Undervisning om bøn 24. sept 2024
Hvad ligger der gemt i selve ordet BØN - sådan sprogligt?
Vores ord bøn refererede oprindeligt til en ydmyg eller respektfuld anmodning, forespørgsel, ofte rettet mod en i en højere stilling, højere magt, men over tid kom det til næsten udelukkende at handle om en (religiøs) bøn, hvor man søger hjælp, vejledning eller nåde fra og hos Gud.
Men vi kender jo godt den dobbelte betydning: Kunne du række mig osten - send lige kagerne over til mig - kan du gøre mig en tjeneste
Gudsbilledet
Det er vigtigt, hvilket gudsbillede vi har, om Gud er værd at henvende sig til
Gudsbilleder – de mere traditionelle:
en kærlig far, en varm moderfavn, en hvirvlende storm, et vældigt bjerg, stilhed, vingerne på en fugl, en borg at søge tilflugt i, et træ at hvile under, en kilde i ørkenen, en fårehyrde, en ypperstepræst, en dommer og så videre, -
De mere uortodokse gudsbilleder:
”Da vågnede Herren som en, der har sovet, som krigeren, der er overvældet af vin. Han slog sine fjender tilbage..." Salme 78,65f
"Jeg har tiet i lange tider, jeg har været tavs og holdt mig tilbage; nu skriger jeg som en fødende, jeg stønner og snapper efter vejret." Esajas 42,14
Henry Nouwen beskriver Gud, som den vi kan nærme os for ”at dvæle i Guds nærhed, lytte til Guds stemme, skue Guds skønhed, røre ved Guds inkarnerede ord og smage Guds uendelige godhed".
Samlende siger Gerard Hughes: ”- Gud kan lære os, hvem Gud er –”, og ”når kristne holder op med at bede, er alt håb for kirkens liv og fornyelse bogstaveligt talt ude”.
Sagt om bøn
Martin Luther (1483-1546) tysk munk, reformator og teolog siger det sådan: "Bøn handler ikke om at overvinde Guds modvilje, men i stedet om at gribe fat i hans enorme villighed."
Moder Teresa (1910-1997) albansk-indisk nonne og ordensstifter siger det sådan
"Gud taler, når vore hjerter er stille. At lytte er begyndelsen på en bøn."
Den spanske mystiker fra 1500tallet, Teresa af Avila, sagde: "Bøn er venskab” – og mener et venskab, et kendskab, som er ret intimt, og at bøn er det mest intime i vort liv med Gud.
Sjovt nok, så står der om Adam, at han ”kendte sin hustru” og i 1. Krøn. 28,9 siger Davig til sin søn: ”Kend din fars Gud”
Det er det samme ord, der bruges begge steder – hos Adam og af David, så ordet ”kende” er det samme ord som udtrykker det mest intime i et ægteskabet og det mest intime i fællesskabet med Gud.
Forskellige former for bøn
Lovprisningsbøn
Takkebøn
Samtale
Bøn om hjælp
Klagebøn
Skudbønner
Liturgiske/faste bønner: (I salmebogen findes der 114 fine bønner.)
Forbøn
Bordbøn
En,to,eller flerebøn/fællesbøn
Nådegavebaseret bøn
Kampbøn
Påtrængende bøn
Vores personlige bønnepraksis
Hvordan?
Bønnens rolle i det daglige liv:
Mange kristne beder dagligt, enten alene eller sammen med andre i en menighed. Bøn kan være struktureret, som Fadervor, eller spontan og personlig.
Åbenhed i bøn:
Bøn behøver ikke altid at følge en bestemt form.
Den kan være en åben samtale med Gud, hvor man deler sine tanker og følelser, hvilket giver bøn en dyb åndelig dimension i kristendommen.
Bøn og kroppens sprog:
Løfte øjnene. Sal. 121,1,
Løfte sjælen. Sal. 25,1,
Løfte hjertet. Klag. 3,41,
Udøse hjertet. Sal. 62,9,
Træde frem for Gud. Sal. 27,7;
Råbe til himmelen. 2. Kr. 32,20,
Søge Gud. Joh 8,15.
Søge Herrens ansigt. Sal. 27,8
Bønfalde Gud. 2. Mos. 32,11.
Falde på sit ansigt/kaste sig ned. 4. Mos. 16,22 (Datans folk havde syndet)
Knæle ned. Apg. 20,36 (Paulus´s afsked i Efesus)
Stående. Mrk 11.25 (Når I står og beder ..).
Med udrakte hænder. Es. 1.15 ( .. række hænder frem.)
Med løftede hænder. Sal. 28.2; (.. når jeg løfter mine hænder mod dit tempels allerhelligste)
Kristen bøn har flere formål.
Den opbygger et personligt forhold til Gud, søger vejledning i livet, takker Gud for hans gaver, eller beder om hjælp i vanskelige tider.
Det er en måde at udtrykke taknemmelighed, bekendelse, anmodninger og tilbedelse. Gennem bøn søger kristne fællesskab med Gud.
Fadervor
Jesus lærer sine disciple at bede gennem Fadervor (Matthæus 6:9-13), som er en vigtig model for kristen bøn. Her beder man om Guds vilje, daglig forsørgelse og tilgivelse
Hovedpunkter om bøn
Takkebøn
Takkebøn er en form for bøn, hvor man udtrykker taknemmelighed over for Gud. Kristne takker Gud for de gode ting, de har modtaget i livet, for hans nåde og velsignelser, og for hans trofasthed. Det er en måde at anerkende, at alt godt kommer fra Gud, og at han er den ultimative kilde til livets goder.
Takkebøn kan være meget personlig, hvor man takker for specifikke begivenheder, mennesker eller oplevelser, men det kan også være mere generelt, hvor man takker Gud for hans kærlighed og tilstedeværelse i verden.
Eksempel: "Kære Gud, jeg takker dig for denne dag, for sundhed, familie og de mange velsignelser, du giver mig. Tak for din nåde og kærlighed, som aldrig svigter."
Forbøn
Forbøn er en bøn, hvor man beder Gud om at hjælpe andre mennesker. Det kan være en anmodning om helbredelse, styrke, vejledning eller beskyttelse for nogen, der står over for udfordringer.
Forbøn er en måde at vise omsorg og kærlighed for andre, og det afspejler den kristne tro på næstekærlighed.
Det er også en påmindelse om, at Gud lytter til og tager del i menneskers liv og bekymringer.
Eksempel: "Kære Gud, jeg beder for min ven, som gennemgår en svær tid. Giv ham styrke og trøst, og vær nær i hans smerte. Velsign ham med fred og helbredelse."
Bøn om tilgivelse
Bøn om tilgivelse er, når man erkender sine fejl og synder over for Gud og beder om hans tilgivelse.
Kristne tror på, at ingen er uden synd, men at Gud er nådig og villig til at tilgive dem, der oprigtigt angrer.
Denne form for bøn handler om at søge Guds nåde og rense sig fra de ting, der skiller en fra Gud.
I kristendommen er det troen på Jesu offer, der gør tilgivelsen mulig, og bøn om tilgivelse er derfor et vigtigt aspekt af en kristens åndelige liv.
Eksempel: "Gud, jeg bekender mine synder for dig. Jeg har handlet forkert og bedt imod din vilje. Tilgiv mig, og hjælp mig til at vende mig væk fra det, der er forkert, og leve i overensstemmelse med din vilje."
Lovprisningsbøn
Lovprisningsbøn er, når man ærer og priser Gud for, hvem han er, snarere end for de gaver eller velsignelser, han giver.
Det er en form for tilbedelse, hvor man fokuserer på Guds storhed, hellighed, kærlighed og almagt.
Lovprisning kan ske både i ord og handling, gennem sang, salmer eller stille bøn.
I lovprisningsbøn anerkender man Guds suverænitet og herlighed, og den tjener til at løfte hjertet mod Gud i ærefrygt og glæde.
Eksempel: "Gud, du er stor og mægtig. Jeg lovpriser dit navn, for du er hellig og god. Du er min klippe og mit skjold, og jeg tilbeder dig for din kærlighed og barmhjertighed."
Jesu bønspraksis
Syv steder møder vi, at Jesus taler med sin himmelske far
1) Jesu lovprisning, Mat. 11,25-26. (Jeg priser dig -- fordi du -- har åbenbaret det for umyndige)
2) Jesu taksigelse, Joh. 11,41-42. (Fader jeg takker dig, fordi du har hørt mig)
3) Jesu forfærdelse, Joh. 12,27-28. ( - min sjæl er i oprør – frels mig fra denne time --)
4) Jesu ypperstepræstelige (for)bøn, som omhandler 3 ting: Joh. 17. (– for Jesus selv, for disciplene og dem, der kommer til tro, som følge af disciplenes tjeneste)
5) Jesu Getsemanekamp, Mat. 26,39-42. (– lad dette bæger gå mig forbi, men skal jeg drikke det, så ske din vilje)
6) Jesu tilgivelse, Luk. 23,34. (Fader tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gør)
7) Jesu død, Luk. 23,46. (– i dine hænder betror jeg min ånd)