Af Morten Munch, SALT-lærer og teologisk rådgiver i Dansk Oase

Profetiens bibelske grundlag

Jesu advarsel mod den falske profeti (Matt.7,15; 24,24) giver kun mening på baggrund af en forventning om den sande profetis tilstedeværelse i kirken. Jesus nøjes derfor ikke med at advare, men lover selv at sende profeter (Matt.23,34) og understreger vigtigheden af at tage imod dem (Matt.10,41).

Paulus står i den samme tradition når han på den ene side nævner profetien som en naturlig del af menighedens praksis (1.Kor.12,10.28; Rom.12,6) og endda fremhæver denne gave som særlig vigtig (1.Kor.14,1.39), samtidig med at han er bevidst om profetiens stykkevise og ufuldkomne karakter (1.Kor.13,9). Ligeså central profetiens gave er, ligeså skrøbelig er den og bringes let i miskredit. Derfor skal det profetiske ord altid vurderes og prøves, men ikke ignoreres eller ringeagtes (1.Tess.5,20). Gaven udgår nemlig fra den opstandne Jesus (Ef.4,11f).

Profeti i urkirken

Moses har i Apostlenes Gerninger status som mønsterprofet og forbillede for al senere profeti. Jesus tolkes som den profet der skulle komme i lighed med Moses (Ap.G.7,37 og 5.Mos.18,18). Også Jesu disciple ses som et profetisk folk. På dem går Moses’ ønske (4.Mos.11,29) og Joels profeti (Joel 3,1-2) om at alle i Guds folk skulle tale profetisk i opfyldelse i pinsen (Ap.G.2,16-21).

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse at vi i Apostlenes Gerninger gentagne gange ser den profetiske gave i funktion. Ananias profeterer om Guds vej med Paulus i forbindelse med hans omvendelse (Ap.G.9,17). Agabus profeterer om en hungersnød (Ap.G.11,28) og om Paulus’ forestående lidelser (Ap.G.21,10f). En profeti blandt menighedslederne i Antiokia bliver igangsættende for Paulus’ første missionsrejse (Ap.G.13,1ff). Filips fire døtre virkede alle med profetiske gaver (Ap.G.21,9f). Da ældsterådet indsatte Timoteus i tjenesten skete det med profetiske opmuntringer (1.Tim.4,14).

Profetiens væsen

Det nærmeste vi kommer en definition af profeti i Ny Testamente er 1.Kor.14,30: ”Får en anden som sidder der en åbenbaring skal den første tie stille, for I kan alle komme til at tale profetisk”.

Af dette vers kan vi udlede to komponenter i profetien. Den består i 1) at få en åbenbaring og 2) at fremsige den. Åbenbaringsaspektet udgør profetiens særlige væsen. Fremsigelsesaspektet er profetiens normale udtryksform (jf. det græske ord ’profetein’ = at ’fremsige’). Den profetiske fremsigelse kan være en forudsigelse af noget fremtidigt, men kan også handle om forhold i fortid og nutid. Uanset tidsaspekt er det særlige ved profetien at den bygger på en inspiration. Derfor har det profetiske ord et særligt potentiale til at blive ret ord på ret tid og sted.

Profetiens funktion

Profetien har ifølge 1.Kor.14 en række forskellige funktioner. Det drejer sig om at opbygge (v.3), formane eller opmuntre (v.3), trøste (v.3), belære (v.31) og formidle Jesu nærvær (v.24f). Disse funktioner har profetien til fælles med forkyndelse, vidnesbyrd, nadverfællesskab, lovsang m.v.

Det særlige ved profeti er at disse funktioner sker på baggrund af og som regel i bevidsthed om en konkret tilskyndelse af Ånden, en åbenbaring i billede, syn, ord eller et indtryk i sindet. Dette åbenbaringsaspekt giver opbyggelsen, formaningen, trøsten og belæringen særlig mulighed for at trænge ind til modtagerne og bringe forandring, også hvor der er modløshed, apati, vantro, synd og andre forhindringer.

Profetiens form

Gud har ikke blot talt mange gange, men også på mange måder gennem profeterne (Hebr.1,1). Som sagt er profetiens almindeligste udtryksform at der fremsiges et profetisk ord. Profeti kan også tage form af en inspireret prædiken eller en forbøn som er båret af Åndens vejledning og tilskyndelser (jf.Abrahams forbøn i 1.Mos.18). Profetiske budskaber kan også iklæde sig en poetisk og musikalsk dragt, enten som spontan sang eller lovsange som er komponerede i forlængelse af en profetisk inspiration (jf.Miriams sang i 2.Mos.15,20-21). Endelig kan profeti også tage form af en symbolsk handling som i sig bærer et budskab fra Gud (jf.Jeremias’ jordkøb i Jer.32). Denne variation i udtryk er med til at understrege at man ikke skal kopiere profetiske tjenester, men søge det udtryk som Ånden leder til og som opleves genuint for en selv med den personlighed man har.

Profetiens autoritet

Den nytestamentlige profeti er underordnet apostlenes autoritet og den apostoliske forkyndelse og tillige underordnet den gammeltestamentlige profeti. Med andre ord er den kristne menigheds profeti underordnet det bibelske vidnesbyrd og føjer ikke noget nyt til dette vidnesbyrd, men tolker og aktualiserer det ind i nye tider og nye situationer overfor menigheder og enkeltpersoner, og i nogle tilfælde også overfor samfundet.

Den formelle og grundlæggende myndighed henter profetien altså fra biblen. På et praktisk plan vil en profetis erfarede myndighedsgrad stå i relation til den profeterendes livsførelse, nådegavens modenhed og gennemslagskraft, genklangen i menigheden og erfarede resultater set over et stykke tid.

Forskellige kaldelser

Der er hos Paulus antydninger af forskellige kaldelser indenfor profeti. Først er der den generelle kaldelse til at være et profetisk folk som gælder alle kristne. Sådan kan vi forstå Paulus’ ord: ”I kan alle komme til at tale profetisk” (1.Kor.14,31), med mindre dette udsagn er rettet til profeterne i menigheden. Alle fårene i Jesu fold kender hyrdens røst (Joh.10). Dernæst taler Paulus om profeti som en gave nogle har og andre ikke har, idet gaverne er forskellige (1. Kor.12,10). Her er den profetiske dimension ikke blot almen og sporadisk, men hyppig og mere præcis. Endelig taler Paulus om profeter og bruger her udtrykket ”for det andet” (1.Kor.14,28-29) for at markere deres placering lige efter apostlene. Disse profeter ser ud til at have været overlokale tjenester og nævnes sammen med andre ledelsesgaver (Ef.4,11). Titlen ’profet’ sigter ikke til et defineret embede, men antyder muligvis en gradsforskel i forhold til profetisk gave.

Disse sondringer er dog ikke helt klare, men er en påmindelse om at profeti er en gave man kan vokse i, og at Guds kaldelse indenfor dette område er forskellig fra person til person.

Praksis i dag

Der er et stort behov i kirken i Danmark for profetiske tjenester som kalder menighederne ind foran Guds ansigt til et liv i hellighed og et liv i overgivelse til Guds vilje. Uden den profetiske dimension falder vi i åndelig søvn og kommer ikke ind i det Guds nærvær som er eneste modvægt mod sekulariseringen af kristen tro og praksis. Vi bør derfor være ivrige efter profetiens gave ved at søge Guds tiltale i bønnen, vejlede og opmuntre denne gave gennem undervisning og give praktiske rammer for dens vækst og modning i menighederne.

(Fra bogen Ledere i vækst af Lawrence James) Mediacellen 2009

Megen mentoring foregår uformelt, men hvis du ønsker at etablere en formel relation, kan nogle retningslinjer hjælpe dig på vej

At komme i gang

Hvis vi bliver spurgt om at være mentor, eller hvis vi har fundet en, vi gerne vil være mentor for, aftales et indledende og uforpligtende møde, hvor muligheden for en mentorrelation kan diskuteres Under dette møde er der tre temaer, som skal dækkes ind. For det første at lære hinanden at kende. Find ud af, hvordan den andens nuværende situation, livshistorie og interesser er.

Giv dig tid til at lære personen lidt at kende, før 1 taler om de specifikke behov lige nu og her. For det andet må behovet defineres Hvad er det, personen søger i et mentorfællesskab ) Hvorfor nu, og hvorfor dig) For det tredje bed sammen Kristent mentorskab er aldrig en tovejsrelation Det er altid en trevejsrelation med Jesus som centrum.

Den eneste forpligtigelse, der er på dette tidspunkt, er at mødes en enkelt gang for at undersøge muligheden for etablering af en mentorrelation. Ud fra personlig erfaring kender Jeg faren ved at træde ind i dette møde med en forudindtaget forestilling om, at relationen vil fortsætte. Der er gode grunde til, at den måske ikke fortsætter, og begge parter er nødt til at være oprigtigt åbne i forhold til disse muligheder.

For det første kan en mentor muligvis ikke tilbyde det, vedkommende søger. Dette må erkendes (og anerkendes) af begge parter Jeg bad engang en om at være min mentor, og efter det indledende møde sagde min mavefornemmelse mig, at vedkommende ikke ville gå hårdt nok til mig. Jeg ved, hvor let det er for mig at manipulere med en situation, og jeg savnede en person, der ville være stærk nok til at hindre mig i at styre situationen. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse. Relationen fungerede ikke særligt godt, og da jeg var naiv og ikke vidste, hvordan jeg kunne gøre noget ved det, fortsatte vi i næsten to år, indtil det bare løb ud i sandet. Han var en virkelig god mand, et bedende og vist menneske. Problemet lå ikke i hans kompetence, han var bare ikke den rette person for mig på det tidspunkt.

For det andet har man måske ikke kemi sammen. Vores erfaring fra Arrow er, at når der ikke er et eller andet niveau af kemi, er det svært at bevare en god mentorrelation. Vi forventer ikke, at det andet menneske bliver vores ven for livet, men vi er nødt til ar kunne bruge tid sammen med ham eller hende uden at skulle slås med negative tanker hele tiden.

Sæt ved det indledende møde tid af til at bede og reflektere over samtalen, og sæt en dato for, hvornår I vil kontakte hinanden for at dele jeres overvejelser. Hvis en af jer ikke ønsker at fonsætte, må denne person være fri til at sige det, uden at den anden spørger hvorfor.

At udvikle relationen

Hvis begge parter er enige om, at det ville være godt at fortsætte, skal der ved næste møde etableres nogle tydelige mål. Erfaring viser, at det er her de fleste mentorrelationer vakler. Hvis der ikke fra begyndelsen formuleres tydelige mål, kan begge parter blive skuffede hen af vejen, fordi forventninger ikke indfris.

. Tydelige forventninger. Hvad er den mentorsøgendes behov7 Hvordan kunne han/hun tænke sig, at disse blev mødt7 Hvad kan mentor tilbyde7

. Tydeligforpligtigelse Hvad er niveauet af forpligtigelse i relationen?

Kan mødedatoer ændres7 Hvad hvis mentor beder den mentorsøgende om at gøre noget og vedkommende ikke gør det7

. Tydelig kommunikation: Hvor er grænserne i vores kommunikation Er der områder vi ikke har lyst til at tale om7 Hvilken form for kontakt vil der være imel1em møderne7 Hvad er niveauet af fortrolighed7

. Tydelig afgrænsnmg: Etabler grænserne Hvor ofte vil I mødes og i hvor lang tid7

. Tydelig tids ramme 1 hvor lang tid forpligter begge parter sig til relationen 7

. Tydelig evaluering: Hvornår vil evaluering af relationen finde sted7 Hvordan vil mentoraftalen blive justeret, så den passer til den reelle situation7 Hvordan ved vi, at det er tid til at afslutte mentorforløbet7 Hvordan afslutter vi på en god måde7

Efter dette møde bedes menteen om at skrive sin forståelse af jeres aftale ned. Dette giver mulighed for at sikre, at kommunikationen har været god

Mentorens bidrag

. Bekræftelse:

De fleste ledere modtager regelmæssigt kritik Det, de har brug for, er ægte bekræftelse, der bygger dem op lkke for at blive høje i hatten eller stolte, men for hele tiden at hjælpe dem til at se sig selv, som Kristus ser dem.

. Perspektiv

En mentor står uden for situationen og kan tilbyde perspektiv på det, der foregår i den mentorsøgendes liv En mentor skal forholde sig til menteens problem i rå format og ikke afvise det som irrelevante Det sætter dagsordenen

. Feedback:

En mentor tilbyder ærlig, kærlig og hjælpsom feedback til dem, de er mentor for - en sjælden vare i livet.

. Udfordring:

Dit mål som mentor er at udfordre mennesker til at blive mere som Kristus (ikke at forveksle med den fælde, at de skal blive mere som dig). Med udgangspunkt i denne udfordring kan en mentor udvise ansvarlighed ved at følge op på problemer med yderligere spørgsmål og viden for at sikre, at forandring sker. En kollega, som har mødtes to gange med en mentor, siger: "Det, som gør størst indtryk på mig, er hendes vilje til at udfordre mig i forhold til de ting, jeg siger. Der er ikke særlig mange mennesker, som nogensinde har gjort dette, men det er lige præcis, hvad jeg har brug for."

. Bøn:

En mentor beder for den mentorsøgende, i tro på at kun Gud kan skabe forandring i menneskers liv, og at den mest kærlige måde at drage omsorg for andre er ved at bede for dem.

Centrale færdigheder hos en mentor

De centrale færdigheder er at stille gode spørgsmål og at lytte. Spørgsmål skal være åbne, konkrete, reflekterende og udviklende.

For eksempel:

. Udviklende spørgsmål: "Hvis vi skulle tale om et emne i dag, som ville gøre størst forskel i dit liv/tjeneste, hvad ville det så være?"

. Rej1ehterende spørgsmål: "Hvis du kunne...?"

. Spørgsmål vedrørende harahter: "Hvad kunne være dit næste skridt mod kristus-lighed'"

. Værdi spørgsmål "Hvis du skulle blive kendt for en ting, hvad kunne det så være'"

. Relationelle spørgsmål: "Hvilken ene ting ville forvandle din nærmeste relation?"

Det at lytte tager tid og kræver koncentration Når vi lytter, gør vi det med vores øjne, hjerter og ånd, lydhøre for følelser, frygt, stilhed og forventninger Heldigvis findes der flere bøger, som er fyldt med gode spørgsmål, man kan bruge i en mentorrelation, og gode råd om det at være mentor, såsom John Mallisons fremragende praktiske guide Mentoring to Develop Disciples and Leaders, SU, 1998.