Den 24. december har mistet magien

Med skilsmisser og ændrede familiemønstre er juleaften ikke længere en urørlig institution. Og dermed åbnes der også op for at ændre julens øvrige traditioner, lyder det fra eksperter

Af Morten Rasmussen og Freja Bech-Jessen

Fra KD dec 2006

Også etnolog Karen Schousboe, der er leder af Folkekirkens Infocenter, peger på, at nye og andre familietyper og konstruktioner vil være med til at forme julen og julens traditioner fremover. Højtiden er nemlig noget af en udfordring for mennesker, hvis familiestruktur ikke kan leve op til den standardiserede jul.

– De af os, der ikke kan stille med julens centrale aktører – far, mor, bedsteforældre, børn og børnebørn – begynder tydeligvis at tænke i alternative løsninger. Det er en af forklaringerne på, at flere danskere hvert år vælger at tilbringe juleaften i syden for eksempel i selskab med venner fremfor at forsøge at stable en mere traditionel jul på benene herhjemme, siger hun.


Fra at være en tradition, der altid blev afviklet efter præcis samme opskrift, er julen blevet et sæt byggeklodser, vi kombinerer efter behov, alt efter vores familiemønstre.

Med knap 40 procent skilsmisser og et opbrud i synet på kernefamilien, har den 24. december mistet sin magi og dermed sin urørlighed, lyder det fra flere eksperter, som også peger på, hvordan flere tager på restaurant juleaften eller rejser helt væk i juledagene.

– For mange sammenbragte familier er den 23. eller 25. december blevet en helt legal dato at fejre juleaften. De vil se både delebørn, papforældre og bonussøskende i julen, og så bliver de jo nødt til at tage lidt flere datoer i brug. Når først den 24.december på den måde mister sin magi, bliver det hurtigt nemmere også at begynde at pille ved julens andre traditioner. Folk får mod på at lave små forandringer, der får julen til at passe bedre til netop deres livssituation, siger Christine Lind Ditlevsen, der er cand.phil. i religionsvidenskab og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning.

Både Christine Lind Ditlevsen og Karen Schousboe er dog enige om, at de nye familietyper langt fra vil forkaste alle julens traditioner. Else Marie Kofoed, traditionsforsker og konstitueret leder ved Dansk Folkemindesamling, ser heller ingen trussel mod julens konkrete traditioner, såsom maden, juletræet og gaverne. Men også hun mener, at julen er under forandring.


– Tidligere var julen en begyndelse på en markering af familiefællesskabet. Det var helt utænkeligt ikke at være sammen med familien juleaften og fortsætte samværet med den endnu større familie i juledagene. Men i takt med at flere bliver skilt, bliver det sværere at tale om familiejulen, og derfor kan vi dels se, at mange familier holder jul flere gange, men at også juleaften har ændret betydning til at blive afslutningen på en lang julemåned, siger Else Marie Kofoed.

Hun peger samtidig på, at flere restauranter holder åbent juleaften, ligesom stadig flere unge også går i byen med vennerne, når juleanden er spist og gaverne pakket op.

– Vi navigerer i dag i langt flere fællesskaber end tidligere, og for mange unge betyder fællesskabet med vennerne mere end familie-fællesskabet. I hvert fald til de selv bliver forældre, for så vælger de fleste faktisk en meget traditionel jul, siger Else Marie Kofoed.

Nogle tager på julecruise til Oslo med DFDS, nogle går på diskotek og danser juleaften væk, mens andre som Tine og Maja flytter de gamle juletraditioner over i nye, selvskabte rammer. Uanset hvordan man vælger at holde sin jul, er det meget tidstypisk, at de yngre generationer selv gør en indsats for at ændre en utilfredsstillende situation. Det mener Christine Lind Ditlevsen, cand. phil. og forsker ved Instituttet for Fremtidsforskning

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk