Gid du var kold eller varm

Jeg prædikede i Silkeborg Oasekirke den 8. august 2021 over to tekster, og denne prædiken vil jeg gerne dele med dig.

1. Åbenb 3,14-22 Og skriv til englen for menigheden i Laodikea: Dette siger Amen, det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings ophav:  Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!  Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.  Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.  Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig!  Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.  Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.  Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.«

2. Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig, da dine fjender skal kaste en vold op omkring dig, belejre dig og trænge ind på dig fra alle sider. De skal jævne dig med jorden og dine børn sammen med dig, og de skal ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din besøgelsestid."

Så kom han ind på tempelpladsen, og han gav sig til at jage dem ud, som drev handel dér, og han sagde til dem: "Der står skrevet: 'Mit hus skal være et bedehus.' Men I har gjort det til en røverkule."

Han underviste hver dag på tempelpladsen. Ypperstepræsterne og de skriftkloge, ja, alle folkets ledere søgte at få ham ryddet afvejen; men de kunne ikke finde ud af, hvad de skulle gøre, for hele folket hang ved ham for at høre ham. Luk. 19,41-48

Prædiken

Jerusalem var også på Jesu tid en fortryllende by med dets mylder af mennesker og dyr, de kalkede og sandfarvede facader, vinduer med skodder, som kunne lukke af for varmen og den brændende sol, og der var et leben, som ikke står meget tilbage for det leben, man finder i det moderne "gamle” Jerusalem og for den sags skyld på strøgene i København, Hong Kong, New York, Brande, gågaden og torvet i Silkeborg.

Der var vandsælgere, gadesælgere, folk (turister) fra alle nationerne imellem hinanden (romere, grækere, medere, kappadokier osv), pengevekslere i den multikulturelle by og som (også) betjente dem, der kom fra forskellige lande og egne for at ofre i templet, og det krævede den rigtige møntsort.

Og midt i byen stod templet, som Herodes den Store havde renoveret og skænket til sit folk, og som blev opfattet som intet mindre end Guds bolig på jord - et sted, hvor jøderne kunne være Gud nær.

Templet var bygget i hvidt og grønt marmor og beklædt med tykke plader af guld hvoraf de ældste dele gik tilbage til Salomos tempel, og templet reflekterede solens skin så prægtigt, at ingen kunne beskrive det.

Og det var ved synet af dette pulserende Jerusalem, at Jesus på vej ned af oliebjerget græder over den hellige stad, smuk og henrivende som den var i al sin skønhed, men hvor de fleste bare ville more sig på cafeerne, fotografere og tage selfies.

Når voksne græder, skal vi gi´ agt, for så er i reglen noget mere alvorligt og vigtigt på færde, end når børn græder.  

Ganske vist er gråd hos en voksen af og til bestemt af selvmedlidenhed, men ofte er det dog når vi oplever, at nogen af dem, vi holder af, ikke vil deres eget bedste, eller når vi ser dem gøre dumme sig, ser dem begå fejl?  

Var det noget lignende, der lå bag Jesu gråd? (Vi oplever i øvrigt kun to gange, at Jesus græder (Da Lazarus var død og her)

Uanset grunden til Jesu gråd, så siger han i hvert fald: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne.

"Vidste blot du -- men hvad var det de ikke vidste?

”Nu er det skjult” – men hvad var skjult for deres øjne?

Sikkert det, som Jesus havde talt så grundigt om - at Guds rige er kommet til mennesker, som tog imod det – ja rev det til sig, som Jesus siger et sted (Matt 11,12) .

Det at han samlede 12 mænd omkring sig, og sammen med dem vandrede omkring i Israel i 3½ år og vist dem en række tegn og gjort en række undere, helbredt syge og handicappede, uddrevet dæmoner og sågar vakt døde til live, som tegn på Guds riges frembrud.

Det at han fortalte lignelser om Gud, om Guds rige, om Guds herredømme, om livet i Gudsriget, om hvem Gud er, om hvordan vi skal leve.

Det at han tilgav mennesker deres synder – bare sådan uden videre.

Det at han kaldte på fattig og på rig, syge og raske og at han absolut ikke kendte til personsanseelse.

Det at han sagde om sig selv, at han var vejen, sandheden og livet (Joh 14,6), livets brød (Joh 6,35.48.51), verdens lys (Joh 8,12), døren (Joh 10,9), den gode hyrde (Joh 10,11.14), opstandelsen og livet (Joh 11,25), det sande vintræ (Joh 15,1.5), alfa og omega (Åb 1,8; 21,6)

Det at han havde klare ord om at vejen til Gud gik gennem ham.  

Det at han satte hele sit liv ind på at ændre det unormale til det normale - ændre ufred til fred - sygdom til helbredelse - død til liv - uvejr til stille vejr - løgn til sandhed - synd til tilgivelse - død til liv osv.

Men alt dette tog kun de få imod – også i Jerusalem. De var optaget af alt muligt andet, handel og daglige sysler, og næsten ingen havde blik for det Guds rige, som Jesus kom med, og det fik sit eget helt utrolige resultat, fordi  det jødiske folk ikke kendte deres besøgelsestid, og at det i stedet ville komme en hjemsøgelsestid, hvilket Jesus vidste og den hjemsøgelse skete i år 70, hvor der skete det - som ingen troede muligt - at de romerske soldater anført af den senere kejser Titus brugte en tiendedel af hele den enorme romerske hær på en total knusning af den jødiske nation, og som betød at det jødiske folk blev opløst, og hvor Titus og hans soldater forøvede et hærværk uden sidestykke, så der ikke ”blev ladt sten på sten tilbage”, som Jesus præcist profeterede om, og hvorved det jødiske folk blev spredt ud over verden og igennem næsten 2000 år har gennemgået lidelser, som næsten intet andet folk, været forhadte, forhånede og forfulgte og med en frygtelig kulmination med Holocaust i forrige århundrede, som dog førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948.

At ”kende sin besøgelsestid” er måske ikke så kendt et begreb mere, og vi forstår måske mere begrebet - det gunstige øjeblik, eller - det at forstå at handle inden det er for sent.
På engelsk hedder det at kende sin besøgelsestid noget med at kende sit ”psykologiske” øjeblik at kende det rette øjeblik, at være årvågen, at vide, hvad der foregår omkring en, og hvilke konsekvenser det kan få.

Hvis vi ikke lytter til Guds kald og tager det alvorligt, når Gud taler til os, så kan det let gå hen og blive for sent, og det kan få fatale følger

Lad os et øjeblik forestille os, at Jesus kom til Danmark, og ”besøgte” os, og vi fik en ”besøgelsestid”

Ville vi give ham samme behandling som ypperstepræsterne og de skriftkloge dengang, hvor alle folkets ledere søgte at få ham ryddet afvejen? Ville vi vende ham ryggen? Slå ham ihjel? Dømme ham som fantast?  Jeg ved det ikke - måske.

Eller hvis Jesus besøgte de danske kirker, folke - såvel som frikirker, alle Oasefrimenighederne og feks Silkeborg Oasekirke?

Ville han så møde os som nogen, der også var mest optaget af en moderne omskrivning af handel, duer, offerdyr og pengeveksling?  En kirke, der var præget af det samfund, vi i dag lever i, en næsten sekulær kirke, præget af åbenhed og villighed til at indrette sig på denne verdens præmisser, præget af tidsånden, en ”røverkule” mere end et ”bedehus”

Jeg ved det ikke og skal heldigvis ikke afgøre det

Men vi fik nogle advarende ord på Fyn i ferien, og som var ret så alvorlige synes jeg: ”Forlad jer ikke på menneskelig visdom og fordærvende lærdomme fra denne verdens fyrste, for derfra kommer kulden og hvis I ikke som Guds folk er påpasselige, rammer kulden også jer som bækken bag hegnet, lyder det fra Herren” (Jeg havde forinden de ord fået et billede af et markhegn, et læbælte ved siden af en bæk, ikke med vand i, men fyldt med sne)

Endvidere kom et af de 7 menighedsbreve i Åbenbaringsbogen (det sidste) frem i lyset i vores andagt om formiddagen, og det er baggrunden for, at vi i dag - i begyndelsen - har læst brevet til Laodikea, og hvor vi for vores vedkommende særligt måtte stoppe op ved versene 15f i kap 3: Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!  Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. 

Kunne Jesus i dag finde på at tale lidt på den måde til os i dag: ”Du er hverken kold eller varm – du er lunken” og er det vores selvforståelse, at ”Vi er rige, vi har samlet til huse og mangler intet”?

Vi har i hvert fald en velsmurt kirke, der kan siges mange gode ting om, men kunne Jesus finde på at sige til os: ”Ved du ikke, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig” (pause)

Men uanset vores reaktion, så kommer der dette forjættende fra Jesus. ”- så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se” (18)

Det fik vi ret så tydelig en stærk fornemmelse af var sandt og vores mulighed, og efter en tungetale lød det blandt andet sådan: Jeg er stadig den, der gennem min kærlighed varmer hjerterne og ønsker brændende hjerter, lyder det fra Herren - og  - se min kærlighed til jer er uændret, min kraft er uændret, mine ord er stadig virkende som et tveægget sværd, lyder det fra Herren, og hvor bagtæppet var: ”Hvorfor stiller I hindringer for min sol/min varme, og som efterlader jer kolde og uforsonlige?”

Jeg tænker vi står foran en sådan åndelig besøgelsestid ud fra ord som: ”Vær nidkær og omvend dig!  Se, jeg står ved døren og banker på --” (v. 20), og som fint kan indvarsle en tid, hvor vi på en ny og stærk måde hører fra Gud, en tid, hvor vi indbydes til på en særlig måde at modtage fra Jesus, og vi fik også disse ord: ”Kom derfor til mig, rens hjerter og nyrer og fyld jer med min kraft og min HÅ, lyder det fra Herren, så vil I se mageløse ting ske for jeres indre og jeres ydre øje, lyder det fra Herren”

Der ligger noget til os om renselse af hjerter og nyrer, og jeg tror det betyder, at hjertet skal renses for alt det unødvendige, som vi fylder hjertet med, og at vore nyrer skal renses, så de bliver bedre til at rense ”affaldet” det uægte det uåndelige affald væk, så vort hjerteblod kan renses for alt det som hæmmer Guds rige i vækst og ægthed.

Alle generationer, dig og mig, må og skal til stadighed møde et sådant åndeligt kald, og har vi her åbne hjerter, så vil det ændre vort liv fra at være et liv i tilfældighedernes store og uberegnelige keglespil til at eje et indre rigt åndeligt liv, en indre fred, en indre ro hvor troen, tilliden, stilheden og bønnen bor i os, og hvor vi oplever at møde Gud som uendelig nær, og hvor vi indgår i et fællesskab, som er et lovsyngende, bedende og levende fællesskab af mennesker, der vedligeholder troen og fællesskabet sammen, søndag efter søndag, dag efter dag, og derigennem viser, at der er noget, vi er optaget af og som skal gælde for vore liv, det personlige liv med Gud, det at elske ham, det at vende sig mod Gud, det at rette sig mod ham og på den måde lade ham ”rette os ud”, så vi kender retningen ind til Gud og ud til verden, ud til de mennesker vi er iblandt?

Er vi der?

Lad os tage imod mens det stadig er mulighed for en besøgelsestid, så vi ikke skal opleve en hjemsøgelsestid, som er noget helt andet, og som for jøderne blev katastrofal

Også i dag besøger Gud os, og når vi opgiver vor modstand og kommer til Gud, til Jesus, til Helligånden og modtager Guds kærlighed i Jesus Kristus, så får vi livet med stort L skænket af Guds hånd

- og det liv begynder der og når vi agter på vor besøgelsestid og hører Guds kald til tro og forvandling. Amen

1. august 2021 på Fyn, Fåborg

Et billede: Et markhegn, læbælte ved siden af en bæk, ikke med vand, men sne – kulde?

Tungetale: Hvorfor stiller i hindringer for min sol/min varme, og som efterlader jer kolde og uforsonlige?

Jeg er stadig den, der gennem min kærlighed varmer hjerterne og ønsker brændende hjerter, lyder det fra Herren

Se min kærlighed til jer er uændret, min kraft er uændret, mine ord er stadig virkende som et tveægget sværd, lyder det fra Herren

Forlad jeg ikke på menneskelig visdom og fordærvende lærdomme fra denne verdens fyrste, for derfra kommer kulden og hvis I ikke som Guds folk er påpasselige, rammer kulden også jer som bækken bag hegnet, lyder det fra Herren

Kom derfor til mig, rens hjerter og nyrer og fyld jer med min kraft og min HÅ, lyder det fra Herren, så vil I se mageløse ting ske for jeres indre og jeres ydre øje, lyder det fra Herren

Det er altid et godt spørgsmål, hvem, der er gode åndelige ledere eller hvem, der er dårlige.

I Vejle Oasekirke har jeg 18. april prædiket over Jesus som den gode hyrde, og reflekteret lidt over emnet: Hyrde og eller lejesvend/dårlige ledere.

Prædiketekst:
Jesus sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene. Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.« Johannesevangeliet 10,11-16

Prædiken
Men nu kan det jo godt i vore tider knibe med kendskab til billeder, der bare er over 50 år gamle, og hvis man spørger et barn eller en ung hvad en hyrde er, så er det ikke sikkert det ringer på 1. sal.
En cowboy, en fårepasser i Jordan med riffel over skulderen, en fårepasser i Australien, der fræser rundt på en Honda ATW efterfulgt af glammende hunde får det måske til at ringe, og helt ærligt - det virker i dag heller ikke så aktuelt med glansbilleder af Jesus omgivet af små søde, renlige og velnærede lam, for menneskelivet består ikke af ret meget idyl, hvis man ellers skal ta´ de daglige nyheder og billeder fra Yemen, Syrien, Mozambique og Mali alvorlig.

Så måske er det alligevel bedre med den krasse realisme, som kommer til udtryk gennem hyrdens riffel over skulderen, som fortæller om en nødvendig magt og ildkraft, som man sætter ind, når eller hvis faren opstår.

Jeg kan personligt godt li´ billedet af en cowboy, der er vant til lidt af hvert, og som har hård hud på hænder og sjæl, for en rigtig cowboy har kun ét svagt punkt, ét sted hvor sjælen er uden hård hud. Det er, når det gælder dyrene, deres dyr, den flok, de har fået betroet, og Ikke fordi kvæget eller for den sags skyld fårene er særligt nuttede, for de kan være alt andet end kære, og de kan være dødirriterende, forvildede, dumme, - altid på vej væk ad deres egen stædige bane, men hyrden, cowboyen, passer på de ”dumme” kreaturer alligevel – af den simple grund, at de er hans ”dumme” kreaturer eller får.

PPT Jesus - den gode hyrde

Det ville være helt forståeligt, hvis Jesus har det sådan med os - dødirriterende, forvildede, dumme får eller køer, - altid på vej væk ad vores egen stædige bane, men Jesus er nådig og barmhjertig, og hans hyrdehånd, hans hyrdehjerte er altid på arbejde for at opsøge og pleje det forvildede, og det giver god mening, at en dansk biskop sammenlignede - i en avis - Jesu hyrdehånd med en barket, barsk og ru cowboyhånd - og skrev: PPT "Sådan er Gud god. Ikke fin og god, men grov og god. Guds hånd har rørt ved lidt af hvert."

Det synes jeg er godt sagt: Guds hånd har rørt ved lidt af hvert. Først og fremmest hans komme til den mørke og syndige jord i tidernes fylde, men også hans komme til os i dag viser hans kærlighed, og at han ikke er for fin til at stikke hånden i den hvepserede, vores tid kan være, eller den skidtbunke, vi somme tider kan synes, vores liv er, men han er der - vores hyrde - med sine barkede, stærke omsorgsfulde næver.

PPT En lejesvend/daglejer
Hyrdebilledet skaber velsagtens hos mange af os associationer som: Hvad og hvem lader vi os føre og lede af, og i vore tider er det en kendt sag, at menneskesindet kan manipuleres af gode og dårlige ledere, og diverse spindoktorer gør deres for at få folk over på deres side, og det vrimler med lederkurser, der former ledere - hyrder om man vil - som skal og kan få folk til at engagere sig.

Men samtidig lever vi også i en tid, hvor det ikke er så let at være leder, være hyrde, for vi vil helst ikke ledes af nogen, nej -
- vi vil lede os selv
- vi vil selv lede efter det gode liv
- vi vil selv finde vores vej i livet
- vi vil selv vælge den uddannelse, der fører til drømmejobbet
- vi vil selv finde den ægte kærlighed
- vi vil selv finde frem til de synspunkter og værdier, der giver mening for os selv
- vi vil selv finde noget at tro på - vi vil selv sætte troen sammen, osv,

Men denne ”vilselvholdning” gi´r uvægerlig vældige muligheder for at ledes vild af alle mulige “lejesvende/daglejere”, der får os til at løbe forvirret rundt, så vi ofte bare jokker af sted som et fåret får i halen på andre får, uden at se hverken til højre eller venstre, og uden egent at kunne skelne tilstrækkeligt mellem godt og skidt, og det er måske nok mere end nogensinde superaktuelt at vi ser på forskellen mellem en ”rigtig” hyrde og så daglejeren, lejesvenden.

PPT Hvad er det så for en størrelse den lejesvend/daglejer som Jesus omtaler?

Ja, opgaven for en lejesvend/daglejer er rigtignok den samme: At vogte hjorden, men forskellen er den, at lejesvenden bare gør det for pengenes skyld.
I grunden bekymrer han sig måske ikke om hjorden, og i farens stund tænker han kun på at redde sig selv.

Dårlige lejesvende er velkendte i Jesu optik, og hvad Jesus i denne anledning har tænkt på kan jeg ikke helt vide, men måske er det passagerne fra PPT Jer. 46:21 (i gammel oversættelse): ”Selv dets lejesvende - vender sig til flugt; de holder ikke stand - deres røst er som den hvislende slanges”, eller måske fra Ezekiel 34:3f: ”Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt og de kvæstede har I ikke forbundet - I styrede dem med hårdhed og grumhed.”.
Men måske tænker Jesus ikke bare på lejesvendene, men også direkte på kongerne og lederne, der fremstilles som de stærkeste i fåreflokken – førerdyrene - og han skildrer, hvordan de har sørget for selv at få de bedste græsgange, mens de har overladt de nedtrampede enge og det forplumrede vand til dem, de skulle lede og føre.
Hør blot beskrivelsen:  PPT ”Med side og nakke har I skubbet alle de svage dyr væk og stanget dem med jeres horn, til I fik dem spredt.” (Ez 34) - og det han sikkert tænker på, er hvordan folket blev ført i landflygtighed og led som følge af dårlig ledelse, kongernes magelighed, ligegyldighed og forræderi, når truslerne tårnede sig op.

PPT Dårlige åndelige ledere/lejesvende/daglejere

Det er Jesus om at gøre, at undervise og vejlede sin menighed i en god hyrdetjeneste.
Jesus nævne i flere lignelser dårlige eksempler på lederskab og ledelse.
Et ud af flere ser vi i Luk 12, hvor en PPT ”tjener giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig” – hvilken betyder, at ejeren skal ”hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro”

Paulus har mange forudsigelser om, hvad der vil ske, når hyrderne og lederne går på veje, der ikke er anerkendt af Gud.
Jeg nævner blot lidt fra PPT Paulus breve til Timoteus: I 1. Tim 3 står der at ”- nogen fører vranglære og ikke holder sig til vor Herre Jesu Kristi sunde ord- ” og som ”har mistet deres dømmekraft og sat sandheden over styr” , og i 2. Tim 3 nævnes det, ”at mennesker og bedragere vil komme længere og længere ud i det onde, føre andre vild og selv fare vild” og senere i kap 4: ”For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører.  De vil vende det døve øre til sandheden og slå sig på myter” og Titus 1:10f ”For der er mange genstridige, frasemagere og bedragere - dem bør man lukke munden på, for de vender op og ned på - og - udspreder deres forkastelige lære”.

Så der er grund til at være på vagt over for de falske hyrder: præster, politikere, folkelige ledere, hos hvem der ikke er dækning for ord, de bruger.

Jeg skal understå mig for at nævne de mange ”kætterier” som vi i disse år er vidner til fra teologisk, filosofisk og politisk hold, for så bliver prædikenen rigtig lang.

PPT Hvor er vi selv?

Nu har jeg nævnt eksempler på lejesvende fra GT og NT, og som Jesus og Paulus nævner.
Men med risiko for at gå for tæt på, så bør enhver af os gribe i egen barm, og spørge os selv: Er jeg selv en god hyrde eller en dårlig ”lejesvend”, eller for den sags skyld begge dele?
Billedet af den dårlige hyrde, den ligegyldige lejesvend, den, der ikke virkelig føler sig knyttet til fårene, men kun vogter og beskytter dem, så længe det ikke koster ham selv noget er jo et godt og knivskarpt portræt i al sin korthed, og brodden i Jesu billede af daglejeren vender sig ikke blot mod offentlige ledere. Den vender sig imod enhver af os i vores omgang med vores medmenneske, og hvor vi evnt lader hinanden i stikken - ikke altid, men alt for tit.
Ulykke isolerer mennesker; vi vender ryggen til dem, der er ramt, med albuer og skuldre skubber vi alle dem ud, hvis svaghed vi dårligt kan tåle at se, og vi prøver at betale os fra vores ansvar, eller vi lader os købe til at vise en smule hensyn.

Alt for mange får lov at stå alene, når hegnet omkring deres liv pludselig braser sammen og deres ægteskab går i opløsning, eller deres ægtefælle dør, eller de bliver alvorligt syge eller ramt af økonomisk ruin.

Jo, Jesus forkynder en virkelighedens prøve for sig selv - det at dø – for os, og på den måde var det det eneste, han ville, og dette eneste, han gjorde, og han gjorde det én gang for alle ved selv at bestå virkelighedens prøve.
Han var den gode hyrde, der satte livet til for fårene. Han viste os sandheden, og han viste os sandhedens vej, den, der hedder: ikke det nemmeste, ikke det mest fornuftige, men troskab, ja, tro.

Og så kan vi mennesker for øvrigt forsøge at smyge os udenom med alle vores indvendinger og undskyldninger for ikke at bestå denne prøve, men de er og bliver undskyldninger for at være lejesvende og ikke hyrder.
Men hans ord og gerning bliver stående for på en måde at dømme os og give os sandheden, give os Gud at tro på i stedet for os selv.

Hyrde eller lejesvend? Jesus kaldte sig hyrden, for hyrden er den, uden tøven eller vaklen sætter livet til for fårene.

Hvor er vi, når ulvene finder et hul i hegnet?
Stiller vi os så i det hul? Eller har vi lejesvenden attutude – et forretningsmæssigt forhold til fårene og hvor vi tænker:  ”Det er jo ikke mine får, og der står ikke noget i min kontrakt om, at jeg skal risikere livet – og derfor stikker jeg af”,

PPT Kærligheden gør forskellen

Hvad er så forskellen på lejesvenden og hyrden?
Det er kærligheden, der gør forskellen.
Kærlighed er, hvad lejesvenden mangler, mens den gode hyrde ejer en kærlighed så stor, at han ikke viger tilbage for ”kors”vejen.

For deri bestod hans hyrdegerning; at han vogtede os for løgnenes angreb, den løgn, der kommer fra os selv, og i stedet give os sandheden, den sandhed, der kommer ude fra – fra Gud, og den hyrdegerning øver han den dag i dag.

Gi´r det relevans at tale om Jesus som den gode hyrde?
Ser han ikke bare for sølle ud?
Ligner han noget, der er værd at gå efter?

Ja han er værd at gå efter - den gode hyrde - Guds udsendte medarbejder, for han er ikke en ømskindet hyrde, som render sin vej, smider sine støvler i sandet, når det begynder at trække sammen, og han er ikke en magtsyg tyran, for han ser først og fremmest på fårenes tarv, og tvinger ikke nogen til noget.
Han bruger ikke vold og magt for at få os til at makke ret.

Den gode hyrde, Jesus Kristus, skal ikke forklare, forsvare eller begrunde sin indsats med henvisning til noget andet end sit eget liv og i hans tilfælde også døden på korset som følge af opgaven!

Den gode hyrde har ikke anden autoritet og optræder ikke på anden måde end ved at være den, han med sit liv og sin død har vist at være, og lader vi det komme an på en prøve i vores personlige liv, så vil vi

opdage, at han ikke er en lejesvend, der svigter, når det brænder på!

Så vil vi opdage, at han hverken vogter over os eller vogter sig fra os.

Så vil vi opdage, at han leder og følger os livet igennem med sin kærlighed uden at stille krav og betingelser.

Så vil vi opdage, at han er alles hyrde og leder, ikke blot de eksklusivt fås.

Så vil vi opdage, at hans ord fortæller os, at der er en sandhed at finde, en vej at gå, som fører til livet - ikke det liv, vi selv hitter på, men et liv i Gud.

Så vil vi opdage, at der er hvile i hans ord. Hvile fra den overanstrengelse det er, når vi tror vi skal klare alting selv.

En daglejer passer på fårene for pengenes skyld, men hyrden gør det af kærlighed. Hyrden ejer fårene og er engageret i dem. Det er ikke bare et arbejde, Jesus gør. Han er engageret i os, elsker os og giver endda sit liv for os. Falske lærere og falske profeter har ikke dette engagement.

PPT ”Vi har behov for at søge tæt ind til ham, som vi ikke har nogen hemmeligheder overfor. Bare være sammen med ham, mærke spændingerne i sjælen bløde op, nyde oasens fred” siger pastor Jan Grønborg Eriksen i en prædiken.

PPT Du, som vejen er og livet,

dig, vi har vort håndslag givet,

Jesus, dig, på hvem vi tror;

mellem alle verdens røster

din er ene den, som trøster;

led os i dit hyrdespor! (DDS 484, 1). Amen

I skal give mig ære - natten til i dag

Prædiken Hellig Tre Konger 2021 - 3. jan

Prædiketekst er Matt. 2,1-12

Det var et underligt år vi lige har forladt, et år med Covid 19, ensomhed, uvished, rådvildhed, død, diskutable beslutninger, nøgler, der blev drejet om, osv, men også med mange nyskabelser af forskellig slags, som på sigt nok skal føre meget godt med sig.

Foran os ligger der sikkert et godt stykke tid noget af det samme, selvom vi har påbegyndt en udrulning af en national vaccineringsproces.

Og man kan da også godt blive helt svedt, når vi sikkert fremover i det nye år skal tage stilling til Covid 19mutationer og Covid19vaccine, COudledninger, klimaforandringer, uro i verden, ulykkelige lande med borgerkrig, naturkatastrofer, terroren i Nordnigeria, flygtninge og migranter, forfulgte kristne osv osv.

Men, men - her ved det nye år, hvad er så vigtigt og hvad skal jeg/vi lægge mest energi i? for ingen af os kan være ligeglade og vi skal handle viist eftersom vi er et Guds folk, der ikke blæser hid og hid efter enhver lærdoms vind, men det store spørgsmål er om vi vil. Vil vi stå fast på det, som vi tror er rigtigt og vil vi betale prisen?

Der kom engang en ung mand til den græske vismand og filosof PPT Sokrates (død ca. 400 år f. Kr. og blandt hans lærlinge er så kendte skikkelser som Platon og Aristoteles) Den unge mand sagde til Sokrates: ”Giv mig visdom”. " Følg med", svarede Sokrates og han gik i forvejen gennem byen ned til havet og ud i vandet til de stod i vand til maven. Sokrates tog den unge mand og bukkede hans hoved ned under vandet og holdt det i 20 sekunder. Han lod den unge mand rette sig op og spurgte ham: ”Hvad var det, som du ville have?” Den unge mand svarede: ”Visdom”.
Igen bukkede Sokrates den unge mands hoved ned under vandet i 30 sekunder, og han spurgte ham: ”Hvad var det du bad om?”.
Den unge mand svarede lettere forpustet: ”Visdom”. Sidste gang holdt Sokrates mandens hoved under vandet i 40 sekunder.
Og da han spurgte: ”Hvad vil du have”? - kunne den unge mand kun fremstamme et ord: ”Luft”.

Så sagde Sokrates: ”Når du ønsker dig visdom lige så meget som du nu ønsker dig luft, så vil du have visdom”.

Jeg tænker at beretningen om De vise Mænd er en fortælling om en type mænd, der ”ønskede sig visdom lisså meget som luft”, men hvem var de?

De var formodentlig en rest af det jødiske folk, der ikke var kommet med tilbage efter det PPT babyloniske fangenskab (ca 500 år før Kristus på profeten Daniels tid), og de var fromme og sandhedssøgende, og de kendte jødernes hellige skrifter og granskede dem, og havde sikkert grundet over ord fra PPT (4 Mos 24,17): ”Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær ---- En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel, den skal knuse Moabs tindinger og issen på alle Set sønnerne” -- eller: ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys - for et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge --” (Esaj. 9) – eller - ”Rejs dig, - for dit lys er kommet -- folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan, Efa og Saba kommer -- og de bærer guld og røgelse” (Esaj. 60)

Jo de kendte jødernes hellige skrifter, og profetierne om den kommende konge/messias, der skulle fødes, og da de ser stjernen på himlen, forstår de, at det drejer sig om et stort under og en åbenbaring fra Gud om en ny tid, der indtræffer og i tro drager de afsted på en vandring på over 1000 km, og ledet af Guds lys/stjernen finder de det barn, som er verdens frelser.  Og her er vi ved det første denne velkendte tekst kan lære os.

PPT Ledelse ud fra Guds ord er godt og nødvendigt.

Vi har hans ”guddomsord det klare” - ja, PPT Sal 1 siger: "Lykkelig den - som har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov", eller "Han er - plantet ved bækken, bærer frugt til rette tid, Alt - lykkes for ham.«– eller Sl. 119,106: "Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min vej"

Her er en god vej vist os af vismændene, for de lod sig lede af et tegn og et ord fra den hellige skrift, og de fandt Jesus.

Det er også modellen for os. Rigtig godt, når vores liv og livsorientering har sit fundament i Guds ord, så vores liv i troen på Jesus kan blive udbygget, fornyet og styrket, og vi har det som Paulus anbefaler i PPT Kol. 3, 1f:  Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, der hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske, og i dette skriftsted ligger to befalinger.
Først, at vi skal søge det, og derpå, at vi skal tænke på det.
Med andre ord skal det åndelige hele tiden fange vores opmærksomhed, vores følelser, vores tanker, vores ideer og så videre.
Det erfarede De vise Mænd, og det kan vi såmænd også erfare, hvis ”vi ønsker visdom lige så meget som luft”

Godt når Guds ord er en lygte for vor fod, et lys på vore veje"

PPT De vise mænd kunne tage fejl men faldt ikke ud af ”nådens stand” af den grund – for det er lovligt at ”fejle”!
Da de ankom til grænsen, troede de, at nu var deres søgen forbi. De ville drage direkte til hovedstaden Jerusalem, for der måtte den nyfødte kongesøn naturligvis være blevet født, så de drog hen til PPT Kong Herodes den Store, (72 f.Kr - 4 f.Kr) som sikkert også af dem var kendt for sin grusomhed. (Herodes var på det tidspunkt her ca. 70 år gammel, så han ville sikkert være bange for en rival, en ny konge, og det fortælles om Kong Herodes, at han ikke havde mindre en 10 koner, dvs ikke samtidig, og når en døde, giftede han sig igen. Og det var ikke altid af naturlige årsager, at konen døde. Herodes havde 12 sønner, men flere af dem blev skaffet af vejen. Han led af paranoia, forfølgelsessyge, og var ikke til at stole på)

Så det er egnt lidt mærkeligt, at vismændene turde tale med ham.
Borgerne i Jerusalem kendte i hvert fald deres konge, og da vismændene fortalte om ”den nye konge” og stjernen, blev kongen forfærdet og hele Jerusalem med ham, står der, og efter en rådslagning med ypperstepræster og skriftkloge viste Herodes dem videre til Bethlehem, og ”deres” stjerne viste sig til deres store glæde igen, og Gud ledte dem sikkert til nyfødte kongesøn.

Hvor fint og skønt, at Gud i sin nåde ledte dem ud af den tankemæssige vildfarelse, de var havnet i, da deres ”forstand” overtog.

Trosstyrkende og tankevækkende, at Gud formår at lede os på rette veje, selvom vi helt tydelig ”bommer” i den igen og igen - ikke?

PPT De vise mænd udviste mod og beslutsomhed.

De lader sig ikke røre af noget. De følger stjernen, og selvom de vise mænd for en kort bemærkning står overfor en virkelig farlig og potentiel dødelig fjende i Herodes den Store, så bevarer Gud dem både overfor Herodes og i Betlehem, og viser dem en anden vej hjem, de 1000 km til ”østen” til Babylon.

Her har vi også en lektie at lære, for vi kan også komme ud af kurs, og glemme vores ”retning”.

Men en anden ting: Hvordan står det til med modet til at gå op imod uretfærdighed, materialisme, vantro osv. - de forskellige slags Herodesverdener, som bestemt i vores tid fylder meget i vores tilværelse, og hvor let lader vi ikke hænderne synke, hvor vi skulle have forsvaret den fattige, den svage, de ufødte.
Jeg blev forleden så ked af det, da det store land Argentina, som det første land (vist nok) i Sydamerika fik fri abort, og hvor jeg sad med den anklage mod mig selv: Hvor er min kampgejst og mod til at gå op i mod det, som ødelægger og vanhelliger livet?

PPT De vise mænd kunne se det store i det nogle anså for småt

Da de vise mænd kom til huset, måtte de bøje sig for at komme ind ad den lave dør til det fattige rum, hvor der ikke var gyldne tapeter på væggene, fine møbler eller tjenestefolk, der tog sig af Maria og det nyfødte barn.

PPT (H3K De vise mænd. Oliemaleri fra 1674 af den hollandske guldaldermaler Jan de Bray (1627 - 1697).

Men de tvivlede ikke et øjeblik på, at de havde fundet den længe ventede konge, drengen i favnen på den fattige bondepige, der ammede kongesønnen i det dunkle lys, og de faldt på knæ og tilbad ham og bragte ham deres gaver: Guld, som det sømmede sig for en konge - røgelse, som lugtede sødligt af orienten, når man brændte det og myrra, skær og fin, en slags harpiks, som duftede så dejligt, at man brugte det som parfume, men som også kunne dulme smerte (Alle tre gaver var i øvrigt profetiske – guldet/Kristi kongeværdighed – røgelsen/Kristi ”vellugt” - myrra/Kristi kors/smerten)

De var vise, de indså og forstod Guds visdom, at det var en frelser vi trængte til, og det generede dem ikke at den frelser mødte de (kun) som et barn i en krybbe.
De så hvad vi alle trængte til, en frelser, at vores største behov var og er en frelser fra synd, død og Djævel og at i det lille barn i stalden kom Gud selv til os og gav sig selv hen for os.

Har vi på samme måde evnen til at se det store i det, der ser småt ud, men som Gud viser os er stort

PPT Vi må give os til ham i medgang og modgang

Beretningen kalder os til at vi - i lighed med de vise mænd - giver os helt og fuldt til Jesus, og at dette ønske er ”lige så meget som du nu ønsker dig luft”

Det gælder vores liv, vore evner, vore midler, så han i dig og mig har en tjener, der er i tjeneste for kongernes konge. Og så har han lovet at lede os alle dage, ja hver dag ligesom han ledte vismændene. Og måske bliver vi på den konto en "stjerne" der ved vores liv eller gennem et ord fra Guds ord leder et andet menneske til Jesus, nu da Jesus har tændt sit ledelys for os.
Vedholdende skal vi være optaget af at vidne om Jesus Kristus, som blev menneske for vor skyld, for han er verdens lys, siger evangelisten Johannes, og lover, at "Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys" Joh.8,12).

Derfor: Lad dette lys fra Gud få lov til at skinne helt ind i hjertet! Ja, lad det være et nytårsforsæt for os alle, at vi mere og mere vil lade os lede af Guds ords lys, så vi ikke glider bort fra det, men giver agt på det, vi har hørt.

Og hvordan kan det ske vil du spørge?

Min personlige hilsen i den henseende til dig og dit ønske om visdom i den henseende, jf Sokrates ord: ”Når du ønsker dig visdom lige så meget som du nu ønsker dig luft, så vil du have visdom”.

Nåden og kraften til dette er kædet sammen med nogle ord som Irene og jeg mødt på vores læsning af 2. Kor. og hvor det slog os begge, hvilken betydning Helligåndens virke har.

Hvad tænker I om ord i kap. 3 som:  ”at I er et Kristus-brev, -skrevet med den levende Guds ånd” - eller ”Gud, som også har gjort os duelige til at være tjenere for Åndens pagt” – eller ”hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed” – eller ”Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed”.  Og sluttelig: ”Og alle vi, som - skuer Herrens herlighed, forvandles - sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er”.

Må Gud ved sin Ånd lede os alle til kilderne med livets og Åndens vand og kraft i det nye år, og må ønsket om en åndsudgydelse være den eller de ledestjerner, der kendetegner det nye år, du ”som ønsker dig (åndelig) visdom lige så meget som du nu ønsker dig luft!” Amen