Dansk Europamission
Jeg har i en årrække (fra 2008 - 2020) siddet i bestyrelsen for Dansk Europamission, og som har et omfattende arbejde blandt forfulgte kristne, og hvor formålet er:

At sprede evangeliet om Jesus Kristus i verden, særligt i områder og blandt folkeslag, der ikke er åbne for traditionel mission;

At støtte den kristne kirke i sådanne områder gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter, der retter sig mod alle, uanset politisk eller religiøst tilhørsforhold;

At hjælpe forfulgte og nødlidende kristne i områder nævnt under punkt 2.1.1;

At formidle oplysninger om kristnes livsbetingelser i bestemte områder med henblik på at styrke den kristne kirkes missionsengagement, også i Danmark.

Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, så de kan blive opmuntrede i troen, advokathjælp og hjælp til selvhjælp

Dansk Europamissions givere sikrer, at forfulgte kristne får bibler, de kan give til åndeligt søgende mennesker, og de sættes i stand til at række ud til mennesker i nød i deres lokalsamfund gennem nødhjælps- og udviklingsprojekter 

Se mere på hjemmesiden HER
Du kan også møde DE på Facebook HER

Dansk Balkan Mission

Jeg har også i en årrække (siden 2008) siddet i bestyrelsen for Dansk Balkan Mission, et arbejde der har har næsten 30 år bag sig, og er startet af Gerda og Niels Arne Skov fra Brændstrup:

Dansk Balkan Mission er

... en hjælpeorganisation baseret på kristentro, der fungerer ved frivilligt arbejde, og som primært arbejder i Rumænien.

... en hjælpeorganisation som yder diakonal udviklingshjælp og formidler budskabet om Jesus Kristus som frelser og livsforandrer blandt fattige og især blandt romaer i det centrale Rumænien.

Det sker ved
– formidling af hospitalsudstyr, medicin, tøj/sko, fødevarer mm. til fattige og ældre;
– støtte til mange skoler med møbler og udstyr.
– etablering af el- og vandforsyning (hidtil 24 steder) og byggeri af multihuse med lægeklinik, skolestue og mødesal til roma-landsbyer omkring Câmpulung i Arges amt i det centrale Rumænien.

PS: Romafolket er kommet til at fylde meget i Dansk Balkan Missions arbejde. Det er et folkeslag uden land og end ikke FN-anerkendt, forhadt af mange, påhæftet en lang række fordomme er det værd at oplyse om dem. De er også et folkeslag uden generel adgang til uddannelse (kun 42% gennemfører grundskolen), sundhed, arbejde og bolig.

Se mere HER eller på Facebook HER

Jeg vil gerne dele med jer nogle tanker om kaldelse, medvandring og nye adfærdsformer for det kristne liv

Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham. Senere sad Jesus til bords i hans hus, og mange toldere og syndere sad til bords sammen med ham og hans disciple, for der var mange, som fulgte ham. Da de skriftkloge blandt farisæerne så, at han spiste sammen med syndere og toldere, spurgte de hans disciple: »Hvorfor spiser han sammen med toldere og syndere?« Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.« Johannes' disciple og farisæerne holdt faste. Da kom der nogle til ham og spurgte: »Hvorfor faster Johannes' disciple og farisæernes disciple, men dine disciple faster ikke?« Jesus svarede dem: »Kan brudesvendene faste, mens brudgommen er sammen med dem? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste. Men der kommer dage, da brudgommen er taget fra dem, og den dag skal de faste. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«  Markusevangeliet 2,14-22

Prædiken

Jeg bad en gang Jesus om et anliggende og klare pointer til en søndagsprædiken, og jeg oplevede, at han svarede: “Der skal være plads til mig og det jeg vil.”
Dette svar har jeg haft med mig i næsten 14 dage, hvor denne tekst har rumlet indeni mig, og det er min bøn, at indholdet af denne prædiken har plads til ham og det han vil.

Jeg er nået frem til tre punkter, som jeg vil forfølge og som jeg mener og håber har adresse til os alle i dag, og det er

En invitation til at lytte til Jesu kald, som Levi gjorde, og følge ham, selv når det kræver, at kommer ud af en anden tangent

En invitation til at skabe fællesskab med de mennesker, som måske ikke ligner os eller tænker som os, men som har behov for os.

En invitation til at lade vores hjerter fornyes af Jesu kærlighed – så vi tager imod ”ny” vin og lader den forme ”nye” sække i os.

1. Da Jesus gik videre, så han Levi, Alfæus' søn, sidde ved toldboden, og han sagde til ham: »Følg mig!« Og han rejste sig og fulgte ham

Ham vi møder i teksten, er ingen ringere end ham vi kender bedre som Mattæus, (ham med Mattæusevangeliet).
Tolderen Mattæus var en forhadt skatteopkræver i romernes tjeneste, men det er ikke nogen hindring for, at Jesus siger til ham: "Følg mig!" og hvor Levi straks efterkommer Jesu kald og forlader sit arbejde for at blive en af Jesu meget betydningsfulde følgere.

Hvad kan vi lære her?
Jo – Mattæus rejser sig øjeblikkeligt og følger Jesus, og den handling betegner den beslutsomhed og villighed, som han og mange af Jesu disciple viste, når de blev kaldet, og som førte til radikale forandringer i deres liv, og med dem – senere - hele verden.

Beretningen fra Mark 2 understreger Jesu evne og autoritet til at kalde mennesker til sig og han giver her Mattæus evnen og muligheden for at træde ud af vante former og traditioner for at følge Jesus, det vigtigste, der skete for ham, og det vigtigste, der kan ske for os

Og det kald lyder stadig verden over, også denne dag, og det skønnes at der føjes 7- 10.000 mennesker til den kristne kirke hver dag året rundt, og har du ikke grundlæggende sagt ja til at følge Jesus, så gør det i dag. Sig ja til ham og følg ham resten af dit liv. Jeg fulgte kaldet i 1968.

Men ligesom Levi/Mattæus blev kaldet til at forlade sin komfortzone og sin velkendte verden, kalder Jesus også os i dag til at træde ud i en trosvandring.
Det er ikke altid let at vide, hvad vi skal give slip på, men ofte handler det om at forlade vores tryghed og lade Gud føre os ad nye veje.

Jesus’ kald kræver handling – også når det ikke er nemt, og ofte standser Jesus os og ønsker af os, at vi tilsidesætter noget/måske alt for at begive os ud i en efterfølgelse, som vi ikke på forhånd kan regne på, en ny form for kald, som matcher en ny virkelighed, og vi skal ikke regne med en kontrakt, forhandlede betingelser, studieplaner eller et pensum. Kun kaldet - kaldet til at følge ham betingelsesløst!

Sådan gik det mig (8 år i erhvervslivet +++

Jo jeg måtte sande, hvad den gamle grundtvigske forfatter, præst og højskolemand Morten Pontoppidan (1851-1931) - en ihærdig formidler af kristendommen siger:  Følg ham - »ikke på en flugt ud af verden, men på en vandring i denne verden, altid rede til at stå frem med det, som er godt. Godt i Guds forstand, og hævde det som det eneste, der har begrundet eksistens og gyldighed i den verden, som Gud har skabt.

Mit kald til de små huse (evnt vise fadet)

Hvad har du oplevet som et særligt kald og som fik betydning for dit liv – din tjeneste som menneske/som kristen (snak lidt med din nabo om det)

2 Men da Jesus hørte det, sagde han til dem: »De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Det har da virkelig fulgt kirken som et ekko af Guds kald: at opsøge det faldne, fortabte og ødelagte.
Guds hjerte er hos dem, der er ”fattige i ånden", som intet har at rose sig af overfor mennesker - og mindst af alt - overfor Gud selv.

Jesus sammenligner sig selv med en læge, der hjælper de syge, og han understreger, at hans mission er at hjælpe dem, der anerkender deres behov for tilgivelse, forandring, frelse og helbredelse, altså dem, der er klar over deres synd og deres behov for Gud

Jesus viser os her et sandt billede af Guds kærlighed, at Gud ikke holder afstand til os, når vi fejler.
Han nærmer sig os med vores synder, vores fejl og vores svagheder, og det er der han ønsker at være. Jesus er ikke kommet for at holde distance, men for at skabe fællesskab – et fællesskab, hvor ingen er for langt væk, og ingen er for uværdige.

I dag kaldes vi til at følge denne tilgang.
Som menighed er vi kaldet til at være et fællesskab, der inkluderer, ikke ekskluderer.

Vi er som kirke og som kristne kaldet til at åbne dørene for dem, der er såret, dem, der er udstødt, dem, der kæmper med livets byrder, for det er netop dér, Gud arbejder mest.

De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere.«

Kunne vi blot lære at praktisere en kærlighed, som Jesus gør?  
Og se på vores medmennesker med det sind, han har?
Hvor meget ville ikke være nået, om vi var i stand til at betragte det medmenneske, som begår en fejl, eller blot falder uden for de vedtagne normer, ikke med kolde, fordømmende øjne, men med milde og kærlige blikke.

Men hvor ofte trækker vi os ikke selvretfærdige tilbage, hvor vi netop skulle være trådt til med hjælp og forståelse?

Hvordan ser de udstødte ud i vores kontekst i dag? Her i Horsens og omegn? Hvordan kan vi gøre Jesu kærlighed konkret i vores hverdag? Er I med i KSA (Kirkernes sociale arbejde)? Hvad med Kirkecare? Elsk Horsens i lighed med Ålborgs Elsk Ålborg? M.m.

Jeg tror vi som kirke og som enkeltpersoner er kaldet til at opdage nogen i vores liv, som vi måske ikke helt forstår eller føler os tæt på.
Måske er det en kollega, som er ensom, eller en nabo, som lever et liv meget anderledes end vores.

I dag lyder Jesu kald til os om at bryde barrierer ned og skabe fællesskab med og møde de ”syge” med kærlighed og lægedom, for det er dér, vi for alvor kan være Guds hænder og fødder i verden – ved at invitere dem ind i fællesskabet, som vi måske normalt ville holde ude."

En Pippihistorie

Pippi og Tommy og Annika har bygget sig en hule. Der vil de holde fest, - og Pippi har pakket kurven med masser af gode sager.  Så er det Elof kommer. Han er ikke med i hulen, og han er ikke inviteret til festen. Elof er en lille sølle dreng uden ret mange venner – uden ret meget succes i livet. Han har dristet sig til at følge efter de tre venner, og nu står han udenfor hulen og spørger: ”Må jeg komme ind og sidde i hytten et øjeblik, hvis jeg lover helt bestemt ikke at spise noget?” spørger han forsigtigt. Og Pippi svarer: ” Ikke tale om, om du må.” – og det var jo kun, hvad Elof havde ventet.  Og mens han belaver sig på at traske hjem igen, vokser klumpen i halsen sig om muligt endnu større end før ” ikke tale om, om du får lov at komme ind i hytten, hvis ikke du lover at spise noget.” sagde Pippi så ”men hvis du lover at spise mindst lige så meget som os andre, så er du mere end velkommen.”

Mit møde med CB hver 14. dag

Tal med din nabo om, hvor du selv er henne i dette kald – at møde den svage, den, der har behov for at møde Gud?

3. Ingen sætter en lap af ukrympet stof på en gammel kappe; for så river den nye lap det gamle i stykker, og hullet bliver værre. Og ingen fylder ung vin på gamle lædersække; for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække!«

Når Jesus taler om "ny vin på nye lædersække" her, så er det en metafor for at beskrive, hvordan nye åbenbaringer, erfaringer eller forståelser ofte ikke kan rummes i gamle strukturer eller tankegange.
Der skal hele tiden nye vinsække til for at rumme den evigunge og nye vin, som aldrig bliver gammel

Jesus siger lidt provokerende, at nyt ikke nødvendigvis kan kombineres med noget gammelt uden at skabe skade eller ødelæggelse.

Vi mødte det i den tidlige kirke da kristendommen brød ud af sine jødiske rødder.
Den nye lære om Jesus som opfyldelsen af de gammeltestamentlige profetier blev til "ny vin", der ikke kunne opbevares i det gamle jødiske system med loven, templet og ofrene.
Kristendommen udviklede nye strukturer, ritualer og teologier, der adskilte den fra jødedommen.

Vi mødte den i reformationen i det 16. århundrede, hvor reformationen bevirkede stor omvæltning i kristendommens historie, hvor Martin Luther, Jean Calvin og andre reformatorer introducerede "ny vin" – nye teologiske ideer, som solus Christus, sola fide, sola scriptura, osv. – der ikke kunne rummes i den gamle katolske kirkes strukturer. Denne nye teologi og praksis krævede helt nye kirkestrukturer, der førte til dannelsen af de protestantiske kirker.

Vi mødte det i vækkelsesbevægelserne, i pietismen i 1700-tallet og metodismen i 1800-tallet, alt sammen eksempler på "ny vin".
De gamle kirkesamfund blev ofte stive i deres former og ritualer, og disse nye bevægelser forsøgte at skabe et nyt fokus på personlig fromhed, mission og et mere direkte forhold til Gud.
Metaforisk var de gamle kirker blevet til gamle lædersække, og vækkelsesbevægelserne introducerede nye former og måder at være kirke på - IM/LM m.fl

Vi møder det i kirken i dag, hvor kirker over hele verden står overfor en postmoderne kultur, teknologisk udvikling og globalisering, og hvor nye teologiske diskussioner om køn, etik, og klimaforandringer kræver nye måder at tænke og være kirke på.
Mange kirker søger nye "lædersække" for at kunne rumme og formidle evangeliet i nutidens verden.

Vi er mange, der har oplevet, at Guds Ånd bringer fornyelse og udfordringer, og hvor kirken ofte ”opfinder” nye strukturer eller fornyr gamle for at kunne bære det nye liv og den nye forståelse.
Tænk bare på feks. Dansk Oase og den historie siden 1989, men når det er sagt, så er vi også i dag udfordret af kaldet til at omsætte vores fine friske vin i nye lædersække og hvordan kan det så se ud?

Jeg har selv været med til at stifte DanskOase og set hvordan nye vine og nye lædersækker har været med til at skabe nye dagsordener i Guds rige.

Derfor skal vi altid være vågne på en række områder i vores kirkelige praksis, for det gælder om at give Jesus plads og netop det, at han ønsker førstepladsen, ønsker at skrive dagsordenen for missionen, evangelisationen, lovsangen, bønnen, tjenesterne, nådegaverne, forbønnen, formerne i kirken, men også formerne i al almindelighed, hvor Guds folk samles, for at vinsækkene kan rumme og indeholde den sprudlende og livskraftige vin, som vi stadig har i blandt os, så vi stadig kan erfare den nye vins kraft og saft, og erfare, at han stadig kommer os i møde med det fokus, der altid er hans: de ufrelste, de faldne, de forslåede, børnene, de unge, de syge og gamle.

Og Jesu tale om ny vin og nye lædersække skal stadig bide os i haserne, og vi skal til stadighed gennemtænke, hvori fornyelsen kan slå igennem og Guds rige blomstre, for vi kan ikke altid fortsætte med at gøre tingene på samme måde og forvente nye resultater.

Tal med din sidemand om en oplevelse du har haft med ny vin på nye lædersække?

Også konkret:

1. Hvor kalder Jesus mig til at gå?
2. Hvem kalder han mig til at skabe fællesskab med?
3. Og hvordan kan jeg forny min gamle skinsæk, så den stadig kan rumme den nye sprudlende vin?

Bøn