ugerefleksioner2022

Refleksioner 2022

Opdateret 23.03.2022

Jeg prædikede i Horsens Valgmening 20. marts 2022


1. søndag i fasten 2. tekstrække

Tekst: Åben. 2,1-7 + Johs. 8, 42-51

Tema: Løgn og latin – hvad er op og ned? 


Denne hellige lektie skrives i Johannes' Åbenbaring: Skriv til englen for menigheden i Efesos: Dette siger han, som holder de syv stjerner i sin højre hånd, han som vandrer mellem de syv guldlysestager: Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig. Men det fortrin har du, at du hader nikolaitternes gerninger, som jeg også hader. Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis. Johannes' Åbenbaring 2,1-7

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Johannesevangeliet 8,42-51

 

Prædiken

 

Vi dumper lige ind midt i en stridssamtale mellem Jesus og jødernes ledere om hvem, der er deres fædrene ophav, hvem, der er deres ”åndelige” far, og hvor jøderne holder på, at de er Abrahams børn og har Abrahams Gud, som deres far.

Men det er Jesus er bestemt ikke enig med dem i, al den stund at jøderne nægtede at Jesus var Messias/Kristus, og da de ikke kunne komme med den bekendelse, så siger Jesus, at de er vildledt af en anden og ”fremmed” far, nemlig Djævelen, og siger derfor til dem: ”I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen.

 

Hvad er grunden til dette voldsomme udfald mod de jødiske ledere, som han beskylder for at have en ”forkert” far?
Vel det velkendte, at vore holdninger, meninger og svar er bestemt af, hvad vi har lært af vore “fædre” – vennerne, influenserne, forældrene, tidsånden, andre kristne, holdningerne, oplevelserne, traditionerne, religionerne, kulturen, medierne, Facebook, Tvitter, Instagram, TikTok, TV2, DR2, historien, filosofferne – alle disse moderne ”guderøster” og som gør, at vi ofte ikke selv helt præcis kan vurdere, hvad der er sandt og hvad der er løgn, hvad der er op og ned.

Vore vurderinger og meninger afhænger af vores “bagage”, og vores ”bagage” fortæller hvem, der er vore ”fædre”.

 

Køen er lang med de ”forkerte” svar, og jøderne står ikke alene med den løgn, som Jesus klandrer dem for, og mange ”forkerte” svar, læs løgne, er indlejret i vores kultur, og her tænker jeg bl. a. på oplysningstiden (1700/1800) med dens ”afskaffelse” af Gud og indførelse af nye ”sandheder” feks.  evolutionslæren i stedet for skabelsestanken m.m.

Jeg tænker også på kulturradikalismen med Georg Brandes i spidsen i 1800/1900 tallet, som fik en opblomstring i tresserne (det såkaldte 68 oprør), og som næsten afskaffede alle gældende normer og ”indførte” fri porno, den seksuelle frigørelse, fri abort, kønskampen m.m.

Hvad er sandt og hvad er løgn i alle disse (nye) ”sandheder”. Hvad er op og hvad er ned?
Eller vores tid med ”sandhederne”/løgnene fra Islam/Al Qaida/IS og lige nu Ruslands propaganda, Ukraines propaganda, Natos ditto, pressens gengivelser, LGBT+ ”sandhederne”, Queer ”sandhederne”?

Hvad er op og ned? Hvad er løgn og latin, og hvad er sandhed, som Pilatus på et tidspunkt spurgte om!

Men inden vi dømmer farisæerne for hårdt, så lad os gribe i egen barm og gennemtænke, hvor nemt vi antager “sandheder” som afhænger af ”bagagen”, vi har med os og hvad der bliver fyldt i vores rygsæk og på den måde bliver vores ”sandhedsbagage”.


Hvad med tankerne om den grønne omstilling?
Hvad er op og ned? Er elbiler nu så grønne? Er atomkraft vejen frem? Økologi, ikke økologi, køer, ikke køer, grise ikke grise, veganer eller vegetar? Kan man flytte sammen uden at være gift, vie fraskilte, vie samkønnede? Skal vie-nægterne ud af Folkekirken? Er det Ok med kønsskifte? Hvad er op og ned? Hvad er løgn og latin? Og hvad er sandhed?

Er løgnens fader på spil her? Uden tvivl på flere områder og måder.

 

Fra vores personlige liv kender vi sikkert alle, at hvis vi mener at have fået klarhed over en sag, så viser det sig gang på gang, at vi tog fejl. Vi blev narret. Trigget af løgnen, som det vist hedder på moderne dansk – sandheden og løgnen var på konfrontationskurs og ofte løgnen trækker/trak det længste strå.

 

I sproget er løgnen mangel på sandhed, fravær af sandhed og lur mig om ikke afdøde Poul Hoffmann har ret, når han i sin bog Åndernes kamp

siger: ”Der går en storm af dæmoner over jorden nu, sindene forgiftes og verden fordjævles”

 

I filosofiens verden ville problemstillingen lyde sådan:

Det er en sandhed, at løgnen må udgive sig for at være sandhed, hvis den skal være en rigtig god løgn. Løgnen er afhængig af, at der er en sandhed, som den kan fordreje. Ja sikkert

Flokken og flertallet har tilsyneladende ofte lettere ved at acceptere løgne end sandheder, og desværre har Benny Andersen alt for ret, når det står i en af hans sange: ”Fuglene flyver i flok, når de er mange nok”.

Jesus sagde i hvert fald til de farisæere, som fløj i flok: "Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig... men det gør I ikke, for ”I har Djævelen til fader ”

 

Men er vi ved at blive fanget af en sandhed eller en løgn, nu da Djævelen nævnes som far? For er der overhovedet en Djævel? Og betræder vi ikke en tvivlsom vej, når vi en oplyst tid helt alvorligt taler om en personlig djævel, og er det ikke blot et levn fra en fjern mørk fortid, en mørk middelalder med dens komiske og naive kalkmalerier af Djævelen med ildspyende gab og kløer og lang hale? Kan vi i vor moderne tid tage snakken om en aktiv og handlende djævel alvorlig?

En gang imellem hører eller læser man noget, som ikke er til at få ud af hovedet igen. Noget, som bliver med at rumstere.
For nogen tid siden læste jeg et interview med dén canadiske officer, der havde kommandoen over en deling FN-soldater i Rwanda - i 1992 - på den tid, hvor folkemord og blodbad omdannede det afrikanske land til et slagtehus.
Den canadiske officer var ikke udstyret med nogle beføjelser til at gribe ind, og hans styrke var da også for lille til reelt at kunne stille noget op, da myrderierne brød løs.

Så han sad med sine mænd på kasernen og uden for slog jagtende bander mænd, kvinder og børn ihjel.

Alt i ham skreg efter at beskytte de svage, at blande sig, men han kunne ikke.

Siden har han ikke kunnet slippe det mareridt, han var øjenvidne til.

Det var ham, der i interviewet sagde noget, som siden har rumsteret rundt i mine tanker.
Han sagde: "Nu ved jeg at Gud findes, for jeg har set Djævelen".

Det er en stærk udtalelse. En professionel soldat, der ellers er uddannet og hærdet til at udholde blodsudgydelse, ser så megen ondskab udfolde sig, at han kun kan tyde det på en måde, nemlig gennem en  mystisk udtalelse som "Nu ved jeg at Gud findes, for jeg har set Djævelen".

 

Hvordan kommer den professionelle soldat frem til, at Gud må findes, fordi han har set Djævelen? Hvordan kunne han ud fra ondskab komme til tro på Gud, for normalt slutter vi det modsatte: At med al den ondskab, der findes i verden, så kan der ingen Gud være til.

Men officeren sagde: ”Nu ved jeg, at Gud findes, for jeg har set Djævelen” og hvordan kunne han sige det?

Det fik mig til at tænke på, at når nogen raser, bliver rasende, så sker det kun i en kamp, og så gik sammenhængen i den canadiske officers udsagn op for mig: Han havde set Djævelen udfolde sig i en rasende, grusom og ond kamp - og i kampen måtte der være en modstander – og det kunne kun være Gud ræsonnerede han klogelig. Hvem ellers?

 

I kristendommen ved vi, at den kamp mellem godt og ondt er en kamp mellem Gud og Djævelen – en  skabermagt -  Gud - og en ødelæggelsesmagt, som Djævelen står bag sammen med alle hans dæmoner, og vores rolle i den kamp er, at vi aktivt vælger side.
Det nytter ikke noget blot "at holde med" fra sidelinjen, for den der ikke aktivt kæmper, yder heller ikke modstand: dvs. man dæmmer ikke aktivt op for livets ødelæggende magter, men lader dem rase.

Det var dét, der gjorde så ondt på FNsoldaterne i Rwanda - neutralitet kan være ødelæggende, og det er en sofastemme til ham, der ødelægger livet, Djævelen, løgnens fader.

 

Den Bibel, vi bygger vort trosgrundlag på, og som er udgangspunkt for lære og liv, sandhed og løgn, gør et stort nummer ud af at afdække Djævelens natur og virksomhed, og vi oplyses ganske detaljeret om hans virksomhed, arbejdsområde og målsætning, men også om den vidunderlige sandhed, at Jesus er kommet for at befri og løskøbe os fra "løgnens fader" og fra det, som hører hans rige til: Løgn, synd og evig død.

"Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger." (1. Johs. 3,8). "at Jesus ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen." (Hebr. 2,12).

 

Jesus var den, der iført Guds kraft med åbne øjne udfordrede Djævelens hovedvåben – synden, lidelsen og døden - og ødelagde hans magt og kraft - indefra. Jesu lidelse og død var et kommandotogt helt ind på fjendens territorium – og han kom levende tilbage. Han opstod af graven og lagde døden bag sig.
Skaberen var og er større end ødelæggeren.
Troen på Jesus er en tro, der tager stilling, og som ikke kan leve i neutraliteten, og dagens tekst fører os ind midt i den kamp, og Jesus giver sine modstandere det røde kort, og konfronterer dem med, at de har en forkert far, og at de henter deres inspiration og kraft fra deres åndelige far Djævelen.

 

Når vi hører disse ord i dag, ligger det os jo snublende at sige: Nåh ja det er da klart. De skal have en over snuden de farisæere og skriftkloge.

Men gnaver der ikke en orm inden i os, der siger: Kunne han finde på at sige det samme til os, de nye Abrahams børn, gode kristne, rettroende, der foretager sig ting, som ingen bør sætte spørgsmålstegn ved?

Tænk så lige en gang på menigheden i Efesos. En menighed, som på mange måder var en god, stærk og livskraftig menighed, hvor man ikke så gennem fingre med det onde, og hvor man virkelig lagde vægt på, at det var den rene lære, som blev forkyndt fra prædikestolen.

Det var en menighed, som heller ikke var bange for at lide ondt for Jesu navns skyld.

Modstand og forfølgelse havde de døjet uden at blive trætte.

Til den menighed siger Jesus: "jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed."

En svær dom, men i sin kærlighed og nåde fortsætter han: "Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig."

 

Den forkerte fader var kommet på banen i Efesus.

Og den forkerte fader er på banen i dag som aldrig før, og liner kursen op for os med sløvhed, ligegyldighed, ukærlighed, løgn, vildfarelse og svigt, og ofte skifter den forkerte fader ham undervejs, og bliver til morderen, der svinger kniven og slår ihjel gennem narkotika, spiritusmisbrug, vold, mord, sexuelle udskejelser, ødelagte ægteskaber, sladder, løgn, ødelagte menigheder, og hvor den forkerte fader har entret børnenes huse, og her knuser og ødelægger liv og livsglæde, og fører mennesker til afgrundens rand, for alt det, som er godt, rigt og meningsfyldt, er han ude på at knuse!

 

Ét af fastetidens hovedtemaer er styrkeprøven, kampen mellem Jesus og Djævelen, og derfor lyder opfordringen til os: "Hent kraft fra Herren og hans vældige styrke." Ef. 6). Og videre:  Vi vil sammen holde fast, og arbejde på at være på plads, så det kan kendes på os den sandhed, som står skrevet: "Den, som er af Gud, hører Guds ord.", og senere: "Om nogen holder fast ved mit ord skal han i al evighed ikke se døden."

Høre og holde fast.
Leve af det som dagligt brød på denne jord.
Lade det være sandt, lade det stå ved magt, lade det vejlede, for da hentes der kraft ind i vore liv fra højeste sted, en kraft, som gør selv den svage stærk i den kamp, der skal kæmpes. 

Løgnen er overvundet af og ved sandheden, og løgnens og dødens fader er besejret ved Kristi korsfæstelse og opstandelse på 3.dagen.

Så enkelt er det. Så godt er det at være kristen.
Man er i Sandhedernes hænder, og befinder sig i sandhedens univers, hvor Jesus garanterer os sandhedens frugter: Syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv, og alt muligt andet godt, som rummes af sandheden og som sandhedens herre vil give os som gave.
Her stilles det spørgsmål ikke om det er løgn og latin og her ved vi hvad der er op og ned. Amen


 

Bøn efter prædiken

Gud du kender de onde magter, der vil styre os

og bøje vore viljer bort fra dig.

Du ser den løgn, der vil bedrage os

og gøre os kærlighedsløse og tomme

så vi svigter hinanden.

Tak for, at du ikke lader det ske,

men sendte din søn,

fuld af nåde og sandhed,

til at kæmpe for os

og udfri os af den ondes løgn og list

Hjælp os nu til at høre ham

så vi rives ud af forblændelsen

og bli´r frie til at gøre det, du vil

ved Jesus Kristus, som med dig lever og regerer

i sandhed og kærlighed

fra evighed og til evighed.

Amen