Opdateret 24. sept 2011

Boganmeldelser

Stasi og John Eldridge

 

Hvem skulle tro, at man som mand kunne blive vildt opbygget af at læse en "pigebog" en "kvindebog"?
Men det er ikke desto mindre tilfældet gennem de seneste dages læsning af  bogen - Bedårende - det feminine hjerte! af Stasi og John Eldredge.
Endda så meget at jeg har indscannet hele kapitel 5 Elsket og oprettet en særlig side på min hjemmeside, en side med hele kapitel 5. Hele kapitlet kan du læse i næste spalte, men du må se bort fra den lidt kedelige opsætning og tage dig den tid det tager at læse det altsammen grundigt igennem.
Det tror jeg ikke du fortryder.


KAPITEL 7

ELSKET

Med evig kærlighed har jeg elsket dig
GUD (JER 31,3)

Romantik er det dybeste i livet, dybere end selve virkeligheden
G. K. CHESTERTON

'Det havde været en lang, travl dag Jeg havde hårdt brug for lidt tid for mig selv, så jeg lod John alene med drengene og gik ud i aftenen. Det var en dejlig efterårsaften. Jeg fulgte en sti, der fører til en park tæt ved vores hjem Luften var frisk og klar, og stjernerne blinkede på himlen. Jeg gik bare og nød skønheden og lagde dagens bekymringer bag mig En kølig brise kærtegnede mit ansigt - en af de første til at varsle vinterens komme. Jeg gik og blev helt opstemt over aftenens herligheder og begyndte at rose Gud for hans geniale frembringelser. "Det er så smukt, Herre! Stjernerne er fantastiske!" Det glæder mig, at du synes om dem, min kæreste.

Jeg stoppede brat op og rødmede. Havde universets Gud lige kaldt mig sin ,kæreste'? Kunne det tillades? Den kærlige tiltale varmede mig helt ind i sjælen, men jeg spekulerede også lidt på, om det bare var noget, jeg havde forestillet mig Tangerede det ikke helligbrøde at tro, at Gud ville tiltale mig på en så fortroligt/kærlig måde? Mig) Jeg var jo en kvinde, som selvsamme dag havde mistet tålmodigheden med mine børn og tiltalt dem på en ubehagelig måde, der sårede dem og gjorde mig inderligt skamfuld. Jeg var en kvinde, der fyldte mit liv med så meget forkert og jævnligt skuffede mine venner og svigtede min familie.

Skulle jeg være Guds kæreste!

Senere på aftenen læste jeg lidt i min bibel, før jeg skulle sove, og fik slået op på Højsangen. Mine øjne faldt på ordene "Hvor er du smuk, min kæreste" (1,15). Det var betænksomt af Gud, for nu turde jeg tro, at det var ham, der havde talt til mig tidligere på aftenen. Den aften trængte Guds forbløffende kærlighed til netop mig ind i mit hjerte på en ny og dyb måde. Han havde talt til mig. Denne min vilde Gud, som kender hver eneste af mine tanker og hensigter, som ser al min synd og alle mine fejltagelser, elsker mig Og det vel at mærke ikke i den religiøse forstand, vi normalt mener, når vi siger "Gud el~ sker os". Her mener vi nærmest ,tolererer" når vi siger elsker, og tænker, at Gud gør det, fordi han er nødt til det - Gud er jo kærlighed. Nej, den aften forstod jeg, at Gud elsker mig som en elsker. Wauv

LÆNGSLEN EFTER ROMANTIK

En kvinde bliver smuk, når hun ved, hun er elsket. Det har vi mange gange oplevet, og det har du sikkert også Hvis derimod en kvinde afskæres fra kærlighed, afvises og ikke føler sig ønsket og eftertragtet, så visner hun indvendig som en blomst, nogen glemmer at vande. Så sygner hun hen i resignation, pligt og skam. Lyset forsvinder fra hendes ansigt, som om nogen slukker på en kontakt Men denne kvinde, som alle finder jævn og uinspirerende, bliver smuk og indbydende, så snart nogen begynder at eftertragte hende. Så vågner hendes hjerte til live, følelserne vælde r frem, og lyset vender tilbage til hendes ansigt. "Hvor har den kvinde dog gemt sig alle de år?" tænker vi. "Nu er hun jo bedårende." Tænk på Fran i De forbudte trin eller Tulah i My Big Fat Grech Wedding. Eller husker du Lottie i Vidunderlige april, Adrian i Rodly eller Danielle i Eva Afra! Deres skønhed var der hele tiden Det, der skete med dem, var simpelthen, at kærlighedens magt udløste deres skønhed og vakte deres hjerte til live Kærligheden levendegjorde dem. Som kvinder længes vi efter at blive elsket på en bestemt måde _ en måde, der harmonerer med vores kvindelighed. Vi længes efter romantisk kærlighed. Vi er programmeret til det. Romantisk kærlighed er det brændstof, vores hjerter har brug for. Det ved du. Inderst inde ved du det godt Hvad du måske aldrig har tænkt over er at det behøver ikke komme fra en mand. Gud længes efter selv at bringe dette ind i dit liv Han vil gerne have dig til at bevæge dig ud over barndommens ,Jesus elsker mig, det ved jeg, for det siger Bibelen". Han vil gerne helbrede os med sin kærlighed og gøre os til modne kvinder, der virkelig kender ham Han vil gerne have os til at opleve skriftsteder som dette "Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte" (Hos 2,16). Eller som dette: "Du har fortryllet mig, min søster, min brud" (Højs 4,9) Det er den kærlighed, vi så desperat længes efter. Hvordan ville det være personligt at opleve, at Guds sande følelser over for dig hverken er skuffelse eller mishag, men en dyb, lidenskabelig kærlighed? Det er lige præcis, hvad kvinden er skabt til at modtage og leve i.

Trofast lydighed mod Gud er livsvigtig, men det er ikke den eneste relation, Gud ønsker at knytte til os. Helbredelse kræver nemlig ikke kun lydighed, lige så lidt som ægteskabet kun kræver, at man tager vasketøjet. Lydighed er ikke nok i det lange løb. I dag er de kristne mere forfulgte i verden som helhed end nogensinde før Hver eneste dag er der kristne, der dør som martyrer Det er ikke kun lydighed, der sætter vores brødre og søstre i stand til at stå fast og møde døden med åbne og lysende øjne, det er også en hellig og voldsom lidenskab. Hjerter, der brænder af kærlighed.

Kærlighed er roden til al hellighed

GUD SOM ELSKER

Lad os tage endnu et kig på de film, du elsker Tænk på en af de mest romantiske scener, du kan huske _ en scene, der får dig til at sukke henført. Tænk på Jack sammen med Rose i stævnen af Titanic, hvor han holder hende om livet, og de kysser for første gang Eller Wallace, der først på fransk og bagefter på italiensk siger til Murron: "Ikke så vidunderlig som du." Aragorn, der står med Arven i måneskinnet på broen i Kløvedal og erklærer hende sin kærlighed Edward, der kommer tilbage efter Elinor i Fornuft og Følelse, og professor Behr, der vender tilbage til Jo i slutningen af Pigebørn. Prøv nu at sætte dig selv i skønhedens sted og forestille dig Jesus som prinsen på den hvide hest! Hvordan reagerer dit hjerte og din hjerne på det? Tøver du lidt? "Er det nu også passende?" Længes du lidt? "Gid, det ville ske" Måske mærker nogle af jer et strejf af frygt _ en såret sjæl, der viger tilbage for berøring? "Det skal jeg ikke have rodet op i." Men kan du så ikke også se, at der er lægedom for sjælen at hente her? Det er i orden. Det er faktisk fuldstændig bibelsk Jesus kalder sig selv for Brudgommen (Matt 9,15; 25,HO. Joh 3,29) Og her gælder det om at gøre sig fri af den sædvanlige åndeliggørelse og religiøse fernis. Brudgom betyder simpelthen forlovede. Elsker. Dette er den mest intime af alle de metaforer, Jesus brugte til at beskrive sin kærlighed til os, sin længsel efter os og det forhold, han indbyder os til. Du husker sikkert nogle af de mange metaforer, Skriften bruger til at beskrive vores forhold til Gud. Vi er leret, og han er pottemageren Vi er fårene, han er hyrden Metaforerne er hver for sig meget smukke og appellerer til forskellige perioder i vores åndelige udvikling og illustrerer forskellige sider af Guds forhold til os. Men har du bemærket, hvordan metaforerne på en påfaldende måde tiltager i intimitet? Der er allerede en verden til forskel på, hvordan ler (kan man tænke sig noget mere upersonligt?) forholder sig til pottemageren, og hvordan får forholder sig til deres hyrde Og det fortsætter. Herre og tjener. Far og barn Mere og mere intimt bliver det, og når Herren omtaler os som sine venner, synes vi næsten ikke, det kan blive mere smukt og rigt. Da er det, Gud til sidst tager vejret fra os ved at kalde sig selv vores elsker (brudgom, forlovede) Det er slutscenen, det endelige mål for vores frelse, som vi ser det i Bibelens sidste kapitel, hvor Kristus vender tilbage efter sin brud. Det er højdepunktet af intimitet og romantisk kærlighed. Hvis du vil åbne dit hjerte for muligheden, vil du opdage, at Gud har gjort kur til dig, lige siden du var en lille pige Vi sagde før, at dit livs historie er historien om Fjendens lange og vedvarende angreb på din sjæl, for han kender dit sande jeg og frygter det. Men det er kun den ene side af historien. Enhver historie har sin skurk Men enhver historie har også en helt. Bibelens store drama indeholder også en Helt, der elsker dig og længes inderligt efter dig Historien om dit liv er også historien om den Ene, der vedvarende og lidenskabeligt har eftertragtet dig _ den Ene, der kender dig bedst og elsker dig højest af alle.

Gud har ikke bare skrevet kærligheden i vores hjerter, men også sat den som overskrift over hele vores verden. Det, vi har brug for, er, at han åbner vores ører og øjne, så vi kan høre hans kærlige stemme kalde på os og se hans frieri i al den skønhed, der får vores hjerter til at banke hurtigere Længere end der har været fisk i havet Højere end nogen fugl har fløjet Længere end stjerner har blinket på himlen Har jeg haft dig kær.

Stærkere end nogen bjergkatedral.
Mere trofast end noget træ har vokset.
Dybere end nogen forhistorisk skov
Elsker jeg dig
DAN FOGELBERG: "LONGER"

Hvad fik dit romantiske hjerte til at banke, da du var en lille pige? Var det heste på en mark? Var det luftens friske duft efter en sommerbyge? Var det en yndlingsbog som Den hemmelige havc7 Vinterens første sne? Det var alt sammen din elskers kærlige hvisken, kærlighedsbreve der skulle vække længslen i dit hjerte? Når vi som kvinder begiver os ind i et sandt, intimt forhold til Gud, bringer han ofte disse ting ind i vores liv på ny for at minde os om, at han var der, og for at gendanne og hele det, vi mistede eller fik ødelagt.

AT ÅBNE SIT HJERTE FOR ELSKEREN

Hver eneste sang, du elsker; hvert et minde, du værner om; hvert af de øjeblikke, der har vakt hellige tårer, har du fået givet af den Ene, som fra dit første åndedrag har eftertragtet dig for at vinde dit hjerte. I stedet for buketter og chokolade og romantiske middage med levende lys udtrykker Gud sin kærlighed gennem solnedgange, stjerneskud, spejlblanke søer i månelys, cikadekoncerter, varme vinde, svajende træer, frodige haver og ukuelig troskab. Gud bejler til hver enkelt af os på en meget personlig måde. Du vil opleve det, som om han har koreograferet det hele efter dit hjerte. Han ved, hvad der kan få dig til at gispe af fryd, hvad der får dit hjerte til at banke hurtigere. Mange af hans kærlighedsbreve når os bare aldrig, fordi vi har lukket vores hjerter mod livets smerte. På vores vej mod helbredelse må vi nu åbne vores hjerter op igen og lade dem forblive åbne. Vi skal ikke naivt og ukritisk åbne os for hvad som helst eller hvem som helst, men lukke op må vi, hvis vi skal kunne høre hans hvisken og mærke hans kys.

Måske kommer det ikke, som vi havde forestillet os det, eller som vi troede, vi ønskede det. For nogle år siden var John på forretningsrejse til Oregon På et tidspunkt sneg han sig til lidt tid sammen med Gud nede ved stranden, hvor han gik lidt rundt og bad og til sidst satte sig i sandet for at se på bølgerne (Hans princip, når han skal slappe af, er, som l måske ved, jo vildere, jo bedre.) Så fik han øje på den. En høj søjle af vand skød pludselig op mod himlen, og en enorm pukkelhval skød ryggen op af vandet lige foran ham, helt umuligt tæt på kysten. Der var ingen andre mennesker i nærheden. Den tid på året, hvor hvalerne forlod det område, var for længst forbi. John forstod med det samme, at dette var en gave fra Gud specielt til ham, for Gud elskede ham og kendte hans kærlighed til det vilde.

Da John fortalte mig om det, blev jeg selvfølgelig glad på hans vegne, men måske også lidt jaloux, for jeg længtes efter selv at blive kysset af Gud. Jeg ville også ,have en hval', ville så gerne opleve Guds kærlighed til mig personligt Kort tid efter var John og jeg i det nordlige Californien for at tale ved et ægteskabsseminar Her sneg jeg mig ligesom John på et tidspunkt ned til stranden for at være sammen med Gud. Der sad jeg så i vandkanten og så ud over havet og bad Gud om en hval. ,Jeg ved, du elsker John, Jesus, men elsker du også mig?

Lige så meget? Hvis du gør, må jeg så ikke også få en hval" Jeg følte mig lidt dum ved at spørge, for jeg var klar over, at Gud allerede havde bevidnet mig sin kærlighed ved at sende sin eneste søn Jesus og lade ham dø for min skyld (Joh 3,16) Han havde reddet mit liv. Han havde betalt den ultimative pris for mig. Gennem skaberværket viste han mig sin store herlighed og kærlighed, og i sit ord havde han givet mig en dyb kilde til skønhed og inspiration. Nu sad jeg så her og bad om mere. Og Gud elskede det. Gud nyder at åbenbare sig for dem, der søger ham af hele deres hjerte. Han er en ødsel og umådeholden elsker, og han elsker at åbenbare sig for os igen og igen.

Da der efter en tid stadig ikke havde vist sig nogen hval, rejste jeg mig og gik videre ad stranden Det var tidligt forår, bølgerne slog skummende ind mod kysten, og mågerne kredsede skrigende rundt.

Kysten her i det nordlige Californien er fuld af klipper, så jeg måtte sno mig ud og ind. Lige da jeg rundede et hjørne, så jeg en smuk orange søstjerne ligge i sandet Jeg vidste med det samme, at det var Guds gave til mig _ hans kys Han gav mig ikke en hval, for hvalen passede bedst til John. Mig gav han en vidunderlig søstjerne, som lige passede til mig. Han havde besvaret mit spørgsmål med et ja Han elskede mig. Jeg takkede ham for svaret og gik videre. Da jeg rundede den næste klippe, mødte der mig et syn, som jeg aldrig vil glemme Der foran mig, bag mig og rundt om mig lå der hundredvis af søstjerner. Myriader af søstjerner i lilla, orange og blå nuancer og i alle størrelser. Jeg lo af fryd, og mit hjerte eksploderede inden i mig. Gud elskede mig ikke bare, han EEEELSKEDE mig! Han elskede mig inderligt og personligt og fuldstændigt Gud gav John en hval. Et stort og stærkt dyr. Mig gav Gud søstjerner. Små, skrøbelige og kunstfærdige væsner. Jeg kunne røre ved dem.

Da jeg stod der midt i vrimlen, følte jeg mig omsluttet af hans uforbeholdne, ødsle kærlighed De fantastiske søstjerner var en intim gave til mig fra en intim Gud. Dig ønsker han også at drukne i vidnesbyrd om sin kærlighed. Måske ville det være en god ide at spørge:

Jesus, hvordan bejler du til mig lige nu!

Det er ikke altid, vi kan se det. I kapitel I fortalte vi om det romantiske bal, vi deltog i for nogle år siden. Leslie, en af vores nære venner, var også inviteret. Men hun var lige ved ikke at komme med. Det er faktisk ikke så lidt af en historie. Flere uger før hun fik invitationen, havde hun sagt til Gud: "Jeg er træt af at bo i kælderen. Jeg vil gerne ud. Jeg vil gerne med til ballet." På det tidspunkt anede hun ikke, hvad der ventede hende. Hun vidste ikke noget om det planlagte bal, men udtrykte bare sit hjertes sårbarhed over for Gud. Hun følte sig som Askepot i kælderen, og hun ønskede bare at komme ud (Gud elsker sårbarhed, som enhver anden elsker gør det. Han elsker, når du betror ham, hvad der rører sig i dit inderste.) Da vores veninde fik invitationen, åbnede hun den i første omgang slet ikke Et par uger fik den lov at ligge i en bunke med regninger.

Da hun endelig fik åbnet brevet og så den kunstfærdige invitation til et rigtigt bal, troede hun ikke på, at den var til hende. Askepot dog. Hvad skal der til? Nogle dage senere åbnede Gud hendes øjne, så hun løb tilbage til bunken med post, trak invitationen ud og holdt vejret, mens hun læste den igen. Er det rigtigt, Gud! Er det rigtig sandt! Hun vovede ikke at tage initiativet, men ventede på, at hendes mand skulle spørge hende, om hun gerne ville med. Det gjorde han For hende blev denne aften til helbredelse _ en dyb helbredelse, der nåede ind til nogle gamle sår. Hun lyste af en særlig glød den aften, og det har glødet i hende lige siden.

Livet kan selvfølgelig ikke bare være et stort, romantisk øjeblik med Jesus Jeg lever et liv som andre kvinder _ et liv fuldt af krav, pres og skuffelser. Lige nu kører vaskemaskinen, alle tallerkener er snavsede, der er ikke noget at spise til frokost, og drengene går og skrupkeder sig i deres sommerferie. Jeg oplever også perioder i mit liv, hvor Jesus virker meget nær, og andre perioder, hvor jeg slet ikke kan se ham nogen steder. Nogle gange føles det, som om vi leger gemmeleg med hinanden, men han kender alle de bedste skjulesteder Det går op og ned i alle forhold.

Når det går ned, er det for at vække en dybere længsel i vores hjerter. I en tid med tomhed er et åbent hjerte opmærksomt. Hvad føler du?

Føler du dig som en ensom lille pige, der savner sin far? Eller føler du dig usynlig og ubemærket som en teenagepige? Gud lader ofte den slags følelser komme op til overfladen for at minde os om tidspunk> ter i vores fortid, hvor vi mærkede de samme følelser Prøv også at lægge mærke til, hvordan du har lyst til at reagere _ hvordan du takler dine følelser. Lukker du dig inde i vrede? Får du spise flip? Søger du bekræftelse hos andre?

Det afgørende er, at vi denne gang takler vores følelser på en anden og bedre måde.

Vi må bede vores Elsker om at komme til os og holde vores hjer, ter åbne for ham Vi må vælge ikke at lukke os inde. Vi må give tårerne frit løb. Vi må lade smerten svulme op til et inderligt, længsels fuldt råb efter Gud. Så vil han komme. Stol på det. Det intime samvær med ham, hvor kærlighedens vande strømmer frit, vil kunne læge de sår i vores indre, der stadig bløder.

HVAD ØNSKER GUD AF DIG?

Jeg vandrer søgende gennem kløften.

Det er dit navn, jeg råber

selvom du er så langt borte ved jeg,

at du hører mit nødråb. Hvorfor svarer du mig så ikke?

Her er jeg. Her er jeg.

EMMYLOU HARRIS: "HERE I AM"

Forleden, da jeg gik rundt i musikforretningen og kiggede uden at lede efter noget bestemt, hørte jeg pludselig Ånden sige: Køb den her cd. Det var bare en hvisken, ikke noget råb, men jeg købte den og hørte den i bilen på vej hjem Den sagde mig ikke så meget. Da jeg kom hjem, gav jeg den til Stasi. Hun kom snart tilbage og fortalte mig, at den var helt fantastisk. Hun spillede sangen for mig igen, og først nu kunne jeg høre, hvad det var. Det var vores Elsker, der sang for os. Sådan har han bevidnet os sin kærlighed flere gange, end vi har tal på, gennem sange, film, kort, venners ord eller ture i skoven. Hans romantik er alle vegne. Det er dit navn, han råber Hvad ønsker Gud så af dig?

Han ønsker det samme, som du ønsker. Han ønsker at blive elsket.

Han vil gerne kendes af dig, som kun elskende kender hinanden Han ønsker intimt samvær med dig Han ønsker også din lydighed, ja, men kun, hvis den vokser frem af et hjerte fuldt af kærlighed til ham "Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig" (Joh 14,

21). Et oprigtigt forsøg på at følge Jesus er hjertets naturlige svar, når først du er blevet bedåret og har forelsket dig i ham.

Da jeg for nogle år siden læste George MacDonald, faldt jeg over en forbløffende tanke Du har sikkert hørt mange sige, at der findes et rum i det menneskelige hjerte, som kun Gud kan fylde (Vores desperate forsøg på at fylde det med noget andet ender altid i ynk.) MacDonald, den gamle digter, påstod, at der også er et rum i Guds hjerte, som kun du kan fylde. ,,Det vil sige, at der også er et rum i Gud selv, som ingen anden end den ene, det bestemte individ, kan få adgang til." Du er denne ene. Du er bestemt til at fylde en plads i Guds hjerte, som ingen anden kan fylde Wauv. Han længes efter lige præcis dig Du er den, der kan overvælde ham med bare "et eneste blik" (Højs 4,9). Du er den, han fryder sig over i sang og længes efter at danse med hen over bjergtoppe og balsale (Sef 3,17). Du er også den, der gør ham åndeløs med dit skønne hjerte, som _ imod alle odds _ håber på ham Lad dette være sandt et øjeblik. Lad det være sandt om dig Gud ønsker at leve dette liv sammen med dig og tage del i din hverdag, dine beslutninger og ønsker og skuffelser. Han ønsker et nært samvær med dig midt i det skøre og det almindelige, på arbejdet og derhjemme, blandt venner og i enrum. Han ønsker at fylde dig med sin kærlighed og længes efter at blive fyldt af din. Han vil ind til dit inderste, hvor du er allermest dig selv. Den kvinde, du selv mener, du burde være, er han slet ikke interesseret i at være sammen med. Det er dit sande jeg, han længes efter.

Bemærk, hvordan det udvikler sig i Hoseas' Bog Først siger Gud, at han vil spænde ben for vores forsøg på at finde liv andre steder end hos ham (det, vi citerede tidligere i bogen)

Derfor vil jeg spærre vejen for dig med tjørn;

jeg rejser et gærde, så hun ikke kan finde stierne

Hun jager efter sine elskere, men når dem ikke;

hun søger dem, men finder dem ikke (Hos 2,8_9)

Dette gør han, som sagt, for at køre os trætte og få os til at vende vores længsel mod ham Derefter begynder han at bejle til os. Mange gange afskærer han os fra alle andre kilder til trøst, så han kan få vores hjertes udelte opmærksomhed.

Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil fme hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. (Hos 2,16)

Da er det, vi begynder at opleve ham som noget helt andet end Gudlangt_oppe_i_himlen eller Gud_som_vi_møder_søndag_formiddag. Vi oplever ham som en bejler. Som en elsker.

På den dag, siger Herren, skal du kalde mig Min Mand..

Jeg forlover mig med dig for evigt;

jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed (Hos 2,18.21)

I Guds rummelige kærlighed kan vore sjæle lægge sig til hvile. Kærligheden fra Gud er ikke noget, vi må kæmpe for, gøre os fortjent til eller frygte at miste Den er en tildeling, en gave. Han skænker os den til evig arv og eje. Han har udvalgt os, og intet vil nogensinde kunne skille os fra hans kærlighed ikke engang os selv. Vi er skabt til den kærlighed I vores inderste sukker vi efter at blive elsket intimt, personligt og romantisk. Vi er skabt til at blive begæret og tilbedt og sørget for af en, som elsker os fuldstændig hæmningsløst. Sådan bør det være, og sådan er det. Et nært forhold til Jesus er ikke forbeholdt andre kvinder; kvinder, der ser ud til at have styr på deres liv; kvinder, som virker fromme og har perfekte negle Muligheden står åben for os alle. Gud vil gerne have et nært forhold til dig Det bliver virkelighed, når du gengælder hans kærlighed.

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde "Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig." Men Herren svarede hende "Martha, Marthal Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men et er fornødent. Maria har valgt den gode del og den skal ikke tages fra hende" (Luk 1038_42)

Vi kender vel alle sammen historien. Martha og Maria. Martha er en lyseslukker. Gør som Maria. Okay, forstået. Samtidig har vi vel også alle sammen spekuleret på, hvad det "et", der er fornødent, egentlig er. Måske har nogen af jer hørt en forklaring om, at Jesus bare ønskede et enkelt måltid, og at Marthas komplicerede kogekunst var for meget af det gode Men det er slet ikke det, Jesus taler om. Jesus går også her direkte til sagens kerne Det ene fornødne er et forelsket, tilbedende hjerte; et hjerte, der møder Guds overstrømmende kærlighed med taknemmelig tilbedelse Vi er skabt til at tilbede Vi kan ikke gøre hverken fra eller til, for sådan er vi bare. Nu er tilbedelse et af de ord, som vores religiøsitet har ladet med vrangforestillinger Når vi hører ordet ,tilbede', tænker vi uvilkårligt Hun taler om at gå i kirke og synge salmer. Men nej. Tilbedelse er noget langt mere lidenskabeligt og mere omfattende. Tilbedelse er at ofre sit hjerte for et løfte om liv. Nogle tilbeder mode, andre tilbeder en fyr eller en ægtemand. Der er faktisk ingen grænser for, hvad vi kan finde på at give vores hjerter til: Film, mad, shopping, sladder - der findes snart ikke den ting, jeg ikke har bøjet mig for og tilbedt.

Jesus er den eneste, som er din tilbedelse værdig. Maria forstod, hvem Jesus var: kilden til alt liv. Den inkarnerede kærlighed Hun gjorde det, som du og jeg håber, vi også ville have gjort Hun lod alt andet ligge og satte sig ved hans fødder med øjnene og hjertet rettet mod ham.

Martha derimod er her et billede på en travl kirke, en distraheret brud. Forleden spiste jeg frokost sammen med en gammel veninde.

Hun fortalte mig om den menighed, hun kom i, og forklarede, at den fokuserede meget på missionsbefalingen og på at efterleve det første bud: at elske sin næste som sig selv. Det undrede mig noget Buddet om næstekærlighed er ikke det første bud Jesus siger, at det første og største bud er: ,,Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind" (Matt 22,37). Jesus ønsker selv føl, gelig, at vi skal elske hinanden. Han ønsker, at vi skal tjene hinan, den. Men han ønsker først og fremmest, at vi skal rette vores kærlig, hed og hengivenhed mod ham, for alle gode gerninger og kærligheds, handlinger udspringer af vores kærlighed til ham.

Et af de smukkeste mysterier ved kvindens hjerte er, at kvinder taler til Guds hjerte på en måde, som manden ikke forstår og ikke for, mår.

Bibelen illustrerer flere steder dette forhold. For eksempel når Jesus selv sætter fokus på en bestemt begivenhed i sit liv ved at sige, at dette skal mindes overalt i verden, når evangeliet forkyndes. Det drejer sig om den lejlighed, hvor Maria fra Betania salvede ham med en nardussalve, der havde kostet en hel årsløn. Det var en ødsel ofring, en tilbedelse, der spredte velduft i hele salen. Jesus blev dybt rørt over hendes handling. De andre mænd i forsamlingen blev derimod oprørte. Det var en kvinde, der gjorde dette for Kristus. Ligesom det var en kvinde, der uinviteret og uvelkommen gik ind i en farisæers hus, hvor hun vaskede Jesu fødder med sine tårer, tørrede dem med sit hår og kyssede dem som en intim, angrende tilbedelse

Det var kvinder, der fulgte med Jesus fra Galilæa for at sørge for ham. Det var kvinder, der blev stående ved korsets fod for at trøste ham med deres nærvær, indtil han udåndede. (Johannes stod der også som den eneste mand). Det var kvinder, Jesus først åbenbarede sig for efter sin opstandelse, og det var kvinder, der først "omfavnede hans fødder og tilbad ham" (Matt 28,9) som deres opstandne, sejrende Herre.

Kvinder har en særlig plads i Guds hjerte Med sin tilbedelse kan en kvinde glæde og tjene Jesus. Du taler til hans hjerte Du gør en for, skel for ham Jesus længes efter, at du skal overøse ham med kærlig, hed i overdådig tilbedelse og glæde hans hjerte. Det er ikke forbeholdt kvinder, der har god tid og er meget åndelige. Du er skabt til romantik, og Jesus er den eneste, der kan tilbyde dig en ægte og aldrig svigtende romantisk kærlighed.

Giv ham dit hjerte

LAD INTIMITETEN BLOMSTRE

Da jeg for alvor begyndte at tilbede Jesus i enrum i mit soveværelse, var der en bestemt sang, som jeg spillede igen og igen. Det er en ganske enkel sang, der mest består af disse ord:

Hjælp os, vores Gud! Vi kommer til dig, desperate og i nød

Nemlig. Det beskriver mig Jeg følte (og føler stadig) et desperat behov for Guds hjælp i nøden. Jeg stod i en meget konkret kamp mod spiseflip og en dyb ensomhed. Jeg havde hårdt brug for, at Gud blev mere mærkbar og virkelig i mit liv. Med en dyb sult efter hans kær, lige berøring, med en tørst efter større indsigt i, hvem han i sandhed er, og desperat efter dybere helbredelse begyndte jeg at bruge flere timer om ugen på bare at være alene med Gud. Jeg bad ham om at komme til mig.

Jeg kæmpede for hver dag at finde plads til en stille stund i mit daglige program. Nogle gange måtte jeg hive stikket ud, få nogen til at passe mine små drenge så længe eller blive oppe om aftenen, efter alle andre var gået i seng. Men det var alle anstrengelserne værd. Hans skønhed bedårede og fængslede mig. Den var så rig. Så god. Men intimt samvær med Kristus er noget, man må kæmpe for. Du må kæmpe mod din egen travlhed (Marthas problem) Du må kæmpe mod anklager. Du må kæmpe mod den Tyv, der vil stjæle din elskers gaver til dig. Men det lader sig gøre. Her kan vi gøre brug af den ildhu, der er nedlagt i os kvinder. Tiden sammen med din Elskede kan ikke købes for dyrt.

Bed ham om at nære din voldsomme sult efter ham.

Bed om hans hjælp til at finde den tid og ro, du behøver for at finde ind til ham.

Bed ham om at komme og åbenbare sig selv som den Elsker, han er.

Find noget lovsangsmusik, der virkelig rører ved dit hjerte. Det skal ikke være musik, der kalder på dans eller bevægelse, men noget der taler til dig om nært samvær med Kristus. Musik, der vækker intime følelser for ham. (En af vores venner har netop fortalt os, at hendes favoritnummer for tiden er ,All I Ask of You" fra Fantom of the Opera.) Gå i enrum og lad alle omkring dig vide, at du ikke vil forstyrres Hiv stikket ud og sluk mobilen. Tag din bibel med dig og en lille ,dagbog', hvor du kan notere, hvad du hører Gud sige til dig i dit indre. Knæl ned eller sid eller læg dig ned og bed Helligånden om at komme og hjælpe dig med at tilbede Jesus Begynd med at fortælle Jesus, hvor vidunderlig han er. Kan du huske det vanskelige problem, han klarede for dig? Eller dengang han besvarede din bøn om økonomisk hjælp? Tænk på alle de gange, han har talt til dig i din ensomhed eller i din nød. Tak ham for hans trofasthed. Bliv der. Lyt. Tilbed. Lad musikken hjælpe dig, så du kan åbne dit hjerte for ham. Første gang bliver det måske ikke så fantastisk. Måske vil du føle, at dine bønner og nødråb preller af mod loftet Men øvelse gør mester. Vi er nødt til at øve os i at være Gud nær. Vi kommer til Gud i tilbedelse, ikke for at få noget af ham, men for at give ham noget Jesus elsker, når vi tilbyder ham vores kærlighed i tilbedelse. Du søger mod den plads i Guds hjerte, som kun du kan fylde Du kommer for at skænke Jesus noget, som kun du kan skænke. Du er hans trolovede, hans elskede, rytmen i hans hjerteslag, hans livs kærlighed. Søg ham.

Han venter længselsfuldt.

Jeg har altid været din elsker

Her er jeg Her er jeg.

EMMYLOU HARRIS: "HERE I AM"

Takket være nogle overbevisende løgne fører sand kvindelighed en skyggetilværelse i kirken i dag. "En from kvinde er en travl kvinde. En from kvinde er en disciplineret kvinde. En from kvinde er en pligtopfyldende kvinde." Det er ikke sandt. En from kvinde er en kvinde, der står i et romantisk forhold til Gud Enhver kvinde længes dybt i sit indre efter at blive elsket og begæret Du er skabt til det. Og du er elsket _ med en evig kærlighed

af Stasi og John Eldredge

Beskrivelse:
Kærlighed & krig - at finde vej i ægteskabet
er John & Stasi Eldredges oprigtige og ærlige fortælling om deres ægteskab. Hver for sig taler de åbent om deres erfaringer og følelser. Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfordringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægteskabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!

Ægteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet. Bogen kalder både mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem. Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.

Jeg gengiver her kapitlet om sex - kapitel11

Kapitel elleve

 

Kapitlet om sex

 

Vil du hellere se den i en PDFfil (som bogens sider) så tryk HER

 

Berus jer i elskov! - Højsangen 5,1

 

Da vi satte os for at planlægge denne bog, var vi fra starten klar over, at vi også ville endevende de problemstillinger, der knytter sig til sex. Nu hvor vi skal til det, er vi imidlertid lige ved at fortryde. Kære Herre, skal der absolut være et kapitel om sex? Hvad i alverden skal vi skrive? Hvad skal vi fortælle?

 

Vi besluttede så at begrænse kapitlet til følgende tre udtalelser:

. I skal gøre det. Tit. På en måde, som I begge to nyder. Rigtig meget.

. Hvis det ikke er sådan for jer, så må I finde ud af hvorfor og gøre noget ved det.

. For I skal altså gøre det. Tit.

På en måde, som I begge to nyder. Rigtig meget.

 

Det er kun delvist for sjov, vi siger det, men hvorfor skal vi overhovedet lave sjov? Hvad er vi alle sammen så nervøse for? Hvad er det ved  sex, der gør det så akavet at tale om det - gør det til en 'zone med flyveforbud' - selv for ægtepar, som har været gift i mange år? (Taler I to måske særlig meget om sex, og kan I gøre det afslappet?) Er det ikke fordi, det kommer så tæt på, hvem vi er, og hvordan vi har det som mand og kvinde, og fordi det indebærer en langt mere omfattende nøgenhed end den rent fysiske?

I Første Mosebog står der: nAdam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke (l Mos 2,25). Herligt. Hvilken vidunderlig fri hed, vi her får indblik i - frihed med deres respektive legemer, med hinandens legemer, med deres seksualitet og hele deres væsen. Ville det ikke være skønt, hvis vi kunne opleve det samme?

Jeg sad en dag og lyttede til en samtale mellem to ægtepar - hvis børn er fløjet fra reden - om hvordan det er, når børnene ikke er der mere: Det er skønt - vi har meget bedre tid til at læse i Bibelen sagde det ene par.

Læse i Biblen?! Er de tossede?

Vi kan gå nøgne rundt i huset og dyrke sex, lige når vi vil sagde det andet par.

 

Det ene af disse ægtepar er meget tættere på paradiset end det andet, og det er ikke det par, der har et bibelleksikon liggende på natbordet.

Mennesker, der ikke kender meget til Bibelen, bliver som regel overraskede over, at Gud snakker så meget om sex, og at han gør det med så stor begejstring. De strenge befalinger er kun en mindre del af billedet, og de er ikke givet med en undertone af nDet ville være bedst, hvis I bare lod det ligge, men snarere som en sidste sikkerhedsgennemgang, før de nye rekrutter springer ud i faldskærm. Budene er udelukkende tænkt som en beskyttelse. De udspringer af erkendelsen af, hvor vildt og dragende og magtfuldt sex er; hvor farligt og vidunderligt det er at springe ud i det.

 

Tre ting er ufattelige for mig, fire forstår jeg ikke: ørnens færden på himlen, slangens færden på klippen, skibets færden ude på havet, mandens færden hos den unge kvinde. (ORDSP 30,18-19)

 

Prøv at læse skriftstedet en gang til. Forfatteren forsøger at udforske den fysiske kærligheds mysterium, og han gør det ved hjælp af poesi (det er sikkert også den eneste mulighed - tekniske beskrivelser kan ikke bruges). Læg mærke til sammenligningerne. En ørn på himlen, majestætisk svævende og opløftet, højt hævet over jorden. Sex er transcendent. Sex hjælper os til at hæve os over det smålige, 'de små ræve'. Hvis sex skal være godt, er vi simpelthen nødt til at transcendere os selv i vores kærlighed til hinanden. Det er en af de største gaver, sex giver os: frihed - om det så kun er for et øjeblik - fra den konstante selvopmærksomhed, vi mennesker ellers aldrig formår at sætte os ud over. Sex skal hæve dig op over dig selv; det skal få dig til at svæve.

, En slange på en klippe ligger normalt og varmer sig selv ved at absorbere solens stråler og den varme, der stråler op fra klippen. Her fører digtet os fra det himmelske tilbage til det jordiske. Ned til det varme og svedige. Stasi og jeg lægger os ofte tæt op ad hinanden og ,varmer hinanden, varmer vores kroppe op til kærlighedsakten. Når slangen så begynder at bevæge sig, er den yndefuld og smidig.

Forfatterens næste billede på den fysiske kærlighed er et skib på havets vældige bølger. Det er et fantastisk indholdsrigt billede: sex som en storm. Sex som et skib, der drives af sted af stormen, mens bølgerne slår ind over dækket, og alle klamrer sig til rælingen. Sex er noget, der skal tage magten fra os og føre os med i al sin majestætiske vælde. Sex kan aldrig være 'sikker', for sex er ikke noget, vi kan kontrollere, og vi ønsker egentlig heller ikke at kontrollere det (selv om vi i vores frygt og sårethed ofte prøver på det). Den utæmmelige vildskab i sex bør gøre os ydmyge og forurolige os og vække et ønske i os om at lære dens hemmeligheder at kende, ligesom når en sømand søger at forstå havets natur, så vi i det mindste kan rebe vores sejl, vende vores stævn op mod bølgerne og med fryd og bæven bjerge os gennem stormen. Hvis vi er tåbelige og lemfældige i vores omgang med sex, risikerer vi at skabe vold og ødelæggelse (det er her, de strenge befalinger kommer ind i billedet). Når vi kommer gennem stormen på en god måde, vil vi føle ærefrygt og måske lyst til at lovprise.

Gud har skabt den menneskelige krop og det menneskelige hjerte til at opleve lidenskab og ekstase, når vi giver os selv helt og fuldt til hinanden på en himmelsk og jordisk og stormfuld måde. Sex er en gave, som det er meningen, vi skal nyde. Tit. Det kan ændre vores billede af Gud, når vi indser, hvor meget han går op i nydelse. Midt i Højsangen, hvor de to elskende er helt opslugt af deres kærlighed, taler Gud og siger: "Berus jer i elskov" (Højs 5,1). Prøv, om I kan adlyde den befaling.

 

Helhjertet sex
Man kan også dyrke sex uden for ægteskabet. Det ved enhver teenager.

Man kan også opleve orgasme og ekstase uden for ægteskabet. For en tid.

Ægteskabet er imidlertid det hellige og trygge sted, Gud har givet som ramme for sex, og kun der, i den forpligtende kærligheds tilflugtssted, kan man opleve sex, når det er bedst. For hele livet. Når to kroppe mødes i samlejets sensuelle fyrværkeri, skal det være en fuldbyrdelse. Det skal være et klimaks for to, som allerede har forenet sig i hjerte og sjæl, og som næsten ikke kan vente på at fuldbyrde deres enhed fuldstændigt ved også at få deres kroppe med. Lidenskaben kommer indvendig fra, fra sjælen, og ouverturen til denne symfoni starter længe før, der ligger fire bare ben i en seng.

Lad os derfor starte med at slå dette fast: Sex, der udspringer af ægte kærlighed, er det bedste sex, der findes.

At dyrke sex uden at elske hinanden er i virkeligheden at prostituere sig selv. At kræve sex, hvor der ikke er kærlighed, er misbrug.

Sex skal være to hjerter, der forenes i en fysisk handling. Jo mere I har den sandhed i baghovedet, jo bedre vil det gå.

Gud gav os altså kvinden. Kvinden 'tænder' på nært samvær i form af omsorg og kærlige ord og på styrke, som tilbydes uden for soveværelset og længe før, I når derind (heraf mundheldet "sex begynder i køkkenet", som de fleste mænd misforstår og opfatter som en opfordring til også at 'gøre det' i køkkenet. Desværre, drenge. Gulvet er nu også så koldt derude. Det handler - som i det hele taget om at vinde hendes hjerte). Hvis en kvinde skal give sig selv fuldt ud til en mand - og sådan skal sex være - så må han først vinde hendes hjerte og derefter blive ved med at vinde det på små enkle måder hver dag. Hvis hun skal kunne overgive sig fuldstændigt - og det er næsten altid helt nødvendigt for hendes nydelse - så kræver det, at hendes mand har været opmærksom på hendes behov for nærvær og samvær.

Genialt af Gud således at binde os til kærlighedens ramme. Der er ingen genveje. Sex fungerer kun godt som klimaks på en vedvarende forening i sjæl og sind.

I min rådgivning har jeg hørt mange gifte kvinder sige: "jeg giver ham min krop, men jeg giver ham ikke min sjæl" Årsagen er, at han ikke med sine ord og handlinger har erhvervet sig retten til at nyde hendes sjæl. Noget andet er så, at han i mine øjne derved også har forspildt retten til at nyde hendes krop. Når en kvinde åbner sig for en mand, gør hun sig uendeligt sårbar. Den åbenhed kan en mand kun indbyde til gennem kærlighed og troværdighed. På den måde har Gud i den seksuelle intimitet indbygget et krav om kærlighed og troskab også uden for sengen. Det harmonerer også så godt med Guds karakter: Det nytter ikke noget at komme til ham og bede om 'godterne' - bønnesvar og velsignelser af den ene eller den anden art - hvis ikke man er parat til også at stå i et nært forhold til ham. Skattene er reserveret dem, der elsker ham og lever derefter.

Sådan er det også med kvinden.

Mens vi nu taler om kvinden, skal vi også bemærke, at Gud skabte hendes seksualitet sådan, at hun ofte - ikke altid, men ofte - er længere om at nå et seksuelt crescendo end hendes mand. Han er som en stang dynamit, hun er som en gejser. Han har en kort lunte, og så siger det bum; hun bygger det op lidt for lidt, og til sidst synger englene. Hvorfor har Gud indrettet det sådan? Hvorfor nedlægge endnu mere potentiale for frustration i denne ømtålelige, risikable og meget vigtige fysiske fuldbyrdelse af to menneskers kærlighed til hinanden? Ligesom forskellen i forberedelsen, må forskellen i færdiggørelsen vel tjene et eller andet formål?

Den tjener et formål, ja, og det er et skønt formål. Sex skal nemlig ikke være tju-bang, farvel og tak. Men hvad er det så, Gud forventer af manden, når han har skabt Evas seksualitet sådan? Han forventer, at manden holder igen for hendes skyld og kysser og kærtegner og spiller op til hende, så hun ender med at nå samme grad af ekstase som den, han så hurtigt kommer til.

Det er en smuk måde at indrette det på, for dette kræver uselviskhed fra hans side.

 

Nu må jeg [Stasi] heller prøve at beskrive tingene fra den anden side, før du begynder at tro, at sex er ren uselviskhed fra Adams side. Det vanskeligste og mest skræmmende for en kvinde overhovedet er at tilbyde sin skønhed - ikke sandt, damer? Og det er jo vores skønhed, Adam længes efter. Det er vores skønhed, der vækker hans interesse. Her taler jeg ikke bare om fysisk skønhed, selvom det selvfølgelig er en del af det. Evas hemmelighed er, at enhver kvinde inden i sig selv bærer (og skjuler) en stor skønhed. Enhver kvinde. Skønheden er hendes kvindelige hjerte, og når hun tilbyder den sammen med sin kVindelige seksualitet, kan hun tage vejret fra sin mand. Desværre tvivler de fleste kvinder på deres skønhed. Ikke desto mindre har jeg bemærket, at når der skal tages billeder til en familiekomsammen eller en fest, så kommer næsten alle kvinder ud af busken, om end kun for et øjeblik, og 'tænder' deres skønhed for kameraet.

Der er også tale om et valg.

Det skønne ved Adams seksualitet er, at den får Eva ud af busken. Mænd er typisk oftere opsatte på sex end kvinder (det er ikke sandt for alle, men det er en generel tendens, som er bevidnet gennem historien). Mænd har oftere lyst til sex, og de er mere umiddelbart parate til det end kvinder. Hvad kræver det så af Eva? Det kræver, at vi løber en risiko; at vi vover os ud af vores trygge skal. De fleste kvinder skjuler sig i travlhed og effektivitet, for vi tvivler alle som en på, at vi har nogen skønhed at tilbyde. Hvis en kvinde skal tilbyde sig til sin mand, kræver det derfor både kærlighed og mod fra hendes side. Det kræver, at hun sætter ham højest, selvom hendes seksualitet beder ham om at sætte hende højest.

Den seksuelle handling er et fascinerende billede på, hvad en mand og en kvinde har at tilbyde hinanden i alle livets aspekter. Det er en metafor; et passionsspil om, hvad det vil sige at være henholdsvis maskulin og feminin.

 

Styrke og skønhed

Vi vil tillade os at drage nogle meget intime paralleller. Når en mand og en kvinde har samleje, tilbyder manden sin styrke ved at trænge ind i kvinden. Kvinden på sin side inviterer manden ind i sig selv. Hvis manden ikke vil eller kan samle sin styrke, bliver der ikke noget samleje, ikke noget festfyrværkeri. Hans styrke må vågne, og han må bevæge sig for at trænge ind i hende. Hvis han er passiv, sker der ingenting. Men kærligheden kan heller ikke fuldbyrdes, hvis ikke kvinden åbner sig for ham. Hvis hun vogter indgangen til sin hel:ligdom, vil der ingen forening finde sted. Manden trænger altså ind i kvinden og giver hende sin styrke, mens hun favner og omslutter ham med sin skønhed. Sådan bliver livet til.

Et godt ægteskab består af mange gode ting, men i sin kerne består det af styrke og skønhed. Det rækker langt ud over det seksuelle.

Det er en virkelighed, der gennemtrænger alle aspekter af vores liv som mænd og kvinder.

En mand bærer Guds billede på mange måder, men først og fremmest i sin styrke. Ikke med store muskler, men med mod, engagement og initiativ. Har I, damer, nogensinde undret jer over, hvad mænd elsker ved superhelte? Eller ved Le Mans? Boksning? Fodbold? Hæren? Hvorfor elsker mænd at se programmer, hvor' ting bliver kvast? Hvorfor har fodboldspillere det med at opføre en lille dans, når de scorer? Det er fordi, mænd gerne vil føle sig kraftfulde. Sådan er de simpelthen skruet sammen.

Bemærk, at den forføreriske kvinde i film ofte er en hjælpeløs kvinde, der kan få manden til at føle sig som en mand. Jeg synes, du er fantastisk, siger hun og blinker med de lange øjenvipper. Hun signalerer, at hun vil overgive sig til ham, og haps - så har hun ham i nettet. Hun lokker ham i fælden ved at få ham til at føle sig stærk og kraftfuld.

En kvinde bærer også Guds billede på mange måder, men først og fremmest i sin skønhed. Ikke i den perfekte figur, men i ømheden, sårbarheden og den mystiske tiltrækningskraft. Måske har I mænd undret jer over, hvad kvinder elsker ved romantik? Film som Fornuft og følelse eller Broerne i Madison County? Pedicure? Hvorfor et gråt hår får hende til at bestille tid hos frisøren? Hvorfor hun elsker bryllupper? Hvorfor hun elsker romantiske bøger? Hvorfor hun ser Vild med dans? Det er fordi, en kvinde gerne vil føle sig efterstræbt; hun vil gerne føle sig attråværdig og skøn. Sådan er hun simpelthen skruet sammen. .

Bemærk, at hvis der optræder en gigolo i en film, er det altid den mand, der gerne vil snakke med hende, gerne vil høre om hendes følelser og få hende til at føle sig skøn. Du er den smukkeste kvinde i hele verden, siger han, og jeg ville gøre hvad som helst for dig. Haps, så er hun fanget. Han fik hende til at føle sig smuk.

Alt dette udspiller sig på uendeligt mange måder, længe før vi ender i sengen. En mand tilbyder sin styrke bare ved at henvende sig til sin kone ved dagens slutning. Han skal bare slukke for fjernsynet, vende sig om mod hende og sige: Hvordan har du haft det i dag? Lad mig høre (det behøver ikke altid være så dramatisk). En mand en~ gagerer sig, når han beskytter sin kone mod en overkontrollerende mor. Hun kan ikke komme til telefonen lige nu, svigermor. Jeg skal få hende til at ringe om et par dage. Eller når han giver rum for hendes følelser - uden at lade sig opsluge af dem - og tilbyder sin kærlige forståelse.

En kvinde tilbyder sin skønhed, når hun viser venlighed. Der er ikke meget ømhed eller nåde at finde i verden i dag, og vi har alle sammen brug for det. At tilbyde sin mand en tryg havn for hans tanker, bekymringer eller tvivl, uden selv at give efter for frygt, er en skøn måde at udtrykke sin kærlighed på. Når du ser din mands styrke og fortæller ham, hvad du ser, nærer du hans sjæl. En af de mest uvurderlige gaver en kvinde kan give sin mand er at lade ham vide, at hun tror på ham; at han er den ægte vare; at han er en rigtig mand.

Vi tilbyder vores skønhed, når vi hverken frygter hans mandighed eller vores egen kvindelighed. Det kan vi udtrykke på en håndgribelig måde ved at tage en lille silkekjole på til natten. Det føles faktisk meget usikkert for en kvinde at iføre sig noget sofistikeret lingeri.

Det får hende til at føle sig sårbar. Det er at sænke paraderne for at tilbyde sin mand ens kærlige sårbarhed, og det sender ham et budskab om skønhed, som ord ikke kan formidle.

Når en mand bliver passiv, handler han stik imod sin natur, og det sårer mennesker i hans nærhed, ikke mindst hans kone. Han kan udsulte sin kone ved at lade være med at tale til hende, og han kan få hende til at føle sig fuldstændig forladt ved ikke at engagere sig i hendes liv. Det er derfor, en mand elsker sin kone ved at tilbyde sin styrke.

Når en kvinde gør sig hård, handler hun på samme måde stik imod sin natur, og det sårer mennesker i hendes nærhed, ikke mindst hendes mand. Hun kan få sin mand til at føle sig svag og ubrugelig ved at være kontrollerende og effektiv og nægte at gøre sig sårbar. Huri kan udsulte sin mand gennem sin travlhed og manglende opmærksomhed. Det er derfor, en kvinde elsker sin mand ved' at tilbyde sin sårbarhed.

 

At løbe en risiko En af vores venner skulle til at giftes, og jeg [Stasi] ville gerne købe hende noget dejligt til hendes bryllupsrejse - en smuk og lille blondeting. Jeg gik ind i lingeriafdelingen i det lokale supermarked og begyndte at se de mange dejlige ting igennem. Hvor var der meget at vælge imellem! På et tidspunkt fik jeg øje på en lang lyserød ting i silke, der mindede mig om noget, jeg selv havde haft på på min bryllupsnat. Jeg gik hen og følte lidt på stoffet. Så løftede jeg mit blik og så, at jeg var kommet ind i afdelingen for fruer, den med de store størrelser - mine størrelser. Jeg tænkte straks: Du godeste. Den vil le da se frygtelig ud på mig. Jeg nåede imidlertid dårligt at tænke tanken, før jeg mærkede Helligåndens tilskyndelse til at prøve den. Jeg følte mig lidt genert og flov, men mærkede også en dyb længsel røre på sig, så jeg tog natkjolen og satte kursen mod prøverummet. Hvor længe var det siden, jeg sidst havde købt noget af den art for min egen skyld og for Johns? Mere end et årti.

Jeg gik ind og skiftede i en flyvende fart til natkjolen. Et hurtigt blik i spejlet, og jeg besluttede at købe den.

To uger senere havde John stadig ikke set den. Vi stod og skulle til Boulder i Colorado, hvor han skulle vie det unge par. -Da jeg gik og pakkede til turen, tænkte jeg på natkjolen i skuffen. Jeg følte en tilskyndelse fra Gud til at tage den med og tage den på og bruge den til at tilbyde John min skønhed og gøre mig sårbar. Jeg pakkede så den lille silketing ind i noget papir og gemte den i min kuffert. Jeg tog ikke noget andet nattøj med og tvang på den måde mig selv til at vove det.

Efter 'øvemiddagen' vendte John og jeg tilbage til vores hotelværelse. Allerede på vej op i elevatoren var jeg godt nervøs. Den natkjole ville sende et meget klart signal. Det var meget sjældent, jeg indbød til intimitet på den måde, og det faldt mig ikke nemt.

John børstede tænder og satte sig på sengen for at gennemgå sine noter til bryllupstalen næste dag. Jeg gik ud på badeværelset for at gøre mig klar til natten og iføre mig den lille, lyserøde sag. Jeg fortrød straks, at jeg ikke havde taget et alternativ med i form af min sædvanlige, slidte og omfangsrige natkjole. Men jeg sad i saksen: Jeg var nødt til at bruge den nye silkedrøm. Jeg børste mine tænder.

Jeg børstede mit hår. Så tog jeg den på og bad: Hjælp mig, Gud. Kom ind i det her. Giv mig mod. Lad det gå godt.

Jeg følte mig ikke spor sexet eller tiltrækkende. Jeg var på det tidspunkt temmelig overvægtig, og det gik den gale vej med det. Anklagende tanker, om at jeg så latterlig ud, at jeg var latterlig, fløj gennem hovedet på mig. Samtidig indbød Gud mig til at gøre mig fri af de anklager, der lammede mig, og tilbyde min mand den skønhed, jeg virkelig ejede. Jeg bad lidt mere. Så tog jeg mod til mig og gik ind i soveværelset og stillede mig ved fodenden af sengen.

John så overrasket op og sagde: "Wauv! Flot!"

Så vendte han igen blikket mod sine papirer.

Ah nej. Det var ikke sådan, jeg havde håbet, det ville gå. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg tog et blad og satte mig ned på min side af sengen. Jeg prøvede at indtage en forførerisk stilling, men fandt snart ud af, at den natkjole ikke var beregnet til almindelig brug. Den var ubehagelig at sidde i. Jeg tror simpelthen, den var beregnet til at have på så kort tid som muligt. Jeg vidste ikke, hvordan jeg mere skulle lægge op til John, og blev helt lettet, da hans telefon ringede, og han tog den. Det var vores sønner, der ringede, så jeg skulle selvfølgelig snakke efter John. Jeg gik om til hans side af sengen og stod så bare der og ventede - og håbede.

John rakte mig telefonen, og denne gang blev hans blik ved med at hvile på mig. Gud ske lov. Da jeg havde snakket færdig, lagde han sine papirer fra sig og reagerede, som jeg havde håbet. Det blev en vidunderlig aften, fordi jeg valgte at tilbyde min skønhed - hjerte, sjæl og krop.

 

Så er det min (Johns] tur. Det, jeg vil fortælle om, skete for omkring to måneder siden, midt om natten.

Jeg vågnede klokken halv tre og mærkede, at Stasi lå og vendte og drejede sig ved siden af mig. Vi har haft store problemer med at sove gennem årene, især efter vi startede Ransomed Heart Ministries. Det meste af det er åndelige angreb. Vi har mange gange måttet kæmpe hårdt for vores søvn. Nogle gange frygter jeg ligefrem sengetid, fordi det så ofte har været en slagmark. Efter en tid bliver en mand træt af at kæmpe den samme kamp - især når han ikke altid vinder. Det kan føles så udmattende og ydmygende: Jeg må være et ynkeligt fjols, når jeg ikke kan skaffe os beskyttelse her.

Nå, men denne nat vågnede jeg altså og hørte Stasi sukke. Hun vidste endnu ikke, at jeg også var vågen. Hun havde brug for, at jeg greb ind og kæmpede for hende i bøn. Jeg var bare så træt af alt det, og hvis det ikke virkede, måtte jeg indkassere endnu et nederlag. Jeg lå lidt og kæmpede med mig selv. De fleste mænd venter med at gå ind i kampen, til de er rimeligt sikre på at sejre. Det var sandhedens time. Jeg kunne have valgt stille at vende mig om på siden og lade, som om jeg sov. Stasi ville aldrig have opdaget, at det ikke var tilfældet.

Jeg åndede dybt ind og åndede langsomt ud igen. Jeg ville ikke være nogen tøsedreng, så jeg rullede over mod hende og spurgte: "Er der noget galt, skat?" De fleste mænd frygter at stille det spørgsmål, for det åbner døren ind til en verden, hvor de ikke ved, hvordan de skal gebærde sig. Derfor er det også et magtfuldt udtryk for styrke og kærlighed at spørge.

Baggrunden for historien er, at Stasi på det tidspunkt døjede med nogle smertefulde sår, som hendes forhold til en veninde havde givet hende. Klokken var halv tre om natten, og jeg ønskede egentlig bare at bede for hende og få det overstået, så jeg kunne sove videre, men jeg var klar over, at hun havde brug for at snakke. Jeg kunne se tårer i hendes øjne i månelyset. "Hvad føler du lige nu, skat?" spurgte jeg og lod hende så fortælle og forklare. Vi prøvede sammen at bearbejde det.

Vi nåede frem til nogle dybe løgne om hende selv, som hun havde indgået en overenskomst omkring. Nu var der for alvor brug for styrke. Jeg begyndte blidt, men fast at føre hende ind i sandheden.

"Det er Fjenden, der taler i det her, skat. Alt det er ikke sandt om dig. Du må ikke lade en dæmon ræsonnere for dig, elskede." Det lykkedes mig at få hende til at gennemskue løgnen. Indtil nu havde jeg været blid, men nu var det tid til at blive mere aggressiv. Jeg begyndte at bede over hende, imod den onde. Jeg måtte vælge at tilbyde min styrke og ofre mig. Jo mere jeg gik ind i kampen, jo mere lysvågen blev jeg, og dermed forsvandt muligheden for at lægge sig til at sove igen. Jeg påkaldte Kristi gerning mod de løgnagtige ånder, anklagerne og angrebet på vores søvn. Jeg måtte gøre det igen og igen, for det er lidt som at fælde et træ: det kræver en serie kraftige hug.

 

Da jeg var færdig, forhørte jeg mig hos Stasi. "Hvordan går det nur ~Meget bedre,~ svarede hun, og jeg kunne mærke, at hun var følsom og sårbar. Øjeblikket næsten skreg på en fuldbyrdelse. En risiko mere. Hvad hvis hun ikke var parat til sex? Hvad hvis denne fornemmelse ikke var fra Gud? Klokken var nu halv fire om natten.

Måske havde hun bare lyst til endelig at sove. Jeg tog hende i mine arme og begyndte forsigtigt at lægge op til sex, mens jeg blev ved med at fortælle hende, hvor vidunderlig hun i virkeligheden var.

Det blev en dejlig nat, fordi jeg tilbød min styrke - hjerte, sjæl og krop.

Med alt det her vil vi egentlig bare sige til jer mænd og kvinder, at hvis det ikke føles risikabelt, så er det nok fordi, I tager for få chancer. Risikoen sætter lidenskaben i brand.

 

At genvinde den seksuelle glæde

Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. (LUK 19,10)

 

Det håb, der udspringer af dette løfte, er som en solopgang. Selvom jeg har læst det mange gange før, gør det mit hjerte stille nu, hvor jeg læser det igen. Det er, som om al larmen og frygten i mit sind for~ svinder. Guds ærinde i verden er også at genoprette alt det, som jeg elsker. Hvilken lettelse. Vi har en mægtig hjælper på vores side - en hjælper, der ved alt om opstandelse og genoprettelse.

Vi lever i en kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i en frygtelig krig. Derfor burde det ikke overraske os, at vi ofte oplever skuffelse, sorg og smerte også i vores seksualitet. Måske især i vores seksualitet. Fjenden har specialiseret sig i at volde skade på netop dette område, for når han sårer en mand og en kvinde her, sårer han dem så dybt som muligt. Derfor skal det ikke undre jer, når I oplever modstand mod jeres seksuelle intimitet, for ægtesengens hellige sted er også en slagmark. Før ægteskabet virker begær og lidenskab ikke som noget, der volder problemer (ud over måske de kortsigtede problemer med at kontrollere det). Men når først man har sagt ja ved alteret, så forvandles lidenskaben til frygt og begæret til tøven. Det sker ikke kun i dit ægteskab; sådan er det for alle. Vores hidtidige liv og de ofte dybe sår, det har givet os, gør det svært for os at finde vedvarende, uhæmmet seksuel nydelse i vores ægteskab. Meget kan dog genoprettes, og meget kan helbredes.

Og det er værd at kæmpe for.

Seksuelle problemer kan have mange forskellige årsager, og derfor er nogle problemer også langt mere vanskelige at løse end andre.

Det gælder om at tage problemerne alvorligt og gøre sig klart, hvilken dyrebar skat det seksuelle samliv er. I det følgende vil vi give jer redskaberne til at gå et langt stykke af vejen mod at genvinde en dyb, gensidig seksuel glæde i ægteskabet. Det er ikke sikkert, vi helt får dækket årsagerne til jeres seksuelle vanskeligheder, og selvom vi gør, så er forståelse ikke det samme som helbredelse, og klarhed fører ikke altid til genoprettelse. Måske har du brug for personlig terapi, og så må du vise din ægtefælle den kærlighed at søge professionel hjælp.

Godt, hvordan skal vi så finde tilbage til paradisets seksualitet?

Eller hvordan skal vi bare finde tilbage til noget, der ligger i en radius af et par hundred kilometer fra paradiset? Det begynder med at tilbyde hinanden styrke og skønhed uden for soveværelset. Jeres daglige måde at leve på og vise hinanden kærlighed baner vejen til jeres elskovsrede, forbereder jeres hjerter og helbreder jeres indbyrdes kærlighed, så I lige så stille optændes af begær efter hinanden.

Det næste skridt på vejen er at tale om det. Det kan føles næsten umuligt at overvinde sig selv til at gøre det, men I må tale om jeres seksuelle samliv. Spørg din ægtefælle, hvad han eller hun føler ved at have sex med dig. Spørg hinanden, hvad I nyder mest, og hvad I hver især godt kunne tænke jer. Som regel er jeg lidt genert ved bare at lade Stasi se mig nøgen. I mange år talte vi ikke om vores seksualitet overhovedet, men siden har vi haft stor glæde af at vove os ud i det og spørge: "Hvordan var det for dig i går aftes” eller: "Hvad kan du godt lider eller endda: "Må jeg fortælle dig, hvorfor jeg ikke har virket så interesseret på det sidste.  Når I snakker om det, sparer I jer selv for en masse grublerier, som Fjenden kan udnytte. For rigtig at snakke er I også nødt til hver især at gøre jer jeres følelser omkring sex klart, og det er meget gavn~ ligt. Hvis man ignorerer dette 'rum', fyldes det hurtigt af edderkop~ per og spindelvæv. Du skal have hjertet med i dit sexliv, og hvis du ikke har det, må du spørge sig selv hvorfor.

Dernæst skal du bede over det. Bed Kristus om at komme ind i din seksualitet og i jeres ægteseng. Det var vi simpelthen nødt til konsekvent at gøre i en årrække, fordi vores fortid altid hang og rugede over sengen som en mørk sky. Først bad vi hver for sig uden at vide, at den anden også bad, men efterhånden nåede vi dertil, hvor vi åbent kunne bede for det sammen. Det har været helt utroligt for os. Så sent som sidste uge følte jeg, at der var ved at blive for stor afstand mellem os. Det føltes akavet. Stasi havde oplevet noget fysisk ubehag, når vi var sammen, og jeg havde tilladt Fjenden at bruge det som en anklage mod mig. Heldigvis var jeg klog nok til at bede Jesus om at komme ind og helbrede vores fysiske samliv og fylde det med sin nåde. Det gjorde han så - igen.

Nogle af jer har måske været seksuelt aktive før jeres ægteskab.

Det knuser mit hjerte at måtte indrømme, at det har både Stasi og jeg også været. Der er intet skønt og vidunderligt ved det, selvom Hollywood prøver at bilde os noget andet ind. Det volder kun skade - stor skade. For at tage kontrol over fremtiden må du gøre op med fortiden. Jeg blev introduceret til pornografi allerede i tredje klasse.

Stasi blev misbrugt seksuelt, da hun var ung; hun blev voldtaget, da hun var en kvinde på tyve. Vi har begge oplevet smerten og sorgen ved en abort. Mere end en gang. Men hvis vi kan finde vej - en vej ud af smerten og mørket og synden og frem til en seksualitet, som er rigere og bedre end nogensinde før - så kan I også.

I kommer til at kæmpe for et gennembrud og for helbredelse, det er ikke noget, der kommer af sig selv. Den gode nyhed er, at gennembruddet og helbredelsen er inden for rækkevidde. Vi fandt det dels gennem rådgivning, dels gennem helbredende bøn. Noget af det tilkæmpede vi os ved at imødegå Fjenden, noget af det var et resultat af, at vi valgte at elske hinanden. Bag i denne bog finder du en bøn for seksuel helbredelse. Den har mange mennesker haft meget stor nytte af. Især hvis du har været seksuelt aktiv uden for ægteskabet, bør du bede denne bøn.

Vi har venner, som er holdt helt op med at dyrke sex enten på grund af uforløste, smertelige oplevelser i fortiden eller på grund af svære problemer i nutiden. Vi forstår dem godt. Samtidig synes vi, det er en helt forkert beslutning. Vi tror også, Gud synes, det er en forkert beslutning. I Bibelen åbnes der for, at man kan lade sig separere for en tid. Det kan være nødvendigt. Men så siger Gud:

 

En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru.

I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen. . .

 

I skal altså ikke opgive sex, med mindre I er enige om det, og da kun for en kort periode. Det duer ikke bare at gøre det en gang om året på jeres bryllupsdag for skams skyld. Alle står selvfølgelig i hver de~ res personlige og helt særlige situation på dette område, og i nogle forhold kan sex ligefrem udarte til misbrug. Det kan aldrig retfærdiggøres og bør ikke have lov at fortsætte.

De fleste ægteskaber oplever perioder med alvorlige seksuelle problemer. Hvordan kan vi dyrke sex under de betingelser? Prøv alligevel at tage initiativ til det. Begge to. Selvom I er nervøse ved det og bange for, hvordan jeres ægtefælle vil reagere. Som en af mine venner sagde til en ung kvinde:

 

Nogle gange er man nødt til at kysse for at få lyst til at kysse nogle gange er man nødt til at gå i seng med hinanden for at få lyst til at gå i seng med hinanden. Når vi underkaster os Guds gode ordning for ægteskabet, uanset om vi har lyst eller ej, så sætter Jesus tingene i bevægelse, som vi aldrig selv kunne forestille os det eller selv sætte dem i bevægelse.

 

Som kvinde har jeg den store glæde at være i nær kontakt med et par gudfrygtige kvinder, som er ældre end jeg selv. En eftermiddag midt i en fortrolig samtale fortalte en forstandig ældre kvinde mig, at når hendes mand udtrykker ønske om intimt samvær, siger hun aldrig nej. Aldrig. Hun har virkelig taget det skriftsted til hjerte (se ovenfor), som siger, at hendes krop ikke længere kun er hendes at råde over, men også hendes mands. jeg havde læst et godt råd om det samme i en bog, før jeg blev gift, og jeg har prøvet at praktisere det, så godt jeg kan. Sagen er jo, som vi alle ved, at kvinder er længere om at komme i en tilstand af seksuel ophidselse end mænd. Her blev jeg altså opmuntret til på trods af dette altid at reagere positivt på min mands interesse, overgive mig selv til Gud og elske min mand med min krop, også selvom jeg ikke umiddelbart følte nogen lyst selv.

Mine erfaringer med denne praksis er udelukkende positive.

Hvis I er 'gamle i gårde', kan det sætte lidt mere fut i det hele at bryde ud af det sædvanlige mønster. Find et nyt sted. Find en ny stilling. Sæt noget musik på. Luk en flaske vin op. Gør det ude i skoven. Tag på weekendophold på et godt hotel. Find ud af, hvad din ægtefælle kan lide, og prøv at tilbyde lige netop det.

]eg ville ønske, han vidste. . ." Hvordan ville I kvinder færdiggøre den sætning? Det, jeg gerne vil sige til John, er, at det hele drejer sig om forspillet. Tonen i din stemme. Blikket i dine øjne. Den ømme berøring af min skulder, når du går forbi. Når du rydder af bordet og hjælper med opvasken. Din latter. Når du sætter dig hos mig og spørger, hvordan jeg har det, og hvad jeg går og tænker på. Når du læser noget, der har rørt dig, højt for mig. Alle dine små signaler, om at du nyder mig. Det er det, jeg elsker. Så er mit hjerte dit. Og så er jeg også din i sengen.

Jeg ville ønske, hun vidste. . ." Hvad ville I mænd ønske, jeres hustru vidste? Det, jeg gerne vil sige til Stasi, er noget i denne stil: Hvor gemmer du egentlig den natkjole? Kunne du ikke bruge den lidt mere? jeg elsker, når du tager initiativet. Du må gerne vække mig midt om natten, hvis det er. jeg elsker, når du får mig til at føle mig som en helt og siger: "Du er fantastisk, skat." jeg vil gerne høre, hvad du godt kan lide. jeg vil gerne høre, at du godt kan lide mig.

 

Berus jer

Vores pointe er: Værn om denne dyrebare gave fra Gud, og opgiv den ikke, før en høj alder eller en alvorlig fysisk lidelse tvinger jer til det.

Et godt ægteskab er et sted, hvor vi bliver set og elsket og kan hvile i en tryg forvisning om, at vores ægtefælle stoler på vores gode hjerte, tænker godt om os og ligefrem nyder os. Al den kærlighed, tillid og accept finder sit naturlige klimaks og hjemsted i ægtesengen. Vores seksuelle forening i ægteskabet er netop tænkt som et tilflugtssted, et trygt sted, et helligt sted. Ægteskabet er det forhold mellem mennesker, hvor vi har størst håb om at finde hvile - en pause fra den verden, hvor vi hele tiden skal bevise vores værd! Her behøver vi ikke knokle for at gøre os selv forståede og bemærkede. Ægteskabet er det sted, hvor du skal kunne sænke paraderne og bare være dig selv, fordi du føler dig kendt, elsket og velkommen. Her kan vores sjæle og vores kroppe få lov at finde hvile og lindring i hinandens favn.

God sex har en stor helbredende virkning i et ægteskab. Det kan skubbe andre problemer helt i baggrunden, men ikke permanent.

Sex kan også være med til at afsløre, hvad der eventuelt halter i ens ægteskab. Måske dyrker I slet ikke sex? Hvorfor ikke? Måske er det lang tid siden. Hvorfor det? Måske føler hun ingen lyst, eller måske nyder han det ikke. Hvorfor? Ni ud af ti gange er problemer i soveværelset bare symptomer på dybereliggende problemer i ægteskabet.

Det ville være dumt af jer at ignorere disse symptomer.

Sex i ægteskabet er som en fin vin. Den bliver bedre og bedre med årene! Jo mere du lader dig synke ned i trøsten og trygheden i din ægtefælles kærlighed, jo bedre forudsætninger får du for også at opleve nydelse. Det tager lidt tid at lære hinanden rigtig at kende.

Tilliden vokser med tiden. Det gør venskabet også. Samtidig øges din evne til at tale ærligt og ligefremt om din seksualitet.

Som på så mange andre områder af livet er det ofte nemmest bare at opgive. Det kan føles som en lettelse bare at overgive sig og trække sig tilbage. Derfor må I kæmpe for at bevare et sexliv, hvor I ofte er sammen, og hvor I begge to nyder det mest muligt. Løb en risiko.

Tilbyd din styrke. Tilbyd din skønhed. Gør dig sårbar. Vær fuldt ud til stede. Sådan udlever og bevarer I kærligheden, især i krigstid.

Som Gud siger: Berus jer i elskov.

 

 

- en bog for dig, der gerne vil erfare det liv, som Kristus har lovet, og som ikke bare vil nøjes med at være "en sød pige" eller "en god dreng"

Beskrivelse fra Forlaget ProRex:

Hjerte i livet
er en kampbog. For der er kamp om hjertet. Det er et vovestykke at følge sit hjerte. Den, der vover det, vil opleve, at kampen er alt andet end harmløs.
Bogen er et opråb og en invitation: Et opråb til opbrud fra et kristenliv, der er forstenet i rutine, og en invitation til at høre dit hjertes stemme. For det er gennem dit hjerte, Gud ønsker at forandre verden.
Hjerte i livet tager dig med på en tur gennem din fortid for at vise dig dit hjerte og forklare, hvorfor det er, som det er, hvordan det kan blive helbredt, og hvordan du kan vokse i troen på Kristus.

250 sider flot indbundet af John Eldredge, samme forfatter som "Født vild - Det maskuline hjerte" og "Bedårende - Det feminine hjerte".

Læs også HER en pigebog om kærlighed.

Hvem skulle tro, at man som mand kunne blive vildt opbygget af at læse en "pigebog" en "kvindebog"?
Men det er ikke desto mindre tilfældet gennem de seneste dages læsning af bogen - Bedårende - det feminine hjerte! af Stasi og John Eldredge.
Endda så meget at jeg har indscannet hele kapitel 5 Elsket og oprettet en særlig side på min hjemmeside, en side med hele kapitel 5. Hele kapitlet kan du læse HER, men du må se bort fra den lidt kedelige opsætning, tage dig den tid det tager at læse det altsammen grundigt igennem.
Det tror jeg ikke du fortryder.

Se citater fra bogen HER,

Uge 17

Vi er begyndt på en ny bog, som vi læser sammen om morgenen inden dagen begynder med dens travlhed og jag, og vores valg denne gang er bogen Hjerte i livet af John Eldredge. Den korte version af indholdet er at den handler om den kampzone vi som kristne på mange måder befinder os i, og jeg citerer lidt fra hans bog, som på mange måder sætter dagsordenen for hans anliggende:

Læs selv, eller bedre køb bogen

Jeg fortsætter med citatet fra bogen:


VI ER I KRIG

Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod. (Joh 10,10)

Har du nogensinde overvejet, hvorfor Jesus satte de to udtalelser sam, men? Har du overhovedet vidst eller tænkt over, at han sagde de to ting lige efter hinanden? Der er punktum imellem, men der kunne faktisk lige så godt have været komma. Han har sine gode grunde til at gøre det. Guds hensigt er så afgjort at give dig liv. Men lige nu bli, ver det liv modarbejdet. Det kommer ikke bare serveret på et sølvfad.

For der findes en tyv. Han kommer for at dræbe og ødelægge. Med andre ord: Du får livet tilbudt, men du bliver nødt til at kæmpe for det, for du har en Fjende i dit liv, som har en helt anden dagsorden.

Der er noget, der modarbejder os.

Vi er i krig.

I dag fatter jeg ikke, at jeg skulle være så længe om at indse det.

Måske har jeg overset det; måske har jeg valgt ikke at bemærke det.

Vi er i krig. Det kan vi ikke lide at høre, men jo før vi erkender det, jo større håb har vi om at realisere det liv, vi længes efter. Vi er ikke i Edens have. Det har du sikkert allerede opdaget. Vi er heller ikke med i en Morten Korch historie eller en Disneyfilm, hvor ingenting for al, vor kan gå galt, og det hele ender i fryd og gammen. Nej, vi lever i en kampzone, hvor to riger tørner sammen i en bitter strid på liv og død. Jeg ved ikke, om jeg river dig ud af en illusion, men sandheden er, at du blev født ind i en verden i krig, og at du hver eneste dag af dit liv står midt i det vældige slag, som Himlens og Helvedes styrker udkæmper her på jorden.

Hvor troede du ellers, al den modstand kom fra?

Tidligere i verdens historie, da vi mennesker trådte vores barnesko her på jorden, velsignede Gud os med en stor herlighed. Som mænd og kvinder var vi skabt i Guds eget billede. Ærefrygtindgydende og herlige færdedes vi på jorden som levende billeder af den tapreste, mest vise og mest fantastiske Person, som nogensinde har eksisteret. Alle, der så ham, faldt uvilkårligt på knæ for ham og mistede helt mælet, som man kan gøre det, når Grand Canyon eller en solopgang over havet pludselig åbner sig for ens blik. Hans store herlighed delte han med os, og vi blev, med Chestertons ord, som "statuer af Gud, der vandrede rundt i en have~, velsignet med vores helt egen styrke og skønhed. Alt, hvad vi kunne ønske os at være, det var vi - og mere til. Vi var fuldt ud levende.

Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. (l Mos 1,27)

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. (SI 8,4-6)

Vi har hørt nok - måske mere end nok - om vores oprindelige synd, men ikke nær nok om vores oprindelige herlighed, som kom før synden og derfor er en dybere del af vores væsen. Vi fik herlighed og ære i eje af Gud. Hvorfor længes en kvinde efter at være skøn? Hvorfor håber en mand, at han vil vise sig modig? Fordi vi svagt husker, at vi var noget andet og mere, end vi er nu. Når du tvivler på, at dit liv kan indeholde nogen herlighed, skyldes det, at den herlighed har været under konstant angreb i en lang og brutal krig.

For der lå en Fjende skjult i haven: En mægtig engel, der også engang havde været herlig. Som anfører for Herrens hærskare havde han været uforligneligt skøn og mægtig. Men han gjorde oprør mod Skaberen og fik andre til at følge sig. l et stort slag mod Guds loyale tropper blev han og hans tilhængere besejret, og han blev forvist fra himlen, men ikke ødelagt. Nu ventede han på en lejlighed til at hævne sig. Den Almægtige kunne han ikke besejre, og derfor vendte han sit blik mod dem, der bærer Guds billede. Han lokkede os med en løgn om, hvor det sande liv var at finde, og vi troede ham. Vi faldt i synd, og "vores herlighed blegnede, blegnede så hurtigt, - som Milton siger.

Men Gud lod os ikke i stikken, langt fra. Bare en hurtig gennemlæsning af Gammel Testamente skulle være nok til at overbevise dig om, at krig er et centralt element i Guds planer og handlinger. Først er der udgangen fra Egypten, hvor Gud drager i krig for at befri sit folk fra slaveriet. Blod. Hagl. Græshopper. Mørke. Død. Plage efter plage regner ned over Egypten som slag fra boksehandsker eller hug med en vældig økse. Til sidst giver farao udmattet efter, men kun for et kort øjeblik. De flygtende slaver bliver indhentet og fanget med ryggen mod Det Røde Hav, og egypterne kaster sig frem imod dem i deres stridsvogne. Gud svarer igen ved at drukne hele faraos hær. Hebræerne står benovede og befriede tilbage på den modsatte bred og jubler: "Herren er kriger, Jahve er hans navn~ (2 Mos 15,3). Derefter følger kampen for at nå frem til Det Forjættede Land.

Moses og kompagni må forsvare sig mod amalekitterne. Igen hjælper Gud sit folk til sejr, og Moses råber: "Herren fører krig mod Amalek slægt efter slægt (2 Mos 17,16). Jahve vil føre krig. Også i den grad. Nu følger kampen for at komme ind i Det Forjættede Land - Joshua og Jeriko og alt det. Og da israelitterne får kæmpet sig ind i landet, følger kampen for at beholde det. Israel kommer i krig med kana'anæerne, filistrene, midianitterne, egypterne igen, babylonerne - det fortsætter i en uendelighed. Debora drager i krig, Gideon drager i krig, kong David drager i krig. Elias kæmper mod Ba'als profeter, Joshafat må kæmpe mod det ene folkeslag efter det andet. Der danner sig efterhånden et mønster, ikke?

Mange mennesker tror, at dette krigstema kun hører Gammel Testamente til. Det er helt forkert. Jesus siger selv: ,Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd" (Matt 10,34). Og ved Jesu fødsel blev der udkæmpet et stort slag i himlen:

Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder... Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter... Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen... Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds ord og Jesu vidnesbyrd. (Åb 12,1-5.7-8.17)

Kristi fødsel var en krigshandling, en invasion. Fjenden var forberedt på angrebet og forsøgte at slå Kristus ihjel, mens han endnu var spæd (Matt 2,13). Kristus var ingen blegnæbbet alterdreng. Hele hans liv her på jorden er kendetegnet ved kamp og konfrontation. Han kaster dæmonerne ud med skarpe kommandoer. Han truer af en feber, så den forlader Peters svigermor. Han truer af en storm, så den lægger sig død. Igen og igen sætter han sig op mod farisæerne for at gøre Guds børn fri af lovtrældom. Med magtfuld røst vækker han Lazarus af døden. Han stiger ned i Helvede, vrister Dødsrigets nøgler ud af hænderne på Satan og anfører en fangeflugt (Ef 4,8-9; Ab 1,18). Sidst, men ikke mindst skal vi huske, at når Jesus vender tilbage, bliver det på en krigshingst med kappen dyppet i blod og væbnet til tænderne (Ab 19,11-15).

Krig er ikke bare et af mange temaer i Bibelen. Det er selve grundtemaet for alt det andet, den store sammenhæng i hele historien. Gud er i krig. Han knuser vredens druer i sin store perse. Og hvad kæmper han for? Vores frihed, vores genoprettelse Guds herlighed er det fuldt levende menneske. I mellemtiden opfordrer Paulus os til at bevæbne os og begynde med at spænde sandhedens bælte om livet (Ef 6,10-18). Vi bevæbner os ved at få et godt, solidt greb om vores egen situation. Det kan vi kun få ved at danne os et klart billede af det slag, der raser om magten over vores liv. Guds plan er at give os liv. Denne plan modarbejdes aktivt af Fjenden. Den, der vil fred, skal ruste sig til krig, som ordsproget siger.

I Det er kristendom, i det kapitel, som han så passende kalder "Invasionen", prøver C. S. Lewis at forklare, hvordan landet ligger:

En af de ting, der overraskede mig, da jeg første gang læste Ny Testamente, var, at det talte så meget om en mørk magt i universet - en vældig ond ånd, der blev betragtet som magten bag død og sygdom og synd. Forskellen er, at kristendommen mener, at denne mørke magt blev skabt af Gud og var god, da den blev skabt, men kom ind på et sidespor. Kristendommen er enig... denne verden befinder sig i en krigssituation.

Uge 18

Kære allesammen.

I sidste uge skrev jeg lidt om vores nye "læsebog" Hjerte i livet af John Eldredge.

Han er en spændede fortæller og jeg har lyst til at bringe lidt fra et afsnit, hvor han fortæller om betydningen af eventyrerne og de "sandheder", de leveverer via denne genre.

Fra kapitel tre af HJERTE I LIVET

Frem for alt: Vogt dit hjerte, for derfra udgår livet.

KONG SALOMO (ORDSP 4,23)

Du kan aldrig være en stor mand, hvis du har mere hjerne end hjerte.

BEAUCHENE

På sin rejse gennem Oz - en rejse, der bliver mere og mere farefuld for hvert skridt - får Dorothy mange mærkelige ting at se. Hun bliver ven med Fugleskræmslet, og sammen møder de to en skovhugger lavet af blik, som står helt stille midt i skoven med sin økse hævet til slag. Først virker han lige så stum, som han er ubevægelig, men da de går nærmere, opdager de, at han alligevel prøver at sige noget.

Olie... kande. Efter nogle misforståelser sprøjter de noget olie fra en oliekande i hans mundvige og konstaterer, at han kan tale lige så godt som enhver anden; hans mund var bare rustet fast. Da først de får smurt og dermed befriet ham, fortæller han dem sin historie.

Her har man i filmen udeladt en afgørende pointe fra det oprindelige eventyr. Blikmanden var tidligere en rigtig mand, som var for, elsket i en smuk pige. Han drømte om at gifte sig med hende, når han en dag havde tjent penge nok til at bygge dem en lille hytte i skoven.

Den Onde Heks hadede hans kærlighed og lagde en forbandelse på manden, som gjorde, at hans lemmer et for et måtte udskiftes med kunstige lemmer af blik. I begyndelsen oplevede han det nærmest som en fordel, for med sine metallemmer kunne han arbejde næsten lige så effektivt som en maskine. Med et hjerte, der brændte af kærlighed, og arme, der aldrig blev trætte, så det ud, som om hans drøm skulle gå i opfyldelse.

”Nu troede jeg, at Den Onde Heks endelig var overvundet, og så arbejdede jeg hårdere end nogensinde, men dengang vidste jeg heller ikke, at min fjendes grusomhed var større, end jeg kunne forestille mig. Hun udtænkte en ny måde til at knuse min kærlighed til den smukke frøken og fik min økse til at gli> de igen, så den huggede direkte gennem min krop og kløvede mig i to. Endnu engang kom blikkenslageren til undsætning og lavede mig en krop af blik, hvorefter han brugte loddetin til at sætte mine blikarme og blikben fast med bøjelige led, så jeg kunne bevæge mig frit som før. Men, ak! Nu havde jeg mi> stet mit hjerte, så derfor kunne jeg ikke længere elske pigen og var slet ikke interesseret i at gifte mig med hende...

Min krop skinnede så klart i solen, at jeg blev meget stolt af den, og nu gjorde det ikke noget, hvis min økse smuttede, for den kunne ikke skade mig. Der var kun en fare, jeg måtte tage mig i agt for - mine led kunne ruste. Jeg fik derfor fat i en oliekande, som jeg opbevarede i min hytte, og jeg var me> get omhyggelig med at smøre mine led, når det var nødvendigt.

Men en dag glemte jeg det, og netop da brød et regnvejr løs over mig, så mine led rustede, før jeg vidste af det, og så måtte jeg stå, hvor jeg var i skoven, indtil I kom og hjalp mig.

Det var en frygtelig prøvelse, men i løbet af det år, hvor jeg stod der, fik jeg tid til at tænke over, at det største tab, jeg havde lidt, var tabet af mit hjerte. Dengang jeg var forelsket, var jeg den lykkeligste mand på jorden, men ingen kan elske uden et hjerte, og derfor har jeg besluttet at bede Oz om at give mig et. Hvis han gør det, vil jeg vende tilbage til pigen i gnallingernes land og gifte mig med hende." Både Dorothy og Fugleskræmslet havde lyttet til Blikmandens historie med stor medfølelse, og nu kunne de godt forstå, hvorfor han så gerne ville have et nyt hjerte. ~Men ikke desto mindre," sagde Fugleskræmslet, ~vil jeg bede om for> stand i stedet for et hjerte; et fjols ville alligevel ikke vide, hvad han skulle stille op med et hjerte, hvis han havde et." ~Jeg væl> ger et hjerte," svarede Blikmanden, Jor med forstanden alene finder man ikke lykken, og lykken er det bedste i verden."
(L. Frank Baum: Troldmanden fra Oz)

Her ser vi altså en mand, som engang var virkelig og levende og fuld af kærlighed. Efter en række angreb bliver hans menneskelighed imidlertid reduceret til effektivitet. Han bliver en form for maskine - et hult menneske. Først bemærker han det dårligt nok, for hans større hårdhed gør ham til en glimrende skovhugger, ligesom ethvert menneske kan blive lige så produktivt som en maskine ved at ignorere sit hjerte. Læg mærke til, at det er Den Onde Heks, der volder ham denne ulykke. Baums mytiske fortælling minder os om, at selv om vi glemmer det, så ved Fjenden, hvor livsvigtigt hjertet er, og derfor sætter han alt ind på at ødelægge det. Hvis han kan sætte vores hjerte ud af spillet, så kan han for alvor stikke en kæp i hjulet på Guds plan, som er at skabe en verden, hvor kærligheden hersker. Ved at sætte dit hjerte ud af spillet sætter Fjenden dig ud af spillet, og du har afgørende betydning for historien.

Vi må desværre konstatere, at Fjenden har haft stort held med denne fremgangsmåde.

Det er egentlig besynderligt, at det skal være nødvendigt at argumentere for, at hjertet må være... nå ja, en hjertesag. For livet. For hver enkelt af os. For Gud. Og for kristendommen. Men vores Fjende har snigløbet os, og nu lever vi alle mere eller mindre som Blikmanden.

Vi er også blevet ramt af det ene slag efter det andet. Vi har også slået os til tåls med at leve et effektivt, travlt og produktivt liv. Nu er vi fortabte. Sanseløse. Opmærksomme og orienterede gange nul. Vi går som søvngængere gennem livet. For at finde vej ud af denne store, mørke skov må vi have hjertet tilbage

Uge 24

På søndag, på min fødselsdag, hvor jeg bliver 65 og officielt folkepensionist, er prædiketeksten i de danske kirker lignelsen om de to fortabte sønner - for de er nemlig fortabte på hver deres måde, og denne lignelse er et fantastiske spejl at holde frem for sig selv.
Prøv blot at sætte disse to spejle op for dig selv

Men først hele den fantastiske lignelse:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide n. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Luk 15,11�32

Der er ingen, der som Jesus kan fortælle en så god historie, så man generation efter generation nikker genkendende til alle de små og store detaljer, som historien/lignelsen indeholder.

Det er måske fordi de altid tager sit udgangspunkt i menneskers daglige virkelighed på godt og ondt, og som man kan genkende, samtidig med at der fortælles noget mere og noget nødvendigt både om den menneskelige personlighed og, ikke mindst, om Gud og han måde at møde mennesker på, hans kærlighed, hans nåde, hans plan og hans vilje.

Det gælder i hvert fald lignelsen, vi lige har hørt om de to sønner og deres usædvanlige far.

Lignelsen sætter flere spejle op for os, som vi kan spejle os i, og på den måde få os til at finde os selv placeret, og, ikke mindst, hvordan vi forholder os til faderen, som på sin vis som Gud selv er hovedpersonen i denne lignelse.

1. spejl - den yngste søn.

Lillebror flytter hjemmefra og beder sin far om et arveforskud, så han kan etablere sig. Rimeligt al den stund, at sønnen ikke havde mange chancer derhjemme på den ejendom, som ifølge skikken, den ældste søn skulle overtage.

Faderen udbetaler, men lillebror fejrer sin nye start på livet med sprut, spil og damer i datidens Las Vegas, og pengene får de forkerte ben at gå på, og snart fallerer lillebror og rammer for alvor bunden og ender som svinerøgter, nogen af det ringeste ringe man kan opnå.

----

Er der noget i lillebror vi kan genkende? Ja da!

I dag kunne det vel være en dybt alkoholiseret person, hvis liv er blevet kastebold i en strøm af både destruktive kræfter udefra (dårlig opvækst, dårligt miljø og dårlige venner) og selvdestruktive kræfter indefra (lavt eller direkte dårligt selvbillede, en svag og slap karakter). Tilsammen kræfter han slet ikke kan styre.

Eller det kan være en nutidig historie om en ung mand, der lever helt uden bremse, som med alle sine drifter kaster sig ud i livet og bare må have alt det han sådan har lyst til lige umiddelbart. Alle behov og alle drifter � alt skal opfyldes lige her og nu. Det bliver hele hans livs indhold.

------

Har lillebrorens karakter, liv og livsførelse ikke en snert af adresse til os i dag?

Er det ikke en tendens i tiden, at det gælder om at få det hele med det samme. Vi har nærmest krav på det, siger stemmerne i tiden og inden i os. Krav på at få opfyldt alle vores materialistiske behov, krav om mere og mere.

Tænk et øjeblik på det udfordrende ord i lignelsen: Udsvævende - dette at svæve ansvarsløst styret af sine lyster og umiddelbare behov , og hvor fantasien tager os på tur ud i fremmede landes usunde “natteliv”, og hvor den indre “svinehund” vækkes til live. Lad mig nævne et par eksempler

En gennemsnitsdansker og også mange kirkelige folk, ser faktisk bunker af film og læser bloddryppende krimier om og med hævngeringe voldsmænd, voldtægtsforbrydere, knivstikkere, mennesker der drikker, ryger og horer, og hvad egnt er værre: Det taler til os det her. Vi har det i os. Det ligger lige under overfladen på os. Nogle er i rigtig god kontakt med det, og andre har så efterhånden indkapslet denne iboende lyst med tommetyk beton af god opdragelse og etiske værdier og grundige bibelstudier, så den sidste rest af urmennesket er kvalt, eller er han? Slumrer han ikke bare? Giv agt. Er han nu så fremmed for os denne yngste søn? og har vi ikke mange træk i os, der ligner hans træk? Jo vi har

2. spejl - den ældste søn

Billedet af den ældre broder giver indtryk af et ordnet, regelret liv � nærmest som de fleste af os lever det.

Han tager ansvar og var sikkert vellidt af sine tjenestefolk. Han var sikkert en reel, rar og omgængelig fyr og til at stole på. Uden hans indsats og hjælp var det slet ikke gået derhjemme.

Men giv agt. Han har også, trods sit pæne ydre, en indre “svinehund”, som ganske vist er er skruet anderledes sammen end “svinehunden” i lillebroren.

På trods af, at han sikkert tilsyneladende altid tænker retfærdigt, dømmer retfærdigt, så kan han ikke vise barmhjertighed og kærlighed til mennesker i nød, og hvad værre er - hans indre “svinehund” vækkes til live i mødet med lillebroderen, der kommer hjem og har brændt alt af, svælget i sin egen lyst, sprunget fra seng til seng og drukket og ødslet � købt tåbelige unødvendige ting.

Alt dette får broderen til at rase, og han viser sit sande indre med nag, indignation, forargelse, misundelse, smålighed, afgrænsning og snæverhed.

I mødet med en, der har brug for barmhjertighed vandrer hans selv ned af et godt liv trapper, og han ender som et udyr, der ikke kan vise tilgivelse og kærlighed.

Peter Haldorffs siger i sin bog: Der brænder en Ild i afsnittet om Nådens vægt side 264, at det modsatte af tilgivelse er foragt, og det må vi sige til fulde passer her på den ældste bror.)

I stedet for at tilgive sin bror foragter han ham, og opfører sig selvretfærdig, misundelig, smålig og fornærmet, som han lidt ynkelig står der udenfor og ikke vil med ind til festen for sin lillebror, og han mangle kærligheden i sin retfærdighedssans lige i det øjeblik, og det gør ham netop uretfærdig, selvretfærdig og hård.

Den ældste bror og hans type gør verden til et ubarmhjertigt sted og hvor frelse og nyt liv og en ny begyndelse ikke hilses velkommen og ikke kan accepteres fordi, “retfærdighed” og “lige for lige, når venskab skal holdes” holdningen dominerer i enhver situation .

Kan vi kende ham i os selv? Ja vi kan!

-----

Hvem er værst af de to sønner? Jeg ved det snart ikke. Der er ingen af dem, der er for spændende, så vi kan sikkert hurtigt blive enige om at lignelsen i virkeligheden indeholder to fortabte sønner, men begge typer rammer noget helt central i os og er med til at afsløre vort sande indre væsen, os der i bund og grund er en blanding af den ældste og yngste søn, i bund og grund er syndere, der har frelse behov, behov for at møde Gud.

3. spejl - faderen

En af mine kolleger sagde engang, at lignelsen burde hedde lignelsen om den barmhjertige far. Og med de briller på, skal vi forstå lignelsen om den barmhjertige far.

En far, der støtter sine sønner hele vejen igennem, selvom de begge opfører sig alt andet end fornuftigt og hjerteligt og ikke gør noget af det, der forventes af sønner.

Faderen udstråler stor kærlighed til begge sine sønner, og ikke en eneste gang møder vi hos ham bebrejdelse, kun glæde, taknemmelighed, åbne arme og tilgivelse.

Der findes desværre mange forældre i det jordiske for hvem denne adfærd skranter, men nu er faderen jo også fremstillet på denne rene og sublime måde, for at vi skal forstå, at Gud er en Far, der aldrig svigter. Én Far, der til fulde lever op til sin forpligtelse som en god far.

Vi skal til fulde forstå gennem af lignelsen, at Gud, som er far til hvert et væsen på jorden, elsker os ubetinget, drager kærlig omsorg for os, følger os på livets vej, uanset hvordan den vej ser ud, også selv om den er lidt bulet og tager nogle mærkelige sving en gang imellem.

Guds ønske om at møde sine skabninger med tilgivelse og accept af os, som vi er, er netop et af de helt vigtige karaktertræk hos Gud, og den Gud længes efter alle sønner og døtre, uanset, hvordan deres liv nu en gang er.

Slutpointe

Begge sønner kender sikkert rigtig godt faderens kærlighed og omsorg, og ved at hans omsorg, interesse og medleven i deres liv er ægte og stålsat, og så er der alligevel det meget mærkelige, at de tos viljer er noget forskellig.

Den ene komme ind til festen og nyder den fest, som faderen har sat i værk.

Det gør den anden ikke. Han går ikke ind, for han vil ikke være sammen med “denne din søn” og på den måde udelukker han sig fra festen og fællesskabet med faderen og lillebroren.

Det hører med til et uløseligt mysterium, at der er de to måder man kan reagere på i mødet med Gud - at nogen kaster sig i Faderens favn, mens andre vil stå udenfor.

Det hører også til et uløseligt mysterium, at nogle ønsker fællesskab med faderen i en menighedssammenhæng, og kaster sig ind i fællesskabet, samtidig med at der findes nogle, som står udenfor og foragter det der foregår.

Det eneste vi sådan set kan gøre, er at lade Guds sindelag og kærlighed fylde os, så vi får lov til at være en del af festen.

i livet.

Uge 25

Vi læser stadig John Eldridges bog Hjerte i livet, og i denne uge skal I lige have en medsmag på det, som Gud kan gøre ved vores hjerte, når vi vender os til ham - også med vores smerte og det, der gør ondt.

DEN HERLIGE RÅDGIVER

Det er ikke din fejl, noget af det.

Forrige sommer var jeg på besøg hos mine forældre, og som du sikkert ved, kan et sådant besøg rode op i gamle sager, så alt muligt kommer op til overfladen. For mange mennesker er familien den rene kryptonit - du ved, det stof, der tapper Superman for hans superkræfter. Det er som om, at uanset hvor gamle vi bliver, og hvor længe vi har været væk, og hvor langt vi har rejst i mellemtiden, så bliver vi pludselig som børn igen, når vi kommer hjem til familien. Hele den gamle dynamik, de gamle mønstre, alt det usagte - det vender tilbage og prøver at trække os ned. Derfor kan du sikkert forstå, at jeg på et tidspunkt undskyldte mig med, at jeg lige skulle ned i supermarkedet og købe et par ting. Jeg måtte bare ud af huset og have lidt luft.

Jeg kørte til en bydel, hvor min første kæreste havde boet, dengang hun for mange år siden knuste mit hjerte. Det første sår er som regel det dybeste, siger man jo. Det var ikke bare det, der var sket mellem hende og mig, jeg kom for at mindes. Da hun fyrede mig, var hele mit liv ved at falde sammen om ørerne på mig. Min far begyndte at drikke. Min familie gik i opløsning. En ulykke kommer sjældent alene.

Jeg troede, min første kærlighed skulle være min trøst i alt det. Det var hun også for en tid. Så gav hun mig pludselig løbepas, uden begrundelse og uden at jeg kunne se nogen grund. Alle pilene landede det samme sted i mit hjerte: Du betyder ikke noget; du er ikke værd at kæmpe for; der er noget helt galt med dig.

I mange år har jeg måttet leve med den frygt, at på et eller andet tidspunkt vil alle pludselig forlade mig, så jeg bliver helt alene. Jeg kan ikke forhindre det, og jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor det sker, men jeg ved, at det vil være min egen skyld. Denne frygt for at blive forladt ligger hele tiden lige under overfladen som en kronisk rygsmerte eller en lurende feber. Alt, hvad jeg siger og gør, tager farve af den frygt. Den er med til at forme alle mine forhold. Jeg føler hele tiden, at jeg burde gøre mere, være mere. På den måde bliver det en selvopfyldende profeti, og jeg hader det.

Jeg holdt ind til siden og lod tårerne komme, lod minderne føre mig til det sted i mit hjerte, som var blevet gennemboret af tabet af dem, jeg "elskede men ikke forstod i min ungdom," som Norman Mac Lean sagde. Det at komme tilbage til det gamle nabolag, lugte alle de velkendte lugte og høre fortidens stemmer, åbnede dette gamle sår i mit hjerte. Jesus gik tyst op på siden af mig.

Det var ikke din fejl, noget af det.


Du må forstå, at gennem alle disse år havde jeg ikke vidst, at jeg troede, at det var min fejl. Jeg havde egentlig slet ikke gjort mig bevidst, hvad såret skyldtes, men dybt i min underbevidsthed, i sjælen, havde den overbevisning alligevel fæstnet sig og var vokset som svamp i træ, værk, at alt det her skete, fordi mit hjerte er ondt. Det var min skyld. Nu ba, nede Anden sig vej til det betændte sted for at drive disse løgne ud af mit hjerte. Det var ikke din fejl, noget af det. Den aften blev en del af mit hjerte sat fri.

Jeg står foran min gamle skole.

Det er ti år siden, jeg sidst rørte døren.

Men for at helbrede den gamle smerte, må vi opleve den igen så nu vil jeg endnu en gang gå ind i den bygning.

Jeg er kommet til dette ti års jubilæum fordi mit hjerte stadig er en krigsfange.

Det er derfor, jeg er kommet tilbage.

(David wilcox: "Last Chance Waltz”)

SPØRG GUD

Peter var en af Jesu nærmeste venner, en af de tre udvalgte i inder, cirklen. Kristus førte ham op på Forklarelsens Bjerg, for at han skulle se hans herlighed åbenbaret. Kun to andre fik lov at se det (Jakob og Johannes), resten af vennerne måtte vente ved bjergets fod. De måtte også vente uden for døren, da Kristus gik ind og oprejste Jairus' dat, ter fra de døde. Men Peter fik lov at være med. I Getsemane, i et af sit livs sværeste øjeblikke, togJesus igen Peter med sig. Han udøste sit hjerte for disciplen og søgte styrke hos ham. I tre år viste Jesus på disse og mange andre måder Peter en særlig tillid. Peter må i sit hjerte have vidst: Jeg har en særlig plads i Jesu hjerte. Hvordan tror du så, Peter har haft det, lige efter han fornægtede Kristus - ikke bare en gang, men tre gange? Han må have været sønderknust.

Efter opstandelsen møder Jesus Peter og de andre på stranden. Det bliver et følelsesladet gensyn. Efter et mislykket nattefiskeri råber Je, sus ud til vennerne, at de skal kaste nettet ud til fangst -ligesom han gjorde det den morgen, da han kaldte dem til at være sine disciple.

Endnu en gang fyldes deres net til bristepunktet. Ligesom i de gode, gamle dage. Peter springer over bord og svømmer ind til Kristus. De spiser morgenmad sammen. Der sidder de så, genforenede, glade over fangsten, afslappede, varme ved ilden og med fulde maver. Pludselig vender Jesus sig mod Peter.

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre? Han svarede: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.” Jesus sagde til ham: "Vogt mine lam! Igen, for anden gang, sagde han til ham: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig?" Han svarede: ,Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.~ Jesus sagde til ham: "Vær hyrde for mine får!~Jesus sagde til ham for tredje gang: "Simon, Johannes' søn, har du mig kært Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: "Har du mig kær?" og han svarede ham: "Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær. Jesus sagde til ham: "Vogt mine får!" (Joh 21,15-17)

Det er en smuk historie. Det første, vi skal bemærke, er, at Kristus ikke lader Peter feje sin fornægtelse ind under gulvtæppet. Hvis den sag ikke bliver taget under behandling, vil den hjemsøge den gamle fisker resten af hans liv. En nagende skyldfølelse vil gøre det svært for ham at bede frit. Hver gang han prøver at fortælle andre om Jesus, vil han mindes sit forræderi og få en dårlig smag i munden. Nej, det her må der tages fat i. De fleste af os prøver bare at lægge tingene bag os, glemme det ubehagelige og smertelige og håbe, at der gror mos på det. Fortrængning er faktisk mange kristnes foretrukne metode til problemløsning. Men det er ikke Jesu metode. Han vil have sandheden ind i hjertet, og hvis det skal lykkes, må han simpelthen føre os ind i vores hjerte. En måde han kan gøre det på er at vække et gammelt minde. En dag du ligger og kører ud ad vejen, vil et minde fra barndommen måske pludselig dukke op. Eller måske drømmer du en nat om en person, en begivenhed eller et sted, som du ikke har tænkt på i årevis. Uanset hvordan han bringer noget fra fortiden på bane, så skal du følge ham ind i det. Han vil sige dig noget med det minde.

Bemærk, at Jesus stiller Peter det ubehagelige spørgsmål tre gange - en for hver gang, Peter har fornægtet ham. Det sårer Peter, men det kan ikke være anderledes. Det, der er lagret i smerte, kan kun tages frem igen med smerte. KristUs må åbne såret og ikke bare plastre det til. Nogle gange fører han os tilbage til det, der gjorde ondt, ved at lade en begivenhed gentage sig mange år senere bare med nye personer i en aktuel situation. Måske bliver vi overset i forbindelse med en forfremmelse, ligesom vi blev overset af vores forældre. Måske oplever vi noget, der gør os bange, ligesom dengang vi lå alene på vores værelse om natten og ikke turde lukke øjnene og sove. Den slags oplevelser kan være Jesu indbydelse til at følge med ham dybt ind i vores eget hjerte for at grave de gamle løgne og fobier frem og erstatte dem med sandhed og tryghed. Lad være med bare at prøve at glemme det så hurtigt som muligt. Spørg hellere Gud, hvad det er, han vil tage frem og helbrede.

To ting skal vi frem for alt vide og stole på: Vores hjerte er godt, og Gud har omsorg for vores hjerte. Min erfaring er, at det næsten altid er på de to punkter, vi er blevet angrebet og er kommet mest i tvivl. Og det er ikke noget, vi bare kan tænke eller snakke os frem til; det er noget, Jesus må vise os. Han må føre os ind i det, ligesom han gjorde det med Peter. Derfor skal du bede Gud om at vise dig, at dit hjerte er godt, og at han har omsorg for dig. Jeg fik for nylig denne e-mail fra en ung kvinde, som havde fulgt dette råd:

Mandag gik jeg over i parken bare for at tilbringe noget tid i skønhed. Solen sank langsomt på himlen, og mens jeg sad og betragtede den, længtes mit hjerte inderligt efter at tage imod det, Gud hviskede til mig: ~Det er sandt, Karen, dit hjerte har været godt, siden du lod mig tage bolig i det... men." Der standsede jeg. Det var ved at blive mørkt, og jeg havde ting at se til.

Jeg begyndte at gå tilbage mod bilen... langsomt. Jeg havde kun gået få skridt, da jeg hørte Gud sige, at han ikke ville lade mig gå, før jeg havde hørt resten. Jeg prøvede at gå videre, men til sidst kunne jeg ikke længere flytte fødderne - øv. Jeg vidste, at han ville være sammen med mig på et sted, hvor der ikke var for behageligt, hvor der ikke var ,sikkert', og ikke i min bil, hvor ingen kunne se mig. Næ nej... det skulle absolut være her i fuld offentlighed. Det var nemlig den frihed, mit hjerte havde brug for - frihed fra altid at prøve at redde ansigt og frihed fra at være så optaget af, hvad andre mennesker mener om mig (de løgne, der havde dræbt mit hjerte som leder i kirken).

Sorgens tårer begyndte at strømme frit fra mine øjne. Gud begyndte at vise mig det hele, og jeg lod ham gøre det. Jeg blev mindet om de gentagne angreb, og for hver pil talte han til mig og gav mig sit skjold: ~Kan du se den løgn, Karen? Det var det angreb, der skulle holde dig ude. Og den løgn? Det var den, der skulle gøre dig frygtsom og ængstelig. Den spidse pil? Den skulle forhindre dig i at herliggøre mig. Ak ja.. men alle de steder, hvor de løgne ramte, Karen... der var dit hjerte godt. Det er godt." Gud talte, og jeg græd. Jeg har haft så hårdt brug for at sørge de steder, hvor jeg havde mistet mit hjerte. Jeg har haft behov for at finde det igen! Jeg blev så vred over alle de løgne og tricks, Satan havde brugt mod mig. Wauv. Jeg havde aldrig tænkt, at en stor del af den frihed, Gud har længtes efter, at jeg skulle opleve, ville komme af at bede vores Abba om at ”vise mig, at mit hjerte er godt".

Jeg har en række tilsvarende historier at fortælle, og de er vidunderlige og dyrebare for mig. Det er noget af det sværeste og mest berigende, man kan gøre. Bed Gud om at åbenbare for dig, at den nye pagt er sand. Dit hjerte er godt. Dit hjerte har betydning for Gud. Stor betydning.

 

 

Uge 24

På søndag, på min fødselsdag, hvor jeg bliver 65 og officielt folkepensionist, er prædiketeksten i de danske kirker lignelsen om de to fortabte sønner - for de er nemlig fortabte på hver deres måde, og denne lignelse er et fantastiske spejl at holde frem for sig selv.
Prøv blot at sætte disse to spejle op for dig selv

Men først hele den fantastiske lignelse:

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus sagde også: »En mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv; og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide n. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere.

Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne, og kom med fedekalven, slagt den, og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste.

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger – da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«

Luk 15,11�32

Der er ingen, der som Jesus kan fortælle en så god historie, så man generation efter generation nikker genkendende til alle de små og store detaljer, som historien/lignelsen indeholder.

Det er måske fordi de altid tager sit udgangspunkt i menneskers daglige virkelighed på godt og ondt, og som man kan genkende, samtidig med at der fortælles noget mere og noget nødvendigt både om den menneskelige personlighed og, ikke mindst, om Gud og han måde at møde mennesker på, hans kærlighed, hans nåde, hans plan og hans vilje.

Det gælder i hvert fald lignelsen, vi lige har hørt om de to sønner og deres usædvanlige far.

Lignelsen sætter flere spejle op for os, som vi kan spejle os i, og på den måde få os til at finde os selv placeret, og, ikke mindst, hvordan vi forholder os til faderen, som på sin vis som Gud selv er hovedpersonen i denne lignelse.

1. spejl - den yngste søn.

Lillebror flytter hjemmefra og beder sin far om et arveforskud, så han kan etablere sig. Rimeligt al den stund, at sønnen ikke havde mange chancer derhjemme på den ejendom, som ifølge skikken, den ældste søn skulle overtage.

Faderen udbetaler, men lillebror fejrer sin nye start på livet med sprut, spil og damer i datidens Las Vegas, og pengene får de forkerte ben at gå på, og snart fallerer lillebror og rammer for alvor bunden og ender som svinerøgter, nogen af det ringeste ringe man kan opnå.

----

Er der noget i lillebror vi kan genkende? Ja da!

I dag kunne det vel være en dybt alkoholiseret person, hvis liv er blevet kastebold i en strøm af både destruktive kræfter udefra (dårlig opvækst, dårligt miljø og dårlige venner) og selvdestruktive kræfter indefra (lavt eller direkte dårligt selvbillede, en svag og slap karakter). Tilsammen kræfter han slet ikke kan styre.

Eller det kan være en nutidig historie om en ung mand, der lever helt uden bremse, som med alle sine drifter kaster sig ud i livet og bare må have alt det han sådan har lyst til lige umiddelbart. Alle behov og alle drifter � alt skal opfyldes lige her og nu. Det bliver hele hans livs indhold.

------

Har lillebrorens karakter, liv og livsførelse ikke en snert af adresse til os i dag?

Er det ikke en tendens i tiden, at det gælder om at få det hele med det samme. Vi har nærmest krav på det, siger stemmerne i tiden og inden i os. Krav på at få opfyldt alle vores materialistiske behov, krav om mere og mere.

Tænk et øjeblik på det udfordrende ord i lignelsen: Udsvævende - dette at svæve ansvarsløst styret af sine lyster og umiddelbare behov , og hvor fantasien tager os på tur ud i fremmede landes usunde “natteliv”, og hvor den indre “svinehund” vækkes til live. Lad mig nævne et par eksempler

En gennemsnitsdansker og også mange kirkelige folk, ser faktisk bunker af film og læser bloddryppende krimier om og med hævngeringe voldsmænd, voldtægtsforbrydere, knivstikkere, mennesker der drikker, ryger og horer, og hvad egnt er værre: Det taler til os det her. Vi har det i os. Det ligger lige under overfladen på os. Nogle er i rigtig god kontakt med det, og andre har så efterhånden indkapslet denne iboende lyst med tommetyk beton af god opdragelse og etiske værdier og grundige bibelstudier, så den sidste rest af urmennesket er kvalt, eller er han? Slumrer han ikke bare? Giv agt. Er han nu så fremmed for os denne yngste søn? og har vi ikke mange træk i os, der ligner hans træk? Jo vi har

2. spejl - den ældste søn

Billedet af den ældre broder giver indtryk af et ordnet, regelret liv � nærmest som de fleste af os lever det.

Han tager ansvar og var sikkert vellidt af sine tjenestefolk. Han var sikkert en reel, rar og omgængelig fyr og til at stole på. Uden hans indsats og hjælp var det slet ikke gået derhjemme.

Men giv agt. Han har også, trods sit pæne ydre, en indre “svinehund”, som ganske vist er er skruet anderledes sammen end “svinehunden” i lillebroren.

På trods af, at han sikkert tilsyneladende altid tænker retfærdigt, dømmer retfærdigt, så kan han ikke vise barmhjertighed og kærlighed til mennesker i nød, og hvad værre er - hans indre “svinehund” vækkes til live i mødet med lillebroderen, der kommer hjem og har brændt alt af, svælget i sin egen lyst, sprunget fra seng til seng og drukket og ødslet � købt tåbelige unødvendige ting.

Alt dette får broderen til at rase, og han viser sit sande indre med nag, indignation, forargelse, misundelse, smålighed, afgrænsning og snæverhed.

I mødet med en, der har brug for barmhjertighed vandrer hans selv ned af et godt liv trapper, og han ender som et udyr, der ikke kan vise tilgivelse og kærlighed.

Peter Haldorffs siger i sin bog: Der brænder en Ild i afsnittet om Nådens vægt side 264, at det modsatte af tilgivelse er foragt, og det må vi sige til fulde passer her på den ældste bror.)

I stedet for at tilgive sin bror foragter han ham, og opfører sig selvretfærdig, misundelig, smålig og fornærmet, som han lidt ynkelig står der udenfor og ikke vil med ind til festen for sin lillebror, og han mangle kærligheden i sin retfærdighedssans lige i det øjeblik, og det gør ham netop uretfærdig, selvretfærdig og hård.

Den ældste bror og hans type gør verden til et ubarmhjertigt sted og hvor frelse og nyt liv og en ny begyndelse ikke hilses velkommen og ikke kan accepteres fordi, “retfærdighed” og “lige for lige, når venskab skal holdes” holdningen dominerer i enhver situation .

Kan vi kende ham i os selv? Ja vi kan!

-----

Hvem er værst af de to sønner? Jeg ved det snart ikke. Der er ingen af dem, der er for spændende, så vi kan sikkert hurtigt blive enige om at lignelsen i virkeligheden indeholder to fortabte sønner, men begge typer rammer noget helt central i os og er med til at afsløre vort sande indre væsen, os der i bund og grund er en blanding af den ældste og yngste søn, i bund og grund er syndere, der har frelse behov, behov for at møde Gud.

3. spejl - faderen

En af mine kolleger sagde engang, at lignelsen burde hedde lignelsen om den barmhjertige far. Og med de briller på, skal vi forstå lignelsen om den barmhjertige far.

En far, der støtter sine sønner hele vejen igennem, selvom de begge opfører sig alt andet end fornuftigt og hjerteligt og ikke gør noget af det, der forventes af sønner.

Faderen udstråler stor kærlighed til begge sine sønner, og ikke en eneste gang møder vi hos ham bebrejdelse, kun glæde, taknemmelighed, åbne arme og tilgivelse.

Der findes desværre mange forældre i det jordiske for hvem denne adfærd skranter, men nu er faderen jo også fremstillet på denne rene og sublime måde, for at vi skal forstå, at Gud er en Far, der aldrig svigter. Én Far, der til fulde lever op til sin forpligtelse som en god far.

Vi skal til fulde forstå gennem af lignelsen, at Gud, som er far til hvert et væsen på jorden, elsker os ubetinget, drager kærlig omsorg for os, følger os på livets vej, uanset hvordan den vej ser ud, også selv om den er lidt bulet og tager nogle mærkelige sving en gang imellem.

Guds ønske om at møde sine skabninger med tilgivelse og accept af os, som vi er, er netop et af de helt vigtige karaktertræk hos Gud, og den Gud længes efter alle sønner og døtre, uanset, hvordan deres liv nu en gang er.

Slutpointe

Begge sønner kender sikkert rigtig godt faderens kærlighed og omsorg, og ved at hans omsorg, interesse og medleven i deres liv er ægte og stålsat, og så er der alligevel det meget mærkelige, at de tos viljer er noget forskellig.

Den ene komme ind til festen og nyder den fest, som faderen har sat i værk.

Det gør den anden ikke. Han går ikke ind, for han vil ikke være sammen med “denne din søn” og på den måde udelukker han sig fra festen og fællesskabet med faderen og lillebroren.

Det hører med til et uløseligt mysterium, at der er de to måder man kan reagere på i mødet med Gud - at nogen kaster sig i Faderens favn, mens andre vil stå udenfor.

Det hører også til et uløseligt mysterium, at nogle ønsker fællesskab med faderen i en menighedssammenhæng, og kaster sig ind i fællesskabet, samtidig med at der findes nogle, som står udenfor og foragter det der foregår.

Det eneste vi sådan set kan gøre, er at lade Guds sindelag og kærlighed fylde os, så vi får lov til at være en del af festen.

i livet.

Uge 28

Jeg vil gerne dele med jer i denne uge nogle gode tanker om bøn, som vi har læst i John Eldridges bog: Hjerte i livet. Det er en anvisning i et kvartes bøn hver dag.

FEMTEN MINUTTER TIL FRIHED

Hver morgen må mit liv starte på en frisk skorpen af mit jeg må jeg samle om mig på ny, så din vind-ånd kan suse ind og ryste mørket ud af mig og vikle det net ud, som edderkoppe-djævle spinder af mit kød, ivrige efter at snøre sjælen ind, før den vågner, så den bliver liggende i sin slummer og lytter til slangen.

(George MacDonald)

For nogle år siden, da Stasi og jeg for alvor fik øjnene op for det åndelige slag, der raser rundt om os og dem, vi elsker, sagde hun: "Hurtige små bønner er ikke længere nok.~ Jeg sidder her og smiler og ryster let på hovedet ved tanken om de ord. Hvor var det dog sandt, og hvor er det dog blevet sandt. Hvis vi vil gøre det, som Jesus gjorde befri og helbrede alle dem, der lider under Djævelens undertrykkelse - og hvis vi gerne vil finde det liv, han tilbyder os, så må vi kæmpe for det. Kæmpe lidenskabeligt. Det er der, vi står nu i Guds store historie.

Al åndelig krigsførelse følger det enkle mønster, vi finder beskrevet i Jak 4,7: underordnelse og modstand. Vi begynder altid med at underordne os Kristus, og derefter modstår vi det, der har rejst sig mod os eller mod dem, vi elsker. Min erfaring er, at det er bedst at gøre dette dagligt. Vores vandring med Kristus er en daglig vandring, også hvad disse ting angår. Derfor vil jeg nu gennemgå den bøn, som Stasi og jeg og vores arbejdshold beder hver dag. Jeg vil prøve ligesom at ,pakke den ud', så du forstår, hvorfor vi beder på denne måde. Det er ikke tænkt som en formel, men som en model, et eksempel. Den virker nok noget mere krævende end den bøn, de fleste af os fyrer af til Gud på vej ud ad døren om morgenen, men jeg lover, at de femten minutter, bønnen måske tager, er frigørende. Hurtige små bønner er ikke længere nok.

Først må vi vælge at blive i Kristus. Det er ikke noget, der sker automatisk. Vi kan miste forbindelsen til vores hoved (Kai 2,19). Frelsen mister vi selvfølgelig ikke, men vi kan miste den tætte forbindelse til den livets Kilde, som hele tiden holder os fuldt levende. Derfor lægger vi hver morgen vores liv ind under KristUs og hans herredømme.

Det er vigtigt, at vi vier hele vores væsen til Kristus - legeme (Rom 12,1), sjæl (Luk 10,27) og ånd (l Kor 6,17).

Kære Herre Jesus, nu kommer jeg til dig for at blive genindviet til dig - for at forny min plads hos dig, mit troskabsforhold til dig og for fra dig at modtage den nåde og velsignelse, jeg så desperat har brug for i dag. Jeg ærer dig som min enevældige Herre, og jeg overgiver aUe aspekter af mit liv til dig, fuldstændig og uden undtagelse. Jeg giver dig mit legeme som et levende offer; jeg giver dig mit hjerte, min sjæl og mit sind, og jeg lægger min ånd i dine hænder.

Godt. Efter vi har viet os selv til Kristus, renser vi vores liv med hans blod ~ et mægtigt våben i den krig, der raser. Blodet renser os for vores egne synder og for de synder, andre har begået imod os (l Joh 1,9).

På den måde afvæbner vi Satan (Åb 12,11). I den åndelige sfære spiller autoritet en afgørende rolle. Når vi stiller os under Kristi ledelse, udstrækker vi vores egen autoritet, så den dækker dem, vi selv har ansvar for at lede. Måske husker du, hvordan en romersk centUrion forbløffede Jesus med sin tro? ”Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel” (Matt 8,10). Hvad var det, denne officer forstod? Autoritet.

Jesus, jeg dækker mig selv med dit blod - min ånd, min sjæl og min krop. Jeg beder din Helligånd om at genoprette mit tilhørsforhold til dig, knytte mig fast til dig og vejlede mig i denne bedestund. I alt det, jeg nu vil bede om, indbefatter jeg (min kone og/eller mine børn ved navns nævnelse). Som deres hoved underlægger jeg dem min autoritet og beskyttelse og stiller mig selv under din autoritet og beskyttelse. Hellige And, lad dem nyde godt af alt det, jeg nu beder om på deres vegne.

Når vi giver Fjenden fodfæste i vores liv, sker det primært gennem synder og gennem overenskomster. De fleste af vores synder falder ind under kategorien hovmod (uafhængighed af Gud, selvtilstrækkelighed) og afgudsdyrkelse (at give vores tilbedelse eller frygt eller nogen anden del af vores hjerte til noget andet end Gud). I den næste del af bønnen ydmyge r vi os selv og tildeler Gud den plads i vores liv, som tilkommer ham. Vi beder ham om at ransage vores hjerter og få os til at bekende enhver synd eller enhver overenskomst, som vi uafvidende har indgået med vores Fjende.

Kære Gud, hellige og sejrrige Treenighed, du alene er værdig til al min tilbedelse, mit hjertes troskab, al min lovsang, al min tillid og hele mit livs herlighed. Jeg tilbeder dig, ophøjer dig og overgiver mig selv til dig i mit hjertes søgen efter liv. Jeg forsager alle andre guder og afguder og giver dig den plads i mit hjerte og i mit liv, som du i sandhed fortjener. Jeg bekender her og nu, at det hele drejer sig om dig, Gud, og ikke om mig. Du er helten i denne historie, og jeg tilhører dig. Tilgiv mig, Gud, hver en synd jeg har gjort mig skyldig i. Ransag mig og kend mig og vis mig ethvert aspekt af mit liv, som ikke er dig til behag. Afslør enhver overenskomst jeg måtte have indgået med Fjenden, og giv mig nåde til af hele hjertet at angre og omvende mig.

Gud er en Treenighed, og vi må lære at forholde os til ham som en Treenighed Vi begynder med Faderen, som har gjort så uendeligt meget for os gennem Jesus Kristus. Når de hellige i Abenbaringen 12,11 overvinder den Onde, sker det blandt andet gennem "deres vidnesbyrds ord". Der er så stor magt i igen og igen at bekende, hvad der er sandt, hvad Gud betyder for os, og hvad han har gjort for os. (Der er så mange bibelord i denne bøn, at jeg har forsynet den med noter, som du finder i slutningen af kapitlet. Det skal ikke distrahere dig under selve bønnen, men du vil nok finde det umagen værd på et tidspunkt at gennemgå disse noter.)

Tak, himmelske Far, fordi du har elsket mig og udvalgt mig, før du skabte verden. 1 Du er min sande Far - min skaber, min Forløser, min Opretholder og det sande formål med alle ting, inklusive mit liv.

Jeg elsker dig, jeg stoler på dig, jeg tilbeder dig. Tak, fordi du beviste din kærlighed til mig ved at sende din eneste Søn, Jesus, som min repræsentant og stedfortræder2 Jeg tager imod ham og hele hans liv og hele hans gerning, som du forordnede den for mig. Tak, fordi du tager imod mig i Kristus,3 tilgiver mig mine synder,4 giver mig del i hans retfærdighed,5 og fuldstændiggør mig i ham.6 Tak, fordi du levendegør mig i Kristus,7 oprejser mig med ham,8 giver mig plads med ham ved din højre hånd,9 giver mig del i hans autoritet 10 og salver mig med din Hellige And.1l Jeg tager imod det hele med taksigelse og giver det fuldstændig råderet i mit liv.

Nu vender vi os til Sønnen og til hans tre store gerninger for os. Først korset. Korset har udrettet så uendeligt meget mere for os end at vinde os tilgivelse, men Fjenden bombarderer os konstant med sine løgne og slider os ned, så vi glemmer sandheden. Ved dagligt at stille os ind under Kristi gerning tilegner vi os på ny alt det, han allerede har gjort for os. KristUs har også selv befalet os dagligt at tage vores kors op, så vi "dræber legemets gerninger" (luk 9,23; Rom 8,13).

Tak, kære Jesus, fordi du steg ned til mig og løskøbte mig med dit eget liv. 12 Jeg ærer dig som min Herre; jeg elsker dig, tilbeder dig og stoler på dig. Af hele mit hjerte tager jeg imod din frelse og al din gerning og sejr på korset, som renser mig for al synd ved det blod, du udgød, 13 fjerner min gamle natur,14 omskærer mit hjerte til Gud15 og ugyldiggør ethvert krav på mig, som Fjenden kunne gøre gældende. 16 Jeg bekender mig til dit kors og din død og regner mig sammen med dig for død fra synden og mit kødelige jeg, 17 fra verden18 og fra den Onde.19 Jeg er korsfæstet med Kristus, og jeg har korsfæstet mit kød med al dets lidenskab og begær. 20 Jeg tager mit kors op og korsfæster mit kød med alt dets hovmod, vantro og afgudsdyrkelse. Jeg aflægger det gamle menneske21 Jeg holder nu Kristi kors op mellem mig selv og alle mennesker, alle ånder, alle ting. Hellige And, lad fuldt ud Jesu Kristi gerning på korset komme mig (min kone og/eller børn) til gode. Jeg modtager den med tak og giver den ubegrænset råderet i mit liv.

Når vi har afført os det gamle menneske, skal vi iføre os et nyt (Ef 4, 24). Opstandelsen var i kirkens første århundreder en kilde til forbløffelse og jubel. Den stod helt centralt i kirkens og den enkelte kristnes liv. Det er liv, Jesus lover os, og det er liv, vi har brug for.

Opstandelsen giver os det liv. Hvor fantastisk føles det ikke, når det går op for os, at gennem kraften i Kristi liv i os bliver vi frelst ved hans liv (Rom 5,10). Vi får i sandhed herredømme og liv gennem ham (Rom 5,l7).

Jesus, jeg tager også af hele mit hjerte imod dig som mit nye liv, min helliggørelse og min hellighed, og jeg modtager din gerning og sejr i opstandelsen, hvorved jeg sammen med dig er opstået til et nyt liv,22 til at vandre i en ny virkelighed, død for synden, men levende for Gud.n Jeg er korsfæstet med Kristus, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig24 Jeg bekender mig nu til din opstandelse, som har levendegjort mig med dig,25 og regerer i livet ved dig26 Jeg ifører mig det nye menneske i al helIighed og ydmyghed, i al retfærdighed og renhed og sandhed. Kristus er nu mit liV,27 og han er den, som styrker mig28 HelIige And, lad fuldt ud Jesu Kristi gerning i opstandelsen komme mig (min kone og/elIer mine børn) til gode. Jeg modtager den med tak og giver den ubegrænset råderet i mit liv.

Endelig vender vi os til Kristi himmelfart, hvor han blev givet al magt og autoritet i himlen og på jorden. Ved Guds nåde får vi med Jesus del i denne autoritet. Adam satte den over styr, og Kristus vandt den tilbage. Satan og hans håndlangere baserer en meget stor del af de, res virke på det faktum, at mange kristne ikke kender den magt og autoritet, de ejer i Kristus. Når vi erkender vores herskermagt og læ, rer at udøve den lidenskabeligt, begynder alt at ændre sig.

Jesus, jeg tager også af hele mit hjerte imod dig som min autoritet og herskermagt, min evige sejr over Satan og hans rige, og jeg tager imod hele din gerning og sejr i din himmelfart, hvor Satan blev dømt og nedstyrtet,29 hans magter og myndigheder afvæbnet,3O og hvor al autoritet i himlen og på jorden blev givet til dig, Jesus,31 så jeg kunne modtage fylden i dig, alIe tings hoved 32 Jeg tilegner mig nu din himmelfart, hvor jeg sammen med dig er blevet ophøjet til Faderens højre hånd og har fået del i din fuldstændige autoritet33 Jeg underlægger nu mit liv, min familie, min husholdning og hele mit virkefelt din autoritet og kongemagt.

Nu holder jeg så fylden i hele din gerning - dit kors, din opstandelse og din himmelfart - op mod Satan, mod hans rige og mod alIe hans håndlangere og deres krigshandlinger mod mig, mit hjerte og mit liv. Han, som er i mig, er større end han, som er i verden34 Kristus har givet mig autoritet til at overvinde den Ondes magt, og jeg påberåber mig nu den autoritet over og imod enhver fjende, og jeg bortviser i Jesu Kristi navn alIe fjender. 35 HelIige And, lad fuldt ud Jesu Kristi gerning i himmelfarten komme mig (min kone og/eller mine børn) til gode Jeg modtager den med tak og giver den ubegrænset råderet i mit liv.

Nu vender vi os så til den tredje person i Treenigheden, Helligånden, for som Bibelen siger: mHerren' er Anden, og hvor Herrens ånd er, der er der frihed" (2 Kor 3,17). Vi ønsker fuld del i den frihed, som Guds And giver os, og vi ønsker Anden virksom i vores liv på alle måder.

Derfor ærer vi ham som Herre og søger altid at vandre i trit med ham.

Du behøver ikke komme i pinsekirken for at sætte pris på alt det, Anden ønsker at give os og betyde for os. Personligt regner jeg ikke mig selv for karismatiker, men jeg har brug for og ønsker del i alt det, Gud Helligånd tilbyder mig. Han er Talsmanden, som Kristus profeterede om, og som kom til kirken pinsedag (ApG 2).

Hellige And, jeg tager af hele mit hjerte imod dig som min Rådgiver, min Trøster, min Styrke og min Vejleder36 Tak, fordi du bevarer mig i Kristus37 Jeg ærer dig som min Herre og beder dig om at lede mig til al sandhed, salve mig til hele mit liv, min vandring og mit kald og føre mig ind i et dybere fælIesskab med Jesus i dag38 Jeg åbner fuldstændig mit liv for dig i alIe dets dimensioner og aspekter ~ min krop, min sjæl og min ånd - og vælger at lade mig fylde af dig og vandre i takt med dig i alIe forhold 39 Velsignede HelIigånd, lad alIe pinsens gerninger og gaver komme mig til gode i mit liv. 40 Fyld mig på ny, velsignede HelIigånd. Jeg modtager dig med tak og giver dig ubegrænset råderet i mit (og i min kones og/elIer mine børns) liv.

Når vi således har givet den treenige Gud den rette plads i vores liv og har taget imod alt det, Gud har gjort for os, gør vi os de sidste for, beredelser til dagen:

Himmelske Far, jeg takker dig, at du i Kristus skænker mig alle den himmelske verdens åndelige velsignelser41 Jeg tager imod alle dine velsignelser i mit liv og beder Helligånden om at bringe disse velsignelser ind i mit liv i dag. Tak for Jesu blod. Lad mig i dag endnu en gang rense for al synd og ondskab ved hans blod. Jeg ifører mig nu din rustning - sandhedens bælte, retfærdighedens brynje, frelsens hjelm og sko ti! at gå med fredens evangelium. Jeg griber troens skjold og Andens sværd, Guds ord, og anvender dem til i Guds kraft at stå den Onde imod. Jeg vælger altid at bede i Anden og være stærk i dig, Herre, og i din vælde42 Tak for dine engle, Far. Med Jesu autoritet hidkalder jeg dem og sætter dem ind i kampen for mig og mit hus43 Måtte de værne mig hvert øjeblik af denne dag. Tak for de mennesker, der beder for mig.

Jeg bekender, at jeg har brug for deres bønner, og jeg beder dig om at sende din And ud for at vække dem, forene dem og formå dem til med deres forbønner at yde mig fuld beskyttelse.44 Jeg nedkalder i dag min Herre Jesu Kristi kongemagt over mit hjem, min familie, mit liv og hele mit virkefelt. Alt dette beder jeg om i Jesu navn, idet jeg ærer og takker og forherliger ham.

Det er den bøn, vi nu i flere år har bedt hver dag. Hver gang vi gør det, føles det, som om en tåge løfter sig - skyerne deler sig, og pludselig er troen så indlysende. Gud kommer nær, vi kan se klart, og vi kan ånde ubesværet. Prøv det en uge eller to, så skal du se. (Bønnen er gengivet i sin helhed uden noter bag i bogen, så du nemt kan bruge den.) Når du vandrer i Stridens Strøm, vil du automatisk bevæge dig nærmere til Kristus, for det er det eneste sikre ståsted. Det vil helliggøre dig, fordi du vil opdage, at Fjenden søger at trænge ind gennem selv den mindste sprække. Det er lidt ligesom en valgkampagne: Dine modstandere leder utrætteligt efter noget ,snavs', de kan bruge imod dig. Når angrebet kommer, vil det få dig til at søge større helliggørelse, lukke sprækkerne i dit hjertes rustning og opsige alle overenskomster med Fjenden. Det vil også øge din påskønnelse af Jesu Kristi gerning for dig. Han har ikke overladt dig til dig selv. Han står ved din side som en mægtig kriger.

1 den anden film i Ringenes herre-trilogien møder vi en konge, som tøver med at gå i krig. Theoden, konge over Rohans beredne krigere, virker frygtsom og handlingslammet. En hær er på march mod hans land, en hær, der har et formål: at ødelægge menneskets verden.

Landsbyer plyndres og brændes af, kvinder og børn dræbes. Alligevel fastholder Theoden: ,Jeg vil ikke risikere åben krig.~ Aragarn svarer: "Du er allerede i åben krig, hvad enten du vil risikere den eller ej.~ Da jeg så denne scene i filmen, kunne jeg ikke lade være med at tænke på kirken. Det gjorde mig trist. Jeg elsker Kristi brud. Jeg hader at se hende trælbundet på nogen måde. Den primære årsag til, at de fleste ikke kender den frihed og det liv, Krisrus har lovet, er, at de ikke vil kæmpe for det, eller at de har fået besked på ikke at kæmpe for det. Venner, vi står midt i et episk slag, en brutal og blodig krig mod en Fjende, der ved, at hans tid er kort. Vi er i åben krig, hvad enten vi vil risikere den eller ej.

NOTER

1. Ef 1,4. 2. Rom 5,8.

3. l Kor 1,30.

4. KaI 2,13.

5. 2 Kor 5,21.

6. KaI 2,10.

7. KaI 2,13.

8. KaI 3,1.

9. Ef 2,6.

10. Luk 10,19; Ef 2,6.

11. Ef 1,13.

12. Matt 20,28.

13. l Joh 1,9.

14. KaI 2,11.

15. Rom 2,29.

16. KaI 2,15.

17. Rom 6,11.

18. Gal 6,14.

19. KaI 1,13.

20. Gal 2,20.

21. Ef 4,22.

22. Rom 6,4.

23. Rom 6,11. 24. Gal 2,20.

25. Ef 2,5.

26. Rom 5,17.

27. Kol 3,4.

28. Fil 4,13.

29. Joh 12,31.

30. Kol 2,15.

31. Matt 28,18.

32. Kol 2,10.

33. Ef 2,6.

34. l Joh 4,4.

35. Luk 10,19.

36. Joh 14,16; ApG 9,31.

37. Ef 1,13.

38. Joh 15,26; 16,13.

39. Gal 5,25.

40. Ef 4,8.

41. Ef 1,3.

42. Ef 6,10-18.

43. Hebr 1,14.

44. 2 Kor 1,8-11.

 

 

Uge 33.

Så er vi næsten ved vejs ende med John Eldridges bog Hjerte i Livet, og jeg vil præsentere dig for det sidste kapitel, der på mange måder er en opsumering af bogens anliggende.

KAPITEL TOLV

SOM KONGERIGETS SKATTE

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet. Herrens herlighed er brudt frem over dig.

For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.

ESAJAS (60,12)

Da skal min sjæl vågne i morgengry som den opstandne glæde, genfødt for evigt.

GEORGE MACDONALD

Da blev Jesus atter stærkt opbragt, og han går hen til graven.

Det var en klippehule, og en sten var stillet for den. Jesus sagde: "Tag stenen væk!' Martha, den dødes søster, sagde til ham:

"Herre, han stinker allerede; han ligger der jo på fjerde dag." Jesus sagde til hende: "Har jeg ikke sagt dig, at hvis du tror, skal du se Guds herlighed?" Så tog de stenen væk. Jesus så op mod himlen og sagde: "Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig." Da han havde sagt det, råbte han med høj røst: "Lazarus, kom herud!" Og den døde kom ud, med strimler af linned viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: "Løs ham og lad ham gå." Joh 11,38-44)

Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, for' hænget i templet flængede s i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hel, lige by og viste sig for mange. (Matt 27,50,53)

STÅ OP

Påskemorgen vågnede jeg i ørkenen.

Gennem det lille vindue i mit telt kunne jeg se grenene på et fyr, retræ, de spidse blade på en yuccapalme og bag ved dem blødt bølgende sandstensformationer - i fuldt dagslys er de samme farve som havregrød, men nu lyste de gyldent i solopgangen. Fuglene var i fuld gang, de pippede og pilede rundt i fyrretræets grene, men ellers var der til min fryd ingen andre levende væsner at se eller høre. Det var den femte morgen, jeg vågnede i Arches National Park, som ligger gemt væk i det nordøstlige hjørne af Utah, men jeg kunne lige så godt have været i Palæstina omkring år 33. Denne ørken er ikke et goldt sandlandskab, som nogen måske forestiller sig, når de hører ordet, men et sted fuldt af græsplanter, kaktus, enebær, fyr og vilde blomster over det hele. I det bløde, fugtige sand i bunden af dalene, hvor underjordiske kilder næsten når op til overfladen, kan man finde pumaspor. Denne ørken er på mange måder fuld af liv.

Det var så koldt, at jeg kunne se min ånde, da jeg trådte ud af teltet, så jeg tændte straks for mit Colemankomfur og satte vand over til kaffe og kakao, før jeg vækkede drengene, der lå og puttede sig i deres soveposer som sommerfugle i pupper. Jeg nød de minutter, der var mine helt alene, og klatrede op på klipperne bag vores lejr for at lade mig fortrylle af ørkenlandskabet i solopgangen. Mod vest hævede gigantiske mesas af sandsten sig som gamle fæstninger, og de stejle, rødlige klipper reflekterede det sollys, der endnu ikke havde nået sandet for deres fødder.

Jeg vendte mig mod øst for at lade den opgående sol varme mit an, sigt og blev glædeligt overrasket ved at se La Sal bjergene stå dæk, ket med sne hundred halvtreds kilometer derfra. Mit hjerte følte sig hjemme i denne verden af vild og majestætisk skønhed. Men det var selvfølgelig et mærkeligt tidspunkt at være der. Denne opstandelsens morgen sad Stasi i Los Angeles og holdt sin døende mor i hånden.

Hun havde mindre end en måned tilbage at leve i. Mærkeligt tids, punkt at tage på telttur. Men det var Gud, der havde kaldt mig herud.

Som så mange pilgrimme gennem tiden havde jeg fundet mit åndelige liv i ørkenen. I Mojaveørkenen i det sydlige Californien, langt fra den sløvende ensartethed og kvælende tæthed i forstædernes millionbefolkning, fandt jeg den ensomhed og stilhed, jeg havde brug for. Ørkenen vækkede mit hjerte, og jeg oplevede en åndelig frihed ved at vandre i timevis gennem ørkenens arroyos og lade mig beruse af den rå skønhed og det tynde slør til himlen. Ikke så sært at Moses, Elias og Johannes Døber brugte deres fritid i ørkenen. Men selv om ørkenen havde betydet så meget for mig og talt til mit hjerte, så havde jeg nu i mange år svigtet den. Du ved, hvordan livet kan suge noget godt ud af din tilværelse, uden at du rigtig bemærker det. Jeg var simpelthen holdt op med at tage ud i ørkenen.

I foråret 2001 rejste Stasi tit til det sydlige Californien for at være sammen med sin mor, som var ved at tabe kampen mod en fremskreden leukæmi, og imens måtte jeg klare drengene og regningerne hjemme i Colorado. Egentlig gik vi bare og ventede på det triste bud, skab, så vi kunne springe på et fly for at komme ned og deltage i Ja, nes begravelse. Derfor havde jeg også først svært ved at tro, at det virkelig var Gud, da jeg hørte ham sige: Tag til Moab. Gå ud i ørkenen.

Jeg måtte have det bekræftet flere gange, før jeg tog det alvorligt. I en cafe mødte jeg en ung pige, som midt i vores almindelige småsnak pludselig fortalte, at hun lige var vendt tilbage fra Moab. Jeg studsede, men spurgte så: Hvordan var det "Alle tiders," svarede hun. Du skulle tage derud."

Næste dag sad jeg og planlagde en mandelejr med en præst fra Denver over telefonen.

”Jeg er lige kommet tilbage fra Moab," sagde han pludselig helt umotiveret. ”Det var alle tiders." Det var altså ikke min egen visdom, der havde ført mig ud i ørkenen; jeg gik kun tøvende og modvilligt derud, fordi Gud blev ved med at skubbe til mig.

Moab. Okay. Drengene savnede deres mor, og det ville være en god afveksling for os alle, for vi kunne alligevel ikke gøre så meget andet end at bede, og det kunne jeg nok bedre koncentere mig om derude, så vi tog af sted. Til min overraskelse krævede det hård kamp. lom, kring fem timer af den lange køretur var jeg nødt til at holde Kristi gerning op mod et overvældende pres, der gjorde det svært for mig at koncentrere mig. Det var som en tung sky, der prøvede at lægge sig over min ånd. Og alt det for en tdttur? Det virkede så meningsløst.

Men tyven kommer for at stjæle og dræbe og ødelægge hvad som helst, der kan trække os i retning af frihed og liv. Vi kæmpede os igen' nem, nåede sent frem og fandt, at Gud havde reserveret det sidste lejr, sted til os.

Jeg tror ikke, jeg kan sætte ord på alt det, Jesus satte på plads for mig på de fem dage, men jeg fik i hvert fald en del af mit hjerte, som jeg længe havde glemt, tilbage sammen med nogle ord, som jeg havde desperat brug for. Der i den store, vilde ørken blev jeg levendegjort.

Sandheden begyndte at trænge til bunds i mig. Mit hjerte betyder no' get for Gud. Det har det altid gjort. En ting er at sige, at vi tror på det, noget andet er at opdage, at det er sandt. Det var en enestående gave til mit hjerte, og jeg kunne ikke have modtaget den noget andet sted.

Den påskemorgen vågnede jeg mere levende, end jeg meget længe havde været det.

DU SKAL BEHANDLE DIT HJERTE SOM DEN SKAT, DET ER

"Frem for alt: Vogt dit hjerte" (Ordsp 4,23). Det skriftord ,oversætter' vi som regel med noget i retning af: ,,Hold godt øje med dit lumske hjerte." Vi opfatter det ligesom en advarsel mod en farlig forbryder i nabolaget eller genboens bidske hund. "Slip ham ikke af syne." Vi ta, ger det som en formaning til ikke at lade os lede på gale veje af vores hjerte. Det er, fordi vi så længe har troet, at vores hjerte er ondt. Der, for låser vi vores hjerter inde, smider nøglen væk og prøver at komme videre med vores liv. Men det er slet ikke det, skriftstedet vil sige os.

Det opfordrer os ikke til at vogte os for vores hjerte, som om det var farligt. Det opfordrer os til at passe på hjertet, fordi hjertet er kilden til liv, fordi det er en skat, og fordi alt andet afhænger af hjertet. Gud advarer os af ren og skær omsorg, ligesom hvis man betror en ven no-get dyrebart med ordene: "Pas godt på det her - det betyder meget for mig." Frem for alt," står der, men den ubehagelige sandhed er, at vi sjæl, dent gør det overhovedet. Vi kunne lige så godt lade hele vores opsparing ligge frit fremme på forsædet af vores bil med vinduet rullet ned - så skødesløse er vi med vores hjerte. "Hvis det ikke var for mit uforsigtige hjerte," sang Roy Orbison, og det kunne de fleste af os sæt, te som fortegn for vores liv. Hvis ikke, så... ville alt være anderledes.

Jeg ville være længere fremme. Min tro ville være så meget mere fast.

Mine forhold ville være så meget rigere. Mit liv ville følge Guds per, fekte plan... hvis ikke. Vi har vendt det hele på hovedet. Vi sætter alt andet over hjertet. Jeg tør næsten vædde med, at du aldrig skænker det en tanke, at du skal vogte dit hjerte. "Lad os nu se - børnene skal køres til fodbold, bilen skal på værksted, og så skal jeg huske at sætte et par timer af til mit hjerte." Det sidste klinger sikkert stadig forkert og ubibelsk, selvom du er nået hertil i denne bog.

Men helt alvorligt: Hvordan kan man dagligt pleje og vogte sit hjerte? Nej, okay, det er for meget af det gode. Hvad med ugentligt? Eller månedligt?

Vi har godt nok en kulturel reminiscens af dette, som vi kalder fe, rie. De fleste almindelige mennesker har nogle uger fri hvert år, og det er nok det eneste tidspunkt, hvor de planlægger noget, som kunne være godt for deres sjæl. Nogle af dem spilder imidlertid denne dyrebare tid på noget åndløst og intetsigende, ligesom en fattig mand kan finde på at bruge sine sidste mønter på et skrabelod. Og så ved vi jo, hvordan det går, når vi kommer hjem igen. Som regel møder familie, venner og kolleger dig med et lettelsens udbrud, noget i retning af: "Endelig er du tilbage! Jeg håber, du har nydt det, for det har været det rene kaos, mens du var væk, og nu regner vi med ”nu hvor du er udhvilet - at du virkelig lægger kræfterne i.” Uanset hvad du fik ud af de uger, så har du brug for det igen allerede efter nogle få dage eller timer.

Men Gud forventer af os, at vi behandler vores hjerter som konge, rigets skatte, som er blevet løskøbt for en ufatteligt høj pris, fordi de betyder noget, ja, betyder alt.

AT SAMLE TIL OVERFLOD

Hvis du er klog, vil du altså fungere, ikke som en kanal, men som et reservoir. En kanal spreder vandet, efterhånden som den modtager det, men et reservoir venter, til det er fuldt, og flyder så over. Derved kan det uden tab for sig selv dele ud af sin overflod. (Bernard af Clairveaux)

Et smukt billede. Kanalen løber så hurtigt tør, når regnen stilner af, og bliver som en tør wadi i ørkenen. Et reservoir derimod indehol, der altid en vældig livsreserve. Gud kalder os til at samle os et for' råd af liv i vores hjerte, så vi derefter kan begynde at give af vores over,

flod. Jesus sagde: "Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd" (Matt 13,52). Hvilket forråd? "Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd... For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med~ (Luk 6,45. Min fremhævelse).

Jeg er bange for, at jeg tit lever åndeligt, ligesom jeg lever økonomisk: Jeg får en lille smule og går straks ud og bruger det. Jeg lever som en kanal. Jeg ligner måske et reservoir, når regnen falder, men kort efter er jeg løbet tør igen (Mine økonomisk ansvarlige læsere har nok lige med tilfredshed konstateret, at så dumme er de da ikke. Men så kan jeg måske spørge: Bruger I jeres reserver til at gøre ting, der plejer jeres hjerte? Mangen en Scrooge har fyldt sine kister, mens han sultede sin sjæl.) "Der er rigtig mange kanaler i kirken i dag, men kun få reservoirer,~ klager Julia Gatta. En kvinde, der er dybt involveret i en bestemt tjeneste, skrev for nyligt til mig, at hun "er så udbrændt, at hun knaser.” Hun har fungeret som en kanal. Hun har ikke vogtet sit hjerte og vist det omsorg. Hun er ikke den eneste.

Hvad ville du ændre ved dit liv, hvis du troede fuldt og fast på, at dit hjerte er kongerigets skat?

Gud beder os om Jrem for alt" at passe på vores hjerte. Sidste uge spiste jeg morgenmad sammen med nogle venner - mænd, der kæm, per for andres hjerter hele tiden - og spurgte dem: "Hvad gør I egent, lig for jeres eget hjerte for tiden?" De blev alle stille og studerede gulv, brædderne, stirrede på deres æg eller inspicerede deres negle, som om de søgte efter et godt svar, men ikke fandt noget. Det var nedslå, ende, men ikke overraskende. Vores egne hjerter er altid det første, der må vige.

Vidste du, at Gud selv giver af sit hjertes overflod! Noget af det første, Johannes fortæller os om sin Herre og ven Jesus, er, at "af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde" aoh 1,16). Vi mod, tager Guds velsignelser af hans fylde. Eller som Paulus beder i Efeser, brevet: Jeg beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes" (3,16). Det vil sige, at Gud af den vældige rigdom i sit eget hjerte giver til vores hjerter. Dallas Willard skriver:

Han er fuld af glæde. Han er uden tvivl den mest glædefulde eksistens i universet. Hans overstrømmende kær lighed og gavmildhed hænger uadskilleligt sammen med hans uendelige glæde. Alt det gode og smukke, som vi lejlighedsvis tager os tid til at nyde [Willard nævner blandt andet havet i al dets skønhed og en dejlig film eller et stykke dejlig musik)... oplever Gud hele tiden i hele dets bredde og dybde og rigdom.

Har du nogensinde tænkt på, at Guds kærlige og gavmilde væsen skyldes, at hans hjerte er et stort reservoir fyldt med glæde? Guds hjerte strømmer over af gode ting og erfaringer, og det er derfor, han kan elske og tilgive og lide så meget for vores skyld. Sådan hænger det også sammen for os - ofte desværre bare omvendt. Er du måske behagelig at være sammen med efter en time i myldretidstrafik? Det er ikke så sært, det skorter på omsorg og venlighed mennesker imellem. Livet suger glæden ud af os - og vi accepterer bare, at sådan må det være.

Stasi og jeg følte os helt udbrændte på vej til den årlige familieferie i år. Før vi tog af sted, sagde hun til mig, at hun var Jærdig med mennesker". Jeg havde det på samme måde. Selv en kort samtale føltes dybt udmattende. Ingen af os havde lyst til at være sammen med nogen. Vi overvejede alvorligt at slå os ned som eneboere. Vi havde fået nok af fællesskab. Nej, en lille hytte et sted i Kalahariørkenen, hvor vi kunne være helt alene, det måtte være paradis. Guds kur var otte dage i det sydøstlige Alaska, hvor vi fotograferede gråbjørne, roede i kajak mellem pukkelhvaler, fik mere end rigeligt godt at spise og bare nød de storslåede scenerier overalt. Vi kom hjem en lørdag aften sent, og søndag morgen vågnede jeg ved at høre Stasi sludre med en veninde i telefonen. Da de var færdige, ringede hun til en anden veninde, og så til en anden. Sådan fortsatte det hele dagen. Jeg skal bare lige opdateres," sagde hun med et smil.

SOM EN KÆRLIGHEDSGERNING

Det er ikke egoistisk at have omsorg for sit eget hjerte; det er en forudsætning for at kunne elske.

Vi plejer vores egne hjerter for andres skyld. Lyder det selvmodsigende? Det er det ikke. For hvad kan du give til andre, hvis dit hjerte er tomt og tørt og snøret til? Kærlighed er formålet med det hele, og vi kan ikke elske uden vores hjerte. Vi kan ikke elske andre godt, hvis ikke vores hjerte har det godt.

Hvad kærlighed til andre angår, må vi lægge os følgende sandhed på sinde: Sådan som vi behandler vores eget hjerte, vil vi også behandle andres hjerter. Det er derfor,Jesus byder dig at elske din næste som dig se/v (Mark 12,31). Som es. Lewis påpeger: ”Det ville være et frygteligt bud, hvis det var meningen, at vi skulle hade vores jeg." Hvis du afviser dit hjerte, vil du også komme til at afvise andres. Hvis du forventer ufejlbarlighed af dit hjerte, vil du stille det samme krav til andre. Hvis du prioriterer præstation og effektivitet højere end dit hjerte, vil du presse andre til at gå samme vej.

Nu vil du måske protestere: ”Men jeg viser da andre mennesker masser af omsorg. Det er kun mig selv, jeg er hård ved." Den undskyldning prøvede jeg også at bruge gennem en årrække, men den holder ikke. Selvom vi prøver at være venlige og nådige over for andre, mens vi forsømmer eller straffer os selv, så kan de jo se, hvordan vi behandler vores egne hjerter, og så vil de altid føle, at de får samme behandling. Og de har ret. Det ender uvægerligt med, at vi også behandler andre dårligt.

Det kender du allerede til uden at vide det. Der er nogen mennesker, du aldrig ville henvende dig til, hvis du havde et problem. Du ville aldrig ringe til dem klokken 2 om natten, når du selv sad og

kæmpede med et tab eller en belastning. Hvorfor ikke? Fordi du ved, at de ikke ville behandle dit hjerte godt. Jeg kender nogle mennesker, som på et tidspunkt vandt en rejse til et valgfrit sted i verden. Det er femten år siden nu. De har stadig ikke indløst deres præmie. Ville du spørge dem til råds om, hvordan du skal pleje dit hjerte? Har du ikke på fornemmelsen, at de ville sige: "Det er der altså ikke tid til"?

]0, der skal selvfølgelig også være plads til at ofre sig. Og jo, jeg ved godt, at mange mennesker har brugt omsorg for deres hjerte som en undskyldning for at handle meget egoistisk. Jeg har blandt andet hørt mennesker retfærddiggøre skilsmisser og utroskab med hensynet til deres hjerte. Men en ide bliver ikke til en dårlig ide, fordi nogen misbruger den. Nogle mennesker spiser for meget, men det betyder vel ikke, at vi andre ikke må nyde mad? Der er også blevet gjort meget ondt i kristendommens navn, men derfor skal vi da ikke holde op med at være kristne. Lad ikke andre menneskers dårlige valg forme dit liv. Tag dig godt af dit hjerte. Frem for alt. Ikke kun for din egen skyld; nej, ikke engang primært for din egen skyld. Gør det for at kunne elske de mennesker, der har brug for dig, mere og bedre. Dine elskede har hårdt brug for dit hjerte, for husk: vi befinder os i en desperat situation.

SOM TILBEDELSE

Når du viser dit hjerte omsorg, er det også med til at bevare og pleje dit forhold til Gud.

Det er måske en ny og mærkelig tanke, men husk: vores hjerte er Guds bolig. Det er der, vi har fællesskab med ham. Det er der, vi hører hans stemme. De fleste af dem, jeg kender, som aldrig har hørt Gud tale til dem, er også dem, der lever mest adskilt fra deres hjerter. Det er de mennesker, hvis kristne liv består af regler og principper, og som undrer sig over, at Gud er så fjern. Det nære fællesskab med Gud må jeg vist lade de andre om, tænker de. Det er ligesom en ven, der hader

telefonen. Han betaler ikke sin regninger, og han er bedøvende ligeglad med, at telefonselskabet derfor afbryder forbindelsen. Men bagefter går han alligevel og undrer sig over, at der aldrig er nogen, der ringer. Man kan ikke blæse sit hjerte en lang march og så forvente, at Gud skal tale til en.

Det samme gælder de mennesker, der ikke kan finde det liv i overflod, som Kristus lovede. Det er i dit hjerte, du modtager det liv. "På festens sidste og største dag stod ]esus frem og råbte: ,Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand'" Qoh 7,37-38). "Fra hans indre" vil sige ira hans inderste væsen', fra hjertet, som er kilden til liv i dit indre. Gud ønsker at give dig sit liv; din opgave er at holde forbindelsen åben. Det gør du ved at tage dig godt af dit hjerte.

Bernard af Clairvaux beskriver kristen modenhed som det stadie, hvor "vi elsker os selv for Guds skyld". Gud regner vores hjerter for sit riges skatte, og derfor skal vi behandle dem som skatte. Vi har omsorg for os selv på samme måde som en kvinde, der ved, at hun er inderligt elsket, har omsorg for sig selv, hvorimod en kvinde, som føler sig kasseret, er tilbøjelig til at forsømme sig selv. Guds venner har omsorg for deres hjerter, fordi de betyder noget for Gud.

HVAD VIL DU GØRE?

Lad mig spørge igen: Hvordan ville du leve anderledes, hvis du troede, at dit hjerte var en af kongerigets skatte?

Hvad har dit hjerte brug for? Det er på en måde et meget personligt spørgsmål, hvor svaret afhænger af, hvordan vi hver for sig er skruet sammen og finder liv. For nogle er det musik, for andre er det læsning, og for andre igen er det havearbejde. Bart læser artikler om flyvning, Cherie elsker en god roman. Bethann er vild med heste, og Gary er lykkelig, når han arbejder med træ. Du ved bedst selv, hvad der vederkvæger dit hjerte, hvad der gør dig levende. Jeg forstår ikke, hvad det er med kvinder og bade, men jeg kan se, at Stasi elsker et lille frikvarter i badekarret: "Han fører mig til boblende vande.” Jeg og drengene har det nærmest lige omvendt: jo mere beskidt, jo bedre.

Samtidig er der nogle ting, som alle har brug for i deres hjerte. Vi har brug for skønhed - det fremgår alene af det faktum, at Gud har fyldt verden med skønhed. Han har givet os sol og regn,

vin, der giver mennesker glæde. Deres ansigter glinser af olie, og brødet giver mennesket nye kræfter. (SI 104,15)

Vi har behov for at nyde skønheden overalt, hvor den findes - i musik, i naturen, i kunst, i et dejligt måltid sammen med andre. Det er alt sammen gaver til os fra Guds ødsle hjerte. Og det er ikke bare sidegevinster; det er selve livet.

Den blå himmel

De grønne enge

Det hele er til dig

Månen af sølv Det glitrende hav Det hele er til dig

Vinden blæser for dig Floden strømmer for dig

Og alt det, du drømmer om selv den kærlighed, du drømmer om Det hele er til dig. Gohn Smith og Lisa Aschmann: ,All for You)

Jeg tror ikke, jeg var blevet færdig med denne bog, hvis ikke jeg hver dag gik en tur i skoven. I går aftes begyndte det at sne. Det sner stadig derude. Det er også en gave til mit hjerte. Tidligt i morges sad jeg bare og så sneen falde, så stille og så smukt. Det var som balsam for min sjæl Vi har brug for enrum og stilhed. Tit Det demonstrerede Jesus også, men vi er ikke gode til at følge hans eksempel Bare et lille kapitel inde i Markusevangeliet vækker manden fra Nazaret opstandelse.

"Hele byen var stimlet sammen, ~ står der. Jesus var allerede ved at blive et ,trækplaster'. Lad os se på det i sammenhæng:

Da det blev aften, og solen var gået ned, kom folk hen til ham bærende på alle de syge og besatte; og hele byen var stimlet sammen ved døren. Han helbredte mange, der led af forskellige sygdomme... Ganske tidligt, mens det endnu var helt mørkt, stod Jesus op, og han gik bort og ud til et øde sted og bad der. Simon og de andre skyndte sig efter ham, og da de fandt ham, sagde de: ,Alle leder efter dig.~ Men han sagde til dem: "Lad os gå andre steder hen.~ (1,32-38)

"Alle leder efter dig.” Det kender vi vist fra os selv både på arbejdet, derhjemme og i kirken. Nogle gange er det, som om alle kaster sig over en, ikke? Men det er jo en fantastisk mulighed. Jeg mener, hvis Jesus vil give sin karriere en flyvende start, øge sit salg eller skaffe sig et stort publikum, så har han da chancen her. Men hvad gør han? Han går sin vej. Alle leder efter dig! Er det rigtigt? Så må vi hellere smutte.

Besynderlig reaktion. Det kunne have været Jesus, Wendell Berry snakkede om, da han skrev: "Hans vildskab bestod i hans vægring ved - eller manglende evne til- at leve op til andre menneskers forventninger." Vi er lige modsat. Hele vores liv lader vi os styre af andres forventninger til os, og når vi vælger at leve sådan, så er hjertet altid det første offer.

Lad mig spørge igen: Hvad har dit hjerte brug for? Et godt sted at starte ville være simpelthen at spørge Gud: Hvad vil du gerne give mit hjerte? Du vil blive forbløffet over, hvad han kan lede dig ind i.

Jeg fik for nylig mine forældre på besøg. Det var nogle dejlige dage, men deres besøg faldt sammen med en masse andre ting, jeg havde forpligtet mig til, så da ugen var omme, var jeg fuldstændig flad både fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Jeg havde ikke haft så meget som et øjeblik for mig selv. Da jeg kørte mine forældre til lufthavnen, nævnte min far, at han havde læst i lokalavisen, at der var mange fisk at fange på et af mine gamle yndlingssteder. Jeg svarede bare med et "nå", men på vej hjem igen hørte jeg Gud hviske: Tag ud at fiske. Hvad?

Det havde jeg slet ikke tid til. Det var overhovedet ikke inde i mine overvejelser. Tag din kano, ring til Morgan, og ro ud på søen. Måske skulle jeg forklare, hvorfor jeg tøvede. For det første stod kanoen begravet under alt muligt habengut ude i garagen. For det andet havde jeg ikke været oppe ved den sø i fire år... ikke siden den dag min bedste ven døde.

Heldigvis har jeg lært at stole på Guds små tilskyndelser, så jeg ringede til min ven, gravede kanoen frem, fandt mit fiskegrej og tog af sted. Søen var fuldstændig blikstille, og der var ingen andre mennesker at se nogen steder. Vi skød fra land, og efter kun få minutter begyndte vi at fange den ene store regnbueørred efter den anden. Vi lo og hujede og hyggede os gevaldigt. Jeg er lidt flov ved at indrømme det, men jeg var dybt forbavset. Forbløffet, simpelthen. Er det rigtigt, Gud? Betyder mit hjerte virkelig noget for dig?

Nu sidder du måske og tænker, at det ville Gud ikke gøre for dig...

men har du spurgt ham? Jeg kunne godt forestille mig, at jeg har overhørt tusindvis af små tilskyndelser gennem årene, simpelthen fordi jeg ikke tænkte på, at de overhovedet kunne forekomme. Nu er jeg helt overvældet og ydmygt taknemmelig over alle de gaver, Gud har givet mit hjerte, siden jeg begyndte at tage Ordsp 4,23 bare en smule alvorligt. Og jeg ved, at jeg ikke er noget særtilfælde. Tirsdag aften i denne uge sad vi i vores cellegruppe og gennemgik vores noter fra en aften, vi havde været sammen først på året. Den aften havde vi brugt på at skrive alt det ned, vi gerne ville have til at ske i vores liv i det nye år. Det er en enkel måde at spore sig ind på, hvad ens hjerte har brug for: Hvad ønsker du dig? Hvad længes du efter i dit liv?

Der var gået ti måneder, da Jenny foreslog, at vi tog vores noter frem igen for at se, hvad vi havde skrevet. Det blev en forbavsende oplevelse på to måder. For det første havde de fleste af os fuldstændig glemt, hvad vi længtes efter for ti måneder siden. (Det var et tegn på, at vi havde mistet kontakten med vores hjerter: Vi kunne ikke engang huske vores egne drømme.) Stasi kunne ikke huske, at hun havde ønsket sig at komme til at undervise kvinder. Jeg havde glemt, at jeg gerne ville til Alaska. Leigh havde glemt sit ønske om at komme til at danse. Joni havde glemt sin længsel efter at besøge Tetons. Endnu mere forbavsende var det dog, at Gud ikke havde glemt noget som helst. Vi havde været i Alaska. Joni havde været i Tetons. Leigh havde danset - meget smukt i øvrigt. Stasi havde for første gang undervist på en kvindelejr - med stor succes. Hver enkelt kunne af sin liste se, at Gud - i de fleste tilfælde i hvert fald - havde givet os det, vi havde ønsket os. Vores hjerter betød virkelig noget for Gud.

Fjenden vil selvfølgelig påstå, at vores ønsker er noget pjat. Der er så meget andet, som er mere vigtigt. Det her kan du altid gøre en anden gang.

Nu må du ikke være så egoistisk. Du ved jo dårligt nok se/v, hvad du vil. Husk:

Fjenden frygter dig. Han frygter, at dit hjerte skal blive levende og frit og fuldt af glæde. Når du tager dig af dit hjerte, adlyder du Gud.

Det er en kærlig handling, en troshandling, en krigshandling.

En krigshandling

Når du viser omsorg for dit hjerte, besværliggør du Fjendens fremrykning.

Et svagt hjerte er også et sårbart hjerte. Kan du afvise selvbebrejdelserne, hvis du er helt ,nede' efter en hård uge? De virker så sande, og hvad skal det også nytte at kæmpe imod? Du ved også, hvor opslidende ferien kan være. Føler du dig fuld af åndelig energi dagen efter jul? Vi må gøre os klart, at første angrebsbølge altid er beregnet på at berøve os modet til at forsvare os. Sådan starter det altid: med en følelse af overvældende træthed eller mismod. Pas på: Det er Fjendens fortrop og lige bag efter følger hovedstyrken. Da kong Henry i slaget ved Agincourt står over for en vældig overmagt, beder han for sine mænd, at fjendernes antal ikke vil ”berøve dem deres mandsmod".

Sådan fungerer det. Hyæner kan ikke nedlægge en frisk og årvågen løve, men de kan løbe rundt og drille og genere den, til den er helt udmattet. Når de ser, at løven bliver træt og forsvarsløs, kaster de sig over den. I den tid, vi lever i, går Fjendens strategi primært ud på at gøre os travle og forjagede. Prøv at spørge dine venner og bekendte, hvordan det går. Ni ud af ti gange vil svaret formentlig indeholde noget om, at folk har rigtig travlt. Hver gang jeg ringer til en anden menighed, får jeg at vide, at den, jeg skal snakke med, er travlt optaget, og bliver spurgt, om der er en besked. Det er en dræbende effektiv taktik: Hold dem travlt optaget hele tiden. Så får de aldrig tid til at tage sig af deres hjerter. Når de er helt udbrændte, har vi dem i vores hule hånd.

Jeg vil ikke brænde ud. Der er andre mennesker, der regner med mig. Jeg må danne en fremskudt forsvarslinje ved at tage mig af mit hjerte.

Et tomt hjerte falder også nemmere for fristelser. Smager en smørkage ikke allerbedst, når du er trist og nedslået? Er det ikke, når du keder dig og er ensom, at du klikker dig ind på en pornoside på internettet? Et velplejet hjerte er som en mand eller en kvinde, der er dybt forelsket - utroskab er slet ingen fristelse, når du har den ægte vare. Det er det udsultede hjerte, der lader sig forføre. Det skildres på en glimrende måde i filmen Chacolat. Borgmesteren i en lille, fransk by er en rigtig farisæer, en paragrafrytter. Han fortrænger sit hjerte, hader det og frygter det. En nat lister han sig ned for at ødelægge byens nye, ,syndige' chokoladeforretning, men ender med at spise sig bevidstløs i chokoladen, drevet af sit udsultede hjerte.

Vær god ved dig selv. Tag dig godt af dit hjerte. Du får brug for det.

TAG IKKE FEJL: VI ER I KRIG

Når du løber om kap med folk til fods, og det udmatter dig, hvordan vil du så kappes med folk til hest? Når du kun er tryg i et fredfyldt land, hvordan skal du så klare dig i Jordans tætte krat? Qer 12,5)

Det må blive værre, før det kan blive bedre. Det har Jesus advaret os om. Derfor siger jeg det igen: Vi er i krig. De mest hårrejsende kampscener i Ringenes herre, Matrix og Gladiator er en slags vækkeur, der skal få dig til at slå øjnene op og se den virkelighed, du lever i. Dit livs Løsesum befaler dig at vise dit hjerte omsorg... nu. Han ved, hvad der venter dig.

I vores egne liv og i Kristi legemes liv her på jorden venter der os en åndelig pendant til der, der ventede de amerikanske soldater i slaget om Iwo Jima. Hvis vi siger, at Iwo Jima var et af de blodigste, mest rædselsvækkende og mest heroiske slag i krigshistorien, så har vi ikke sagt for meget, men for lidt. Filmen om slaget, med John Wayne i hovedrollen, giver slet ingen forestilling om, hvordan det virkelig var. Det var... gruopvækkende. Tænk på åbningsscenen i filmen Saving Private Ryan om de allieredes landgang i Normandiet, og gang det hele med tre. Japanerne havde netop studeret de allieredes sejr i Normandiet for at forberede sig bedst muligt til invasionen af Iwo Jima.

De havde omdannet den lille ø, nærmest bare en klippe knold midt i Stillehavet, til et kæmpemæssigt fort med tunneler, bunkere, maskingeværreder og underjordiske huler, der indeholdt 22.000 japanske soldater, som i bedste kamikaze-stil havde svoret at kæmpe til døden for øen.

De unge marinesoldater, som blev sat i land på Iwo Jima, måtte drive fjenden tilbage tomme for tomme - en fjende, de sjældent kunne se, og som bombarderede dem fra alle retninger med våben af enhver art: morterer, maskingeværer, miner, håndgranater. Nogle af de overlevende fortalte bagefter, at de ikke havde set en eneste levende japansk soldat gennem mange dages hårde kampe. (Det lyder meget som åndelig krigsførelse.) Militærstrateger havde anslået, at øen kunne indtages på tooghalvfjerds timer. Det tog seksogtredive dage og kostede næsten syv tusind amerikanske soldater livet. Bagefter blev der uddelt flere medaljer for tapperhed end efter noget andet slag i USAs historie. På invasionens anden dag advarede en krigskorrespondent, der var ved at forlade øen, en kollega, der var på vej dertil: ”Jeg ville ikke gå derind, hvis jeg var dig. Der er mere helvede derinde, end jeg har set i hele resten af krigen tilsammen. ” Soldaterne fra Easy,kompagniet var nogle af de første, der blev sendt ind i dette helvede, og de var nogle af de sidste, der kom ud igen efter at have kæmpet uafbrudt i mere end fem uger. Da var 85 procent af kompagniet døde eller sårede. Easy,kompagniet blev sat i land i den ene ende af ,Green Beach One'. De anførte angrebet på Suribachi, bjerget. To tusind japanere havde gravet sig ned på bjerget, og fra deres stillinger bombarderede og beskød fjenden de udsatte marinesoldater - ikke i timevis eller dagevis, men i ugevis. På kampens femtende dag blev Easy,kompagniet trukket tilbage fra frontlinjen for at få et pusterum. Deres kaptajn førte kompagniet til en sikker strand på øens vestside. Her fik de ordre til at tage sig en svømmetur.

FAT MOD

Vi drager nu i krig. Dette er begyndelsen til enden. Det er nu eller aldrig, og der er hårdt brug for dig. Vi har brug for dit hjerte.

Hvis der var mere, jeg kunne have gjort for at give dig et klart bil, lede af situationen, så ville jeg inderligt ønske, at jeg havde gjort det.

Jeg får tårer i øjnene af frygt for, at jeg ikke har gjort nok. Der er ikke andet for, end at du vender tilbage til myterne - i morgen og i over, morgen og næste dag. Læs om slaget ved Helms Dyb i kapitel syv i andet bind af Ringenes herre. Se en af de tre film over bøgerne. Se åbningsscenen af Gladiator. Det er der, vi står lige nu. Eller hvis du kan holde det ud, så se slaget i la Drang dalen i filmen We were Soldim.

Det er så sand en beskrivelse af den kamp, vi må kæmpe og vil kom, me til at kæmpe. Eller tænk nøje over klimakset i Prinsen af Egypten, hvor Gud drager i krig mod Egypten for at befri sit folk. Hvis disse billeder fra udgangen af Egypten ikke rører dit hjerte, så ved jeg ikke, hvad der skal til.

Du kan også læse es. Lewis' sidste bog i Narnia,serien: Det sidste slag. Jeg tror ikke engang, han selv var klar over, hvilket dyb af mening han nedlagde i den. Alle disse historier og billeder har Gud givet sit folk med henblik på denne time. De er hans gode gaver til os - gaver, som skal åbne vores øjne og styrke vores hjerter. Vi har nemlig brug for dem. De vil være til stor gavn for dig, og derefter vil du være til stor gavn for andre. Husker du vores venner på vejen til Emmaus? Historien ender med, at de får øjnene op for hele sandheden. De haster tilbage til Jerusalem med brændende hjerter. ”Og de brød op med det samme og vendte tilbage til Jerusalem, hvor de fandt de elleve og alle de andre forsamlet, som sagde: ,Herren er virkelig opstået” (Luk 24,33-34). Det er sandt. Det hele er sandt.

Vi er nu langt inde i dette episke drama, som enhver stor myte pe' ger frem imod. Vi er nået til det øjeblik, hvor også vi må fatte mod og rejse os for at vinde vores hjerter tilbage og kæmpe for andres hjer, ter. Vi har ikke et sekund mere at spilde. Aslan er på farten, og vi må samle os om hans fane ved Stenalteret. Vi må finde Gepetto, som er forsvundet på havet. Vi må ride alt, hvad remmer og tøj kan holde, til Helms Dyb for at deltage i det sidste store slag om Midgård. Ud, rust dig med alt, hvad Gud har givet dig. Du får brug for alt det, der kan hjælpe dig til at se med hjertets øjne, inklusive de store myter og det lys, de kaster over Guds ord til os i Bibelen - det ord, som ”gør ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter” (2 Pet 1,19).

Nemlig. Indtil dagen gryr, mine venner, og morgenstjernen stiger op i alle vores hjerter.

Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.

Apostlen Paulus (Ef 5,14)

 

Niels Peder Nielsen © 2008 • Politik • Måden man bruger hjemmesiden

Niels Peder Nielsen.dk