index

Niels Peder Nielsen.dk

Opdateret 05.12.2018

Her er jeg af min kone Irene lynskudt i nærheden af Firenze på vores ferie 2007

Velkommen

til min beskedne hjemmeside.

Jeg gik på pension 1. februar 2008, og fraflyttede den skønne præstegård i Hjarup, og sammen med min kone Irene flyttede vi ind i mere ydmyge forhold på Janus la Coursgade 4, st. tv, 8000 Århus, men i sept 2010 solgte vi lejligheden og flyttede 1. dec. 2010 til Fredensgade 52,1,th også i Århus C. og nu er vi så flyttet for tredje og forhåbentlig sidste gang - til Grundtvigsvej 5, 8600 Silkeborg den 1. okt. 2011.

Vi kan træffes på flere telefonnumre:

NPN mobil: +45 21769397

Irene mobil: +45 26611069

(alle med svar)

Men jeg har samme e-mailadresse, så let og så enkelt som nielspedernielsen@mail.dknielspedernielsen@mail.dk

Jeg er pr. 1. marts 2009 blevet ansat som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke. (Det samme sted, hvor vores søn Ruben Dalsgaard var præst indtil 2017, og hvor Peter Søde Jensen, Henrik Kilddahl og Frans Nederby Jensen er præster.).

Se Silkeborg Oasekirkes hjemmeside HER

BLOG

Jeg har også en lille beskeden BLOG:

Niels Peder Nielsens blog

Hvad er så det vil en eller anden sikkert spørge?

Det bedste svar er nok, at det er en "åben" hjemmeside, som man kan gå ind på, skrive noget til - oprette en kommentar til, der så kan ses af alle andre.

Her vil du jævnligt kunne finde emner, jeg skriver noget om, emner, som jeg synes kan, bør og skal kommenteres.

ReFokus

Jeg har oprettet en lille hjemmeside mere.

Den kan du se Den kan du se Den kan du se HER

Denne hjemmeside er oprettet for at give krop og skikkelse til den vision, som vi tror kan komme til at betyde noget for en hel generation.

ReFokus er stedet, hvor vi kan opmuntre hinanden, opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet os, inspirere hinanden og i det hele taget have et dynamisk fællesskab, selv om man er kommet over de 50 år.

er stedet, hvor vi kan opmuntre hinanden, opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet os, inspirere hinanden og i det hele taget have et dynamisk fællesskab, selv om man er kommet over de 50 år.

I tilknytning til den hjemmeside er der også en BLOG, som hedder den3alder den3alder

Facebook

Jeg har også en profil på Facebook. Søg på Niels Peder Nielsen.

Skype.

Jeg er også på Skype og mit Skypenr. er niels.peder.nielsen

En lillebitte forfatter

Jeg har skrevet et bidrag til Hjarup kirkes historie med særlig henblik på den betydning det karismatiske fik for menigheden.

Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes HER

Men jeg har en lille "snydeudgave" som PDF og her kan man fra side 75 læse om betydningen af det karismatiske og betydningen af Dansk Oase i særdeleshed.

PDFudgaven kan du downloade PDFudgaven kan du downloade HER !

Familieting

Når jeg får tid fortæller jeg lidt om vores efterhånden 19 mand store familie. (Billedet er fra min 60 års fødselsdag for over 9 år siden)

Ja, så er der et billede igen, 10 år senere. Jeg fejrede den 20. juni 2015 min 70 års fødselsdag og i den forbindelse gav børnene og børnebørnene mig et billede af hele familien

Familiens store sorg.

Læs også vores meget personlige beretning om Thomas Hermansens drukneulykke i august 2010, og om Casa Thomas projektet.

Lyt her til Elsebeth Hermansens fortælling om sorgen, der aldrig vil dø HER

Eller læs omtalen i Kristeligt Dagblad HER

Min Volvopassion.

Nogen vil vide, at jeg har en lille passion: Gamle Volvoer.

Dem har jeg haft nogen stykker af siden 1973, hvor jeg fik min første Volvo Amazon af min svigerfar. Det er så over årene blevet til forskellige modeller i 200 serien, og gennem 7 år var det en fra 700 serien.

Siden 2013 har det så været en V70 (2002 model)

Familiens Volvoer er nu:

Jeg ved ikke om jeg har en dårlig indflydelse på næste generation eller de også blot har øje for nogle gode egenskaber ved netop det bilmærke skal jeg ikke selv dømme om, men vi har i hvert fald PT i familien 

- en Volvo V70 fra 2001 (Sara og Keld)

- en Volvo V70 fra 2002 (Irene og NP)

- en Volvo C30 fra 2009 (Ruben og Hanne)

- en Volvo V70 fra 2010 (Ruben og Hanne)


Refleksioner

Jeg vil gerne dele med jer en reflektion over teksten til 1. sø. i advent om Jesu komme

 

Matthæusevangeliet 21,1-9

 

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!«

 

 

 

Hva så præst? Jeg synes du har taget en palmesøndagstekst frem her i dag?

Rabler det ikke lidt for dig?

Jo det kunne man måske godt for en overfladisk betragtning spørge om, men det giver også god mening at tage den frem i dag på 1. sø. I advent.

 

Vi har mange slags år. Et arbejdsår, et regnskabsår, et skoleår, et sabbatsår.

Også i kirken har vi et særligt år. Et kirkeår kalder vi det sjovt nok, og det nye år i kirken begynder i dag.

 

Der er en anden stemning over første søndag i advent end over nytårsdag, for ved et årsskifte kan vi godt føle os lidt alene og usikre på, hvad det nye år vil bringe os og om vi kan klare os, og vi føler måske lidt vemod over, at tiden går, og år følger efter år og vores liv går på hæld og livsafslutningen toner frem i horisonten.

 

Men sådan føler vi det ikke ved kirkens nytår.

Det føles meget anderledes, for der er vi ikke alene med vores egne tanker, for der hører vi om kongen, der kommer til os, og vi ved, at det nye år vil bringe os mange stævnemøder med den levende Gud, gennem ordets forkyndelse, ved gudstjenester og andre fællesskaber, gennem lovsangen, gennem bønnen, gennem dåb og nadver, gennem fællesskab om troen, og som garant for disse velsignelser er Kongernes konge, der kommer til os, og i hvis evige rige vi som kristne må befinde os.

 

Alene sceneriet fortæller meget om den fantastiske konge vi har i Jesus Kristus, men måske synes vi det er vældig ydmygt, at himlens kongesøn, ham, der har skabt himlen og jorden og har den i sin hule hånd, rider på noget så ”usselt” som et æsel, og det er ikke den måde vi tænker på om statsledere, der har magt til at sætte en hel verdens dagsorden.

Vores dronning kommer i Rolls Royce, EUledere, verdensledere og statsledere kommer mindst i Audi eller Mercedes, og det skal alt sammen udstråle magt og pondus, men det er dog kun fordi vi lever i en verden, hvor der er etiketter for, hvad der skal ske, når statsledere, konger og andre vigtige standspersoner er på farten og lader sig se.

 

Men sådan er det ikke omkring kongerne konge, Jesus Kristus. Han knytter sin kongeværdighed til Biblens omtale i Zakarias kap. 9, hvor der står: ”Bryd ud i Jubel Zions datter, råb af fryd Jerusalems datter. Se din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl”

 

Jesus kommer ridende på et æsel, men hvorfor så enkelt og simpelt?

Måske kan et lille tidshistorisk tilbageblik være med til at fortælle os hvorfor.

 

Jo se, en rigtig hersker, der virkelig havde magten og ikke frygtede for sin position kom altid på et æsel, og det signalerede, at herskeren kom med fred, og at man ikke havde noget at frygte, og der er billeder og tekster fra det mellemøstlige område, så langt tilbage som for 5000 år siden (altså 3000 år f. Kr.) - fra Tyrkiet i nord og langt ned i de arabiske lande - der beskriver, at når konger, dronninger og – for den sags skyld guder -  skulle fra det ene sted til det andet, i - om man så må sige – officielt ærinde, så foregår det  ikke til hest, ikke i bærestol, ikke i vogn, men på et æsel, et trækdyrs føl, og derfor er det ikke tilfældigt, at det er et ydmygt, for nogle et latterligt ydmygt dyr, æslet, som profeten Zacharias hiver frem af posen til profetien om den nye verdenshersker, Jesus, og som alle evangelisterne refererer til. Men det er det helt rigtige dyr, der vælges - et ridedyr, som en ”rigtig” konge skal ride på, når han kommer på officielt besøg, og det er, hvad der er tale om hin palmesøndag for de mange år siden.

Æslet understøtter den ”ægte og rigtige” konge, der ikke har behov for at ”stive sig af” med heste, soldater, elefanter, Mercedes er eller Audier.

Og Jesus understøtter ekstra freden ved at æslet endda havde sit føl med. Hvor fredeligt.

Æslet og føllet ”garanterer” at Jesus er en ægte og rigtig konge, der ikke kommer med magt, og der er en situation i GT, som belyser og underbygger det.

I 1. Kongebog 1:34f læser vi om striden om tronen mellem Davidssønnerne Adonija og Salomon.

Kong David er gammel og svag, men ikke død endnu. Adonija lader sig hylde til konge med stort gæstebud, hest og vogn og en livvagt på 50 mand. 

Men kong David trodser sin oprørske og magtfulde søn, og fører sin vilje igennem ved at lade sin søn Salomon ride på et mulddyr (krydsning af et æsel og en helst) til Gihonhilden, hvor han salves til retmæssig konge over Israel.

Og vi ved jo også, at han var udvalgt af Gud til konge, og Salomon behøvede derfor ikke at stive sin ”falske” magt af som Adonija.

 

Jesus opfylder og udfylder profetien fra Zak 9 og er den rigtige konge, fredskonge, og selvom der måske var 2,5 millioner, der ifølge nogle bibelfortolkere, var presset ind i Jerusalems gader hin palmesøndag (måske i år 32), og det er da et optog, der er til at få øje på, men vi hører ikke om, at kongen  (Jesus) af den grund vælger at nå sit mål ad nogle sidegader eller i en sen nattetime.

Nej for Jesus lader sig ikke sådan skræmme eller true af ledere, medløbere, folkestemning eller andet.

Hans gør,  som salmedigteren Thomas Kingo i 1689 i DDS 176 siger:

 Dog vil han fri i sinde

mod sine fjender gå;

han ved, han skal dem binde

og evig sejer få.

 

Her er han, som vil løse

hver syndebunden træl;

her er han, som vil øse

trøst i hver bange sjæl.

 

Her er han, som vil favne

dig med sin kærlighed;

her er han, som vil gavne

dig med sin blodig sved.

 

Jesus er ikke et magtmenneske i gængs forstand, og han signalerede en anden konge- og ledelsesstil gennem valget af æsel og føl i modsætning til en fyrig hingst, eller en elefant som hærføreren Hannibal fra Karthago i Den anden Puniske krig i 218 f.Kr.

Jesu ”magt” skulle ikke true og skræmme, og dog er hans magt større end de mest skinnende våben kan demonstrere.

 

Denne verdens magtmennesker har måske nok høje embeder, men i sig selv er de kun mennesker.

Når de tager hjem fra kontoret, så lægger de det fine tøj, så bliver de måske urimelige over for kone og børn, eller de bliver til små mennesker, som ikke kan falde i søvn på grund af bekymringer, trods al den magt de har, når de træder ind på de fine kontorer.

 

Anderledes med Jesus.

Bag hans kongedømme står de rigtige kræfter, hele tiden, men det ved dog mange i dag - som dengang - ikke, men de skal vide, at han lige fuldt i dag er himlens konge, en evig konge, vores konge, og --

han kom og kommer - ikke for at ødelægge, men for at elske.

han kom og kommer ikke for at fordømme, men for at hjælpe og frelse.

han kom og kommer ikke med våbenmagt, men i kærlighedens styrke.

 

Og han er ikke blot til skue, så vi frit kan se på.

Han ønsker at røre ved os, bo i vores hjerter ved troen, og i sin kærlighed og nåde vil han bo og fylde os med en fred, en glæde og en livskraft, som kun han kan give.

 

Det er hilsenen til os denne 1. sø. I advent, at Jesus rider ind i vort nye kirkeår, som frelser og befrier og svarer på hosi­annaråbet og -bønnen: ”Herre frels dog” med et "Det er fuldbragt" .  

 

Og derfor vil vi også på denne dag hylde ham, hylde ham for hans villighed til at frelse og endnu et år drage ind i vores kirkeår med sin nåde og kraft, og derfor skal også vore hosiannaer lyde fra vore hjerter denne dag, ægte og ydmygt: ”Herre frels dog”, men også vort halleluja, vores lovprisning til ham skal klinge, fordi han for os har svaret på bønnen: ”Herre frels dog" med sine mægtige gerninger lige siden, og hvor vi i årtusinder har set og været vidner til, at sejrskræfterne han bruger og udløser i vores sted er virksomme --

at kærligheden sejrer over hadet.

at synden og døden må vige.

at Guds kraft har tilføjet ondskabens fyrste et heftigt nederlag.

at  Helligånden er udgydt iblandt os og virker på en mægtig og overbevisende måde, hvorved Jesus får plads som en tydelig og overbevisende konge i det Gudsrige, han selv har oprettet ved sin død og opstandelse for din og min skyld, og i dette gudsrige er han stadig virkelig og nærværende den samme: Frelseren, den ydmyge, kærlige og samtidig strålende, stærke konge, der også snart kommer igen for at oprette Guds rige i al sin herlighed og i den anledning også skal dømme levende og døde, som vi har sagt det i trosbekendelsen.

 

Som Guds folk har vi en konge, som giver os en evig fred og glæde, og hos den konge må vi søge ly og læ, styrke og ro. 

I os selv er der uro og forandring, og vi skifter tøj efter forholdene, festtøj eller sørgetøj, det fine kontortøj eller det slidte arbejdstøj. 

Men når vi holder os til Jesus, så har vi på en måde i åndelig forstand altid festtøjet på, for festens Herre er kommet, og kommer, og hans nærvær lægger op til fest og glæde i dag som dengang uden for Jerusalem, og den glæde og den feststemning kan ingen tage fra os, og ingen kan frarøve os den styrke og ro, som vi må hvile i, når Jesus er vores konge.

 

Til slut skal nævnes, at indtoget også peger frem mod det helt store indtog, hvor jubelen ikke skal forstumme:

”Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og tungemål. De stod foran troen og foran lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne. De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på troen, og fra lammet” ÅB 7,9-10.

 

Så tag ikke fejl af Jesus på æslet med føllet.

Han er kongen. Frelserkongen. Han kunne være kommet i magt og herlighed dengang, men så var du og jeg ikke blevet frelst først.

Han måtte besøge os i ydmyghed og løskøbe os, og samle sig et folk, som han kan fremstille dadelfri for sin faders trone.

 

Amen og kort bøn

 

Ord efter Irenes tungetale kl. 9,50 og efter at jeg i morges (30. nov) i sengen havde en fornemmelse af, at der var nogle ord, som måske skulle afslutte min prædiken på søndag. 1. sø. I advent.

Velkommen til mit nye år.

Grund grundigt over inkarnationen, at jeg blev menneske, vandrede iblandt jer og gjorde mit store frelsesværk.

Nytåret vil bringe jer nåde og fred, kraft og kærlighed, vil bringe jer vækst og fornyelse, bøn og lovsang, tilbedelse og ophøjelse af mig, lyder det fra Herren.

Det vil for jer være året med nye kald med mulighed for at udvise mod, vise kraften i min opstandelse og vise, at jeg kan skabe nyt, og at jeg kan genoplive det, der er på vej til at dø, og at jeg kan genrejse fallerede mennesker, som jeg elsker dybt, lyder det fra Herren.

Det nye år vil bringe jer overraskelser, glæder og sorger, sorgen over synd, umenneskelighed og hårdhed i hjerterne, lyder det fra Herren

Men det bliver også året, hvor I skal se mig gøre store ting iblandt jer, lyder det fra Herren.

I vil opleve at komme til kort med jeres egne planer og tanker, og I vil se mig gøre underværker, som I hidtil kun har drømt om, lyder det fra Herren

Husk, at jeg ikke er en slagen Herre, men det er mig, som fører fjenderne i sejrstog sammen med jer, lyder det fra Herren.

Jeg står stadig ved roret i min kirke, mit skib og jeg vil lede jer til fangststederne, lyder det fra Herren.

Tag ikke fejl, jeg er ikke svag og jeg er ikke trådt i defensiven, og denne verdens fyrste skal mærke hvem, der er sejrherren, lyder det fra Herren.

I skal se og følge med i, hvad jeg gør overalt på jorden i disse sidste tider. Folkeslag efter folkeslag vil åbne sig for mit ord, men der vil være megen modstand - som altid - lyder det fra Herren.

Tænk på den sejrende flok, som har nået herligheden og vifter med palmegrenene, lyder det fra Herren. Amen

Læs andre refleksioner HER

Stedet hvor vi bor!

Grundtvigsvej 5

Vi flyttede 1. okt. 2011 ind på Grundtvigsvej 5 i Silkeborg, og vi nyder fantastisk meget det smukke hus, og de fine omgivelser i Balle, og hvor vi har gode lejere i "kælderen".

Havehuset, som vi anskaffede i 2016

 

I 2017 anskaffede vi os et sommerhus i Truust

Jeg er meget glad for min ansættelse som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke.

Klik HER og følg lidt med i hvad der foregår i "min" kirke!

Læs anmeldelsen og et par afsnit af bogen Lazaruslivet HER

Lazarus' historie fortæller om et liv fyldt med håb og fortvivlelse, forventning og skuffelse, død og liv. Stephen W. Smith tager læseren med på en indsigtsfuld rejse gennem Lazarus' liv mod afklaring og åndelig forvandling, skriver udgiveren Prorex.

Læs min anmeldelse af Magnus Malms bog:

Bag billedet - nu med "prøvesmagning" .

Her kan du også læse lidt nyt fra Magnus Malms bog Kendetegn

Der er vist i nærheden af 200 forskellige med alle mulige emner og temaer.

HER er en side med links til forskellige organisationer, nyttige links til opbyggelige sider m.m. 

HER er en beskeden lederside med små relevante tips for ledere.

Her kan du bl. a. se Morten Munchs artikel om  Profeti i Ny Testamente og i dag

HER kan man læse en spændende beretning om det, der foregår i den muslimske verden