Tanker om Faste

Det er i dag fastelavn, og jeg ved godt at vort tema er ”I brand for Jesus”, men jeg kan også godt have en fornemmelse af, at fasten også kan ha en ”opflammende effekt” på vores personlige åndelige liv

Det Gamle Testamente fortæller flere steder om mennesker, der faster, og det er når man har oplevet en stor sorg (2 Samuels Bog 1,12), når krig eller anden fare truer (Esters Bog 4,1-3; Joels Bog 1,14; Jonas Bog 3,5), når man står over for en alvorlig sygdom (2 Samuels Bog 12,15-16; Salmernes Bog 35,13-14) eller er i livsfare (2 Krønikebog 20,3; Esters Bog 4,16), ligesom faste kan udløses af erkendelsen af egen ondskab (1 Samuels Bog 7,6; 1 Kongebog 21,27).

I NT nævnes faste som et af udtrykkene for den gamle Annas fromhed (Lukasevangeliet 2,37).
Fortællingen om Jesu faste som modstand mod Djævelens fristelser (Matt. 4:1-4)

Ifølge Matt. 9,14 fastede Johannes Døberens disciple, og Paulus nævner, at han ofte har fastet (2 Korintherbrev 11,27), og Ap.G 13,2-3 nævner, at menigheden undertiden fastede i forbindelse med gudstjenesten; jf. 14,23.

Og Jesus nævner i Matt 17,21 (i forbindelse med en helbredelse/uddrivelse): ”Den slags fordrives kun ved bøn og faste.« Det kald overhører vi alt for let

Den første menighed havde to fastedage i ugen. Onsdag (fordi Jesus den dag blev forrådt). Fredag (fordi Jesus døde for vores synders skyld)

Peter Haldorff nævner i sin bog om fasten:  ”- at bagagen bliver lettere, målet klarere og længslen mere inderlig”.

Med fasten viser vi Gud, at vi sætter hans vilje højere end vores egen fysiske magelighed, og vi har i Bibelen eksempler på, at faste kan bane vej for Guds nærvær, Guds helbredende kraft, Guds beskyttelse, Guds planers fuldbyrdelse, Guds vejledning, Guds åndsudrustning af sine tjenere, udfrielse fra onde ånder, folkets omvendelse m.m.

Fasten er (også) en åndelig rejse, og (også) en kamp, hvor vi strækker os så langt som muligt for at gøre noget seriøst med vores liv, bryde med destruktive livsmønstre og gøre op med vores synd, og hvor vi indser, at det skal gøres.

Ole D. Madsen skrev i Udfordringen for nogle år siden at fasten har flere funktioner:

1. Viser herredømmet over legemet og dets krav (1. Kor. 9,24ff) (– løbe på væddeløbsbanen og holde sit legeme i ave)
   2. Autoritet i den åndelige verden (Matt. 17,21) (- den slags farer kun ud ved bøn og faste)
   3. Faste løfter vores bønner op til Gud og forløser Guds kraft ind i det, vi søger Gud for.
   4. Faste styrker bønnen hos den bedende

Faste kan være en hjælp til at intensivere den bedendes fokus og koncentration.
Når vi er stille, hører vi bedre fra Gud.
Nar vi hører fra Gud, vokser troen.
Når troen vokser, styrkes bønnens autoritet, og bjerge kan flyttes.

Hvad tilskynder til faste?
1 Offentlig sorg og konflikter (Ukraine m. fl), private konflikter og synder, personlige farlige situationer, hvor der skal ”bedes gennem” alene eller sammen med andre.
2. Når man ønsker at ydmyge sig under Guds vældige hånd.
3. Oplever medfølelse med andres nød.
4. Ved ordination af tjenester i kirken.

Morten Vartdal talte sidste år i vores kirke om faste og da bed jeg mærke i følgende:

Djævelens kendetegn:
Kom da Jesus var svækket (af sult), og fristede på områder af Jesu liv, hvor der var noget på spil (frelsen/korset)
Misbrugte Guds ord

Jesu kendetegn:
Lod sig lede af Helligånden
Brugte Guds ord som våben
Og derved bukkede han ikke under for fristelserne

Tidens fristelser:
Seksuelle synder, sort arbejde, løgn, overdreven skærmbrug, afhængigheder, misbrug af Guds skrevne ord, for slet ikke at tale om de 7 dødssynder:
Hovmod, dovenskab, vrede, fråseri, misundelse, utugt, griskhed eller kødets gerninger fra Gal 5,19: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags.

Personlig tror jeg, at fasten kan være med til at sætte os selv i brand på flere områder