LANDSBYENS HISTORIE
Landsbyforeningens sider om Hjarups historie ses under "Landsbyen" eller klik HER!

KIRKENS HISTORIE
Se hæftet

Træk fra Hjarup Kirke og præstegårds historie

redigeret og opsat af sp. Niels Peder Nielsen.

Se den i PDFformat ved at trykke her

Hjarup sogn og kirke.

I 1231 nævnes stedet som Hjarthorp. Kirken nævnes første gang i 1280. Erik Nielsen. Saxehage, Hjarup mark, havde oppebåret tiende fra 5 kirkesogne, deriblandt Hjarup sogn. Erik Nielsen var i gæld til Ribe Bispestol, og i denne forbindelse nævnes Hjarup kirke i Ribe Oldemor .

Kirken fik senere følgende ejere: Koldinghus, Trøjborg og Østerbygård indtil kirken i 1912 blev selvejende. Kirken er i den katholske tid viet til S. Laurentius .

Bygningshistorie.

Kirken var i 1868 i meget dårlig tilstand, og den var for lille til menigheden. Kirken blev meget ombygget. Skibets og korets nordside blev bevaret, resten blev ommuret, man anvendte det gamle materiale. Skibet blev forlænget med 5, 5 m. mod vest og skibets ret store bredde på 10,9 m. blev uændret. Blytaget blev solgt og det nye tag blev skifertag. I østgavlen sidder der buede kvadre fra en apsis, der var nedrevet før 1868. Ombygningen foretoges ved arkitekt L.A.Winstrup. Det indre af kirken præges af en restaurering ved arkitekt J.K.Jepsen, Kolding i 1956-57.

Inventar.

På alteret er der et smukt træskærearbejde fra o.1475-1500, en krucifiksgruppe. Den Korsfæstede med Maria Jesu moder og apostelen Johannes ved siderne. Figurerne har antagelig tidligere været i en korbuekrucifiksgruppe. i Nogle figurer fra Hjarup kirkes tidligere altertavle findes på Koldinghus museum, det er de 12 apostle og 4 helgenfigurer, I det er også meget smukt arbejde. i Døbefonden har sikkert samme alder som den oprindelige romanske kirke. Kummen er uden udsmykning. På foden er hugget svage relieffer i to ud af fire felter.I det ene felt antagelig et trekløverblad og det andet måske livstræet. Dåbsfadet er skænket til kirken omkring 1725.

Prædikestolen er fra 1761 og er noget ændret i 1817. Lydhimmelen er antagelig ældre end prædikestolen. Lysekronerne er fra 1957, men ombygget i 1986. Kirken har ejet kalk og disk skænket af dronning Margrethe den første, men de er formodentlig forsvundet under svenskekrigen. Nuværende kalk er fra 1729 og.disk fra 1734, de er antagelig fra D.H. Buchs værksted i Kolding. Alterkanden er fra 1928. Oblatæske, porcelæn fra Bing og Grøndal 1862. Alterstagerne vurderes til at være fra 1500 tallet. De løse værdigenstande er uden for gudstjenestetiderne opbevaret i boks.

Orglet er med 7 stemmer, et manual og pedal, bygget af Marcussen og søn Aabenrå i 1971. Stolestaderne er fra 1956. Farvesætning i kirken ved E: Trier .

Egetræsofferbøssen er formodentlig fra 1600 tallet, istandsat i 1969 af tømrer Hans Chr.Hansen.

Gulvstager af smedejern er forarbejdet og skænket til kirken af kirkeværge og smedemester Johs . Sørensen i 1968.

Klingpungen fra o.1750 er istandsat i 1970 erne af Marie Kjeldsen.

Kirkeklokken der bruges er ophængt i en klokkestabel på kirkegården. Klokken er støbt hos Eisbouts i Holland i 1979 , den har følgende indskrift fra Sl.89 v 1: "Om Herrens nåde vil jeg evigt synge". Klokken i klokkebuen bruges ikke mere. Der er 2 gravminder fra henholdsvis 1613 og 1645, de er indmuret i vestmuren. I modsætning til prangende epitafier er det beskedne plader i kalksten,men med en kort og saglig indskrift .

Præstegården .

Hjarup præstegård rangerer efter sagkyndiges udsagn blandt de smukkeste og bedst bevarede bindingsværkspræstegårde i Danmark.

Sognepræst Jens Petersen Welling skriver i en indberetning i 1690,at præstegårdens bygninger blev afbrændt af polske krigsfolk i 1659. Både han og hans forgænger i embedet boede i en af de gårde der var blevet skånet for ødelæggelse under svenskekrigen.

Det blev Wellings søn, sognepræst Peter Bering, han havde taget sin moders slægtsnavn , der i 1707 kunne indberette, at han med store bekostninger og besværinger havde bygget præstegården.

I tiden efter enevældens indførelse blev det bestemt at en præstegårds bygninger skulle være præstens private ejendom. Det var derfor pastor Berings opgave at skaffe midler til at bygge præstegården efter ødelæggelsen.

Det er et imponerende byggeri han fik udført . Huset har 15 fag, alt er lavet i meget svært egetømmer, meget af tømmeret er fuldkantet og på 13 tommer. Der er en meget fin tømmerkonstruktion i gavlene, især i nordgavlen.

I en del af rummene er loftet af meget brede egeplanker, særligt i konfirmandstuen!

Spærene i tagkonstruktionen er også af eg. En del af dem passer sammen fire og fire skåret ud af een stamme. Præstegården viser hvordan man byggede stuehuse til nogenlunde store gårde og præstegårde omkring 1700 tallet. I Indtil 1875 var Hjarup præstegård bolig for præsterne i embedet for Hjarup-Vamdrup sogne. Derefter for Hjarup som selvstændigt sogn indtil 1922, da pastor Tiemroth gik på pension.

Pastor Dam Seest blev konstitueret i embedet. Fra 1931 til 1980 var Hjarup anneks til Seest sogn. Boligen blev lejet ud.

Selvom boligen af Nationalmuseet var blevet fredet i klasse A, blev vedligeholdelsen betydelig ringere end for andre bygninger i sognet .

Omkring 1960 var menighedsrådet indstillet på at der skulle findes udvej til at få boligen istandsat.

Financeringen kom iorden med tilskud fra Fællesfonden (Kirkeministeriet), Carlsbergs mindelegat, Det særlige bygningssyn (Nationalmuseet), Fonden til landskabs-og bygningskulturs bevarelse og tilskud fra Hj arup kommune + lån i stiftsmidlerne og sparekassen.

Under ledelse af arkitekt Engqvist fra Nationalmuseet blev bygningen restaureret i 1965-66, pris ca.det samme som det ville koste at bygge 4 parcelhuse på 120 m2.

Fra 1980 er boligen igen i brug til sit oprindelige formål som præstebolig .