Julen 2016

Lidt reflektion over julen som hjerternes fest

Julen er  hjerternes fest siger vi men er det helt klart for os hvad det indebærer.

Når ordet hjerte skal defineres i Bibelen så bruges der ca. 25 forskellige ord for forklare indholdet af det samlende begreb hjerte.

I snæver forstand er hjertet jo en lille sag, som vi alle har og som trækker vort legeme.

Men det er jo ikke det vi tænker på når vi siger at julen er hjerternes fest.

Hjertet er et udtryk som dækker over den virkelighed, som udlægningen af det hebraiske ord Leb viser. Leb udtrykker i grundformen  det der udfolder sig når følelse, vilje og forstand indgår i en enhed og heraf forstår vi at når vi siger hjerte så udtrykker det  noget totalt, noget omfattende, noget som engagerer hele vores personlighed med følelse, forstand og vilje.

Og her er det spændende at se hvordan billedet af Guds hjerte og billedet af vort hjerte i nogen grad har den samme definition.

Vore hjerter og Guds hjerte reagerer på næsten samme måde.

1. Guds hjerte, som bankende ligger bag hans juleplan møder vi mange steder.

I Hos. 11,8 står der: Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig. I Jer. 31,20 står der: Efraim er mig en dyrebar søn, han er mit yndlingsbarn. Så ofte jeg nævner ham, må jeg mindes ham; derfor skælver mit indre, jeg må forbarme mig over ham, siger Herren.

Og salmedigteren Brorson rammer plet når han udtrykker følgende i en af hans julesalmer:

- Det var ham svært at tænke på

at verden skulle under gå.

Det  skar ham i hans hjerte

i sådan Hjertens kærlighed

han kom til os på jorden ned

at lindre al vor smerte.

Ingen med hjertet på rette sted kan være i tvivl om at tanken om vor fortabelse "at verden skulle under gå" drev Gud til denne vidunderlige frelsesplan, at sende sønnen i tidens fylde.

Et uudgrundeligt dyb af kærlighed blev lagt i stalden i Bethlehem , lagt i skrøbelige hænder som Josef og Marias og dermed vores.

2. Men det svage led er og bliver imidlertid vore hjerter.

Går vi billedet af vort hjerte efter, lader vi Biblen vise os et åndeligt kardiogram, så er det deprimerende læsning: Det fyger med forfærdelige udtryk og definitioner af hvad vort hjerte består af: Vildfarne, ugudelige, overmodige opblæste, ubodfærdige, vantro osv. tro mig listen er lang og frygtelig afslørende.

Og Gud er i sin fulde ret til at kaste os bort fra sit åsyn til evig tid, men han har sagt at han elsker Efraim - og det står han ved.

Og selvom vore hjerter er afvegne til hobe fordærvede, så elsker han os så højt at han for os ofrede de bedste han havde og det mest dyrebare: Sin søn, og gav ham i synderes hænder, for at kunne vinde sig hjerter, der i frivillighed kommer til ham og tager imod et fuldbragt værk.

Og hvilke hjerter er så det, der kommer af sig selv, draget af Helligånden: det gør det bævende hjerte, det sønderbrudte hjerte, og ind i bævende og brudte hjerter lægger Gud i sin kærlighed budskabet om Jesus.

Som en hjælper dertil bruger Gud vore  salmer. Hvis vi sætter en rød plet i vores salmebog for hver gang vi støder på ordet hjerte så kommer der ca. 600 røde pletter. Det er ca. det samme antal som ordet hjerte er omtalt i hele Biblen. Tankevækkende ikke?

Her er et par strofer fra nogle julesalmer: - og har du i hjertet en krybbe, så får du det bedste til jul  -  Hjerte løft din glædes vinger -  Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum.

Glædelig jul

Maj 2017

Jeg vil gerne dele med dig nogle tanker om forvalterskab og giversind, ud fra et ønske af samme slags fra Borgerkirken, Silkeborg

Vi har et emne, som vi vil bede dig overveje at tale over: Hvad bibelen siger om økonomi og givertjeneste? - Måske du kunne ha' en temaoverskrift som hedder: Giv dig rig - eller noget andet.

Overordnet spørgsmål: Hvad tænker vi om vores forhold til forvalterskab? Om penge? Om giversind? Om givertjeneste?

Gud ejer alt. Vi er forvaltere af hans økonomi, ressourcer og evner.

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« (1. Mos.1,27f) “Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den.” (1. Mos. 2,15)

Vi er blot forvaltere (1Pet 4:10 ”Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal (enhver af jer tjene de andre) ---”)

Fire bibelske principper i forvalterskab

1. Du/vi ejer ikke noget, Gud ejer alt. Sal 24:1 Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren, for han har grundlagt den på havene, grundfæstet den på strømmene.

2. Hvad jeg/vi har, er hans - vi er bare hans forvaltere Jak 1:17 - Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader---

3. Gud prøver vores forvalterskab for at se om Han kan betro os mere (Luk 16:10f Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig i det små, er også uærlig i det store. v11 Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi?)

4. Vi skal alle stå til regnskab (Rom 14:12 Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.)

Eliezer: Et eksempel på en forvalter (1. Mos. 24)

Eliezer: Et godt beskrevet eksempel på en god forvalter (1. Mos. 24)

1. Han administrer alt, hvad hans herre ejede

v2 ”Nu sagde Abraham til sin træl (Eliezer), den ældste i hans hus, ham som stod for alt, hvad han ejede”:

2. Han var klar da hans herre havde brug for ham

3. Han ville kende hans herres vilje

v4  Men du skal rejse til mit land og min slægt og hente en kone til min søn Isak.«

4. Han giver sin herre et løfte

v9 Så lagde trællen hånden under sin herre Abrahams lænd og gav ham sin ed på det.

5. Han lagde sig ind under hans herres vilje og gjorde den i bøn til sin egen

v12  Så bad han: »Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag -- 

6. Han lovpriste sin Herres navn

v26  Da bøjede manden (Eliezer) sig dybt for Herren v27  og sagde: »Lovet være Herren, min herre Abrahams Gud, fordi han ikke har svigtet sin godhed og trofasthed mod min herre -- ”

Så kender vi resultatet

v. 60: De velsignede Rebekka og sagde til hende: »Måtte du, vor søster, blive til titusinders tusinder og dine efterkommere erobre deres fjenders porte!«

v67: - og Isak førte Rebekka ind i sin mor Saras telt og tog hende til kone. Isak elskede hende og kom over sin mors død.

Hvordan ønsker du at forvalte dine penge og ressourcer, og hvad tror du Gud ønsker af os?

NT og penge

• Jesus talte mere om penge end noget andet emne bortset fra Guds rige

• 11 ud af 39 lignelser omhandler pengene

• Hvert syvende vers i Lukasevangeliet omhandler penge

• Forskellige reaktioner

1. Vælger rigdom frem for discipelskab (Matt 19,16-22 - Den rige unge mand)

2. Giver (lunkent) af sin overflod (Luk 21,1-4 - De rige)

3. Deler med andre (Joh 6,1-15 – Drengen og bespisningsunderet)

4. Giver af sin fattigdom (Luk 21,1-4 – den fattige enke)

At vi ikke skal blive bundet til vores rigdom

Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter. (1. Tim 6,9-10)

Når vi bringer jeres gave videre, vil mange mennesker takke Gud for jer. For når I tjener Gud ved at dele med de nødlidende, så møder I ikke kun deres behov, men I bliver også årsag til, at mange mennesker vil takke Gud. Ved at gennemføre denne indsamling giver I ære til Gud, dels fordi det viser, at I er lydige over for budskabet om Kristus, dels fordi det viser jeres oprigtige omsorg for de fattige, ja over for alle mennesker, og dels fordi det bevirker, at de vil længes efter at have fællesskab med jer, og de vil bede for jer på grund af Guds overvældende nåde, som de oplever gennem jeres handling. Lad os altid takke Gud, fordi han gav sin Søn – en gave langt større, end ord kan udtrykke. (2. Kor 9,11-15 HDD)

At vi skal hjælpe hinanden

For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres

overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt. (2. Kor 8,14)

At vi skal give Gud ære

Du skal ære Herren med din rigdom, men det første af din afgrøde. (Ordsp  3,9)

Det giver glæde at give/dele

Herren Jesus selv sagde: ›Det er saligere at give end at få. (ApG 20,35)

Ny undersøgelse bekræfter en sammenhæng mellem giversind og lykke, nu ovenikøbet videnskabeligt understøttet.

Det amerikanske magasin Science beretter i en artikel, hvordan den canadiske socialpsykolog Elizabeth Dunn fra Vancouver igennem flere undersøgelse har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem personlig lykke og det at give penge til andre.

I sine studier har Dunn givet nogle studerende nogle penge og sagt, hvad de skulle gøre med dem.

Dem der fik til opgave at give pengene videre til andre, følte sig lykkeligere, end dem, som brugte pengene på sig selv.

Lykkefølelsen blev større, jo større beløb forsøgspersonen skulle give videre.

”– Resultatet har understøttet undersøgelsens hypotese stærkere, end jeg kunne have drømt om” , erklærede Elizabeth Dunn, der i øvrigt mener, at giverglæden kan forlænges ved at give oftere.

Gør det frivilligt og med hjertet

Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt. (2. Kor 9,7-8)

Gør det efter evne

For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. (2. Kor 8,12-13)

Gør det i det skjulte

Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem. […] Når du giver almisse, må din venstre hånd ikke vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan gives i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig. (Matt 6,1.3-4)

Forhold dig til begrebet nøjsomhed

Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. (1. Tim 6,6-10)

Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for PPT Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt. (2. Kor 9,7-8)

3. Gode råd

Bed om giverglæde og -lyst

Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, mit blik er rettet mod dig (Sl 32,8)

Opret fastgiveraftaler/giv regelmæssigt

Hvad angår indsamlingen til de hellige, så skal også I gøre sådan, som jeg har forordnet det for menighederne i Galatien. Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger, når jeg er kommet. (1. Kor 16,1-2)

Vær opmærksom på dit eget forbrug

Gå efter at give tiende

Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren. Det er helliget Herren. (3. Mos 27,30)

“Men jeg siger: Synes I, det er i orden, at mennesker bedrager Gud? For det er præcis, hvad I har gjort! ”Hvordan har vi bedraget dig?” spørger I. Ved at fratage mig den tiende og de ofre, som tilkommer mig.” (Malakias: Bog 3:8).

Ekskurs: Hvad siger bibelen om at give tiende?

Mange kristne kæmper med spørgsmålet om at give tiende. I nogle kirker er der et overfokus på tiende.

Samtidigt er der mange kristne, der nægter at bøje sig under bibelens mange tilskyndelser til at ofre til Herren.

Tiende/at give burde være en glæde og en velsignelse, men dette er desværre ikke altid tilfældet i kirken i dag.

At give tiende er et gammeltestamentligt princip. Tiende var en del af lovens krav, hvorved israelitterne skulle give 10 procent af alt hvad de tjente og dyrkede, til tabernaklet/ templet (3. Mosebog 27:30; 4. Mosebog 18:26; 5. Mosebog 14:24; 2. Krønikebog 31:5).

Faktisk krævede den gammeltestamentlige lov flere tiender, som ville have bragt tienden op imod 23,3 procent, og ikke de 10 procent, som man generelt kalder for tiende i dag.

Nogle forstår den gammeltestamentlige tiende sådan, at den var en beskatning, der havde til formål at brødføde præsterne og levitterne i det gamle offersystem.

I det nye testamente hverken kræves eller opfordres der til, at kristne underkaster sig et legalistisk tiendesystem.

bør lægge noget af deres indkomst til side, for at støtte deres menighed (1. Kor. 16:1-2).

Det nye testamente bestemmer på intet tidspunkt, hvor høj en procentdel af sin indkomst en person bør lægge til side, men Paulus siger dog til de troende i 1. Kor. 16:2 ”Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til”).

Nogle kristne bruger det gamle testamentes tiendeprincip om 10 procent, og siger, at det er et minimum for den kristne at give.

Det nye testamente taler om vigtigheden og fordelene ved at give, men vi skal give ift. vores formåen, og nogle gange betyder det at give mere end 10 procent, og nogle gange mindre.

Det afhænger alt sammen af den enkelte kristnes evne til at give, samt menighedens behov.

Enhver kristen bør flittigt søge Gud for, om de bør deltage i tiendebetaling, eller hvor meget de bør give.

Først og fremmest bør tiende og offergaver gives med et rent motiv og udspringe af tilbedelse til Gud, og tjenersind overfor Kristi legeme. ”Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver” (2. Kor. 9:7).

Hvorfor give?

Det at give er en åndelig disciplin, der hjælper os til at prioritere rigtigt.

Det handler om Gudsfrygt og forvaltning af det, Gud har betroet os.

Det er en øvelse i at leve i tro og tillid til Gud og hans løfter frem for at præges af bekymringer.

Det er en måde, hvorpå du kan udtrykke, at alt det, du er og har, kommer fra Gud.

Din gave udtrykker taknemmelighed og ydmyghed overfor Gud som livets giver.

Det er en hjælp til at bryde materialismen i vort liv og bryde egoismen, hvor vi konstant cirkler om os selv og vore egne behov.

Det er et middel til at velsigne og gavne mennesker, der har mindre, end vi selv har.

Du giver din kirke handlefrihed til at virkeliggøre visioner og drømme fra Gud, således at evangeliet om Jesus Kristus kan bringes til så mange mennesker som muligt.

Hvad skal jeg give til?

“Vort kald er at lindre nød og vise verden den eneste vej til  frelse”

Hvem og hvad har jeg nød for?  Hvad brænder jeg for? Hvad ønsker jeg at støtte?

Hjælp til andre kristne i verden? Mission? Din lokale menighed? Mennesker i nød?

Sultende børn i Afrika? Blandt studerende? I Danmark? I Israel? Blandt sømænd?

Kræftramte? Flygtninge? Sociale arrangementer? Børneklubben? Ofre for vold?

En ny menighed? Kirken i Kina? De forfulgte? Kirken i Kina? Blandt studerende? Sociale arrangementer?

4. Udfordringer

TIDSÅNDEN

Bibelsk kristendom udfordres, Hvordan tænker Gud?

PPT MIG SELV

Gamle Adam Mal 3,8 Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: »Hvordan bedrager vi dig?« Med tiende og afgifter. v9  Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket.

PPT SATAN

Fristelse er som madding på en krog

Undskyldninger – Det kirkelige arbejde lukker alligevel snart, De bruger alligevel ikke

altid pengene fornuftigt. Du er meget bedre til at administrere dine penge

Du har jo urene motiver! Du mangler også en ny kjole til det bryllup. Du mangler jo

også en ny telefon.