Danskerne forhold til kirkegang

Fra Jydske Vestkysten påsken 2004

Præster skal P(oppe) sig

GAMMELDAGS: Vi vil gerne i kirke -hvis gudsljenesten bliver mere moderne.

Det viser meningsmåling.

Når danskerne har verdensrekord i lav kirkegang, skyldes det ikke, at folk generelt har vendt ryggen til kirken, men derimod at gudstjenesteformen er blevet umoderne og uforståelig.

En opinionsundersøgelse, som analyseinstituttet Catinet har lavet for Ritzau, tyder på, at op mod halvdelen af danskerne gerne ville gå mere i kirke, hvis gudstjenesteformen og præsterne havde fulgt mere med tiden.

Mere moderne, tak

På spørgsmålet: “Hvad skulle der til, for at du ville gå mere i kirke?«, peger 40 procent på, at gudstjenesten skulle være mere moderne og præsterne mere spændende.

- Det skal kirken tage meget alvorligt, siger Anders Michael Hansen, der er præst for Århus Valgmenighed.

- Kirken er bundet af en kustodeagtig, museumsagtig tankegang. Man opfatter kirken som et museum for spiritualitet, som tidligere generationer forstod det Hvorfor skal vi blive ved med at pakke det hele ind i noget, der er direkte uforståeligt, frastødende, eller ikke-identificerbart? Jeg synes, vi skal tage folk på ordet, når de siger, at vi vil komme, hvis det havde et mere moderne udtryk. Det er hele indpakningen, der skal ændres. Den gudstjenestetradition vi har, er slet ikke teologisk begrundet, den er et produkt af en bestemt finkulturel æstetik, siger Anders Michael Hansen, som til sine egne gudstjenester. har mellem 300 og 400 faste kirkegængere, hvoraf langt hovedparten er under 35 år.

Store skærme

Under hele gudstjenesten i Århus Valgmenighed kører der konstant to store skærme med illustrationer og tekster, der understøtter kommunikationen. Desuden indgår der ofte filmklip og drama i gudstjenesterne.

- Præsten skal kommunikere på samme vilkår, som der ellers gælder for kommunikation overalt i samfundet. Præsterne skal være mere underholdende, mere tydelige og mere provokerende.

Det er langtfra nok at være en dygtig teolog, siger Anders Michael Hansen.

Præsterne skal være mere underholdende, mere tydelige Ol) mere provokerende. Det er langtfra nok at være en dygtig teolog.

Anders Michael Hansen, valgmeninghedspræst

Når man ser på aldersfordelingen, er det ikke uventet først og fremmest de unge under 18 år, der efterspørger en mere moderne gudstjenesteform, nemlig 67,5 procent.

Men selv i gruppen over 70 år mener hver femte tilsyneladende, at gudstjenesteformen er blevet for umoderne.

Det kan ifølge biskoppen over Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, også hænge sammen med, at folk ikke ved, hvad der sker i kirken. .

- Folk har tit lidt vage forestillinger om, hvad det egentlig er, der foregår i kirken. J eg tror sagtens, man kan finde præster i København, der både er moderne og spændende. Det siger mere om folks manglende brug af kirken, end det siger noget om kirken, siger Norman Svendsen. Ifølge undersøgelsen er det kun godt 10 procent, der mener, at gudstjenesten ligger på et forkert tidspunkt eller er for lange.

Event-klrken

Generalsekretær for Kirkefondet, Kaj Bollmann,tvivler dog på, at det er muligt at hæve tilslutningen til den almindelige søndagsgudstjeneste, uanset hvor moderne den bliver. Derimod mener han, at folkekirken bør satse på at skabe særlige anledninger til at gå i kirke eller flytte gudstjenesterne ud til de steder, hvor folk er forsamlede i forvejen.

- Kirken skal derud, hvor folk i forvejen er sammen. For eksempel på markeder, musikfestivaler, et sejlskibstræf i havnen, skolegudstjenester, lejrgudstjenester og så videre, siger Bollmann, som også mener, at folkekirken skal gøre mere ud af højtiderrie.

- Folk vil have en anledning til at komme i kirke, og derfor skal vi dyrke højtidsbegrebet og skabe eller genopdage anledninger, som for eksempel kyndelmisse, allehelgen og sankthans. Målet er ikke at skabe så og så mange nye faste kirkegængere, målet er at skabe en ændring hos folk fra at komme nul gange i kirken , og til at gå fem gange i kirke om året. Det skridt kan man godt få mange til at tage, hvis man skaber anledningerne, siger Bollmann.

Pas på kernen I

Det er ifølge Anders Michael Hansen en alt for lav ambition. .

- Folkekirken har brug forat bygge en inderkerne op I samtidig med, at den henvender sig til hele folket. Man kan ikke skabe faste kirkegængere ud fra en event-tankegang alene.

Derfor er man er nødt til at have kontinuerlige gudstjenester, også fordi unge mennesker har brug for en social forankring. Kontinuitet og relationer er afgørende vigtigt, siger han.

Hvis det skal lykkes for folkekirken at skabe en større inderkerne, stiller det ifølge Anders Michael Hansen store krav til præsterne.

- En præst kan i dag kun være præst i kraft af sin egen:

autentiske historie, sin forbilledlighed og sit eksempel.

Embedet i sig selv har ikke længere nogen autoritet. Det siger de unge direkte til mig.

De vil vide, om jeg også ville være præst og tro på J esus, hvis jeg ikke fik løn for det.

RB