 |
|||
Picassos guernica --------------------------------------------- Tænk over, hvordan du kan få din kritiker til at få ret. Tekst: Anne Krogh Sørensen redaktion. feature@jv.dk Illustration: Lars Andersen JV 24. sept 2005 ------------------------ FAKTA om Mathilde Feldstedt Handelsuddannet og dernæst uddannet læge i 1986. Har arbejdet som reservelæge samt været ansat som forsker og leder i medicinalindustrien. Har sideløbende uddannet sig inden for psykologi og coaching. Startede i 1994 Feldstedt Consulting, som udbyder individuel coaching, interne virksomhedskurser og åbne kurser i bl.a. business-coaching, selvledelse, personlig integration med videre. Har både kunder blandt større erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder. Se også www.feldstedt.dk Kritikere får ekstra energi af, at nogle går i opposition til dem. Hvis du giver en notorisk kritiker ret, går gassen som regel hurtigt af ballonen. Mathilde Feldstedt business coach Avis-siden lørdag, 24. september 2005
|
Kan du tage imod KRITIK? SÅRET ELLER VRED? Kritiske bemærkninger fra chefen eller partneren får mange af os til straks at gå i forsvarsposition eller blive meget kede af det. Men man kan lære at tackle kritik, så den ikke føles som et personligt angreb. Tekst: Anne Krogh Sørensen redaktion.feature@jv.dk Illustration: Lars Andersen Kan du huske, hvornår du sidst blev kritiseret? Kan du huske, om du blev såret, vred eller ulykkelig, selv om du måske ikke viste det udadtil? I så fald ligner du de fleste andre mennesker. Vi bryder os ikke om, at nogen kritiserer os, vores arbejde eller vores handlinger. Slet ikke, hvis det er en person, der privat eller arbejdsmæssigt betyder meget for os - chefen, ægtefællen, datteren eller forældrene. Selv om det er almindeligt at have det på denne måde, er det ikke særlig rart. Dybest set betyder det, at du lader andre menneskers vurderinger afgøre, hvordan du har det. Uanset om deres kritik efter din mening er berettiget eller ej. – Først hvis du tager kritikken ind, gør den noget ved dig, forklarer business coach Mathilde Feldstedt, som via sit firma Feldstedt Consulting har lært mange mennesker at modtage kritik på en måde, så de bevarer deres selvfølelse og ikke automatisk begynder at forklare eller forsvare sig. – Man skal huske, at man hele tiden har et valg. Hvis du bliver såret eller vred, er det dybest set, fordi du har valgt at gå med på kritikken. Du har valgt at tillægge det stor betydning, hvad denne person mener om dig eller dine handlinger, siger Mathilde Feldstedt. Andres mening Grundlæggende er det usikkerhed om vores eget værd, der får mange af os til at tage andres mening så alvorligt, at de kan gøre os kede af det eller vrede, forklarer hun. Men med nogle simple redskaber kan man undgå at hænge fast i suppedasen. Det handler om at flytte fokus fra sig selv til ens kritiker, når man er i situationen. – Tænk over, hvordan du kan få din kritiker til at få ret. Det lyder måske mærkeligt, men pointen er, at kritikere får ekstra energi af, at nogen går i opposition til dem. Hvis du giver en notorisk kritiker ret, går gassen som regel hurtigt af ballonen. Derfor skal du granske din hjerne efter den mindste flig af sandhed i det, han eller hun kritiserer dig for. Lidt som i den gamle vending: »Du får ret, og jeg får fred.« Eller som når børn og unge småflabet siger »Ja - og?«« forklarer Mathilde Feldstedt, der understreger, at selv notoriske kritikere kan have en pointe i ny og næ, så som regel er det muligt at finde noget at give dem ret i. – En anden teknik er at spørge nærmere ind til kritikken, før du beslutter dig for, om du vil tage den til dig. Bed om uddybning. Bed kritikeren fortælle, hvordan han mener, tingene kan gøres anderledes. Prøv også at træde et skridt tilbage og se på, hvad din kritikers motiver kan være for at kritisere dig. Er han presset? Hvad vil han opnå? Kender han sagens baggrund, eller ser det hele måske anderledes ud fra hans synspunkt? På den måde bruger du dine tanker på at lytte og observere fremfor at have det skidt, forklarer Mathilde Feldstedt. Lyt – uden at tage tælling Hun mener, at ens udgangspunkt bør være, at folk gennemgående er rimeligt fornuftige og vil det bedste ud fra deres vilkår. Det handler derfor ikke om at undgå kritik - hvilket også er umuligt - men om at forholde dig konstruktivt til den. Du skal altså øve dig i at lytte på en måde, som ikke straks sender dig til tælling, men hjælper dig med at forstå og vurdere det, din kritiker siger. – Man kan sagtens træne sig op til at tage imod kritik på denne måde. Det kan godt være, at man plumper i undervejs, men så kan man bruge det til at finde ud af, hvad der gik galt, og hvad man skal gøre anderledes næste gang. På længere sigt vil det give meget mere overskud og flere ressourcer, hvis man forholder sig neutralt og observerende til andre mennesker, herunder sine kritikere, fordi man undgår at lade sig slå ud af deres mere eller mindre tilfældige vurderinger.« Berlingske Tidende
|
Sådan kommer du videre Hvis du har det svært med kritik, kan du måske genkende dig selv eller din egen adfærd i en af de to typiske reaktionsmønstre, der nævnes herunder. Begge hidrører fra, hvordan man som barn reagerede over for de voksnes krav hjemme og i skolen, og mange mennesker bruger stadig begge mønstre, lidt afhængig af situationen. Retvendt tilpasset De retvendt tilpassede har lært at føle sig elsket og værdsat ved at behage og gøre, hvad de tror, der bliver forventet af dem. De bliver såret af kritik, fordi de føler, de gør deres yderste for at undgå kritik. Her finder vi for eksempel hele den såkaldte flinkeskole, som knokler løs både på arbejdet og i hjemmet og glemmer sig selv og egne behov i forsøget på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Spejlvendt tilpasset De spejlvendt tilpassede kæmper mere for deres selvstændighed. De har modvilje mod enhver »indblanding« fra andre. Deres veludviklede trodsighed får dem til tidligt at tage kampen op mod alt og alle. Når de møder kritik, opfatter de det som et personligt angreb, hvorfor de bliver vrede og går i forsvar eller til direkte modangreb. Deres vrede dækker over deres magtesløshed, hvis de ikke får anerkendelse og i stedet oplever, at andre ikke synes, de har gjort det godt nok. Sådan tager du imod kritik Her er tre redskaber til, hvordan du tager konstruktivt imod kritik. Jo mere du øver dig i dem, jo bedre vil du blive til at tackle kritik, uden at den går ud over din selvfølelse. Du bliver desuden vanskelig at manipulere med for kritikere, som kan have en svækket selvfølelse og derfor finder noget at kritisere hos andre, i dette tilfælde dig. LYT Lyt nøje efter noget, som kan være sandt. Anerkend din kritiker og vis ham eller hende respekt ved at svare bekræftende på den del af kritikken, som du kan erklære dig enig i. Vælg gerne de mest harmløse indrømmelser. Ved at undlade at forklare eller forsvare dig, skaber du en »dødbold-situation«, fordi kritikeren ikke kan hente energi fra dine returneringer og derfor selv må bruge energi på at holde gang i konflikten. Prøv derfor at finde blot en flig af sandhed i kritikken og sæt den i en ramme, som du er enig i. Men husk: Du kan kun bruge denne teknik, hvis du rent faktisk lytter efter. Jo mere du lytter og observerer, jo mindre tolker du på din kritikers hensigter, og dermed holder du dig uafhængig af ham eller hende. Eksempel: Mor og voksen datter: – Du var sent ude i aftes, jeg ringede flere gange. – Ja, jeg kom ret sent hjem. (Anerkender et gran af sandhed i kritikken) – Du må da få for lidt søvn, når du er så sent ude. – Ja, jeg får ikke så meget søvn i øjeblikket. (Anerkender en mulig sandhed.) – Det er usundt ikke at få sin søvn, det burde du vide. – Ja, du har ret i, at det ikke er så smart i længden. (Anerkender det overordnet rigtige i kritikken). FORESPØRGSLER Hvad er din kritikers opfattelse og hans mål? Hvis man vil, kan man altid finde noget at kritisere. Stil derfor uddybende spørgsmål for at finde ud af, hvad der er sandt i kritikken, eller hvad din kritiker vil opnå. Det vil dreje samtalens fokus væk fra dig og over på at belyse din kritikers behov for at kritisere dig. Spørg f.eks. chefen: »Hvad synes du, der er forkert ved, at jeg møder sent og går senere hjem?« Eller spørg kæresten: »Hvad mener du, der er forkert ved, at jeg tager på fisketur i denne weekend?« Dernæst kan du spørge til hans eller hendes mål: »Hvad mener du, ville være mere rigtigt at gøre?« eller »Hvad er vigtigt for dig?« INDRØMMELSER Kun på din adfærd eller dine evner Hvis du når frem til, at din kritiker kan have ret i sin kritik eller dele af den, så sig det. Men husk at skelne klart mellem din personlighed/identitet og dine evner eller adfærd. Sig aldrig: »Ja, jeg er klodset«, men »Ja, det var klodset gjort af mig,« »Ja, det gjorde jeg ikke godt nok« eller »Ja, det kan jeg godt blive bedre til.« Husk: Når kritikken er berettiget – når du har begået en klar fejl eller ikke opnået et aftalt resultat – står den på en blank indrømmelse, hvis du ikke vil miste troværdighed. Enhver forklaring vil i dette tilfælde handle om at fiske efter tilgivelse eller bortforklare din del af ansvaret. Altså: Accepter, at du har begået en fejl og sig det. Kilde: Mathilde Feldstedt |
|
