|
Opdateret den 28. sept 2012
LivsMønstrekonceptet er otte konkrete hverdagsværktøjer, som kan hjælpe os til at leve vort liv, sådan som Gud havde tænkt sig det.
LivsMønstre er Jesu måde at leve et passioneret liv på. Han kom ikke bare for at undervise os, men også for at vise, hvordan man lever.
Her er en bog om efterfølgelse og passion i livet ".
Hvordan ser dit liv ud, hvis du skal være helt ærlig?
Lever du det liv, du har drømt om? Eller føles det, som om der mangler noget - noget, du ikke kan sætte fingeren på?
Mange mennesker er skuffede over, hvordan deres liv er blevet.
Men der er meget mere at hente, og ovenstående bog er en nøgle til noget mere.
LivsMønstre - om efterfølgelse og passion i livet åbner døren til en bedre virkelighed. I stedet for en uinspireret og planløs tilværelse får du lov at se Guds geniale plan for dit liv.
I denne bog præsenteres LivsMønstre - otte konkrete hverdagsværktøjer, som kan hjælpe dig til at leve dit liv, sådan som Gud havde tænkt sig det. LivsMønstre er ikke et program. Det er heller ikke en ny metode til at lære bibelvers udenad, udvikle gudstjenesten eller leve mere effektivt. LivsMønstre er Jesu måde at leve et passioneret liv på. Han kom ikke bare for at undervise os, men også for at vise, hvordan man lever.
LivsMønstre bruges allerede i flere menigheder rundt om i Norden og har vist sig at være et meget anvendeligt redskab til at hjælpe mennesker til at blive passionerede efterfølgere afJesus.
Læs her om:
|
15. ALT DET, DU ER SKABT TIL AT VÆRE
Gud forventer ikke, at du skal være noget, du ikke er.
Er det ikke en lettelse?
Gud har spandevis af nåde til at hælde ud over os - men vi er nødt til at stå der, hvor den falder. Når vi går på den sti, som Gud har kaldet os til at gå på, vil vi opdage nåde, der overgår alle vores forventninger.
Gud forventer ikke, at du skal være noget, du ikke er, men han ønsker, at du skal være alt det, han har skabt dig til at være. Når vi ved, hvad vi er designet til og kaldet til at gøre, kan vi spare os selv for en masse anstrengelser på områder, som vi ikke er skabt til.
Hvis vi ved, hvem Gud har skabt os til at være, kan vi holde op med at forsøge at være noget, vi ikke er, og give slip på den stress, der følger af at leve sådan et liv. Gud har skabt dig til at passe ind et bestemt sted, hvor du bedst kan tjene ham, og hvor han kan overøse dig med nåde.
En af de tjenesteroller, som vi vil omtale i de følgende kapitler, er Profeten, eller et menneske, som Gud bruger til at formidle sin Ånds åbenbaringer. Tænk på en person, som typisk udfylder denne profetiske rolle i sin tjeneste, og som pludselig forsøger at undervise.
Han bruger mange timer på at forberede sin undervisning og føler sig aldrig 100 procent sikker på, at han er på rette spor. Når lLlndervisningen kommer i gang, virker hans tilhørere ofte forvirrede og har svært ved at koncentrere sig og finde fokus. Uanset hvor meget han prøver, er det som om denne profet, der pludselig er blevet lærer, ikke kan få tingene til at fungere i sin undervisning, og hans frustration vokser. Hvordan ville det gå dette menneske, hvis h,!-n skulle fungere som præst eller bare som celle gruppeleder? Ville han klare det godt? Ville han overhovedet nyde arbejdet?
At finde ud af og erkende, hvem Gud har skabt dig til at være, vil sikre, at du står under spanden med nåde, ikke ved siden af den.
Så lad os se på, hvordan du kan finde ud af, hvor du hører til, så du kommer til at stå under dette brusebad af nåde og bliver godt gennemblødt, ikke bare stænket lidt på.
En nådegave er ikke din tjeneste
Der er adskillige passager i Det Nye Testamente, der taler om nådegaver til menigheden, deriblandt 1 Kor 12, Rom 12, 1 Pet 4 og Ef 4.
De fleste af os har lært, at Gud har givet os en eller flere af de gaver, der bliver opremset i disse afsnit. Der findes et stort antal øvelser og programmer, som kan hjælpe dig til at finde din nådegave. Men det er vigtigt at skelne mellem nådegaver og tjenester. En nådegave er ikke en tjeneste i sig selv. Den er snarere et redskab, som man kan bruge til den opgave, man står med. Opgaven er den rolle eller funktion, som du er kaldet til. Som en hjælp til at skelne mellem nådegaverne og en specifik tjeneste vil vi se på baggrunden i to af de nytestamentlige menigheder, der modtog disse breve.
Både 1 Kor 12 og Rom 12 indeholder lister over nådegaver.
Mange bibelundervisere tager begge lister og forsøger at fjerne overlapningerne for på den måde at nå frem til en udtømmende liste over nådegaverne. De spekulerer over, hvorfor listerne ikke er identiske. De foreslår, at særlige evner, der ikke figurerer på denne liste, ikke er nådegaver, men "talenter".
Hvad vi tit overser, er, at Paulus skrev disse breve til forskellige menigheder, der stod i hver deres problemer. Han skrev til hvert af disse fællesskaber, menighederne i Korinth og Rom, for at undervise dem om nåden, og hvordan de skulle omsætte den praksis i deres specifikke situation. Paulus rettede sin undervisning mod to forskellige mål.
Den kristne menighed i Korinth havde spørgmål om kristen adfærd, når de troende mødtes til gudstjeneste eller fællesskab. Paulus havde hørt om nogle skikke, der bekymrede ham, og menigheden havde skrevet til ham med nogle specifikke spørgsmål.
I Første Korintherbrev bruger Paulus 4 kapitler på undervisning om den offentlige gudstjeneste. Han beskæftiger sig med problemer, der udspringer af denne specifikke menigheds sammenkomster. Menigheden i Korinth havde problemer med at forstå det med fælles tilbedelse. Som en del af sin undervisning om gudstjenesten skriver Paulus om Åndens gaver.
I 1 Kor 12 forklarer Paulus, at de troende bør forvente, at Helligånden er til stede med kraft, når de samles. Nøgleordet til forståelsen af, hvordan Helligånden virker, er ordet" åbenbarer" i vers 7. Det . græske ord, der er brugt, er phanerosis, som betyder den åbenbaring eller oplysning, som Gud giver. Det ord, der bruges i den engelske oversættelse, er "manifestation", som har rødder i et latinsk ord, der betyder" den dansende hånd". Er det ikke fantastisk? Helligåndens dansende hånd falder på visse enkeltpersoner ved en sammenkomst og får dem til at udøve en eller flere af gaverne - visdomsord, kundskabsord, tungetale, profeti og så videre. Hvem som helst kan modtage en hvilken som helst af Åndens åbenbaringer, eller" dansende hånd", som nævnes i 1 Kor 12.
Det, Paulus sagde til dem, var, at når de tilbad sammen, ville Ånden komme over visse enkeltpersoner og give dem disse gaver i det øjeblik. Der er ikke tale om permanente roller; vi besidder ikke disse gaver som vores egen "tjeneste". Nøglen til nådegaverne er Helligånden, der bevæger sig som en dansende hånd, når vi er sammen, og spreder den nåde, der er brug for.
Lad os nu gå videre til Rom, hvor menigheden stod over for et andet sæt af praktiske spørgsmål. Romerbrevet er ganske teologisk og rummer en hel del dogmatisk undervisning. Paulus forklarer omhyggeligt den trofasthed, Gud viser ved at bringe frelse til mennesker, som ikke fortjener den. Og det gør ingen af os jo. Vi er alle sammen syndere. Vi står alle sammen under en dødsdom. Men i Kristus giver Gud os netop den retfærdighed, vi har brug for. Vi er alle sammen retfærdiggjorte ved tro.
I Rom opfattede jøderne og hedningerne ikke alle som lige, sådan som Paulus ønskede det. Trods deres fælles tro kæmpede menigheden med etnisk splittelse. De fungerede ikke som den forenede menighed, som Gud ønskede, at de skulle være.
I Rom 12 forsøger Paulus at hjælpe menigheden i Rom ud over den tiltagende rivalisering og splittelse, som eksisterede mellem jøder og hedninger. Han formaner dem, i lyset af alt det, han har vist dem om Guds barmhjertighed og nåde, til at leve et selvopofrende liv. Han vil have, at de skal holde op med at skændes og begynde at leve for hinanden. Offer og tjeneste er den sammenhæng, denne tekst står i. Paulus giver nogle praktiske eksempler:
Hvis din nådegave er at undervise, så hold dig til undervisningen.
Hvis det er at give hjælp til dem, der er i nød, så hold øjnene åbne for mulighederne. Det er ikke ment som en udtømmende liste over rollerne i menigheden, blot nogle få eksempler for at slå en pointe fast.
Både Romerbrevet og Første Korintherbrev blev skrevet til specifikke menigheder med specifikke problemer og omstændigheder.
I modsætning dertil blev Efeserbrevet ikke skrevet til en enkelt menighed på et bestemt tidspunkt, men til alle menighederne i Lilleasien. Det lader til, at Paulus her har udeladt de personlige hilsner, der krydrer mange af hans breve, fordi han vidste, at dette brev ville blive læst vidt omkring i regionen. Det tager ikke fat på bestemte problemer, men skitserer snarere den grundlæggende undervisning om, hvordan en menighed skal fungere. Paulus skrev for at give de troende en større forståelse af Guds plan og deres rolle i den. Gud har høje mål for kirken, og han arbejder mod disse mål i de troendes dagligliv.
I Efeserbrevet fortæller Paulus om, hvad det er meningen, at alle troendes rolle skal være i menigheden, når de tjener Guds formål.
De femfoldige tjenester er for alle
Hver enkelt af os har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus...
Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profiter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op, indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde. (Ef 4,7.11-13)
"Hver enkelt af os.." Den traditionelle undervisning siger, at de femfoldige tjenester i dette afsnit er fem roller for lederne i kirken. Men hvad så med denne sætning: "Hver enkelt af os..."?
"Hver enkelt af os" refererer til hvert enkelt medlem af menigheden, ikke kun lederne. Hver af os har modtaget en portion nåde i mindst en af de fem roller. Den nåde er kommet til os i form af et kald til at være en af de fem typer mennesker. Der står ikke noget om lederskab i dette afsnit. Dette er ikke kun for dem, der er ordineret eller har læst teologi. De femfoldige tjenester i Ef 4 er for dig og mig, for "hver enkelt af os". "... har fået nåden givet som gave tilmålt af Kristus."
De femfoldige roller gælder for alle lemmer på Kristi legeme i varierende grad. Paulus siger, at Jesus ved sin nådegave har udstyret og udrustet hver enkelt af os til tjeneste. Vi har alle sammen fået nåde og salvelse i forskelligt mål. Vi modtager hver en del af helheden. Kristi tjeneste demonstrerer fuldt ud alle fem roller som apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer. Som lemmer på hans legeme modtager vi mindst et af disse fem hverv, idet vi er afhængige af hinanden på de områder, som vi ikke har fået gaver til.
"Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,..." " Disse fem nådegaver ser ud til at være de elementer der er nødvendige for at forberede mennesker til tjeneste og til at opbygge kirken.
Hver enkelt modtager en portion nåde til at udfylde en tjeneste som apostel, profet, evangelist, hyrde eller lærer. "... indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelse af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde." Når hvert menneske ved nåden fungerer i den rolle, som Helligånden har givet, er resultatet enhed i troen, en stadig vækst i den personlige erkendelse afJesus og modenhed, hvilket alt sammen fører frem imod Kristi fylde.
Når vi ser på hver enkelt del af afsnittet i sin sammenhæng, ser vi klart, at gaverne i Ef 4 er roller eller funktioner, som er givet til hver enkelt troende. De gaver, der nævnes i Første Korintherbrev og Romerbrevet, er redskaber, der skal sætte alle troende i stand til at fungere mere effektivt i de roller.
Når alle rollerne som apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer fungerer effektivt i en menighed, så bliver alle udrustet til tjeneste og bygget op. Resultatet bliver enhed, erkendelse af Kristus, åndelig modenhed og Kristi fylde. Hvilket fantastisk billede af, hvordan menigheden burde se ud! Hvor befriende det er at vide, at du ikke skal gøre det hele selv. Ingen af os skal gøre det hele. Gud har kaldet enhver til at tage sin part i hans legeme. Han vil altid udrette det, han vil have gjort.
At tjene den tjenende Konge
Vores kilde til hvert af LivsMønstrene er Jesus. Når vi ser på de fem tjenester i Femkanten, spørger vi måske, hvilken af dem der var Jesu rolle. Svaret er naturligvis: Dem alle sammen. Jesus udfyldte alle fem roller i sin tjeneste på jorden. Det betyder, at han er vores forbillede, uanset hvilken tjeneste vi har nådegave til.
I hvert LivsMønster bliver vi mindet om, at Jesus kom som en tjener. Tjenere tjener ikke ved at give af deres tid, talenter eller ejendele. På Jesu tid havde tjenere ikke noget at give. Intet. Tjenere er nødt til at modtage, før de kan give. Jesus sagde til sine disciple: "Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd" (Joh 3,35).
Jesus kom til verden som en tjener uden at have andet end det, han fik fra Faderen.
Gud forventer ikke, at du skal være noget, du ikke er. Men han vil, at du skal være en tjener og vide, at du ikke har andet at tilbyde, . end det Gud selv giver dig.
Skal vi konkurrere og kæmpe med hinanden for at afgøre, hvilken tjeneste der er den vigtigste? Skal vi sætte os selv højere end vores medtjenere? Selvfølgelig ikke. Når vi ser på hver af tjenesterne, og du finder din rolle, så husk, at vi følger Jesus, den tjenende konge. |
16. INDTAG DIN POSITION
Apostel. Profet. Evangelist. Hyrde. Lærer. Det er heftige ord. Eller er det?
Det er ikke Guds mening at tynge os ned med disse ord. Guds plan er at bruge dem til at sætte os fri. Gud har skabt hver enkelt af os til at tjene ham, men vi tjener på forskellige måder. Vi må huske, at Gud har skabt os som hele mennesker - vi kan ikke splittes op i, hvordan vi er derhjemme, hvordan vi er på arbejdet, hvordan vi er i kirken. Vores personlighed væver alle disse aspekter af vores liv sammen. De kendetegn, der gør os til dem, vi er, viser sig, uanset om vi er på indkøb eller til gudstjeneste. Og Gud ved præcis, hvordan han ønsker at sætte vores personligheder på arbejde. Ef 4 fortæller os om fem tjenesteområder. Men til trods for, at ordene lyder lidt krævende, finder vi generelt vores personlighed afspejlet på disse fem områder. Så lad os se lidt nærmere på hvert enkelt af dem. Så kan du bagefter undersøge din egen hovedopgave og faserne i din tjeneste i Guds rige.
Apostel
. Jeg var en præst, som tjente i den samme menighed på det samme sted i mere end 30 år. Men jeg var alt andet end groet fast. Det sted, jeg boede, lå lige uden for New York City, og befolkningen ændrede sig hele tiden, efterhånden som folk blev forflyttet til og fra job i området. Selvom jeg ikke flyttede mig, erkendte jeg, at jeg blev "sendt" til en ny menighed med cirka fem års mellemrum. Udfordringerne i min tjeneste forandrede sig, i takt med at sammensætningen af mennesker i min menighed ændrede sig. (Pastor David)
En apostel er en, som er "udsendt". Apostle er visionære og banebrydende og trænger altid fremad mod nyt territorium. De kan lide at starte nye kirker eller tjenesteområder. De finder på nye, innovative metoder til at udføre Guds riges arbejde. De kan lide at drømme, at udføre nye og udfordrende opgaver. Forandring er altid positiv for dem. Sådan var de mænd, der udforskede det vilde vesten i USA.
Hvis Lewis og Clark ikke havde foretaget deres opdagelsesrejse, hvordan ville USA så have set ud i dag? Der er måske navne på mennesker, du kender, som falder dig ind lige nu - ikke fordi de var pionerer i det vilde vesten, men fordi det er, som om de ikke kan sidde stille; de er konstant på udkig efter en ny interesse, de kan udforske. Erhvervslivets iværksættere er et andet eksempel på denne persontype - en, der er ivrig efter at erobre det næste forretningsområde, kun for derefter at gå videre til nye projekter igen.
Jesus er den, der er sendt af Gud (Joh 3,16). Han forberedte så igen andre til at gå videre til det næste område i Guds rige. De tolv disciple blev ikke hængende i Jerusalem ret længe. De spredte sig ud over hele Romerriget. Paulus mødte Jesus uventet på vejen til Damaskus og blev hedningernes apostel. Priskilla og Akvila var troende i Rom, som siden startede nye menigheder sammen med Paulus. '
Profet
. Jeg var universitetsstuderende og var med til at lede bibelstudier og lovsang i min menighed. Folk omkring mig lod virkelig til at værdsætte min tjeneste, og det lod de mig vide. Jeg følte, at jeg var god til det, jeg gjorde. Men det meste af tiden følte jeg mig som en firkantet pæl i et rundt hul. Jeg passede simpelt hen ikke; der var noget, der ikke var helt rigtigt.
Så kom jeg til at diskutere med et tjenesteteam om, hvorvidt man kan høre Gud. Kan man vide præcis, hvad Gud siger? I begyndelsen oplevede jeg diskussionen som en smule mærkelig. Men det varede ikke længe før jeg selv pludselig befandt mig i den position - jeg havde stået i en situation og havde en klar fornemmelse af, hvad der ville ske. Og jeg fik ret. Når jeg så på mennesker, var der bestemte vers fra Bibelen, der faldt mig ind, som var særligt anvendelige for disse mennesker. Når en ven bad mig om at bede for ham, skrev jeg det ned, som jeg følte, at Gud sagde til mig om den pågældende situation, Senere skete alt det, jeg havde skrevet ned. Da var det, at det gik op for mig, at jeg måske nok er god til at undervise, men jeg har en stærk profetisk gave. Jeg hører virkelig Gud. (Eliseo)
Profeten hører og lytter til Gud. Undertiden er profeten den, som kan træde et skridt tilbage fra de konkrete omstændigheder for at få et klart billede af, hvad der foregår. Dette klarsyn resulterer i kreative løsninger og en vision for situationer, som andre ikke ser. Profeter forstår tiderne, og hvad mennesker bør gøre. De nyder at være alene med Gud for at vente og lytte. Profet-personligheder i verden i almindelighed er ofte kreative mennesker - musikere, kunstnere, folk, som udtrykker, hvad de sanser.
Ethvert ord fra Jesu mund var en åbenbaring fra Gud. Han forudsagde ofte begivenheder, som f.eks. Peters fornægtelse og detaljerne omkring sin egen død. Han er selv opfyldelsen af Det Gamle Testamentes profetier som for eksempel Es 53, der forudsiger Messias' komme.
r Luk 2 profeterede Anna og Simeon over spædbarnet Jesus og anerkendte ham som den frelse, Gud havde tilvejebragt for sit folk. I ApG 11,28 forudsagde Agabos en alvorlig hungersnød i den romerske verden, og senere, i ApG 21,11, tog han Paulus' bælte og profeterede om Paulus' fængsling. Filips døtre, som nævnes i ApG 21,9, var alle kendte som profetinder.
Evangelist
. Selvom min rolle er at være seniorpastor, er jeg evangelist i hjertet. At lære principperne i Femkanten har virkelig oplyst mig. Det var befriende at få lov til at fungere, som Gud har skabt mig, på mit tjenesteområde.
Det er, ligesom når hjulene på ens bil bliver sporet man bevæger sig i den rigtige retning.
Evangelisten bringer de gode nyheder og deler beredvilligt budskabet. Evangelister elsker at bruge tid sammen med ikke-kristne og minder ofte andre kristne om, at der stadig er ikke-kristne derude i verden. Evangelister er ikke nødvendigvis alle sammen Billy Graham'er, men de har det med at være "menneskesamlere". Når de træder ind i et rum, bliver andre tiltrukket af dem, og på en eller anden måde får de hver enkelt til at føle, at han eller hun er det eneste menneske, der betyder noget. Sælgere, politikere og PR-folk er gode verdslige eksempler på evangelistens personlighedstype.
Evangelister kender Ordet og kan gøre det relevant for ikkekristne. De nyder at diskutere og dele deres synspunkt. Overalt, hvor de går, er det, som om de drager andre ind i en samtale om Jesus.
De brænder for at dele evangeliet. De er ikke frygtsomme omkring deres tro, og de virker til at have let ved regelmæssigt at dele den med andre. Måske kender du nogle mennesker, der er sådan.
J esus legemliggjorde de gode nyheder. Han var de gode nyheder. Hans møde med den samaritanske kvinde ved brønden i Joh 4 er et godt eksempel på evangelisten Jesus i aktion. Han vovede at overskride kulturelle grænser og tale med nogen, som verden foragtede.
r ApG 8,12 troede folk Filip, da han forkyndte de gode nyheder om Guds rige.
Hyrde
. I lang tid var jeg ikke klar over, hvad min basetjeneste var. Jeg tænkte, at jeg måske var Hyrde, fordi jeg altid var meget bevidst om de behov, som mennesker omkring mig havde, og jeg følte mig bevæget til at gøre noget for at møde de behov. Men jeg var ikke specielt sensibel, og jeg havde det ikke godt med at være en skulder, som en anden kunne læne sig op ad. "Kan man have en tjeneste som hyrde, hvis man ikke kan lide mennesker?" tænkte jeg. Jeg kom til en forståelse af, at jeg udtrykte min medfølelse ved at sætte systemer op for at hjælpe et større antal mennesker i stedet for at være til stede på tomandshånd. På grund af mit engagement på disse områder scorede jeg højt som Hyrde på spørgeskemaet om de femfoldige tjenester.
(Du kan finde spørgeskemaet om de femfoldige tjenester i studiehæftet til denne bog. Besøg www.livsmonstre.dk for mere information.) (Louise)
En hyrde har et varmt hjerte med omsorg for andre. Hyrden ser behov, giver trøst og opmuntrer andre. Hyrder bruger det meste af deres tid sammen med andre kristne. De kan let udvise empati
over for andre, og de har stor tålmodighed med mennesker i nød.
Terapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og andre i de såkaldte omsorgsfag er eksempler fra livet ude i verden. Eller måske har du en ven, som ikke har en af de professioner, men er en type, som mange mennesker finder det let at tale med. Hyrder er glade for samtaler på tomandshånd og for at vise gæstfrihed. De lever sig ind i andres problemer og er har en evne for at sige sandheden i kærlighed. De er gode til at lytte og nemme at tale med og dele ens indre følelser med.
Jesus omtaler sig selv som den gode hyrde, som er kommet for at tage sig af sit folk (Joh 10). Hyrden kender hvert enkelt får ved navn og elsker dem alle sammen nok til at give sit liv for dem.
I ApG 15,36-40 viser Barnabas en hyrdes hjerte. Han rejste sammen med Paulus og ønskede at tage tilbage og se, hvordan det gik for folkene i de byer, de allerede havde besøgt. Han ville også gerne give Johannes Markus en chance til, efter at han var deserteret fra sit arbejde sammen med Paulus og Barnabas.
Lærer
. Første gang jeg udfyldte spørgeskemaet om de femfoldige tjenester, var jeg godt knotten over, at det viste sig, at jeg var Lærer. Jeg var lige blevet færdig med mit første år som skolelærer, og det havde været en meget svær og meget smertefuld tid. Der var nogle af skolens ansatte, der havde sagt til mig, at det måske ikke var den rigtige karrierevej for mig, og jeg havde mistet al min selvtillid. Men da jeg lærte fra LivsMønstre, at en lærer er en, der åbenbarer Sandheden for andre, begyndte jeg at se anderledes på tingene. Jeg fandt ud af at, en lærer har en bredere rolle end blot at give information - det omfattede også at være mentor og oplære disciple. Jeg begyndte at være mentor for yngre kvinder i vores menighed, og jeg elskede det! Men en af mine største oplevelser har været at undervise på LivsMønstre-kurset. Jeg elsker at være med til at åbne folks øjne for sandheder, som de ikke har set før. (Janette)
Læreren holder sandheden frem og er begejstret over den. Lærere søger måder at forklare, oplyse og anvende sandheden på. De nyder at læse og studere Bibelen og hjælpe andre til at forstå den. I livet som helhed ser vi denne persontype i foredragsholdere, lærere og undervisere af forskellig slags.
Jesus blev ofte kaldt Mester eller Rabbi. Hans "elever" bemærkede tit, at hans undervisning var anderledes, fordi han underviste med myndighed.
I ApG 18 udøvede Priskilla og Akvila deres teltmagererhverv sammen med Paulus i Korint, efter at jøderne var blevet forvist fra Rom. De rejste videre sammen med Paulus til Efesos. Efter at Paulus havde forladt Efesos, dukkede en mand ved navn Apollos op. Han underviste med stor entusiasme, men han havde ikke styr på alle kendsgerningerne. Priskilla og Akvila inviterede ham hjem til sig og forklarede Guds vej for ham. Apollos fik siden hen en frugtbar tjeneste som lærer.
Base- og fasetjenester
Hver af os har en basetjeneste, som repræsenterer en af de fem tjenester i Efeserbrevet. Denne tjeneste er fra Gud og er for livet. Det er derfor, vi kalder den vores "basetjeneste".
Ved siden af dette er der særlige tidspunkter, hvor Gud leder os til at opdage og forstå de andre tjenester i en kortere periode. Det er det, vi kalder vores "fasetjeneste". Vi har alle sammen en basetjeneste og mindst en fasetjeneste på et givet tidspunkt.
For eksempel kan det være, at Gud kalder dig til at tage på korttidsmission (evangelist) eller undervise på et bibelkursus (lærer), men det er ikke nødvendigvis disse tjenester, du har det bedst med.
Herren kan give dig en vision og nåde til at starte en ny tjenestegren i din kirke, som kræver, at du er mere apostolsk. Din basetjeneste er imidlertid at være lærer. Du bliver oplivet af den nye udfordring og presset hårdt, mens du stoler på, at Herren vil føre dig igennem, men på et tidspunkt gør det stress, der kommer af at arbejde uden for din base, at du får lyst til at vende tilbage til det område, du virkelig elsker og får energi af.
Din basetjeneste vil være den, der giver dig ny energi; den, du føler stærkest for. Herren vil imidlertid modne dig ved at føre dig igennem hver af de andre tjenester i faser. N år du oplever faser af tjenester på andre områder, bliver din basetjeneste rigere og tilpasses.
Kan du huske Louise? Efter adskillige år udfyldte hun spørgeskemaet om de femfoldige tjenester igen. Denne gang viste det sig, at hun var "apostel". Denne forandring afspejlede hendes erfaring af at lede en cellegruppe i to år og være i en position, hvor hun kunne udvikle nye ideer. Resultatet af spørgeskemaet forandrer sig, efterhånden som du får livs- og tjenesteerfaring. Hvis du ønsker at finde din tjeneste, er der ikke noget bedre end at forsøge sig som leder.
Når du får chancen for at udtrykke dig, finder du ud af, præcis hvordan du er skabt. Men du er også nødt til at forsøge dig med andre ting, som du ikke naturligt nyder. Så finder du ud af, hvor meget nåde de ting kræver!
En advarsel
Det er let at falde i den fælde, hvor man føler, at man er nødt til at brillere i alle fem tjenester på en gang. Men det fører kun til udbrændthed og gør, at man ikke fokuserer ordentligt på sin basetjeneste. Og hvad der er værre: Man giver ikke plads til, at andre omkring en kan udforske deres basetjenester.
Hvordan ved du, når nåden til din fasetjeneste er ved at være brugt op, og det er på tide at vende tilbage til din base? Norm:lt tørrer energien og entusiasmen ud. Du oplever mindre velsignelse og mindre frugt af dine anstrengelser, selvom du arbejder lige så hårdt. På et tidspunkt oplever du mindre fred i det, du gør. Dine tanker vender tilbage til at gøre det, du virkelig elsker, og det, der falder dig naturligt. At vende tilbage til din basetjeneste er det eneste, der giver dig en følelse af fred.
Vi er ikke alle sammen kaldet til at være hyrder, men vi er alle sammen kaldet til at vise omsorg.
Vi er ikke alle sammen kaldet til at være lærere, men vi er alle sammen kaldet til at holde sandheden frem.
Vi er alle sammen ansvarlige for at lære, hvordan man lytter efter Guds stemme; noget, der falder mere naturligt for en profet. Vi er alle sammen kaldet til at dele de gode nyheder med andre, men det gør alle dem, der ikke er kaldet til at være evangelister, utilpasse.
Og vi er ikke alle sammen apostle, men vi må alle sammen lære at gå ud i det, som Gud kalder os til at gøre, uanset hvor utrygge vi er ved det.
Vi er Kristi legeme, og det betyder, at sammen repræsenterer vi Jesu tjeneste - Jesus, som var legemliggørelsen af alle de fem tjenester i Ef 4. Han er den fuldkomne illustration af Åndens tjeneste. Ved at gøre erfaringer på alle fem tjenesteområder, enten det er som base eller som fase, kommer vi mere og mere til at ligne vores mester. |