 |
|||
GUDSTJENESTELITURGI
|
Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992
I. Indledning 1. INDGANG (præludium) 2. INDGANGSBØN
Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, Gud Fader, min skaber, du Herre Jesus, min frelser, du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand, vil tale til mig. Herre, oplad nu således ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld mit hjerte, at jeg af dit ord kan lære at sørge over (for) mine synder og at tro i liv og død på Jesus og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned. Det høre og bønhøre Gud, ved Jesus Kristus. Amen. Eller Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dit hus for at høre, hvad du vil tale til mig. Opluk nu ved din Helligånd mit hjerte, så jeg af dit ord kan lære at angre mine synder, tro på Jesus Kristus og hver dag styrkes og bevares i denne tro. Amen.
3. INDGANGSSALME Efter salmen (eller efter hilsenen) kan siges eller synges vekselbønnen »Herre, forbarm dig« (Kyrie) og synges »Lovsangen« (Gloria). Se Note 1. 4. HILSEN Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden): Herren være med jer! Menigheden svarer: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! 5. INDLEDNINGSKOLLEKT Præsten fortsætter: Lad os alle bede! Præsten læser eller messer derefter (vendt mod alteret) én af dagens bønner. Menigheden svarer: Amen. II. Ordet 6. LÆSNING fra Det Gamle Testamente Menigheden står op under læsningen. Se i øvrigt Note 2. 7. SALME mellem læsningerne 8. LÆSNING fra Det Nye Testamente epistel eller lektie Menigheden står op under læsningen. Se i øvrigt Note 2. 9. TROSBEKENDELSE Trosbekendelsen synges eller siges af præst og menighed (eller af præsten alene). Menigheden står op. Trosbekendelsen kan indledes af præsten med ordene: Lad os bekende vor kristne tro (eller tilsvarende). Præsten kan i stedet fremsige trosbekendelsen fra prædikestolen i forbindelse med prædikenen. Når der er dåb i højmessen, kan trosbekendelsen udelades.
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Eller Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige. Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.
Efter trosbekendelsen svarer menigheden med amen. 10. SALME før prædikenen 11. EVANGELIELÆSNING På prædikestolen indleder præsten evangelielæsningen med ordene: Dette hellige evangelium skriver evangelisten . . . Menigheden rejser sig og svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Teksten læses derefter af præsten.
|
12. PRÆDIKEN Prædikenen kan indledes med en kort bøn. Prædikenen afsluttes med lovprisning: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Eller Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen. Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. 13. SALME efter prædikenen Under salmen efter prædikenen går præsten for alteret. Kirkebønnen kan bedes efter denne salme. Og i dette tilfælde efterfølges kirkebønnen af en salme forud for nadveren. Såfremt der ikke skal være nadver, fortsættes med slutningskollekten (pkt. 19) eller med kirkebøn og Fadervor. III. Nadver 14. NADVERBØN Nadveren begynder med én af følgende tre nadverindledninger: Præsten siger (vendt mod menigheden): Opløft jeres hjerter til Herren! opliv du os! Lad os prise hans navn! Præsten fortsætter (vendt mod alteret): Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus, vor Herre. Du skabte himlen og hele dens hær, jorden og alt, som er derpå. Liv og ånde giver du os, mætter os daglig af din fylde. Derfor vil vi med hele din menighed på jorden og i himlen, i kor med alle engle, synge din herligheds lovsang: Menigheden synger: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige. Himlen og jorden er fuld af din herlighed. Hosianna i det højeste! Præsten: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn. Menigheden: Hosianna i det højeste! Præsten siger eller messer:
Opstandne Herre og frelser, du, som selv er til stede iblandt os med al din kærligheds rigdom! Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Menigheden: Amen. Eller Lovet være du, hellige Gud og Fader, fordi du friede os ud af mørkets magt og førte os over i din elskede Søns rige. Vi ihukommer med taksigelse hans bitre lidelse og død, hans sejrrige opstandelse og himmelfart og forventer hans komme i herlighed. Vi beder dig: Send din Helligånd over os og dette måltid. Giv os i tro at modtage vor Herre Jesu Kristi legeme og blod og derved få del i hans fuldbragte offer til syndernes forladelse og evigt liv. Lad os ved hans kærlighed vokse i enheden med alle troende og samles med din menighed, når du fuldender den i dit rige. Menigheden: Amen.
15. FADERVOR Præsten (eller præst og menighed):
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed!
16. INDSTIFTELSESORDENE Præsten fortsætter med at læse indstiftelsesordene. Herunder står menigheden op. Mens ordet om brødet, henholdsvis vinen, læses, holder præsten disken, henholdsvis kalken. Præsten kan herunder vende sig mod menigheden.
Vor Herre Jesus Kristus i den nat, da han blev forrådt, tog brødet, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag dette og spis det; det er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til min ihukommelse!« Ligeså tog han også kalken efter aftensmåltidet, takkede, gav dem den og sagde: »Drik alle heraf; denne kalk er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, så ofte som I drikker den, til min ihukommelse!«* * I stedet kan anvendes: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!« Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«
17. NADVERMÅLTIDET Efter indstiftelsesordene går nadvergæsterne op til alteret og knæler ved alterbordet. Præsten uddeler brødet til hver enkelt nadvergæst med ordene: Dette er Jesu Kristi legeme. Præsten rækker vinen til hver enkelt nadvergæst med ordene: Dette er Jesu Kristi blod. Efter hvert bord siger præsten: Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer/os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres/vore synder, han styrke og opholde jer/os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! Under fredsønsket kan præsten gøre korstegn med kalken. Efter alle borde undtagen det sidste kan præsten nøjes med at sige: Fred være med jer! Under uddelingen kan der synges en salme, der kan spilles orgelmusik, eller der kan være stilhed. Efter uddelingen går nadvergæsterne tilbage til deres pladser, og der kan synges en salme. IV. Afslutning 19. SLUTNINGSKOLLEKT og KIRKEBØN
20. VELSIGNELSE Præsten siger (vendt mod menigheden): Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!* Menigheden svarer: Amen. Amen. Amen.
Efter velsignelsen gør præsten korstegn. 21. UDGANGSSALME 22. MEDDELELSER 23. UDGANGSBØN Udgangsbønnen læses af kirkesangeren, kordegnen eller et andet medlem af menigheden. Under bønnen knæler præsten ved alteret.
23. UDGANG (postludium) |
|
