Børn og gudstjeneste
Til (især) børnefamilierne Benyt jer af muligheden for at gå over i Kirkeladen med børnene under feks prædikenen, hvis man "plages" af uro, kedsomhed osv. under en alm gudstjeneste. Ovenstående lille indretning står hver søndag klar i køkkenet i Kirkeladen og alt hvad der sker i kirken transmitteres til Kirkeladen. Emerging Churches Emerging churches er en fællesbetegnelse for meget forskelligartede grupper af nye menighedsinitiativer, som søger at være kirke på nye måder i det postmoderne samfund. Rapporten søger at tegne konturerne af denne bevægelse. Birger Nyhed har samlet en del materiale om Emerging Churches og hans overvejelser kan læses HER |
Gudstjenesten - ønsker, behov og muligheder v. Niels Peder Nielsen Nye tider - nye udfordringer Den, der følger lidt med i de kirkelige trende, vil se, at gudstjenesten står til debat i mange sammenhænge, og rundt omkring arbejdes der med gudstjenesterne med henblik på justeringer, så gudstjenesten kan blive mere attraktiv for grupper, der har det lidt vanskeligt med den, som den er i al almindelighed. Jeg tænker her på feks. børnene, børnefamilierne, de unge, men også de grupper af kirkegængere, som gerne ser flere nyere salmer, mere “lovsang”, brug af andre musikinstrumenter m.m. Lidt lokal historik om gudstjenesterne Hjarup kirke har i mange år arbejdet med gudstjenesten, indholdet, formen, tidspunktet og der er gjort en del erfaring. Som grov tommelfingerregel kan man sige, at hver 4. gudstjeneste i en del år har været anderledes i forhold til den ”autoriserede” gudstjeneste. Disse hver 4. gudstjenester har til gengæld haft forskelligt “udseende”, spændende fra den vildt eksperimenterende (E-gudstjenesten) til en mere afdæmpet og ændret gudstjeneste, der særligt har været tilpasset familierne (F-gudstjenesterne, hvor F-et står for familier, og ikke som onde tunger siger: Find Fem Fejl :-) . ) Ud over det har der været (sær)gudstjenester, der ikke har være placeret om søndagen (feks. Kirketræf med lovsang og en afslappet liturgi - og ofte med gæstetalere. Det gælder også Lovsangs- og forbønsgudstjenesterne med en megen enkel liturgi - lovsang, tale, profeti, nadver og forbøn og, ikke mindst, rockgudstjenesterne for unge ligeledes med en enkel liturgi og efterfølgende samvær i Kirkeladen. Hjarup menighed er i min tid blevet ca. 25 år ældre og gennemsnitsalderen ændrer sig af gode grunde løbende, dog på en så heldig måde, at alle aldersgrupper er repræsenteret fra børn til pensionister, og som menigheden til alle tider ser ud må man, efter mine begreber, til en vis grad indrette gudstjenesterne efter ønsker, behov og de muligheder, vi har, og det har vi så gjort og høstet en del erfaring.
|
1. Børnegudstjenester* Rikke Lynge Sørensen fra menighedsrådet er ansvarlig for afviklingen af disse børnegudstjenester, hvor man satser på at inddrage børnene i gudstjenesten og hvor børnene f. eks. læser tekster, leder lovsangen hjulpet på vej af et (forhåbentlig) nyetableret børnelovsangsband og -kor. (Det arbejdes der med lige nu) 2. Lovsangsgudstjenester** Søren Kjær Poulsen (menighedsrådsformand) er ansvarlig for afviklingen af en gudstjenesteform, der vil indeholde megen lovsang, og som er en gudstjeneste, der i det hele taget vil ligne noget de tidligere E-gudstjenester, og hvor vægten lægges på undervisning, kreativitet, og hvor flere voksne tager praktisk del i gudstjenesten. Disse gudstjenester vil i reglen ligge på et andet tidspunkt end søndag formiddag, (dog på en søndag) og bliver hver gang koblet sammen med socialt samvær på en eller anden måde (kaffe, spisning, spagetti osv.) 3. Særlige forbønsgudstjenester*** Disse gudstjenester er NPN og Anja Kjeld ansvarlig for, og de vil ligge på 2. helligdagene eller måske på en lørdag aften eller søndag aften. De får også en enkel liturgi med vægtlægning på temaprædikener, forbøn og lovsang med mulighed for kreativ tilbedelse og personlig forbøn. 4. Rockgudstjenesterne (ca. 3 gange) Disse rockgudstjenester er Jesper Lund Sørensen ansvarlig for og de bliver afviklet på hverdage, og vil være for de unge, være “søgerorienteret” dvs lægge megen vægt på fællesskab, cafe, undervisning og hvor musikken er tidens musikstil, som unge kender den.
5. Højmesser (standardgudstjenester ”efter bogen”) ca. 50 gange Disse gudstjenester indeholder den godkendte liturgi med prædiken og salmer, som vi mest kender den, og dem er der altså stadig stort set lige så mange af, som der er uger i året. Konklusion: Børnene får ved særlige gudstjenester mere plads til deres eget program og univers. Det samme gælder for de voksne. Denne årsplan sigter på, at se børn og voksne i tjeneste i forbindelse med gudstjenesten, så den afspejler forventninger og ønsker til menighedens fællesskab. Det gøres på denne måde, fordi det er meget svært at få enhedstanken til at virke i det daglige omkring gudstjenesterne, og derfor ændres et vist antal til nogle individuelle gudstjenester. Jeg (vi) får derved også som præst(er) “øget forstærkning” fra voksne, som ta´r ansvar, så det ekstra arbejde, der ligger gemt i de nye tiltag ikke udelukkende hænger på mine (vore) skuldre. Menighedsrådet har på det ordinære møde den 9. januar 2006 tiltrådt de ovennævnte ønsker om nogle “tilpassede” gudstjenester. Af gudstjenestelisten vil man til enhver tid kunne aflæse hvilken gudstjeneste, der er på programmet den pågældende dag. |