Undervisning 2022

Undervisning 2022 


Marts 2022


ReFokus 22.03.2022
"Hvorfor faste og hvad betyder det?"


Kristine Bindslev (freelance tekstforfatter) skriver i magasinet: VIDEN, VIDENSKAB & NATURLIGT VELVÆRE bl. a. følgende:


Faste er ikke noget nyt

Allerede 427 år f.Kr. anbefalede både Sokrates, Platon, Pythagoras og Hippokrates faste til helbredelse af forskellige fysiske tilstande.
Men selvom fasteterapi går tusinder af år tilbage, er det først i nyere tid, at forskere har undersøgt, hvad der rent faktisk sker i kroppen, når vi tager en kort pause fra mad. De har studeret de biokemiske forandringer, der sker i lever, led, blodomløb, fedtvæv og hjerne og er stødt på nogle forbløffende og overraskende resultater, og hun nævner så lidt om …..


Hvad sker der biokemisk under fasten!

Forskning viser, at medmindre man er undervægtig, reagerer kroppen godt på energiunderskud, så det har en sundhedsmæssig effekt, hvad enten man spiser mindre til måltiderne eller spiser færre måltider, bl.a. fordi kolesterolniveau og blodtryk vil falde.

Under fasten begynder kroppen at eliminere og udskille ophobede affaldsstoffer, og skille sig af med slimdannelser i lunger og luftveje, slagger i tarmene og begynder rent faktisk at nedbryde uhensigtsmæssigt og unyttigt væv som fedt, tumorer, plak i blodårerne og andet ikke essentielt eller sygt væv i kraft af en proces, der hedder autolyse.


Jow jow, men jeg ved ikke om hun har ret, men jeg ved, at der tales også om fasten i Bibelen, endda ikke så lidt.


Faste i Bibelen

Det Gamle Testamente fortæller flere steder om mennesker, der faster.
Det kan være for at forberede sig på at møde Gud, hvis de angrer eller når de sørger, som i fortællingen om Sauls nederlag og død:

- […] de tog ligene af Saul og hans sønner ned fra Bet-Shans mur, og da de var kommet hjem til Jabesh, brændte de dem dér. Så tog de benene og begravede dem under tamarisken i Jabesh. Derefter fastede de i syv dage.(1.Sam 31: 12-­13)

I Det Nye Testamente hører vi om Jesus, der faster i 40 dage og forbereder sig til at modstå Djævelens fristelser (Matt. 4:1-4)

Jesus siger, at fasten skal være skjult for mennesker, og giver et løfte i Matt. 6,18: ”- og din Fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig”.

(Hvis nogen af jer er til lidt længere langhåret videoforedrag om fasten, kan jeg anbefale at lytte til Derek Princes (1915 – 2003) undervisning om bøn og faste (1,6 millioner visninger).
(Har skrevet over 50 bøger, indtalt 500 kassettebånd og 150 videobånd, hvoraf mange er blevet oversat til mere end 60 sprog og udbredt over hele jorden).


Jesus fulgte selv de jødiske fasteregIer, men han fastede også ved andre lejligheder, frem for alt, når Ånden ledte ham til det. »Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen« (Matt 4,1), og i mødet med usædvanlig stærk dæmonisk aktivitet siger Jesus: »Den slags fordrives kun ved bøn og faste« (Matt 17,21).

Vi kender ganske vist ikke særlig meget til i vores kirke at længes efter og se frem til fastetiden med en utålmodig glæde, og det hænger måske sammen med at vi knap nok ved hvad fasten kan gøre ved os, og ikke har den erfaring, som Peter Haldorff nævner: ”- at bagagen bliver lettere, målet klarere og længslen mere inderlig”.


Fasten har siden kirkens første tid været en selvfølgelig del af livet for kirken og for en kristen, et tilbagevendende indslag i kirkens og kristnes livsrytme, og i urkirken gjorde man onsdag og fredag til fastedage, og at det lige var de ugedage, havde en frelses historisk baggrund: onsdag var den dag Jesus blev forrådt, fredag var dagen han døde.

Fasten varierer i Bibelen fra én nat (Luk. 6,12) op til 40 dages faste (Moses og Jesus og sikkert også Elias).

Hvordan faste?
Vi viser Gud, at vi sætter hans vilje højere end vor egen fysiske magelighed, og vi har i Bibelen eksempler på, at faste kan bane vej for Guds nærvær, Guds helbredende kraft, Guds beskyttelse, Guds planers fuldbyrdelse, Guds vejledning, Guds åndsudrustning af sine tjenere, udfrielse fra onde ånder, folkets omvendelse m.m. (Dereks Prince uddyber det mere)


Rent praktiske kan man en periode spise lidt mindre, afholde sig fra at spise og evt. drikke, omgang med mennesker og andet, der normalt hører til livets behov.
Man kan også begynde med at nedtrappe kost og væske, for til sidst at indlede fasten med kun at drikke saft eller vand.
Når man så er færdig med fasten, optrapper man igen, afhængigt af hvor meget og hvor længe man har fastet.
(Man skelner gerne mellem faste uden vand og med vand, men faste uden vand kun må finde sted i 3 dage – det ser vi Esters Bog (Est. 4,16).


Fasten er (også) en åndelig rejse, og (også) en kamp, hvor vi strækker os så langt som muligt for at gøre noget seriøst med vores liv, bryde med destruktive livsmønstre og gøre op med vores synd, og hvor vi indser, at det skal gøres.


Fastens åndelige betydning

(Med tip fra fra Udfordringen 25. feb. 2003/09 af Ole D. Madsen)


At faste er at bede med hele sin krop, og fasten har flere funktioner:

  1. Herredømme over legemet og dets krav (1. Kor. 9,24ff) (– løbe på væddeløbsbanen og holde sit legeme i ave)
  2. Autoritet i den åndelige verden (Matt. 17,21) (- den slags farer kun ud ved bøn og faste)
  3. Faste løfter vore bønner op til Gud og forløser Guds kraft ind i det, vi søger Gud for.
  4. Faste styrker bønnen hos den bedende
    Faste kan være en hjælp til at intensivere den bedendes fokus og koncentration, og hjælpe til udholdenhed i bønnen og kan også give mere tid til bøn, afhængig af om man er sammen med familie under måltiderne eller ej.


Først og sidst må Gud selv være i fokus, så at fasten bliver en rettethed mod Ham som udgangspunkt og centrum for hele vor eksistens.
Bruddet med normal kropsrytme og rutinemæssighed er en konstant påmindelse for den bedende om at søge Gud i en bestemt tidsperiode, kort eller lang.

En tid i faste renser den bedendes sind, ikke pga. fasten i sig selv, men pga. det bønnesamvær med Gud, som bør ledsage fasten.

Når vi er stille, hører vi bedre fra Gud.

Nar vi hører fra Gud, vokser troen.

Når troen vokser, styrkes bønnens autoritet, og bjerge kan flyttes.


Fastens kendetegn
1. Sorg
Faste nævnes flere gange i Bibelen sammen med gråd eller andre udtryk for sorg, f.eks. at klæde sig i sæk og aske (Sl. 35,13f; Sl. 69,11f, Neh. 1,4; Ester 4,3; 9,31).
En dyb bevæggrund for at faste er Guds sorg over frafald og sekularisering i kirke og samfund.
Den fastende delagtiggøres i Guds smerte og kender også sønderbrudthed over sit eget ufuldkomne liv.
Sorgen vendes i fasten til helhjertet bøn om Guds indgreb, så Hans rige kan komme og sorg blive vendt til glæde.


1. Glæde
At faste og at feste knyttes sammen i Zak. 8,19: (- skal blive Israels hus til fred og glæde.)
Den fastende faster fra legemlig føde, men indtager et åndeligt festmåltid, der styrker det indre menneske.
Det var under Jesu 40 dages faste i ørkenen, at Han talte om at leve af hvert ord, der udgår af Guds mund (Matt. 4,4), og styrket i sin ånd vendte han tilbage fra ørkenen.


Hvad tilskynder til faste?

­_Offentlig sorg og konflikter (Ukraine m. fl). _Private konflikter og synder, personlige farlige situationer, hvor der skal ”bedes gennem” alene eller sammen med andre.

_Når man ønsker at ydmyge sig under Guds vældige hånd.
_Oplever medfølelse med andres nød.
_Ved ordination af tjenester i kirken.



Hvad har du lyst til i forbindelse med fasten?


Hvad synes du der er godt ved fasten?


Og hvad udfordres du til?