Som Jesu efterfølgere er vi kaldet til konstant at forandre vores måde at tænke på. Kristenlivet rummer et vedvarende aspekt af forandring. At vandre som en discipel af Jesus indebærer konstant at vokse og forandres indvendig, efterhånden som man antager mere af Lærerens karakter. Hver dag _ flere gange om dagen _ har vi mulighed for at sige: "Jeg vil ikke være sådan mere. Jeg vil ikke svare vredt igen over for den kollega, som var uforskammet mod mig. Jeg vil ikke skælde mine børn ud, fordi de har ladet deres cykler stå i indkørslen igen. Jeg vil ikke ignorere, hvor hårdt min ægtefælle arbejder, for at jeg kan gøre det, jeg har lyst til." Omvendelse handler ikke om dom. Det handler om forandring.

Omvendelse er af afgørende betydning, hvis vi vil vokse som efterfølgere, men det er ikke altid nemt. Faktisk er det som regel ikke nemt. At erkende vores fejl er noget, vi har lyst til at udsætte, ligesom en tur til tandlægen eller at give katten et bad. Men at skjule eller ignorere vores fejl får dem ikke til at forsvinde, og vi kommer ikke til at gøre fremskridt i vores vandring med Jesus, medmindre vi går igennem Omvendelsessiden af Cirklen.

I Mark 1,15 er Jesu første befaling til os, den første del af Cirklen, at vi skal omvende os. Vi møder tit stærk modstand, når vi bringer dette ord på bane, fordi det vækker billeder af hårdtslående prædikanter, der uddeler fordømmelse frem for nåde. Men omvendelse er mere end bare, hvordan vi føler, eller hvordan vi reagerer efter at have gjort noget forkert. Det græske ord for "omvendelse" er metanoia, som betyder at skifte sind. Forandring er en vital del aflivet hos en, der følger Jesus. Når vi først bliver forandret indvendig, vil den nye indstilling påvirke vores handlinger udadtil.

Mens vi overvejer Omvendelses_halvdelen af Cirklen, lad os da følge en historie i Jesu liv og undervisning fra Matthæusevangeliet kapitel 6. Det første skridt i omvendelsen er Observation.

Jesus og hans disciple stod ved afslutningen af en lang dag. Han var gået op på et bjerg og havde holdt den tale, vi plejer at kalde Bjergprædikenen. I denne daglange undervisning skitserede Jesus den radikale livsstil, som han kalder sine efterfølgere til at tage til sig. Han talte om emner fra det virkelige liv såsom mord, ægteskabsbrud, skilsmisse, løgn, hævn, kærlighed til fjender, almisser, bøn og faste og kærlighed til penge. Bortset fra det med bøn og faste lyder det som en sæbeopera i den bedste sendetid. Alle har en hemmelighed, som det ikke er meningen, at nogen andre skal kende til. J\:len Jesus kender til dem. Han taler om disse emner på en måde, der presser dem i f(xgrunden.

Vi kan let forestille os, hvordan dette førte til det indre pres, der bliver til en kairos_begivenhed. Tilhørerne begynder at tænke over de ting, de skjuler. Hvad nu, hvis alt falder fra hinanden? Når det sker, sætter ængstelsen og bekymringen ind. Så Jesus talte om denne reaktion, som vi mennesker er tilbøjelige til at have i det virkelige liv.

Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? (Matt 6,25)

Jesus ved, hvad der foregår j hans efterfølgeres hjerter, så han hjælper dem igennem den proces, der vil gøre dem frie. Han begynder med observation. Han siger, at de skal se på fuglene. Okay, fugle!

Farisæerne ånder disciplene ned ad nakken, og Jesus kigger på fuglene! Vi kan høre dem spørge: "Hvad har det at gøre med det, jeg er bekymret for?" Det er sikkert meget godt, at Matthæus ikke fortæller os, præcis hvad disciplene sagde i denne situation. Det tjener til deres fordel, at det meste af det, de talte med Jesus om, ikke er skrevet ned. En hel del af det, vi ved de sagde, kunne tyde på, at de var lidt tungtopfattende. Men Jesus er en tålmodig lærer.

Jesus får sine disciple til at observere deres egne liv ved at få dem til at se på noget andet. Hvad observerer Jesus ved fuglene?

Se himlens fiugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. (Matt 6,26)

Den observation er helt ligetil. Vi bekymrer os, men fuglene gør ikke. Gud giver dem føden, og han vil også give os føden. Jesus siger ikke" deres" himmelske fader, men "jeres" himmelske fader.

Den samme himmelske fader, som har omsorg for fuglene, har omsorg for os. Ved at observere fuglene endte disciplene med at se på sig selv og erkende deres egen frygt og mangel på tro. At observere en kairos_begivenhed fører til, at vi ransager os selv.

Når et kairos_øjeblik standser os på vores vej, er det det rette tidspunkt at lægge mærke til vores reaktioner, vores følelser, vores tanker. Vi må være ærlige i vores observationer. Vi er nødt til at se tingene, som de virkelig er, hvis vi skal forandres indvendig. Det er ikke tidspunktet, hvor vi skal se på, hvordan andre har skadet os, eller insistere på, at alt, hvad der skete, er en andens skyld. Det er ikke tidspunktet, hvor vi skal sige, at det, vi har gjort, ikke er så slemt som det, den og den gjorde, eller at ingen kom til skade, så det var ikke så slemt.

Cirklen begynder med ærlig observation. Se sådan her på det: Du har været et fjols. Du sagde eller gjorde noget for at skade nogen, eller du gjorde ikke, hvad du burde have gjort for at hjælpe nogen.

Du ved det. Og Gud ved det. Hvorfor skjule dig? Adam og Eva syndede mod Gud, og så skjulte de sig. Troede de virkelig, at de kunne narre ham, der fra starten havde skabt den have, der var deres hjem? Gud kender alle vores skjulesteder, og han bliver ikke chokeret, når vi observerer dem i ærlighed.

Lad os fortsætte rundt i cirklen.

Refleksionen begynder der, hvor Jesus spørger: "Er I ikke langt mere værd end de?" (Matt 6,26). Svaret på det retoriske spørgsmål er naturligvis jo. Fugle er værdifulde, men vi er mere værdifulde.

Jesus hjælper disciplene med at sætte tingene i perspektiv. At stille spørgsmål er en god måde at reflektere på.

Men hvad reflekterer vi så over? Vi reflekterer over vores observationer omkring det kairos_øjeblik, der kastede os ind i Cirklen. Vi spørger os selv, hvorfor vi reagerede, som vi gjorde, hvorfor vi føler, som vi gør, hvorfor denne begivenhed bragte disse følelser op til overfladen. Igen er vores svar nødt til at være ærlige, hvis virkelig forandring skal finde sted. (Dette trin vil for resten falde lettere for introverte mennesker end for ekstroverte, fordi det giver dem lejlighed til at tilbringe tid alene med at reflektere).

Refleksion fører naturligt til samtale og drøftelse.

. Vi kom i en menighed, hvor en af præsterne havde studeret principperne i LivsMønstre. Det var i en meget vanskelig periode i vores ægteskab, at vi bad ham om rådgivning. På grund af en udenomsægteskabelig affære var vores familie på opløsningens rand. Smerten over utroskaben forekom umulig at komme igennem, men vi vidste bare en ting: at vi var fast besluttede på at arbejde os igennem vores problemer og blive sammen. Vi satte os ned sammen med vores præst og talte i lang tid. Præsten lagde ud med at bruge punkterne i Cirklen som et udgangspunkt for at tale om problemerne i vores ægteskab. Gennem refleksionsprocessen blev vi i stand til at genkende kairos_øjeblikke, der havde en stor indflydelse på vores forhold til hinanden. Med vores præst ved siden af os gik vi tilbage gennem processen med Observation, Refleksion og Drøftelse for hvert af de kairos_øjeblikke og påbegyndte på den måde en cirkel af læring og helbredelse.

I tilsyneladende umulige situationer har Jesus givet os en direkte vej hen imod sin fred og sit rige.

Drøftelse

Efter at vi har observeret og reflekteret ærligt, er tiden kommet til at invitere andre med ind i processen. "Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?" (Matt 6,27).

Matthæus giver os ikke en ord_for_ord_gengivelse af den drøftelse, Jesus og hans disciple havde på dette tidspunkt, men den sædvanlige undervisningsmetode på den tid var "spørgsmål og svar".

Drøftelse var en grundlæggende del af læringsoplevelsen. Der er ingen tvivl om, at disciplene selv har haft nogle spørgsmål.

Jesus prikkede altid til dem, stillede dem altid spørgsmål, sagde altid "hvad med dit, og hvad med dat". Han pressede sine disciple til at se på tingene fra en ny vinkel, at få et frisk perspektiv. Vi må tale tingene igennem med andre, så vi når til klarhed. Andre mennesker ser ting, som vi ikke ser, og udfordrer os på måder, som vi er utilbøjelige til at udfordre os selv på.

Vi forsøger at forandre de ting, vi er bekymrede for, men J esus siger, at det er den bekymrede person, der skal forandres, ikke de ting, vi er bekymrede for. Forandringen finder sted med os, når vi lytter til spørgsmål og begynder at besvare dem. "Hvorfor bekymrer jeg mig om dette, når jeg ved, at Gud har tingene under kontrol?" Gud har ikke i sinde, at vi skal udleve vores discipelskab alene.

Vi har brug for andre i vores liv, som vi kan dele observationer og refleksioner med, og som vil være ærlige i den respons, de giver os. Disse mennesker må være stærke nok til at kunne håndtere din bekendelse, enten den er lille eller stor, og dele Guds nåde og tilgivclse med dig. En pålidelig bror eller søster vil stå sammen med dig, bede sammen med dig, kæmpe ved din side, men han eller hun vil ikke smigre dig med tomme ord. "Bekend derfor jeres synder f()r hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt" (Jak 5,16).

En ung kvinde deltog i noget bibel undervisning i Arizona, hvor vi underviste i Cirklen. Hun arbejdede i en lokal bank og var kommet med til undervisningen sammen med en veninde bare for at have noget at lave. Hun var ikke kristen, men hun lyttede opmærksomt til det, vi havde at sige om kairos_øjeblikke og Cirklen.

En dag, hun gjorde sin kasse op ved arbejdsdagens afslutning, manglede der nogle penge. Den unge kvinde kom op at skændes med en kollega om, hvis fejl det var. Hun insisterede på, at hun havde gjort alt rigtigt, og at det var den andens skyld, at regnskabet ikke stemte. Den anden medarbejder var lige så overbevist om, at problemet lå hos den unge kvinde.

Der manglede nogle penge, og der måtte gøres noget. Den unge kvinde oplevede et kairos_øjeblik.

Hun gennemgik faktisk omvendelsens faser. Efter skænderiet med kollegaen om, hvem der var ansvarlig for mankoen, og efter at hun var faldet til ro, tænkte hun situationen igennem på ny. (Observation og Refleksion). Hun huskede nogle kvitteringer, som hun ikke havde taget med i sin hovedbog for den dag _ kvitteringer, der beløb, sig til præcis det beløb der manglede. Det havde faktisk været hendes fejl. Så tog hun det næste skridt _ det vanskelige skridt. Hun opsøgte sin kollega og bekendte sin fejl. Hun var nu halvvejs igennem cirklen.

Senere vil du se, hvordan bankdamen ikke standsede på halvvejen, men fortsatte igennem cirklen på præcis samme måde, som vi må gøre. Da Jesus går videre med sin undervisning i Matthæusevangeliet kapitel 7, fortæller han skaren lignelsen om huset på klippen og huset på sand, idet han dybest set siger: "Nogle af jer er kloge, og nogle af jer er tåber. Tåberne er dem, der hører på mig. De kloge er dem, der hører på mig og handler på de ting, de har hørt.

Så skrid til handling ud fra de forandringer, du ønsker at se i dit liv." I bevægelsen fra Omvendelsessiden af Cirklen til Trossiden skrider vi til handling ud fra, hvordan vi vil have, at vores liv skal se ud, og vi påbegynder den sande forandringsproces i vores liv.

Jakobsbrevets forfatter skriver noget, som vi undertiden har vanskeligt ved at høre:

Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? ... For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. (Jak 2,14.26)

Tro er ikke som tomme ønsker eller drømme, der aldrig går i opfyldelse. Tro er handling. Tro er det, der fører os rundt i cirklen og bringer os videre i vores vandring som disciple. Der er tre trosprincipper som modvægt til de tre omvendelsesprincipper. Vi opdager disse principper ved at fortsætte vores studium af Bjergprædikenen.

Det første trin i troens respons på et kairos_øjeblik er Planlægning.

På grundlag af din observation, refleksion og drøftelse er du parat til at lægge en plan for indre forandring. Jesus siger: "Hør her, du er nødt til at finde en anden måde at se på dit liv på, en anden måde at gøre noget ved disse ting på. Faktisk er du nødt til at begynde at tænke, at der er en anden slags plan, der styrer dit liv." I sidste ende fører kairos_begivenheder os til at opdage, at vi har brugt nogen eller noget som en erstatning for Gud. Planlægning indebærer, at vi søger Guds rige først, uanset hvad sagen drejer sig om.

Forestil dig at du har en dårlig vane, der har udviklet sig til en egentlig krise. Idet du reflekterer over årsagen, åbenbarer Herren en tomhed eller et tomrum, som du forsøger at udfylde ved at udøve den vane. Hvilken form for plan har du brug for? En strategi til at erkende de følelser, der får dig til at ty til den pågældende adfærd, så du kan reagere på en passende måde. Hvis din vane f.eks. er shopping, så planlæg, at du kun vil købe det, du har brug for, og at du vil betale kontant. Lad så Herren fylde tomheden. Eller lad os sige, at Gud har vist dig, at du har brug for at være mere opmuntrende over for en arbejdskollega. Hvilken form for plan har du så brug for? En specifik plan for, hvornår og hvordan du vil opmuntre din kollega.

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matt 6,33)

Hvordan bærer vi os ad med at bygge et liv, der ikke er baseret på bekymringer, men på tro? Matt 6,33 kommer med det klareste udsagn om planlægning i hele Bibelen. Planlægning handler om vision. Vi har en vision, og vi lægger en plan for at komme derhen, for at virkeliggøre visionen. Hvis du har en vision om en eftermiddag på stranden, sætter du en plan i værk og finder din liggestol, en parasol og en stor, bredskygget hat. Hvis du har en vision om at spare penge sammen til udbetalingen på et hus, planlægger du, hvor meget du vil lægge til side af hver månedsløn. Vi gør den slags ting hele tiden. Hvorfor ikke lægge planer for Guds riges vision?

Jesus siger til os, at vi skal lægge planer om at søge hans rige og hans retfærdighed. Retfærdighed betyder et ret forhold. Guds herredømme i vores liv bliver vores vision, når vi giver slip på et bekymringsfuldt liv. Morgendagens bekymringer styrer os ikke længere. Gud vil tage sig af alting. Det er fundamentet for vores planlægning.

For at en plan kan være effektiv, har vi brug for mindst en person til at holde os ansvarlig for den. Det er ikke svært at snyde med en slankekur, hvis ingen andre ved, at du er på kur. Der skal ikke meget til at bruge pengene til udbetalingen på huset på en weekendferie, hvis der ikke er andre, der ved, at du var ved at spare sammen.

Jesus holder os ydmyge, når han minder os om vores skrøbelighed:

Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes... Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? (Matt 7,1.3)

Vi ved alle sammen, hvor let det er at påpege andres fejltagelser eller svagheder. Vi retfærdiggør os med, at det, vi nu har gjort, ikke er nær så tåbeligt som det, den og den gjorde. Vi kunne aldrig finde på at såre nogen på den måde! Hvordan kunne hun dog finde på det?

Sådan en idiot. Det kan være, at vi får det bedre med os selv af at tænke _ eller sige _ den slags ting, fordi vi tror, sammenligningen får os til at se bedre ud. Det gør den imidlertid ikke. Det er den sandhed, Jesus tvinger os til at se i øjnene. Jesus siger til os, at vi skal gøre det stik modsatte: I stedet for at drage andre mennesker til ansvar for deres handlinger, skal du leve i erkendelsen af, at du selv vil blive draget til ansvar. Hyklere leder efter fejl hos andre og overser deres egne fejl. Jesus kalder os til at være autentiske, ikke hyklere.

Forandring er ikke noget, der sker i det private rum. Den omvendelsesproces, der begyndte som noget indvendigt, bliver til noget ydre gennem troen. Måske er du bange for at dele noget med et andet menneske, fordi du synes, dine tanker eller følelser er for private. At tænke sådan vil bare forhindre dig i at vokse og blive forandret. Alle de fejltagelser, som Bibelens helte begik, er offentligt tilgængelige til alle tider. Bare tænk på, hvordan Peter må have det med, at folk læser og taler om, hvordan han fornægtede Jesus tre gange!

Da Jesus sendte sine disciple ud, sendte han dem to og to. Parvis. Holdvis. I teams, der kunne holde hinanden ansvarlige.

At dele dine indre tanker og ydre fejltagelser med et andet menneske kan være hårdt i starten. I den sidste ende er det nødvendigt, for at du kan vokse. Cirklen kan ikke dreje rundt, hvis en af egerne mangler eller er i stykker. Vi kan ikke springe ansvarligheden over og stadig sige, at vi er Kristi disciple. Så enkelt er det.

Når du har en plan og en relation, hvori du bliver holdt ansvarlig, er det næste naturlige skridt at handle. Troen kommer op til overfladen og frembringer handling. Troen kan ikke spærres inde. Tanker og hensigter, som vi holder for os selv uden at handle på dem, er ikke tro, uanset hvad vi gerne vil mene. "Jeg holder min tro for mig selv," er en hyppig vending. Men det er en selvmodsigelse. Tro er altid noget, der udtrykker sig i handling, aldrig noget, der holdes indestængt.

. Da vi lige var blevet gift, begyndte min kone og jeg at komme i St. Thomas' Church i England. Da vi lærte om Cirklen, blev det hurtigt klart, hvor vigtige dens principper var for vores ægteskab. Vi udviklede en plan for at omsætte Cirklen til handling, idet vi tænkte over vores ægteskab og vores liv sammen. Nu har vi det som et fast punkt i kalenderen, at vi flere gange om året tager væk sammen i en weekend _ medbringende en flip_over. Sammen ser vi på de vigtigste begivenheder i vores liv, vores kairos_øjeblikke. Vi gennemgår altid processen med Observation, Refleksion og Drøftelse.

Vi bruger tid på at tale om, hvad der er sket, hvordan det har påvirket vores liv som ægtepar, og hvad vi kan lære af det, når vi går videre til Planlægning, Ansvarligholdeise og Handling. Når weekenden er slut, forstår vi betydningen af kairos_øjeblikkene, og vi tager hjem med en plan for fremtiden, der styrker vores forhold.

Lad os vende tilbage til historien om huset på klippen og huset på sand. Jesus fortæller skaren om to mænd, der byggede huse. Den ene bygger på klippen, den anden på sand. Måske kan du huske den gamle søndagsskolesang, om hvad der skete med de to huse da "regnen strømmed' ned, og floderne steg op". En velkendt pointe fra denne historie er, at vi skal bygge vores hus _ vores liv _ på den solide klippe Jesus. Men lad os huske alt, hvad der er gået forud for denne historie. Jesus har brugt megen tid på at undervise i radikale tanker.

Han har udfordret sine tilhørere til at revolutionere deres reaktioner på ting, de oplever i deres liv _ nogle almindelige, andre dramatiske. Hvad er det, Jesus ønsker af sine tilhørere? At de handler på det, de har hørt. Den kloge mand, der byggede sit hus på klippen, lyttede til, hvad Jesus sagde, og så gjorde han, hvadJesus sagde.

Kan du huske den unge kvinde i banken? Hun havde omvendt sig og var kommet halvvejs rundt i Cirklen. Nu havde hun brug for at tro og omsætte troen i handling.

Hendes første skridt var at lægge en plan. Der manglede penge i hendes kasse, fordi hun havde udeladt nogle kvitteringer. Så hun fandt på en bedre måde at foretage dagens sammentælling på.

Denne plan ville sikre, at hun fik alt det med, der skulle indgå i den samlede sum. Så talte hun med den kollega, som hun havde skudt skylden for kassedifferencen på. Sammen blev de enige om at kontrollere hinandens arbejde for at sikre, at alt blev gjort nøjagtigt. Da den unge kvinde gjorde dette, gik det op for hende, at hun havde forandret sig. Det kairos_øjeblik, der satte hende i bevægelse på Cirklen, havde fået hende til at gøre sit arbejde bedre, og hvad der er endnu vigtigere: at tænke på en anden måde om sin kollega og sig selv.

Forestil dig Cirklen som en "slinky" _ du ved, en spiralformet legetøjsfjeder, der kan gå ned ad trapper. Jeg (Walt) blev engang bedt om at tale ved et stævne på det smukke konterencecenter i Lake Okoboji i Iowa. En kvinde, der var med på konferencen, kom hen til mig, dagen efter at vi havde talt om Cirklen. Hun rakte mig en slinky.

"Den er til dig," sagde hun. "Da du talte om disciple, der går ind i Cirklen, forestillede jeg mig den som en slinky. Det er, som om vi bare går i ring, men i virkeligheden bevæger vi os fremad."

Jeg har spiralen stående på mit skrivebord tor at minde mig om, at vi virkelig bevæger os fremad på vores discipelskabsrejse!

Når du først er bevidst om Cirklen _ og omsætter den i praksis _ kan dit liv ligne en spiral, en række løkker der holdes sammen af tiden. Hver omgang i cirklen betyder, at du er vokset lidt mere og har antaget lidt mere af Kristi sindelag. Vores liv handler i virkeligheden om begivenheder, der er forbundet med hinanden over tid, og vores reaktion på disse begivenheder. Den rigtige respons _ Omvendelse og Tro _ fører os mere fuldt ud ind i Guds rige.

At springe over en eller flere af egerne i hjulet vil betyde, at man kommer til at kæmpe med det samme problem igen og igen.

Hvordan tager vi vores kors op og bliver fuldt overgivne elever, der følger Jesus? Overgiv dig til forandringsprocessen. Tag imod den frugt af Ånden, som Gud vil have til at vokse i vores liv. Når det bliver svært at se den synd i øjnene, som dukker op i dit liv, så bliv ved. Lad være med at vende om og søge at blive befriet for den indvendige kamp. Hold ud. Lønnen vil være stor. Når du først har smagt Herrens godhed, vil du sælge alt, hvad du har, for at beholde den og kende den mere helt og fuldt.

Læs også HER om Ottekanten