Opdateret 25. dec. 2012


Profeti i Ny Testamente og i dag

 

Af Morten Munch, SALT-lærer og teologisk rådgiver i Dansk Oase

 

Profetiens bibelske grundlag

Jesu advarsel mod den falske profeti (Matt.7,15; 24,24) giver kun mening på baggrund af en forventning om den sande profetis tilstedeværelse i kirken. Jesus nøjes derfor ikke med at advare, men lover selv at sende profeter (Matt.23,34) og understreger vigtigheden af at tage imod dem (Matt.10,41).

Paulus står i den samme tradition når han på den ene side nævner profetien som en naturlig del af menighedens praksis (1.Kor.12,10.28; Rom.12,6) og endda fremhæver denne gave som særlig vigtig (1.Kor.14,1.39), samtidig med at han er bevidst om profetiens stykkevise og ufuldkomne karakter (1.Kor.13,9). Ligeså central profetiens gave er, ligeså skrøbelig er den og bringes let i miskredit. Derfor skal det profetiske ord altid vurderes og prøves, men ikke ignoreres eller ringeagtes (1.Tess.5,20). Gaven udgår nemlig fra den opstandne Jesus (Ef.4,11f).

 

Profeti i urkirken

Moses har i Apostlenes Gerninger status som mønsterprofet og forbillede for al senere profeti. Jesus tolkes som den profet der skulle komme i lighed med Moses (Ap.G.7,37 og 5.Mos.18,18). Også Jesu disciple ses som et profetisk folk. På dem går Moses’ ønske (4.Mos.11,29) og Joels profeti (Joel 3,1-2) om at alle i Guds folk skulle tale profetisk i opfyldelse i pinsen (Ap.G.2,16-21).

Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse at vi i Apostlenes Gerninger gentagne gange ser den profetiske gave i funktion. Ananias profeterer om Guds vej med Paulus i forbindelse med hans omvendelse (Ap.G.9,17). Agabus profeterer om en hungersnød (Ap.G.11,28) og om Paulus’ forestående lidelser (Ap.G.21,10f). En profeti blandt menighedslederne i Antiokia bliver igangsættende for Paulus’ første missionsrejse (Ap.G.13,1ff). Filips fire døtre virkede alle med profetiske gaver (Ap.G.21,9f). Da ældsterådet indsatte Timoteus i tjenesten skete det med profetiske opmuntringer (1.Tim.4,14).

 

Profetiens væsen

Det nærmeste vi kommer en definition af profeti i Ny Testamente er 1.Kor.14,30: ”Får en anden som sidder der en åbenbaring skal den første tie stille, for I kan alle komme til at tale profetisk”.

Af dette vers kan vi udlede to komponenter i profetien. Den består i 1) at få en åbenbaring og 2) at fremsige den. Åbenbaringsaspektet udgør profetiens særlige væsen. Fremsigelsesaspektet er profetiens normale udtryksform (jf. det græske ord ’profetein’ = at ’fremsige’). Den profetiske fremsigelse kan være en forudsigelse af noget fremtidigt, men kan også handle om forhold i fortid og nutid. Uanset tidsaspekt er det særlige ved profetien at den bygger på en inspiration. Derfor har det profetiske ord et særligt potentiale til at blive ret ord på ret tid og sted.

 

Profetiens funktion

Profetien har ifølge 1.Kor.14 en række forskellige funktioner. Det drejer sig om at opbygge (v.3), formane eller opmuntre (v.3), trøste (v.3), belære (v.31) og formidle Jesu nærvær (v.24f). Disse funktioner har profetien til fælles med forkyndelse, vidnesbyrd, nadverfællesskab, lovsang m.v.

Det særlige ved profeti er at disse funktioner sker på baggrund af og som regel i bevidsthed om en konkret tilskyndelse af Ånden, en åbenbaring i billede, syn, ord eller et indtryk i sindet. Dette åbenbaringsaspekt giver opbyggelsen, formaningen, trøsten og belæringen særlig mulighed for at trænge ind til modtagerne og bringe forandring, også hvor der er modløshed, apati, vantro, synd og andre forhindringer.

 

Profetiens form

Gud har ikke blot talt mange gange, men også på mange måder gennem profeterne (Hebr.1,1). Som sagt er profetiens almindeligste udtryksform at der fremsiges et profetisk ord. Profeti kan også tage form af en inspireret prædiken eller en forbøn som er båret af Åndens vejledning og tilskyndelser (jf.Abrahams forbøn i 1.Mos.18). Profetiske budskaber kan også iklæde sig en poetisk og musikalsk dragt, enten som spontan sang eller lovsange som er komponerede i forlængelse af en profetisk inspiration (jf.Miriams sang i 2.Mos.15,20-21). Endelig kan profeti også tage form af en symbolsk handling som i sig bærer et budskab fra Gud (jf.Jeremias’ jordkøb i Jer.32). Denne variation i udtryk er med til at understrege at man ikke skal kopiere profetiske tjenester, men søge det udtryk som Ånden leder til og som opleves genuint for en selv med den personlighed man har.

 

Profetiens autoritet

Den nytestamentlige profeti er underordnet apostlenes autoritet og den apostoliske forkyndelse og tillige underordnet den gammeltestamentlige profeti. Med andre ord er den kristne menigheds profeti underordnet det bibelske vidnesbyrd og føjer ikke noget nyt til dette vidnesbyrd, men tolker og aktualiserer det ind i nye tider og nye situationer overfor menigheder og enkeltpersoner, og i nogle tilfælde også overfor samfundet.

Den formelle og grundlæggende myndighed henter profetien altså fra biblen. På et praktisk plan vil en profetis erfarede myndighedsgrad stå i relation til den profeterendes livsførelse, nådegavens modenhed og gennemslagskraft, genklangen i menigheden og erfarede resultater set over et stykke tid.

 

Forskellige kaldelser

Der er hos Paulus antydninger af forskellige kaldelser indenfor profeti. Først er der den generelle kaldelse til at være et profetisk folk som gælder alle kristne. Sådan kan vi forstå Paulus’ ord: ”I kan alle komme til at tale profetisk” (1.Kor.14,31), med mindre dette udsagn er rettet til profeterne i menigheden. Alle fårene i Jesu fold kender hyrdens røst (Joh.10). Dernæst taler Paulus om profeti som en gave nogle har og andre ikke har, idet gaverne er forskellige (1. Kor.12,10). Her er den profetiske dimension ikke blot almen og sporadisk, men hyppig og mere præcis. Endelig taler Paulus om profeter og bruger her udtrykket ”for det andet” (1.Kor.14,28-29) for at markere deres placering lige efter apostlene. Disse profeter ser ud til at have været overlokale tjenester og nævnes sammen med andre ledelsesgaver (Ef.4,11). Titlen ’profet’ sigter ikke til et defineret embede, men antyder muligvis en gradsforskel i forhold til profetisk gave.

Disse sondringer er dog ikke helt klare, men er en påmindelse om at profeti er en gave man kan vokse i, og at Guds kaldelse indenfor dette område er forskellig fra person til person.

 

Praksis i dag

Der er et stort behov i kirken i Danmark for profetiske tjenester som kalder menighederne ind foran Guds ansigt til et liv i hellighed og et liv i overgivelse til Guds vilje. Uden den profetiske dimension falder vi i åndelig søvn og kommer ikke ind i det Guds nærvær som er eneste modvægt mod sekulariseringen af kristen tro og praksis. Vi bør derfor være ivrige efter profetiens gave ved at søge Guds tiltale i bønnen, vejlede og opmuntre denne gave gennem undervisning og give praktiske rammer for dens vækst og modning i menighederne.

 

Se den også som Wordfil HER

Broder Tommy har samlet en del historier fra 1906-1910 vækkelsen i AZUSA STREET, og han har bemærket nogle gennemgående træk:

Humility - Ydmyghed
Obedience -  Lydighed
Prayer -  Bøn
Expectation - Forventning

Godt at holde sig for øje

Ressource 5
Etablering af en mentorrelation

(Fra bogen Ledere i vækst af Lawrence James) Mediacellen 2009

 

Megen mentoring foregår uformelt, men hvis du ønsker at etablere en formel relation, kan nogle retningslinjer hjælpe dig på vej

 

At komme i gang

 

Hvis vi bliver spurgt om at være mentor, eller hvis vi har fundet en, vi gerne vil være mentor for, aftales et indledende og uforpligtende møde, hvor muligheden for en mentorrelation kan diskuteres Under dette møde er der tre temaer, som skal dækkes ind. For det første at lære hinanden at kende. Find ud af, hvordan den andens nuværende situation, livshistorie og interesser er.

Giv dig tid til at lære personen lidt at kende, før 1 taler om de specifikke behov lige nu og her. For det andet må behovet defineres Hvad er det, personen søger i et mentorfællesskab ) Hvorfor nu, og hvorfor dig) For det tredje bed sammen Kristent mentorskab er aldrig en tovejsrelation Det er altid en trevejsrelation med Jesus som centrum.

 

Den eneste forpligtigelse, der er på dette tidspunkt, er at mødes en enkelt gang for at undersøge muligheden for etablering af en mentorrelation. Ud fra personlig erfaring kender Jeg faren ved at træde ind i dette møde med en forudindtaget forestilling om, at relationen vil fortsætte. Der er gode grunde til, at den måske ikke fortsætter, og begge parter er nødt til at være oprigtigt åbne i forhold til disse muligheder.

 

For det første kan en mentor muligvis ikke tilbyde det, vedkommende søger. Dette må erkendes (og anerkendes) af begge parter Jeg bad engang en om at være min mentor, og efter det indledende møde sagde min mavefornemmelse mig, at vedkommende ikke ville gå hårdt nok til mig. Jeg ved, hvor let det er for mig at manipulere med en situation, og jeg savnede en person, der ville være stærk nok til at hindre mig i at styre situationen. Jeg skulle have lyttet til min mavefornemmelse. Relationen fungerede ikke særligt godt, og da jeg var naiv og ikke vidste, hvordan jeg kunne gøre noget ved det, fortsatte vi i næsten to år, indtil det bare løb ud i sandet. Han var en virkelig god mand, et bedende og vist menneske. Problemet lå ikke i hans kompetence, han var bare ikke den rette person for mig på det tidspunkt.

 

For det andet har man måske ikke kemi sammen. Vores erfaring fra Arrow er, at når der ikke er et eller andet niveau af kemi, er det svært at bevare en god mentorrelation. Vi forventer ikke, at det andet menneske bliver vores ven for livet, men vi er nødt til ar kunne bruge tid sammen med ham eller hende uden at skulle slås med negative tanker hele tiden.

 

Sæt ved det indledende møde tid af til at bede og reflektere over samtalen, og sæt en dato for, hvornår I vil kontakte hinanden for at dele jeres overvejelser. Hvis en af jer ikke ønsker at fonsætte, må denne person være fri til at sige det, uden at den anden spørger hvorfor.

 

At udvikle relationen

 

Hvis begge parter er enige om, at det ville være godt at fortsætte, skal der ved næste møde etableres nogle tydelige mål. Erfaring viser, at det er her de fleste mentorrelationer vakler. Hvis der ikke fra begyndelsen formuleres tydelige mål, kan begge parter blive skuffede hen af vejen, fordi forventninger ikke indfris.

 

. Tydelige forventninger. Hvad er den mentorsøgendes behov7 Hvordan kunne han/hun tænke sig, at disse blev mødt7 Hvad kan mentor tilbyde7

 

. Tydeligforpligtigelse Hvad er niveauet af forpligtigelse i relationen?

Kan mødedatoer ændres7 Hvad hvis mentor beder den mentorsøgende om at gøre noget og vedkommende ikke gør det7

 

. Tydelig kommunikation: Hvor er grænserne i vores kommunikation Er der områder vi ikke har lyst til at tale om7 Hvilken form for kontakt vil der være imel1em møderne7 Hvad er niveauet af fortrolighed7

 

. Tydelig afgrænsnmg: Etabler grænserne Hvor ofte vil I mødes og i hvor lang tid7

 

. Tydelig tids ramme 1 hvor lang tid forpligter begge parter sig til relationen 7

 

. Tydelig evaluering: Hvornår vil evaluering af relationen finde sted7 Hvordan vil mentoraftalen blive justeret, så den passer til den reelle situation7 Hvordan ved vi, at det er tid til at afslutte mentorforløbet7 Hvordan afslutter vi på en god måde7

 

Efter dette møde bedes menteen om at skrive sin forståelse af jeres aftale ned. Dette giver mulighed for at sikre, at kommunikationen har været god

 

Mentorens bidrag

 

. Bekræftelse:

De fleste ledere modtager regelmæssigt kritik Det, de har brug for, er ægte bekræftelse, der bygger dem op lkke for at blive høje i hatten eller stolte, men for hele tiden at hjælpe dem til at se sig selv, som Kristus ser dem.

 

. Perspektiv

En mentor står uden for situationen og kan tilbyde perspektiv på det, der foregår i den mentorsøgendes liv En mentor skal forholde sig til menteens problem i rå format og ikke afvise det som irrelevante Det sætter dagsordenen

 

. Feedback:

En mentor tilbyder ærlig, kærlig og hjælpsom feedback til dem, de er mentor for - en sjælden vare i livet.

 

. Udfordring:

Dit mål som mentor er at udfordre mennesker til at blive mere som Kristus (ikke at forveksle med den fælde, at de skal blive mere som dig). Med udgangspunkt i denne udfordring kan en mentor udvise ansvarlighed ved at følge op på problemer med yderligere spørgsmål og viden for at sikre, at forandring sker. En kollega, som har mødtes to gange med en mentor, siger: "Det, som gør størst indtryk på mig, er hendes vilje til at udfordre mig i forhold til de ting, jeg siger. Der er ikke særlig mange mennesker, som nogensinde har gjort dette, men det er lige præcis, hvad jeg har brug for."

 

. Bøn:

En mentor beder for den mentorsøgende, i tro på at kun Gud kan skabe forandring i menneskers liv, og at den mest kærlige måde at drage omsorg for andre er ved at bede for dem.

 

Centrale færdigheder hos en mentor

 

De centrale færdigheder er at stille gode spørgsmål og at lytte. Spørgsmål skal være åbne, konkrete, reflekterende og udviklende.

For eksempel:

 

. Udviklende spørgsmål: "Hvis vi skulle tale om et emne i dag, som ville gøre størst forskel i dit liv/tjeneste, hvad ville det så være?"

 

. Rej1ehterende spørgsmål: "Hvis du kunne...?"

 

. Spørgsmål vedrørende harahter: "Hvad kunne være dit næste skridt mod kristus-lighed'"

 

. Værdi spørgsmål "Hvis du skulle blive kendt for en ting, hvad kunne det så være'"

 

. Relationelle spørgsmål: "Hvilken ene ting ville forvandle din nærmeste relation?"

 

Det at lytte tager tid og kræver koncentration Når vi lytter, gør vi det med vores øjne, hjerter og ånd, lydhøre for følelser, frygt, stilhed og forventninger Heldigvis findes der flere bøger, som er fyldt med gode spørgsmål, man kan bruge i en mentorrelation, og gode råd om det at være mentor, såsom John Mallisons fremragende praktiske guide Mentoring to Develop Disciples and Leaders, SU, 1998.



Selvledelse...

Syv gode vaner...

Stephen Covey

1. Vane: Vær proaktiv
Tag ansvar for dit eget liv. Du har mulighed for at ændre på din optræden, ved at lade dine værdier bestemme, frem for, hvordan du er blevet trænet til, at reagere indtil nu.
Det kræver at du er selvbevidst, at du bruger din forestillingsevne, samt at du selv tager initiativ til at tingene sker.
 

2. Vane: Begynd med slutningen
Forestil dig, hvad du gerne vil have, at folk siger til din begravelse, hvad er det, du gerne her vil have opnået i dit liv.
 

3. Vane: Gør det første først
Find ud af hvilke ting, som er vigtig at gøre først, for at nå dit mål, og gør det herefter.
Find ud af, hvilken enkel ting, der ville medføre stor forandring i dit liv, hvis du gjorde det regelmæssigt.
Herudover beskriver han, hvordan vi ændrer vores vane med, altid at tage de opgaver, som vi mener haster, frem for de opgaver som er vigtige. Det vigtigste i dette afsnit er dog, hvordan han beskriver, at mennesker altid er vigtigere end ting.
 

4. Vane: Tænk vind/vind
Hvis du ønsker vind/vind situationer, skal tingene være bygget op, således at dette skabes. Bogen giver nogle anvisninger på dette bl.a.
Der skal være et ønsket resultat.
Der må være nogle retningslinier.
Det er godt at ressourcerne er kendt, både menneskelige, økonomiske samt hvilken støtte der er til rådighed.
Der skal være ansvarlighed.
Konsekvenserne skal kendte, både de gode og de dårlige.
 

5. Vane: Søg først at forstå, derefter at blive forstået
Dette kapitel beskriver meget, hvor vigtig det er, at lytte til andre mennesker, med både øjne, øre og sjæl, indtil du forstå den andens budskab, hvorefter dit eget budskab også lettere vil blive forstået. Kapitlet beskriver med eksempler, de forskellige måde du kan vælge at lytte til andre mennesker på.
 

6. Vane: Skab synergi
Du begynder at skabe synergi, ved at bruge de fem første vaner.
At skabe synergi kræver stor personlig sikkerhed, åbenhed og eventyrlyst.
Hvis du vil skabe synergi og fornyelse i dit eget liv, kan du udover at arbejde med de første 5 vaner, begynde at forandre en eller flere af følgende dimensioner. De dimensioner han her omtaler, er hvorledes du forbedre din fysiske dime nsion, din åndelige dimension, den mentale dimension og den sociale og følelsesmæssige dimension.

7. Vane: Slib saven
Vedligehold og gentag det du allerede har lært. Slib saven på alle planer, både fysisk, åndeligt, mentalt og socialt.


 

Selvledelse...

 

Dem, der holder ud i længden:

Af Robert Clinton

Vision

Intimitet med Gud

Lærende indstilling til livet

Disciplin (på få områder)

Undgå isolation

(Du kan huske det på VILDU?)

 

Selvledelses-checkup:

Af Bill Hybels


Er jeg sikker på mit kald?

Er min vision klar?

Er j eg passioneret?

Er min karakter underlagt Kristus?

Er min stolthed kuet?

Er min frygt under kontrol?

Underminerer indre temaer mit lederskab?

Er jeg åben for Åndens hvisken?

Er mit tempo opretholdeligt?

Udvikler mine gaver sig?

Vokser mit hjerte for Gud, vokser min evne til at elske mennesker?

Trekanten - check (Mike Breen/OF 

 Dimension opad: Guds-dimensionen

 

. Sætter jeg tid af til bøn?

. Prioriterer jeg at være i Jesu nærhed?

. Hvilke forbønsemner ligger på mit hjerte?

. Lever jeg i Åndens kraft?

. Oplever jeg personlig fornyelse?

. Oplever jeg glæde i mit liv?

. Oplever jeg fred i mit liv? . Er jeg bange eller nervøs? . Er jeg lydig mod Guds kald?

 

Dimension indad: Fællesskabs- og menighedsdimensionen

 

. Elsker jeg mine kristne brødre og søstre? . Er tid en velsignelse eller forbandelse?

. Hviler jeg mig tilstrækkeligt?

. Hvordan er mit forhold til mine venner?

. Oplever jeg ægte nærhed i mine relationer til andre?

. Holder jeg, hvad jeg lover?

. Hvor let er det for mig at stole på andre?

. Er jeg i gang med at disciple andre?

. Er min familie glad og tilfreds?

. Har jeg gode sove- og spisevaner? . Gør jeg mig sårbar over for andre?

 

Dimension udad: Omverdens-dimensionen . Har jeg nød for de fortabte?

. Hvor ofte deler jeg min tro med andre?

. Sætter jeg tid af til samvær med ikke-kristne?

. Er jeg udholdende i løbet, idet jeg ser hen til Jesus? (Hebr. 12, 1-2) . Har jeg en vision?

. Er jeg styret af trangen til succes og popularitet?

. Er jeg stolt af evangeliet, eller skammer jeg mig?

. Er jeg en tjenende person?

. Genkender jeg og vandre jeg med Fredens Personer i mit liv?

. Tør jeg løbe en risiko 

 

En kirke vokser hvis den..
1. Er for alle
2. Tager sig af mennesker
3. Har et kærlighedsfuldt fællesskab.
4. Sætter Jesus i centrum
5. Lever i hellighed
6. Lider for troens skyld
7. Søger Cud i bøn
8. Bruger lægmænd
9. Anvender Helligåndens kraft som ressource.

 

 

Jeg fiskede forleden lige nogle tanker op fra Rubens Dalsgaard lederundervisning ERLING i Oasefællesskabet i Silkeborg. Jeg har glemt hvad munken hed, som gav følgende tips 

- stop being serious; start being playful.
- stop being helpful; start being curious.

- stop mandating; start inviting.

- stop reading; start experimenting.

- stop playing within boundaries; start playing with the boundaries.

- stop trying to win; start prolonging the game.

- stop seeking answers; start asking questions.

- stop recruiting professionals; start playing with spectators.

- stop being consistent; start being rambunctious.

- stop trying to control; start embracing chaos.

- stop waiting for leaders; start doing it alone.

- stop living in the future; start celebrating the present.

- stop working on deficiencies; start focusing on gifts.

- stop keeping score; start counting blessings.

- stop being critical; start being compassionate...

 

Og i min ringe oversættelse skulle det være noget i denne retning

 

- Stop med at være alvorlig; begynd at være legende.
- Stop med at være hjælpsom, begynd at være nysgerrig.
- Stop med at uddelegere, begynd at indbyde.
- Stop med at læse; begynd at eksperimentere.
- Stop med spille indenfor grænser; begynd at spille/lege med grænserne.
- Stop med at vinde; begynd at forlænge spillet.
- Stop med at søge svar; begynd at stille spørgsmål.
- Stop med at rekruttere fagfolk; begynd at spille med tilskuere.
- Stop med at være konsekvent; begynd at være uregerlig.
- Stop med at forsøge at kontrollere; begynd heller med omfattende kaos.
- Stop med at vente på ledere; begynd at gøre det alene.
- Stop med at leve i fremtiden; begynd at fejre nutiden.
- Stop med at arbejde på manglerne; begynd at fokusere på gaverne.
- Stop med at tælle point, begynd at tælle velsignelser.
- Stop med at være kritisk; påbegynd at være medfølende ...

 

Relevante spørgsmål om ReFokusering

 

Af Ruben Dalsgaard


Din situation:

- oplever du dig selv som en Guds riges arbejder?

- oplever du at bære frugt i hans rige?

- er du forbundet med mennesker i vejledende relationer?

 

Din Historie:

Hvorledes kan du se din historie som en forberedelse til en tjeneste der ligger foran?

 

Kald/lydighed:

- kender du Guds kald over dig?

- lever du i lydighed mod det?

 

Fællesskab/ledelse:

- hvordan bliver du ledt/vejledt?

- hvem leder og vejleder du?

 

Her er lidt ledertræning om om nådegaverne:

 

BESKRIVELSE AF NÅDEGAVERNE

Lettere tilpasset ud fra Peter Wagner: Your Spiritual Gifts Can HeIp Your Church Grow. Californien 1980.
 

1. Åndelig indsigtsgaver

Profetisk gave
- at modtage og videregive et direkte budskab fra Gud til hans folk gennem et guddommeligt inspireret udsagn.

Visdoms gave
-  at få indsigt i sammenhænge og derefter forstå hvordan en given viden bedst kan bruges i forbindelse med særlige behov.

Kundskabs gave
-  at afdække, samle, analysere og videregive åndelig information, tanker og ideer, som er relevante og rammende for vækst og sundhed i Kristi legeme.

 

2. Åndelig formidlingsgaver

Nådegave til at undervise. (Lærer)
-  at videregive information, der er af betydning for legemets og lemmernes sundhed og tjeneste.
Informationen overbringes på en sådan måde, at den høres og forstås.

Nådegave til at formane, opmuntre, tilskynde.
-  at bringe trøst, opmuntring og rådgivning til andre lemmer på legemet på en måde så de oplever hjælp og helbredelse.

Evangelistens nådegave
- at dele evangeliet med ikketroende på en sådan måde at disse bliver Jesu disciple og ansvarlige medlemmer på Kristi legeme.

 

Nådegave til at tale i tunger
a) – at tale til Gud i et sprog, de aldrig har lært

b) - og/eller modtage og viderebringe et direkte budskab fra Gud til hans folk gennem en guddommelig inspireret tale i et sprog de aldrig har lært.

 Nådegave til udlægning/tydning
- at tyde en tungetale, så indholdet bliver forståeligt for tilhørerne.

 

3. Barmhjertigheds-gaver

Nådegave til at give.
- frivilligt og glad at bidrage med materielle ressourcer til Guds riges arbejde.

Nådegave til at tjene
- at se behov, der ikke er mødt i opgaver, der har med Kirkens normale tjeneste at gøre.
- at gøre brug af tilgængelige ressourcer for at møde disse behov og nå de ønskede mål.

Nådegave til at hjælpe
- at bruge de talenter de har til hjælp for andre medlemmers liv og tjeneste og således forøge disse personers effektivitet i udøvelsen af deres gaver.

 

Nådegave til barmhjertighed
- at føle ægte medleven og medfølelse for andre mennesker, som lider fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt
- at omsætte denne medfølelse til barmhjertighedsgerninger som genspejler Kristi kærlighed og lindrer lidelsen.

Nådegave til at være hyrde
- at påtage sig et langsigtet personligt ansvar for en gruppe troendes åndelige velfærd.

 

Forbønsnådegaven
- at bede regelmæssigt i lang tid og ofte se særlige svar på deres bønner i langt højere grad end den man forventer hos en kristen uden denne særlige gave.

 

4. Undergaver

Nådegave til at helbrede
- at tjene som menneskelige kanaler, når Gud ønsker at helbrede sygdom og genoprette sundhed uden brug af sædvanlige redskaber.

 

Nådegave til at udføre mirakler
- at tjene som menneskelige kanaler, når Gud ønsker at udføre kraftfyldte gerninger som ændrer naturens almindelig forventede udvikling.

Exorcismenådegaven
- at bryde det ondes magt og uddrive dæmoner og onde ånder.

5. Åndelige ledelsesgaver

Nådegave til apostelgerning
- at overtage og udøve overordnet lederskab over et antal menigheder.
- at en særlig autoritet i åndelige spørgsmål spontant bliver anerkendt og værdsat af disse menigheder.

Nådegave til lederskab
- at sætte fremtidsmål for fællesskabet i overensstemmelse med Guds vilje.
- at arbejde på at dele disse mål med andre på en sådan måde at de frivilligt og harmonisk arbejder sammen for at nå disse mål til Guds ære.

 

Nådegave til at tro
- med ekstraordinær tillid at forstå Guds vilje og hensigt hvad angår nye initiativer i Guds rige, dets arbejde og fremgang.

 

Nådegave til at forvalte
- at forstå såvel kort- som langsigtede mål for en bestemt del af Kristi Legeme og planlægge og lede virksomme planer for at opfylde disse mål.

 

 Nådegave til at bedømme ånder
- at vide med sikkerhed hvorvidt en bestemt opførsel, der foregiver at være af Gud i realiteten er det, eller om den er blot menneskelig eller satanisk.

 

Missionær
- at tjene med deres særlige gave, hvad den så end måtte være, i en kultur fremmed for deres egen.

 

6. Særlig livsstilsgaver

Nådegave til cølibat
- at forblive ugifte og være glade ved det; at være ugifte og ikke lide af overdreven seksuel fristelse.


Frivillig fattigdom
- at afvise materiel behagelighed og luksus og antage en personlig livsstil svarende til de, som lever på fattigdomsniveau i et givet samfund, alt sammen for at tjene Gud mere effektivt.

Nådegave til at vise gæstfrihed
- at stille hus og hjem åbent for de, der har behov for det, enten det er som gæster eller som husvilde.

 

Nådegave til at blive martyr
- at undergå lidelse for troen, måske endda død imens de vedvarende viser en glædens og sejrens holdning som bringer ære til Gud.

At (gen)opdage nådegaverne

1. Åben dig for Gud i bøn - gerne sammen med andre.

 

2. Skaf dig viden om gaverne – Bibelen - bøger – andres erfaringer.

 

3. Hvad har du lyst til og hvad ”tænder” hos dig?

 

4. Find ud af, hvad der gør dig glad og begejstret, når du hører om gaverne.

 

5. Vær parat til at bruge nådegave(n)rne

 

6. Eksperimenter så meget som muligt med gave(n)rne

 

7. Evaluer nøgtern (helst sammen med andre) din nådegave/tjeneste.

8. Hvis gaven/tjenesten er ”fordampet/svækket” så bed Gud om at opflamme gaven – gerne sammen med andre.

 

Fælles med sidemanden (2-3)

Del med hinanden hvilke nådegaver I synes I har – eller har haft – og del ligeledes tidligere og nuværende erfaringer med denne gave/tjeneste, og som I gerne så opflammet, og bed sammen om at det må ske!

Del med hinanden, hvad I - måske som noget nyt - tror Helligånden lægger på jeres hjerter, og bed for hinanden om at det må ske.

 

Til notater

 

13 berømte citater af Martin Luther

"Det er bedre at give sin næste nogle penge, end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke,"
skrev Martin Luther, 1483-1546
Af Marianne Pedersen | 1. august 2011

Den gode kirkereformator var kendt for at have ordet i sit magt. Her kan du både opleve ham tale Rom midt imod og på smukkeste vis male et billede af Gud som en lidenskabeligt brændende kærlighed

Barmhjertighed
"Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid står fast over os. Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er."
(Over Salme 15, 1532)

Retfærdiggørelse ved tro – ikke gerninger
"Kristus alene gør mig retfærdig på trods af mine onde gerninger og uden mine gode gerninger."
(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Hvem bestemmer, hvad man skal tro?
"Det er tåbelig at sige, at man skal tro sådan eller sådan, fordi konger, fyrster og flertallet tror det. Vi er ikke blevet døbt til konger, fyrster eller til flertallet, men til Kristus og Gud selv. Vi kaldes heller ikke konger, fyrster eller flertallet. Vi kaldes kristne. Sjælen kan og skal ingen råde over, hvis han da ikke kan vise den vejen til Himlen. Men det kan intet menneske gøre, blot Gud alene."
(Om den verdslige øvrighed, 1523)

Barnetro
"Netop fordi børnene er uden fornuft og ubegavede, er de bedre skikkede til tro, end de voksne og fornuftige, hvem fornuften altid står i vejen, så de ikke kan få deres store hoveder gennem den smalle port."
(Kirkepostillen 1525. 3. s. e. helligtrekonger)
Almisser
"Det er bedre at give sin næste nogle penge, end at bygge en forgyldt kirke for Sankt Peter. Det første er påbudt af Gud, det andet ikke."
(Prædiken 1522)
Et billede af Gud
"Hvis nogen ville male et præcist billede af Gud, måtte det være et billede af lutter kærlighed, som var den guddommelige natur intet andet end en åben ild og lidenskabelig kærlighed, der opfyldte himmel og jord."
(Prædiken, 1532)

Hvad betyder Kristi død?
"Kristi død er et hav og en afgrund, som Gud Fader har kastet alle synderne i."
(Kirkepostillen, 1525)

Retfærdig og synder – på én gang
"Den kristne er således på én gang retfærdig og synder."
(Store Galaterbrevs-kommentar, 1531/35)

Det almindelige præstedømme
"Den, som er døbt, kan rose sig af allerede at være viet til præst, biskop og pave, selv om det ikke passer for alle at udøve et sådan embede."
(Til den kristne adel, 1520)

Kirkens enhed
"Hvis der kom en fra Indien eller Etiopien, eller hvor som helst ellers, og sagde: Jeg tror på Kristus, så ville jeg sige: Det gør jeg også og derfor bliver jeg også salig. I troen og bekendelsen stemmer de kristne overens med hinanden, selv om de ellers er spredt rundt omkring i hele verden. For det hedder ikke en romersk, eller nürnbergsk eller wittenbergsk kirke, men en kristen kirke, som alle de hører til, som tror på Kristus ... Hvis man blot er døbt og tror på Kristus, er det ligegyldigt, om man kommer fra Østen eller Vesten. Ingen har noget fortrin frem for andre."
(Matthæusevangeliet 18-24 udlagt, 1537-40)

Evangeliet
"Evangeliet behøver ikke noget rum eller sted, hvor det skal være, det vil og må være i hjerterne."
(Bondekrigen, 1525)

Troens grund
"Vor tro skal have en grund, som er Guds Ord og ikke sand eller mose, menneskevane eller menneskeværk."
(Kirkepostillen, 1522)

Om et kristent menneskes frihed
"For at vi grundigt skal forstå, hvad et kristent menneske er og hvordan det står til med den frihed, som Kristus har vundet for os og givet os, skriver Paulus meget om friheden. Jeg vil udtrykke det med disse to teser:
En kristen er en fri herre over alle ting og ingen underdanig.
En kristen er en tjenstvillig slave for alle og alle underdanig."
(Om den kristne frihed, 1520)

 

Om at være et ordentlig menneske

Jeg læste forleden Indre Missions Tidende, og da jeg læste Frank Risbjerg Kristensens indlæg: AT VÆRE ET ORDENTLIGT MENNESKE slog det mig, hvor ualmindelig ret han havde i sine betragtninger, og jeg tillader mig, med kildeangivelse, at bringe hans gode ord her på min BLOG. Læs selv om du er enig med han.

At være et ordentligt menneske

En udfordring til at undersøge, om det billede, vi har af os selv, svarer til den måde, vi lever på

Af Frank Risbjerg Kristensen

Hvordan står det egentlig til med den personlige kristne identitet, integritet og selvforståelse hos os? Hvor dybt ned stikker rødderne? Hvor meget definerer troen på Jesus reelt mine valg, mine værdier, mine prioriteringer; og ikke mindst mit syn på mig selv, på mit livsprojekt og mine medmennesker?

Er jeg ordentligt funderet i den identitet og livsramme, som Jesus har placeret mig i? Og er det den identitet og livsramme, som jeg så virkelig lever og handler ud af?

Ordentlighed

Jeg læste sidste vinter en bog af historikeren Henrik Jensen, som jeg siden ikke har kunnet ryste af mig. Bogen hedder "Det ordentlige menneske".

Der er tale om en debatbog, hvor Henrik Jensen skarpt analyserer, hvad der ser ud til at være sket med os danskere (hele den vestlige kultur) og vores måde at indrette os i livet på i en tidsepoke hen over de sidste godt 100 år. Han er ude i et frontalt opgør med offer- og selvmedlidenhedsmentalitet, egoisme, forbrugerisme, ansvarsflugt, selvrealiseringsjagt og meget mere af samme skuffe.

Han ender i bogen ret hurtigt med at konkludere, at vi danskere nærmest alle ser ud til at være på flugt fra god, gammeldags ordentlighed i livet og fra det at være forpligtede i forhold til samfundet og til hinanden med katastrofale følger for os selv, fællesskaberne og samfundet.

Fra pligt til rettighed

Med fare for at forenkle Henrik Jensens skarpe pointer vover jeg at liste nogle af de facts op, som han kommer frem til omkring det, der er sket med os danskere hen over de sidste 100 år:

Vi er langt hen ad vejen gået fra at være en "pligt- og ansvarskultur" til at være en "rettigheds- og lystkultur".

Vi er gået fra at være samfundsborgere til at være samfunds(for)brugere. Vi er gået fra at ville yde til at ville nyde. Vi er gået fra mest at være forpligtede på fællesskabet, hinanden og fælles normer til mest at være forpligtede på os selv og vore egne behov og selvrealisering (se skema).

Se, nu er Henrik Jensens hovedanliggende ikke specielt kristent funderet. Han er mest på jagt efter at få os danskere råbt op, så vi kan se, hvad vi har gang i, og så vi kan få lukket det ordentlige menneske ud, som vi godt og grundig har fået lukket inde og tabt.

Det er med andre ord et forsøg på at få genfundet nogle basale grundværdier omkring det at være samfund, individ og i fællesskab, der sættes i spil og til debat.

Hvad med os?

Men hvad har det så med os kristne at gøre? Vi er vel alle stadig som kristne helt funderede i venstrespalten i skemaet - godt og grundigt? Vi kan vel hurtigt tjekke venstrespalten af og sætte flueben ved de enkelte punkter:

- Gud sætter rammen for mit liv; jeg er ikke min egen højeste autoritet. Gud holder mig fast i, hvad jeg skal være og gøre/ikke gøre i mit liv.

- Jeg står til ansvar over for Gud i forhold til, hvad jeg vælger, prioriterer og gør i mit liv.

- Jeg tager Guds normer og værdier ind over mig; satser på at gøre Guds værdier og normer til mine egne.

- Jeg er klar til at give afkald og udskyde behov - for næstens skyld, for evangeliets skyld, for samfundets skyld, for Guds skyld.

- Jeg er gennemsigtig for mig selv og Gud; har selvindsigt og selverkendelse nok til at tage min skyld på mig - i forhold til Gud, andre mennesker og mig selv.

Én ting er dog, hvad vi gerne vil kunne sætte flueben ved, fordi vi ved, at det præcis er dét her, det kristne liv går ud på og har udgangspunkt i. Noget andet er, hvad der reelt er i "udbrud" i vores liv, og hvad vi lever ud af og praktiserer.

Der er for mig at se rigtig meget, der tyder på, at vi kristne faktisk også er ret inficerede af højrespaltens måde at praktisere liv og selvrealisering på. Der er rigtig meget i vore kristne miljøer, som giver antydninger om, at vi også bakser rigtig meget med at finde vores plads i livet; og at højrespaltens måde at tænke, leve og handle på har rigtig godt tag i os.

Tid for et selvtjek

Med fare for at moralisere og komme til at pege for meget fingre vil jeg vove at tegne konturerne af nogle symptomer (også hos mig selv!).

Vi er måske mere lyst- og behovsstyrede i vores tilgang til andre mennesker og det kristne fællesskab, end vi bryder os om at indse. Overvej følgende tanke: "Fællesskabet skal honorere mine behov og mine individuelle krav, ellers zapper jeg da videre til det næste fællesskab, som jeg kan (for)bruge." Vi står også i fare for at forbruge hinanden mere end at berige hinanden i vore kristne fællesskaber.

Vi er måske heller ikke så gode til at udskyde eller give afkald på konkret behovsopfyldelse, som vi selv tror. Dankortet og dets behovsopfyldende lyksaligheder ser generelt ud til at blive brugt lige så målrettet og flittigt i den kristnes hænder. Hvor mange har f.eks. brug for og lyst til at give afkald på noget (materielle goder eller events og fritidsoplevelser) for at kunne give til konkret missions- eller humanitært arbejde? Vi synes jo heller ikke, det er særlig nemt og sjovt at skulle udskyde konkrete behov, for vi har jo brug for og ret til at …

Vi er måske heller ikke altid så bundne til Guds autoritative ord og værdier, som vi selv går rundt og hævder. Det er som om, der i vor tid skal mere til end det konkrete ord fra Gud, før Gud virkelig får bøjet vore viljer ind under hans Ords autoritet.

Det er ligesom ikke altid helt nok længere, at Gud faktisk tydeligt siger, hvad han mener, skal være gældende i mit liv. F.eks.: "Gud siger godt nok, at jeg ikke må stjæle; hverken fra det enkelte menneske eller fra fællesskabet, men … sort arbejde er jo da ikke direkte at stjæle, og for øvrigt stjæler staten alt for mange af mine penge i skat." Men - sort arbejde er at stjæle!

Mange af os gør vel i at erkende, at vi har en veludviklet trang til at ville være selvbestemmende i forhold til værdier og forpligtende, moralske normer fra Gud med os i bagagen. Vi gør vel i at erkende, at vi har en indre trang til at gennemføre en meget subjektiv fortolkning og udlægning af, hvad der skal gælde for mig.

Vi er på mange måder et produkt af den selvcentrerede og selvhævdende livsstil, som vi er omgivet af; godt hjulpet på vej af synden i os, som vedvarende kæmper for at være autonom og selvhævdende.

Vejen frem

Som afrunding har jeg lyst til at vinkle dette ind i vores kristne sammenhæng. Vejen frem i det morads, vi som kristne også er inficeret af, er ikke at synge med på en sang om, at det er "synd for os kristne", at vi er så inficerede af samfundets påvirkninger af os. Vejen frem er derimod at bekende den synd og de misvækster, som vi lader slå rødder i vore liv, og som vi reelt står med og lader styre os.

Vejen frem er (sammen) at vandre ind i Guds ord og tale til os og bøje os vor det. Vejen frem er at finde trøsten, opmuntringen, formaningen og hjælpen til at få ryddet op dér. Vejen frem er ikke at gå i gang med at rydde op i ukrudtet i egen kraft.

Vejen frem er at lade Guds ord under Helligåndens lederskab føre os til opgør med det uholdbare og finde ind i fornyet glæde ved at leve i og ud af Guds værdier og den ramme, som Gud sætter for livet.

Før var vi som borgere/individer
Religiøst funderede

Nu er vi som borgere/individer
Sekulariserede

Før var vi som borgere/individer
Pligtbaserede (Jeg skal være/gøre)

Nu er vi som borgere/individer
Rettighedsbaserede (Jeg har ret til)

Før var vi som borgere/individer
Rodfæstede i en personlig ansvarlighed

Nu er vi som borgere/individer
Rodfæstede i sociale årsager og sammenhænge

Før var vi som borgere/individer
Styrede af objektive, givne regler

Nu er vi som borgere/individer
Styrede af en subjektiv fortolkning og udlægning af, hvad der skal gælde for mig

Før var vi som borgere/individer
Selvkontrollerede

Nu er vi som borgere/individer
Selvhævdende


Før var vi som borgere/individer
Klar til at give afkald og udskyde behov

Nu er vi som borgere/individer
Lystorienterede; behovsorienterede; der skal være behovsopfyldelse her og nu

Før var vi som borgere/individer
Skyldbevidste (det er min skyld)

Nu er vi som borgere/individer
Skyldbenægtende (det er de andres eller samfundets skyld)

Fra "Det ordentlige menneske" Kristeligt Dagblads Forlag, 2009
 
Bragt i IMT46 14. nov 2010

Frank Risbjerg Kristensen er lærer på KFS´s ledertræningscenter, LTC

Niels Peder Nielsen © 2008 • Politik • Måden man bruger hjemmesiden

Niels Peder Nielsen.dk