Dansk Europamission
Jeg har i en årrække (fra 2008 - 2020) siddet i bestyrelsen for Dansk Europamission, og som har et omfattende arbejde blandt forfulgte kristne, og hvor formålet er:

At sprede evangeliet om Jesus Kristus i verden, særligt i områder og blandt folkeslag, der ikke er åbne for traditionel mission;

At støtte den kristne kirke i sådanne områder gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter, der retter sig mod alle, uanset politisk eller religiøst tilhørsforhold;

At hjælpe forfulgte og nødlidende kristne i områder nævnt under punkt 2.1.1;

At formidle oplysninger om kristnes livsbetingelser i bestemte områder med henblik på at styrke den kristne kirkes missionsengagement, også i Danmark.

Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, så de kan blive opmuntrede i troen, advokathjælp og hjælp til selvhjælp

Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, de kan give til åndeligt søgende mennesker, og de sættes i stand til at række ud til mennesker i nød i deres lokalsamfund gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter 

Se mere på hjemmesiden HER
Du kan også møde DE på Facebook HER

Dansk Balkan Mission

Jeg har også i en årrække (siden 2008) siddet i bestyrelsen for Dansk Balkan Mission, et arbejde der har har næsten 30 år bag sig, og er startet af Gerda og Niels Arne Skov fra Brændstrup:

Dansk Balkan Mission er

... en hjælpeorganisation baseret på kristentro, der fungerer ved frivilligt arbejde, og som primært arbejder i Rumænien.

... en hjælpeorganisation som yder diakonal udviklingshjælp og formidler budskabet om Jesus Kristus som frelser og livsforandrer blandt fattige og især blandt romaer i det centrale Rumænien.

Det sker ved
– formidling af hospitalsudstyr, medicin, tøj/sko, fødevarer mm. til fattige og ældre;
– støtte til mange skoler med møbler og udstyr.
– etablering af el- og vandforsyning (hidtil 24 steder) og byggeri af multihuse med lægeklinik, skolestue og mødesal til roma-landsbyer omkring Câmpulung i Arges amt i det centrale Rumænien.

PS: Romafolket er kommet til at fylde meget i Dansk Balkan Missions arbejde. Det er et folkeslag uden land og end ikke FN-anerkendt, forhadt af mange, påhæftet en lang række fordomme er det værd at oplyse om dem. De er også et folkeslag uden generel adgang til uddannelse (kun 42% gennemfører grundskolen), sundhed, arbejde og bolig.

Se mere HER eller på Facebook HER

Jeg blev i nov 2025 bedt om at sige noget om det kristne fællesskab i Stjær Missionshus.

Mine refleksioner kommer her:

Vi lever i en tid, hvor fællesskaber går i opløsning. Foreningslivet bløder.

Mange føler sig alene, selv om de har hundrede venner på sociale medier.
Midt i alt det står missionshuset – ikke bare som en bygning, men som et levende fællesskab.
“Jeg har hørt om en mand, der sagde: ‘Når jeg går ind i missionshuset, er det som om skuldrene falder lidt ned. Her er der nogen, der kender mig, og her er der nogen, der bærer mig.’
Det er egentlig en meget god definition på kristent fællesskab. Her er der nogen, der kender mig ved navn.
Det kristne fællesskab er ikke bare et sted, vi vælger. Det er et sted, Gud kalder os ind i.

Det er så vigtigt, at vi har det med i vores trosbekendelse, hvor det hedder: Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund osv, og vi er ikke blot samlet om en aktivitet, men om en person: Jesus Kristus.” jf Ef 2,19: “I er ikke længere fremmede … I hører til Guds husstand.”

Apostlenes Gerninger beskriver den første menighed som et fællesskab, der ”holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødsbrydelsen og bønnerne.” (ApG 2,42) - det vi ofte kalder de 4 Ber:

Bibel: De holdt fast ved apostlenes lære (undervisning i Guds ord/Bibelen). Bøn: De var udholdende i bønnen (fælles bøn og tilbedelse).

Brød: De brød brødet (fælles måltider og nadver).

Broderfællesskab: De havde fællesskab med hinanden (et stærkt socialt og økonomisk sammenhold, hvor de delte alt).

Disse fire punkter opsummerer, hvordan den tidlige kirke levede og dannede et stærkt og nært fællesskab, og det kan vi lære af, for Gud skaber fællesskab – og frelser ind i et fællesskab

Gud selv er fællesskab i sit væsen (Faderen, Sønnen og Helligånden), og fra begyndelsen skaber han mennesker til at leve i relation – "Det er ikke godt for mennesket at være alene" (1 Mos 2,18). Og når Gud frelser os, gør han os ikke bare til enkeltstående frelste personer, men til ét folk, én krop med Kristus som hoved. ”I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.” (1 Kor 12,27)

De første kristne så hinanden som familie, som brødre og søstre, og i en verden hvor mange føler sig ensomme – også i kirken – er det en enorm gave, at Gud kalder os sammen og gør os til ét.

Vi er sammen et trosfællesskab, et hjertefællesskab,  

en familie, hvor vi ikke spørger: “Hvad får jeg?”, men “Hvem kan jeg bære med?”

En ældre kvinde i en lille landsby mistede sin mand. Hun havde ikke meget familie tilbage og tænkte: “Hvordan skal jeg komme videre?”
Men den søndag i kirken rejste menighedsrådsformanden sig og sagde: “Maries mand er død. Nu er det os, der er hendes familie.”
Og det blev de.
Nogen hentede indkøb, nogen satte gardiner op.
En gruppe kvinder begyndte at spise frokost med hende én gang om ugen.
Det var ikke stort i verdens øjne – men det var kærlighed, levet i Kristi fællesskab.
Og Marie sagde senere: “Jeg troede, jeg var alene. Men jeg fik en ny familie.”

Fællesskabet dengang som nu er fællesskabet et radikalt fællesskab, men det er også et realistisk fællesskab, muligt når Helligånden får plads.

PPT 1. Fællesskabet er givet – ikke skabt af os

Kristent fællesskab fødes af evangeliet, ikke af sociologi.

Disciplene var ekstremt forskellige: fiskere, en skatteopkræver, en zelot osv og alligevel siger Jesus: “Jeg kalder jer ikke længere tjenere… men venner” (Joh 15).

Fællesskab i kirke og missionshus bygger ikke på lighed, men på nåde.

Vi er alle kommet ind på samme vilkår: Vi har brug for tilgivelse.

Derfor er fællesskabet aldrig et bedømmelsesrum, men et modtagelsesrum.

Når man synger sammen, bliver svage stemmer båret af de stærke – men alle er med i melodien. Det er et billede på den kristne menighed.

 

PPT 2. Fællesskabet er at bære – og blive båret

ApG 2,42-47:De holdt fast ved fællesskabet. Og det kommer før “bønnerne” og “brødets brydelse” i teksten.

Der er noget fællesskabet vil og kan, tre måder, hvorved fællesskabet  styrker og bærer:

 

PPT a) Bærer gennem bøn

Når nogen er svage, træder andre frem.

Jeg tror vi alle har eksempler på at vi ikke selv kunne bære os selv, men hvor fællesskabet bar.

 

PPT b) Bærer gennem nærvær

Ikke altid ord, men at sidde ved siden af nogen i en svær tid. “Loven blev givet ved Moses – nåden kom som et menneske” (Joh 1,17).
Guds nåde har ansigt, krop, blik – og det har også det kristne fællesskab.

PPT c) Bærer gennem tilgivelse

Ægte fællesskab kræver tilgivelse – ellers bryder det sammen.

Kirken/missionshuset er et sted, hvor man kan være uperfekt uden nødvendigvis at skulle skjule det.

Kol 3,13: “Bær over med hinanden og tilgiv hinanden.”

Kirkens og missionshusets styrke ligger ikke i, at alle er stærke – men i at svage ikke falder alene.

 

1. Fællesskabet former os – vi bliver til i det

Vi bliver ikke først stærke og så deler vi liv.
Vi bliver stærke, fordi vi deler liv.

Ordsp 27,17: “Jern skærper jern, menneske skærper menneske.”

Vi udfordrer hinanden til trofasthed, bøn og efterfølgelse.

Nogen lærer os ydmyghed – andre lærer os frimodighed.

Fællesskab beskytter os mod ensomhed og åndelig træthed, feks. kan en yngre kristen lære trofasthed af en ældre forbeder.

Der er er åndeligt arvegods, der gives videre i missionshusene.

Måske kan man godt sige: “Kristent fællesskab er den jord, hvor troen får rødder.”

 

1. Fællesskabet er åbent – ikke lukket

Joh 20,21: “Som Faderen har sendt mig, sender jeg også jer.” og her er værd at bemærke:

 

PPT a) Fællesskabet skal være varmt

Gæstfrihed er missionens frontlinje, og når mennesker mærker ægthed, tør de nærme sig evangeliet.

 

PPT b) Fællesskabet skal være åbent

Kirken er ikke et “os”, men et “os + dem, der endnu ikke er her”, en åben dør ind til en inkluderende kultur, der også har blik for dem, der står på kanten.

 

PPT c) Fællesskabet skal være givende

Mission er fællesskabets hjerterytme, der slår udad med en nåde, der ikke flyder videre, ikke mister sin kraft. Vi samles for at blive fyldt – vi skilles for at blive sendt.

 

PPT 6. Hvad skal så det fællesskab indeholde?

1. Bibelen

Der vil jeg sige, at Bibelen og dens budskab skal fylde meget. Det er vigtigt for kristne at kende Bibelen og leve efter dens ord, fordi Bibelen er den grundlæggende kilde til viden om Gud, om Jesus Kristus og om, hvad det vil sige at være kristen og menneske i Guds verden.
For kristne er Bibelen ikke blot en historiebog eller en samling gamle tekster, men Guds levende ord – en åbenbaring af hans vilje, hans kærlighed og hans frelses plan.

Hvorfor er Bibelen så vigtig?

PPT Bibelen viser os, hvem Gud er
Gennem Bibelens fortællinger, profetier, salmer og breve lærer vi Guds karakter at kende:
Hans hellighed, hans barmhjertighed, hans retfærdighed og hans trofasthed.
Det er gennem Bibelen, vi lærer, hvordan Gud handler med mennesker – og hvordan han længes efter fællesskab med os.

 

PPT Bibelen åbenbarer evangeliet om Jesus Kristus
Det centrale i Bibelen er budskabet om Jesus – hans liv, død og opstandelse.
Uden Bibelen ville vi ikke kende evangeliet, og vi ville ikke vide, at vi er frelst af nåde gennem tro.

 

PPT Bibelen former vores liv og værdier
Bibelen giver ikke bare information, men forvandling.
Den vejleder i, hvordan vi skal leve i kærlighed til Gud og til vores næste.
Som Paulus skriver til Timotheus: "Hele Skriften er indblæst af Gud og nyttig til undervisning, til bevis, til vejledning, til opdragelse i retfærdighed" (2 Tim 3,16).

 

PPT Bibelen giver styrke og håb
I livets mørke stunder og i tider med tvivl eller modgang kan Bibelens ord være en kilde til trøst, styrke og håb.
Salmisten siger: "Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti" (Salme 119,105).

 

PPT Bibelen danner fællesskab
Når kristne samles om Bibelen skaber det et fællesskab bygget på Guds ord og vilje, og det giver retning, sammenhold og mening.

At leve efter Bibelen handler ikke om at opfylde et regelsæt for at være "god nok", men om at svare på Guds kærlighed med tillid og efterfølgelse.
Det er at lade Guds ord forme hjertet, tankerne og handlingerne, så man bliver mere lig Kristus.

Eks.: I et fængsel i Østeuropa mødtes fem indsatte hver uge til bibellæsning. De kom fra vidt forskellige baggrunde – nogle var tidligere voldsmænd, andre havde aldrig hørt om Jesus før.
Men når de sad der med den åbne Bibel imellem sig, skete der noget. En sagde: “Når vi læser sammen, hører jeg ting, jeg ikke ville have set selv. Det er som om Gud taler højere, når vi lytter sammen.”
Bibelen blev ikke bare et ord på papir – det blev liv, og det blev fællesskab. Og nogle af dem fandt troen – sammen.

 

PPT B. Bønnen

Bønsfællesskabet er en helt central del af det kristne fællesskab, fordi det samler menigheden om Gud og forbinder mennesker med hinanden i tro, tillid og kærlighed. Når kristne beder sammen, sker der noget særligt – både åndeligt og menneskeligt.

Her er nogle grunde til, at bønsfællesskabet er så vigtigt:

 

PPT Bøn er fælles henvendelse til Gud

Når kristne samles om bøn, løfter de sammen deres hjerter mod Gud. Det er et fælles udtryk for tillid, afhængighed og tro – og det forener os som Guds børn, der sammen rækker ud efter ham.

”Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.” (Matt 18,20)
Jesus lover sit nærvær, når vi søger ham sammen.

 

PPT Bøn skaber enhed og samhørighed

At bede sammen er at dele hinandens glæder og sorger.
Når vi beder for og med hinanden, opstår der dybere tillid og åndeligt fællesskab.
Det er svært at være ligegyldig over for nogen, man har bedt sammen med. Bøn bygger broer.

“Glæd jer med de glade og græd med de grædende.” (Rom 12,15)

 

PPT Fælles bøn forvandler fællesskabet

Når menigheden samles og beder – for byen, for verden, for de syge, for fred og retfærdighed – bliver vi mindet om, at vi er sendt og kaldet.
Bøn former vores blik, så vi ser med Guds øjne og bliver redskaber for hans vilje.

Den første menighed “holdt fast ved bønnerne” (ApG 2,42), og det skabte en levende og stærk kirke.

PPT Fælles bøn giver trøst og styrke

Når troen føles svag, kan det være svært at bede alene.
Men i bønsfællesskabet bliver vi båret af de andres tro og ord.
Her kan vi finde hvile, blive løftet op og blive mindet om Guds nærvær, selv i mørke tider.

“Bed for hinanden, så I kan blive helbredt. En retfærdigs bøn er virksom og udretter meget.” (Jak 5,16)

PPT Bøn sammen åbner for Helligåndens virke

Bønsfællesskabet er et sted, hvor Helligånden ofte virker stærkt – giver visdom, fred, kald og ny kraft. Gennem fælles bøn skabes både fornyelse og retning i menigheden.

Kort sagt: Når vi beder sammen, så åbner vi os både for Gud og for hinanden. Det er dér, fællesskabet bliver dybt, ægte og åndeligt levende.

Eks. En ung mor stod foran en kræftbehandling og bad menigheden om forbøn.
Søndagen efter var der ikke kun én, der bad – hele menigheden lagde hænderne på hendes skuldre.
Hun sagde bagefter: “Jeg havde ikke kræfter nok til at bede selv. Men da jeg mærkede jeres hænder, mærkede jeg også Guds nærvær.”
Det var ikke magi. Men det var bøn. Og det var fællesskab. Bøn løfter os, når vi ikke selv kan stå.
Og i bøn minder Gud os om: Du er ikke alene

 

1. Afslutning

Fællesskabet er givet af Gud.

Det bærer os og former os.

Det sender os.

Afslut med en bøn:
“Herre, lær os at være et fællesskab, hvor nåden bor, hvor bønnen bærer, hvor mennesker bliver set og hel, og hvor døren altid står åben. Gør os til et fællesskab, der bringer dit lys videre.”

 

 

Samtaleemner

1. Hvor har du selv oplevet kristent fællesskab som en gave – ikke noget du skulle præstere?

Fortæl gerne livshistorier og konkrete erfaringer.
Sæt ord på, hvor Gud har brugt fællesskabet i dit liv.

 

1. Hvem har båret dig i dit liv – og hvem kalder Gud dig måske til at bære i denne tid?

Giv plads til taknemmelighed og til at se nye muligheder.

 

1. Hvordan kan vores fællesskab være mere åbent og inviterende – hvem kunne Gud lægge på vores hjerte?

Sæt ord på konkrete mennesker i jeres netværk – evnt. naboer, kolleger, en enlig mor, en ny tilflytter, en der er blevet ”væk” etc.