Undervisning hos Odense ReFokus 09.01.2016

Åndelig medvandring i (celle)grupper (David Benners bog – vis den) side 162-170 - Åndelig ledelse i (celle)grupper

Kære allesammen

Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013, hvor vi delte med hinanden noget om åndelig modenhed, det profetiske, noget om bøn, fordybelse og beskæring.

Nov 13 så vi på nogle grundtanker om det at vandre sammen ud fra David Benners bog, og febr 14 tog vi fat på lignelsen om sædejorden og så på, hvad det betød for vores åndelige vækst sammenholdt med betydningen af det profetiske.

I maj 14 tog vi lignelserne om den fortabte søn og talenterne og så på hvad det betød for vores åndelige vækst.

I august 14 så vi på følelsernes plads i vores måde at vandre sammen, og i januar 2015 så vi på vores egne ligklæder ud fra beretningen om Lazarus

Poul skrev sådan til mig lidt før jul:

Vi har i seniorlederteamet aftalt, at emnet er frit – men vi arbejder fortsat med discipelskab og medvandring. Du søger Herren for et emne – og vi glæder os til at lytte og tage imod det, du giver os. Strukturen for dagen er som du kender.

I dag tænker jeg, at vi kunne vende lidt tilbage til det som var med til at puffe det i gang – omstruktureringen af jeres ældrearbejdet, og i dag vil jeg sammen med jer se på nogle vigtige dynamikker i de forskellige gruppeformer og -samlinger.

Efter middag skal vi se på betydningen af disciplinen medfølelse med udgangspunkt i Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge (side 53 til 59).

Begge sektioner har nogle punkter til drøftelse i smågrupper

Smågrupper er relationsbaserede

Igennem de sidste 20 år er der sket et kulturskifte.

Vi har set en udvikling der går fra hjerne til hjerte – fra det rationelle til det følelsesmæssige. Den udvikling kan vi aflæse af tre nøgleord:

PPT behave, (opførsel) believe (tro) og belong (høre til) står centralt, når tidernes trends gennem det sidste århundrede skal beskrives.

Behave 1930-1950 fokus på normer, bud og regler

Believe 1960-1980 parolernes, ideologiernes og meningernes tid

Belong 1990-2000+ samhørighed, fællesskab, netværk og relationer

To be is to be related – vi lever i fællesskabets tidsalder.

Mennesker i dag kender alt for godt følelsen af at være ”nobody”.

Heraf udspringer en længsel efter at være ”somebody”.

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at imødekomme denne længsel, og det sker helt naturligt gennem de livsnære relationer i smågrupperne.

Postmoderne menneskers fokus er flyttet fra programmer og aktiviteter til relationer. De efterspørger nærhed og mennesker som bryder sig om dem. De lader sig ikke lokke af aktiviteter og smarte stunts, men opsøger ægthed, integritet og ærlighed. Det falske og overfladiske, som nemt indfinder sig i større fællesskaber, afsløres hurtigt. Derfor må kirken populært sagt blive mindre for at blive større - danne smågrupper for at tiltrække flere mennesker.

Status for smågrupper og medvandrere pr. 20. februar 2015 Silkeborg

Åndelig medvandring i (celle)grupper (David Benners bog – vis den) side 162-170 - Åndelig ledelse i (celle)grupper

Millioner af kristne verden over mødes regelmæssigt i små, mellemstore eller store fællesskaber, og for mange af dem er det den vigtigste støtte, de har på deres åndelige rejse.

Ved at tale og bede sammen, støtte hinanden i livskriser og studere Bibelen eller andre kristne bøger har mange af os opdaget den store værdi ved åndeligt fællesskab, som det udtrykker sig gennem et defineret fællesskab.

Og de forskellige gruppestørrelse rummer et enormt potentiale som middel til åndelig ledsagelse, ja er måske det mest tilgængelige middel til åndeligt venskab og vejledning.

For at udfylde denne rolle må de imidlertid struktureres og styres på en måde, der tjener dette formål bedst, og de grupper, vi benytter os af i Silkeborg Oasekirke har feks mange forskellige formål

PPT 1. Nogle har administrative funktioner med det formål, at holde kontakt til medlemmerne og sikre, at de finder sig godt tilpas i menigheden.

2. Nogle er først og fremmest dannet med henblik på socialt fællesskab.

3. Andre igen har bøn som hovedformål.

4. Andre igen har til formål at støtte mennesker i deres kristne discipelskab og åndelige udvikling. (cellegrupper og smågrupper) og netop livet i nr 4 vil vi udvikle lidt på, især de indre liv

Her i dag vil vi dog fokusere lidt på de fællesskaber, der særligt har til formål at udvikle åndeligt venskab og åndelig vejledning, og selv om der er et vist socialt samvær i disse grupper, er det åndeligt venskab og åndelig vejledning, der er i fokus.

Jeg har lyst til at tage nogle enkelte punkter frem, som jeg ser som vigtige i de former for fællesskab, vi har og jeg vil dele med jer 4 træk, som jeg tror er vigtig vi forholder os til

PPT 1. Man prioriterer spørgsmål frem for svar.

Den vise indser, at spørgsmål ofte er vigtigere end svar. Når nogen spørger: "Hvad er meningen med livet?" bør man ikke give ham eller hende et svar, men opmuntre vedkommende til at udforske spørgsmålet. At give et svar er at gøre en ende på deres søgen og kvæle den åndelige sult, som den afspejler.

Nogle kristne er overdrevent optaget af at besvare spørgsmål.

De behandler spørgsmål som en fjende - noget, der skal elimineres.

De er ikke trygge ved at lade svarene stå hen i det uvisse eller have tvetydige svar. De er bekymrede for, at et ubesvaret spørgsmål kan føre nogen frem til et forkert svar.

Sådanne mennesker må have meget vanskeligt ved at klare den måde, Jesu typisk talte med folk på.

Han besvarede ofte spørgsmål med andre spørgsmål. Og endnu oftere svarede han med en lignelse - en historie fyldt med paradokser, hvis betydning man først når frem til efter omhyggelig overvejelse.

Jesus kendte værdien af et godt spørgsmål. Ved flere lejligheder gjorde han faktisk andres udtalelser til et spørgsmål og introducerede uvisheden, hvor der før kun havde været vished.

Tænk for eksempel på det menneske, der kom til Jesus for at fortælle, at hans mor og brødre var udenfor og ledte efter ham (Mark 3,31-34).

Som svar spurgte Jesus: "Hvem er min mor og mine brødre?"

For så at sikre, at spørgsmålet havde den ønskede virkning, fulgte han det op med den paradoksale handling at pege på de mennesker, der omgav ham, og hævde, at de var hans mor og brødre.

Den åndelige rejse konfronterer uvægerligt os alle med spørgsmål, der skal udtrykkes og udleves, ikke bare besvares.

Ingen bør forsøge at besvare spørgsmål som: "Hvor var Gud, da mit barn døde?" "Hvorfor sker dette her for mig?" eller "Hvad er det, jeg skal lære af denne oplevelse?"

Det, der er behov for, er tålmodigt, lyttende nærvær, hvor man bliver ved at være åben for den pågældende og opmuntrer ham eller hende til at forblive åben over for spørgsmålene og over for Gud.

Mennesker, hvis spørgsmål besvares i stedet for at respekteres, holder ofte op med at stille spørgsmål - i hvert fald til dem, der giver svar.

De er måske bekymrede for, at deres spørgsmål fortolkes som et tegn på tvivl eller manglende modenhed.

Eller måske holder de simpelthen op med at stille spørgsmål, fordi de er trætte af svarene.

Andre går andetsteds hen med deres spørgsmål og bevæger sig ofte ud af troens fællesskab for at finde andre, som er mindre fokuseret på et mål og mere engageret i selve rejsen, i en hvilken som helst rejse, og alle disse konsekvenser er tragiske.

Kirken bør være stedet, hvor spørgsmål er velkomne. Og en gruppe, der er blevet dannet for at støtte mennesker på deres åndelige rejse, vil sørge for at respektere folks spørgsmål og være forsigtig med aldrig bare at forsøge at besvare dem.

Kirken bør være et hjem for åndeligt søgende, ikke bare for åndelige findere.

Den bør være et sted, der opmuntrer folk i deres åndelige søgen.

Grupper, der tilbyder åndelig ledsagelse, bør specielt byde dem velkommen, som er fyldt med længsel og rastløshed på det åndelige plan.

PPT Benner: Hvis tilfredsstillelse har erstattet længslen, og visheden har elimineret alle spørgsmål, så har en åndelig station på vejen erstattet den åndelige rejse.

PPT 2. Bedende lytten.

En gruppe, der er dannet for at give åndelig ledsagelse, har som mål at udvikle et klima, hvor man under bøn lytter til hinanden og til Gud.

Som tidligere nævnt ligger der i ordet bedende, at de, der forsøger at give åndelig ledsagelse, selv lytter til Gud.

Åndelig ledsagelse forgår så at sige i en bønnens kontekst.

Når jeg åbner mig over for min ven - ser ham gennem Guds øjne eller hører hende gennem Guds ører - så er jeg i bøn.

PPT Julian af Norwich beskriver bedende lydhørhed over for andre som en proces, hvor man konstant ser frem og tilbage mellem Gud og det andet menneske.

Mens vi forventer Guds nærvær og er i en ordløs, bedende position, så bemærk stemmeføringen hos de andre, vrider han hænder, er hun lige ved at græde, er øjnene sammenknebne, er han unaturlig tavs, taler hun med en dæmpet næsten undskyldende stemme, hvordan er påklædningen, makeupen,

PPT Og vær opmærksom på tanker og billeder, der dukker op i dig, overvej indholdet og betydningen af det du fornemmer/hører, og kald på Gud og bed HÅ ind i forløbet/situationen.

Hvad føler du? Hvad dukker der op i dit hjerte?

Hvad får du lyst til at bede om lige nu?

Hvad får du lyst til at sige?

PPT 3 At dele åndelig erfaring.

Ledsagelsesgrupper prioriterer, at man bruger tiden i gruppen til at tale om åndelige erfaringer.

Det betyder ikke, at man aldrig kan fortælle om, at man har mistet sit job, om spændende nyheder i familien eller andre vigtige ting, man lige har oplevet.

Men når den slags ydre begivenheder deles, bør fokus være på deltagerens erfaring af Gud midt i denne livssituation.

Det udgør den vigtigste forskel mellem en åndelig ledsagelsesgruppe og en gruppe, der er dannet med henblik på almindeligt socialt samvær.

Gruppens medlemmer finder det ofte nyttigt at forberede sig til møderne ved at reflektere og føre dagbog over, hvor Gud er i deres erfaring.

Spørgsmål som de følgende kan være en hjælp i denne forberedelse:

PPT Hvad mener jeg, Gud har prøvet at sige til mig i den seneste tid?

Hvordan har Gud været til stede for mig i de seneste uger?

Hvornår virkede det, som om Gud var fraværende?

Hvilke åndelige øvelser har været specielt meningsfulde for mig i de seneste uger?

Hvilke har været mindre meningsfulde end sædvanligt?

Hvad søger jeg hos Gud, der hvor jeg er i mit liv lige nu?

Gruppemedlemmer, der reflekterer over spørgsmål som disse før mødet, kommer forberedte på at dele deres oplevelse af Gud, ikke bare det, de har oplevet i livet.

Og de er bedre i stand til at lytte til Guds nærvær hos de mennesker, de rejser sammen med.

God ide at opfordre folk til kort at fortælle om, hvad der er sket på deres trosrejse, siden vi sidst mødtes.

Vi skal lytte til hinanden uden at sige noget i stedet for at afbryde med spørgsmål eller kommentarer.

Når den første er færdig med det, han eller hun har at sige, er det en fordel, at alle deltagerne sidder et minut i stille bøn og forsøger at øge deres lydhørhed for Gud. Derefter kan gruppens medlemmer gå ind i en dialog med den første.

Herefter følger lidt tid i tavshed, efterfulgt af en opfordring til en anden om at dele sine erfaringer. Osv.

Den lyttende gruppe, som er opbygget omkring stilhed, er særligt anvendelig for at styrke bedende lydhørhed over for Gud og hinanden.

Det fremmer åndeligt venskab og åndelig vejledning.

PPT 4. Et klima med støtte og anerkendelse.

PPT Richard Foster kommer med et forslag til grupper, der arbejder med åndelig udvikling, som jeg tror, er mindst lige så relevant for ledsagelsesgrupper: "Giv opmuntring så ofte som muligt; råd en gang imellem; irettesættelse kun, når det er absolut nødvendigt, og fordøm aldrig"!

Det kunne være et glimrende motto for alle ledsagelsesgrupper.

PPT Åndelig ledsagelse er ledsagelse i kærlighed.

Kærlighed er motivet for opmærksom lytten.

Kærlighed er motivet for at give lydhørhed over for Helligånden i stedet for bare at give råd.

Kærlighed er motivet for enhver irettesættelse, der er nødvendig.

Kærlighed er motivet for den generelle atmosfære præget af opmuntring og støtte, som skal herske i gruppen.

Den tid vi bruger sammen, skal have i sig meget støtte og accept.

Udfordringen er rent faktisk at gøre det.

Vi har sikkert alle det ønske til mine venner i gruppen, at mine venner må hjælpe mig til at blive på den rette vej og ikke fare vild i mit eget selvbedrag.

Kærlighed betyder, at hvis jeg har brug for at blive udfordret på et punkt, så er det langt mere sandsynligt, at jeg tager godt imod det.

Vi er måske ikke glad for det i starten, men det er næsten sikkert, at vi vil lytte efter før eller siden, hvis det siges i kærlighed.

Kærlig åndelig ledsagelse sker, når mennesker, som elsker og er bundet til hinanden, lover at støtte hinandens åndelige rejse.

PPT Fællestid i smågrupper og husk de 4 punkter

1. Man prioriterer spørgsmål fremfor svar.

2. Bedende lytten.

3. At dele åndelig erfaring.

4. Et klima med støtte og anerkendelse.

Hvad mener jeg, Gud har prøvet at sige til mig i den seneste tid?

Hvordan har Gud været til stede for mig i de seneste uger?

Hvornår virkede det, som om Gud var fraværende?

Hvilke åndelige øvelser har været specielt meningsfulde for mig i de seneste uger?

Hvilke har været mindre meningsfulde end sædvanligt?

Hvad søger jeg hos Gud, der hvor jeg er i mit liv lige nu?

Undervisning hos Odense ReFokus 09.01.2016

Medfølelse som åndelig disciplin!

Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og hvor han taler om: Kaldet til helligt venskab

PPT Benner: Der findes ikke noget større privilegium end at fungere som ledsager for en anden på den åndelige rejse. Gennem det får vi lov til at komme ind på et virkelig helligt sted - det sted, hvor folk mødes med deres Gud.

PPT At vandre sammen med andre i enten et åndeligt venskab eller i åndelig vejledning giver os mulighed for at dele ting, som måske aldrig har været delt så helt og fuldt med noget andet menneske.

Nogle mennesker deler måske øjeblikke med åbenbaring og ekstase, når de møder Gud.

Andre fortæller måske om smertelig tvivl og fortvivlelse, når de møder et glasloft, der lader til at afskære dem fra kontakt med deres Gud.

Men begge oplevelser er lige hellige.

Moses tog sine sko af, da han så den brændende busk.

Han stod på et helligt sted - i Guds nærhed.

Det fører os til noget vigtigt - opmærksomhed på Guds nærvær.

Grunden til, at åndelig ledsagelse er en hellig handling er, at Gud selv valgte at gå ind i denne rolle.

Da Jesus vendte tilbage til himlen, lovede han, at han ville sende Helligånden til at ledsage Guds folk på rejsen.

Det er derfor, vi kalder det en åndelig rejse: Det er en rejse, som ledes af Ånden. Ånden er den form, Guds åndelige vejledning tager, og Åndens nærvær i denne rolle i vores liv og vores åndelige venners liv er det, der gør vores fællesskab helligt.

PPT Benner: Vores vigtigste motiv til at blive en åndelig ven eller ledsager bør være kærligheden til andre og et ønske om at hjælpe dem til at vokse, så de opnår den hellighed og helhed, der er Guds evige plan for dem.

PPT Benner: Når motivet er kærlighed, vil vi have hjertet på rette sted.

Når motivet er kærlighed, bliver vi mindet om, at åndelige medvandrere giver sig selv, ikke bare gode råd eller ekspertise, til dem, de ledsager.

Når motivet er kærlighed, mindes vi om, at alt af værdi, som vi giver andre, er grundfæstet i Guds kærlighed til os.

Det fører vores opmærksomhed tilbage til ham, som elsker sjælene mere end nogen anden - ham, hvis nærvær i vores liv gør livet værd at leve, og hvis nærvær hos dem, vi forsøger at ledsage, gør åndelig ledsagelse til noget helligt.

(Med tips fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge (side 53 til 59))

Vi leder på forskellig måde

Vi leder alle på en eller anden måde - forældre/børn – lærer/elever – chefer/ansatte

Formelle steder: Hjemmet, arbejdspladsen,

Uformelle steder: På legepladser, blandt bandemedlemmer, i akademiske kredse, kirkelige, politiske og sociale sammenhænge, hobbyfællesskaber, sportsklubber osv

Hvis vi ser på, hvad vores karakteristik af de moderne generationer kommer til at betyde for kristent lederskab, forekommer det mig, at tre roller er vigtige:

PPT: Nouwen

1. lederen, som kan sætte ord på det indre liv,

2. lederen som et medfølende medmenneske,

3. lederen som en, der reflekterer i lyset af troen på Gud. (kontemplativ kritiker).

Når vi nu tænker over, at moderne generationer ikke kun er

PPT 1. indadvendte generationer, som har brug for klar kommunikation, men også er

2. faderløse generationer, som leder efter en ny form for autoritet, må vi forsøge at finde ud af, hvilken form for autoritet det skal være, og ej heller må vi glemme de

3. frustrerede generationer

Når vi leder, så er der også et par perspektiver på det:

PPT 1. Formelle ledere (Kirkeledere, virksomhedsledere, spejderledere osv.)

2. Uformelle ledere som dig og mig.

PPT 1. At man lærer sætte ord på det indre liv

Derfor er den første og vigtigste opgave for moderne ledere at forsøge at skabe klarhed midt i folks forvirring over, hvad der er hvad i den indre verden.

Det er nedslående at se, hvor dårligt kristne ledere/gode medvandrere er klædt på til denne opgave, som i bund og grund handler om helt basal åndeligt lederskab.

Mange er mere vant til at tænke på ting som, hvordan man driver en organisation, hvordan man får folk til at gå i kirke, hvordan man når ud til skoler, eller hvordan man kan arrangere hospitalsbesøg.

De er blevet helt fremmedgjorte over for Åndens dybe og vigtige bevægelser.

Måske er de ligefrem blevet bange for dem.

PPT Nouwen: Kirken har således mange steder svigtet på det mest afgørende område: at vejlede mennesker i deres indre liv ved at hjælpe dem med at finde kreative måder at kommunikere med livets indre kilde på.

Hvordan imødegår vi dette svigt?

Jeg tror først og fremmest, det handler om at have modet til at finde ind til kernen af vores eget liv og lære vores eget komplekse indre liv at kende.

Nøglebegrebet her er "at sætte ord på".

De, der kan sætte ord på bevægelserne i deres indre liv og er i stand til at finde udtryk for de forskellige sindsstemninger, er ikke længere deres egne ofre, men er nu i stand til stille og konsekvent at fjerne enhver hindring for Ånden.

De er i stand til at skabe et rum for Ånden, som har et større hjerte end dem selv, som kan se mere end de kan, og hvis hænder kan helbrede mere, end deres egne kan.

PPT Nouwen: Gode medvandrere er således først og fremmest dem, der er villige til at sætte ord på deres eget indre liv og stille deres erfaringer til rådighed for andre, der beder om hjælp.

Sjælesorg handler om et dybt personligt møde, hvor mennesker stiller deres egen tro og tvivl, håb og fortvivlelse, lys og mørke til rådighed for andre, som ønsker at finde vej gennem deres forvirring og ind til livets kilde.

Hertil er der et par måder, som jeg tror Henri Nouwen har fat i

PPT 2. At man lærer at udtrykke medfølelse og forståelse

Medfølelse må simpelthen være helt i centrum af enhver form for autoritet.

PPT Nouwen: Gode medvandrere er kun brugbare, hvis de er i stand til at føle med mennesker, ligesom Gud gør. Deres opgave er at gøre den medfølelse, de ser i Jesus Kristus, til udgangspunkt for deres møde med verden.

Medfølende ledere står midt blandt mennesker uden at lade sig styre af nogen form for gruppepres.

Deres medfølelse har hverken noget med distancerende medlidenhed eller begrænsende sympati at gøre.

Medfølelse opstår, når vi udover at erfare i vores indre, at Gud er Gud, og mennesker er mennesker, også erkender, at vores næste virkelig er vores medmenneske.

Gennem medfølelse kan vi genkende andres længsel efter kærlighed i vores hjerter og erkende, at verdens ondskab også kommer fra impulser, vi kan erfare i os selv. Gennem medfølelse kan vi genkende vores eget håb om tilgivelse i vores vens øjne - og vores eget had i andres bitre ord.

Når vores næste dræber, ved vi, at vi selv kunne have gjort det, og når vores næste skaber nyt liv til verden, ved vi, at vi også kunne have gjort det.

PPT Nouwen: For et medfølende menneske er intet menneskeligt fremmed: hverken glæde eller sorg, måder at leve på eller måder at dø på.

Medfølelse giver autoritet, fordi man som medfølende ikke lader sig styre af gruppe pres eller normer, men bryder igennem alle grænser mellem sprog og lande, rige og fattige, veluddannede og uuddannede.

Medfølelse løfter mennesker væk fra grupper, der er præget af frygt, og ind i et langt større perspektiv, hvor ethvert menneske er et medmenneske.

Således giver medfølelse også hver enkelt af os mulighed for at tilgive vores brødre og søstre, fordi tilgivelsen kun er virkelig, når man har erkendt, at man kan genkende sin næstes svaghed og synder i sig selv, og når man er villig til at kalde ethvert menneske for sin bror eller søster.

PPT Den indadvendte, faderløse og frustrerede generation har brug for brødre og søstre, som kan tage deres frygt og angst fra dem, og som kan åbne deres snæversyn op, så de kan se, at tilgivelse, nåde og forsoning er en mulighed, som venter i menneskehedens horisont.

Et medfølende menneske, som peger på tilgivelse, nåde og forsoning som mulighed, kan være med til at frigøre andre fra skammens tunge lænker, vise dem deres egen skyld og give dem håb om en fremtid, hvor løven og lammet kan leve side om side.

Kristne lederes/gode medvandreres opgave er at bringe det bedste frem i alle og lede dem ind i et mere medmenneskeligt og åndeligt fællesskab.

PPT 3. At man lærer at reflektere i lyset af troen på Gud.

(Nouwen: Lederen som kontemplativ kritiker)

Vi oplever, hvordan de indadvendte, faderløse og frustrerede generationer desperat ønsker at ændre den verden, de lever i, men har en tendens til at handle krampagtigt og frustreret i deres forsøg på at ændre tingene, fordi de ikke føler, de har noget alternativ.

Hvordan kan den kristne leder omforme denne eksplosive energi til noget kreativt og brugbart, der skaber den ønskede forandring?

PPT Gode åndelige medvandrere, som har fundet Åndens stemme i sig selv, og som har genfundet deres medmenneske gennem medfølelse, vil måske kunne se de mennesker, de møder, de kontakter, de får, og de begivenheder, de er en del af, i et andet lys.

De kan hjælpe mennesker med at bevæge deres blik hen mod det, der virkelig betyder noget, og omforme deres krampagtige energi til noget sundt og kreativt.

Den, der reflekterer i lyset af troen på Gud ser mest efter tegn på håb og muligheder i den situation, de befinder sig selv i.

Den, der reflekterer i lyset af troen på Gud lægger følsomt mærke til det lille sennepsfrø og tror på, at "når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene" (Matt 13,31-32).

PPT Spørgsmål til drøftelse ved bordene

1. Hvor god er du til at sætte ord på dit indre liv?

2. Oplever du dig selv som et medlevende og medfølende menneske?

3. Har du åndelige visdom og kundskab, som du kan trække på i dine relationer?