Julen
Det har Niels Hausgaard – sangeren og filosoffen fra Vendsyssel sagt noget klogt om:
”Julen er børnenes fest - og det er så sandt så sandt.
Spørgsmålet er så bare, om vi der i dag er forældre magter at lade dem have den.
Vi kan give dem plasticgaver og slik, men formår vi at give dem selve
Festen ? Tør vi ? ”
|
Og han fortsætter:
”Det jeg selv husker som noget særligt ved min barndoms jul er, at nogle voksne vovede at være voksne og dermed forærede os rollen som børn.
Man vidste det selvfølgelig ikke dengang, men nu kan jeg se, at det var det, der var festen.
Der var en moder, der hængte en julekalender fra Brugsen op og holdt øje med, at man ikke snød med lågerne.
Der var en skolelærer, som uden ironisk distance gennemførte ritualet med kalenderlyset der stod på hjørnet af katederet, hvor børnene skiftedes til at få æren at tænde det om morgenen.
Der var voksne, der med mild alvor ønskede hinanden glædelig jul.
Og så var der selve brændpunktet i julen.
Kulminationen på det hele.
|
Stilheden når butikkerne lukkede, når kongen holdt sin tale til folket båret til os på forunderlige radiobølger.
Der var maden og mandelgaven.
Der var de forvandlede voksne, der med langsynede briller og utrænede stemmer rokkede rundt om juletræet som kæmpestore pingviner, forspiste og stakåndede og højtideligt syngende: Glade jul!
Det hele bar præg af ydmyghed, en respekt for, ja for hvad?
For noget stort og grundlæggende.
Set i bakspejlet tror jeg på, at festen bestod i, at nogle voksne turde være voksne nok til at fejre, at en guddommelig tanke fødtes på jorden.
En tanke, der ikke var her før.
Billedet af et guddommeligt nøgent barn, født af en enlig moder under usle omstændigheder er værd at tænke over, i en verden, hvor vi er sunket så dybt, at vi går og måler hinandens intelligens og tror, at det kan bruges til noget.”
Og han slutter sine betragtninger disse ord:
”Man er et privilegeret menneske, når man som barn har gået rundt om juletræet bagefter en stor faster, hvis korset og højre sko knirkede i takt til Grundtvigs mange smukke vers, mens hun sang: ”Velkommen igen Guds engle små.”
Så vidt Niels Hausgaard.
|
|
