|
Gumbel: Hvorfor og hvordan skal jeg bede?
Undersøgelser har vist, at tre fjerdedele af befolkningen i det skeptiske, verdslige England indrømmer, at de beder mindst én gang om ugen. Før jeg blev kristen, bad jeg to forskellige typer bønner. For det første bad jeg en bøn, som jeg havde lært som barn af min bedstemor (som ikke selv var kirkegænger):
"Gud velsign mor og far .~ og alle andre og gør mig til en god dreng. Amen." Der var intet i vejen med den bøn, men for mig var det blot en remse, som jeg bad hver aften, før jeg faldt i søvn med overtroisk frygt for, hvad der ville ske, hvis jeg ikke gjorde det.
For det andet bad jeg, når jeg havde problemer. Da jeg for eksempel var sytten år gammel, rejste jeg alene i USA. Det lykkedes busselskabet at få min rygsæk, som indeholdt mit tøj, penge og adressebog, til at forsvinde. Jeg blev efterladt med praktisk taget ingenting. Jeg boede ti dage i en hippiekoloni i Key West, hvor jeg delte telt med en alkoholiker. Efter det, hvor jeg havde en stigende følelse af ensomhed og desperation, vandrede jeg i dagevis rundt i forskellige amerikanske byer, og nætterne tilbragte jeg i bussen. En dag, mens jeg gik hen ad gaden, råbte jeg på Gud (som jeg ikke troede på) og bad om, at jeg ville møde nogen, jeg kendte. Ikke længe efter steg jeg på bussen kl. 6 om morgenen i Phoenix, Arizona, og der så jeg en gammel skolekammerat. Han lånte mig nogle penge, og vi rejste sammen nogle dage. Det gjorde hele forskellen. Jeg så det ikke som et svar på min bøn; kun som en tilfældighed. Siden jeg er blevet kristen, finder jeg det bemærkelsesværdigt, så mange "tilfældigheder" der sker, når vi beder.
Hvad er bøn?
Bøn er den vigtigste aktivitet i vort liv. Det er den vigtigste måde, hvorpå vi udvikler et fællesskab til vor Fader i Himmelen. Jesus sagde: "... når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk
din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig" (Matt. 6,6). Det er et fællesskab, mere end det er et ritual. Det er ikke en strøm af mekaniske og tanketomme ord. Jesus sagde: "lad ikke munden løbe, som hedningerne gør" (Matt. 6,7). Det er en samtale med vor Fader i Himmelen; en lodret samtale, ikke en vandret. En lille dreng råbte engang: "Åh Gud, vil du ikke nok sende mig en stor æske chokolade til min fødselsdag." Og moderen svarede: "Du behøver ikke at råbe, min skat! Gud er ikke døv." Svaret kom omgående: "Nej, men det er bedstefar, og han sidder inde ved siden af!" Når vi beder, er det ikke til andre eller til os selv, men til Gud. Så bøn er et spørgsmål om fællesskab, og når vi beder, er hele Treenigheden involveret.
Kristen bøn er bøn "til din Fader"
Jesus lærte os at bede: "Vor Fader, du som er i himlene!" (Matt. 6,9). Gud er personlig. Selvfølgelig er han hinsides personlighed", som C. 5. Lewis udtrykker det, men han er ikke desto mindre personlig. Mennesket er skabt i Guds billede. Personlighed er en afspejling af noget inden i Guds natur. Han er vor kærlige Fader, og vi har det helt specielle privilegium at kunne komme ind i hans nærhed og kalde ham for "Abba" -det aramæiske ord, for hvilket den nærmeste oversættelse er "farmand" eller "kære far". Der er en bemærkelsesværdig intimitet over vort fællesskab med Gud og over at bede til vor Fader i Himmelen.
Han er ikke blot "vor Fader"; han er "vor Fader i himlene". Han har himmelsk kraft. Når vi beder, taler vi til universets skaber. Den 20. august 1977 blev rumsonden Voyager 11 opsendt for at observere og tilbagesende oplysninger til jorden om det ydre planetsystem. Den blev sendt afsted med en hastighed, der overstiger en riffelkugles (145.000 km/t.). Den 28. august 1989 _ nåede den planeten Neptun, 3,5 mia km. fra jorden. Voyager II
forlod derefter solsystemet. Den vil ikke komme indenfor et lysårs afstand fra nogen stjerne i 958.000 år. I vor galakse er der 100.000 mio. stjerner som vores sol. Vor galakse er en af 100.000 mio. galakser. Nærmest som en bibemærkning nævner forfatteren til skabelsesberetningen: "og stjernerne" (1. Mos. 1,16). Sådan er hans kraft. Andrew Murray, den kristne forfatter, sagde engang: "Bønnens kraft afhænger næsten udelukkende af vores forståelse af, hvem det er, vi taler med." Når vi beder, taler vi til en Gud, som både er overnaturlig og iboende. Han er langt større og stærkere, end det univers, han skabte - og alligevel er han hos os, når vi beder.
Kristen bøn sker "gennem Sønnen"
Paulus siger, at "gennem ham [Jesus] har både vi og I i én ånd adgang til Faderen" (Efes. 2,18). Jesus sagde, at hans Fader ville give "hvad som helst I beder om i mit navn" (Joh. 15,16). Vi har ingen ret til selv at komme til Gud, men vi er i stand til at gøre det "gennem Jesus" og "i hans navn". Det er derfor, det er almindeligt at slutte bønner med "ved Jesus Kristus, vor Herre" eller "i Jesu navn". Dette er ikke kun en formel; det er vor anerkendelse af det faktum, at vi kun kan komme til Gud gennem Jesus.
Det er Jesus, gennem sin død på korset, som fjernede barrieren mellem os og Gud. Han er vores store ypperstepræst. Det er derfor, der er en sådan kraft i Jesu navn.
Værdien af en check afhænger ikke kun af beløbet, men også af navnet, den er underskrevet med. Hvis jeg udskriver en check på ti mio. kroner, ville den være værdiløs; men hvis Sultanen af Brunei, der har ord for at være verdens rigeste mand, skrev en tilsvarende check, ville den være præcis ti mio. kroner værd. Når vi går til den himmelske bank, har vi intet indestående der. Hvis jeg går ind i mit eget navn, opnår jeg intet; men Jesus Kristus har ubegrænset kredit i himmelen. Han har givet os rettighed til at bruge sit navn.
Kristen bøn er bøn "i én ånd" (Efes. 2,18)
Vi finder det svært at bede, men Gud har ikke ladet os være alene. Han har givet os sin Ånd, der bor i os og hjælper os med at bede. Paulus skriver: "Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Anden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje" (Rom. 8,26-27). I et senere kapitel skal vi se i flere detaljer på Helligåndens arbejde. Her er det tilstrækkeligt at bemærke, at når vi beder, beder Gud gennem os ved sin Ånd, som bor i os som kristne.
Hvorfor bede?
Bøn er en livsvigtig funktion. Der er mange grunde til, at vi skal bede. For det første er det en måde at udvikle et fællesskab med vor Fader i Himmelen på. Sommetider siger folk: "Gud kender vore behov, så hvorfor skal vi bede?" Der ville ikke være meget fællesskab, hvis ikke der var nogen kommunikation. Selvfølgelig er det at bede ikke den eneste måde at kommunikere med Gud på. Der er andre former for bøn: taksigelse, lovprisning, tilbedelse, bekendelse, lytten osv. Men at bede er en vigtig del. Når vi beder Gud om konkrete ting og ser vore bønner besvaret, vil vort fællesskab med ham vokse.
Dernæst bad Jesus og lærte os at gøre det samme. Jesus havde et uafbrudt fællesskab med sin Fader. Hans liv var en konstant bøn. Der er talrige bibelsteder, der handler om hans bøn (for eksempel Mark. 1,35; Luk. 6,12). Han antog, at hans disciple ville bede. Han sagde: "Når I beder" (Matt. 6,7) og ikke: "Hvis I beder."
Og endelig, hvis vi behøver yderligere motivation, lærte Jesus os, at der er belønninger for at bede (Matt. 6,6).
De skjulte belønninger for bønnen er for mange til at tælle. Med apostlen Paulus' ord: Når vi råber: "Abba, Fader," vidner Helligånden sammen med vor ånd, at vi virkelig er Guds børn, og vi får en stærk forsikring om hans faderskab og kærlighed. Han løfter sit ansigts lys på os og giver os fred. Han forfrisker vor sjæl, tilfredsstiller vor sult og slukker vor tørst. Vi ved, at vi ikke længere er forældreløse, for Faderen har adopteret os; ikke længere fortabte, for vi er blevet tilgivet; ikke længere fremmede, for vi er kommet hjem.30
Endelig ændrer bøn ikke kun os, men den ændrer også situationer. Mange mennesker kan acceptere, at bøn vil have en gavnlig effekt på dem selv, men nogle har filosofiske indvendinger mod den opfattelse, at bøn kan ændre begivenheder og andre mennesker. Rabbi Daniel CohnScherbok fra universitetet i Kent skrev engang en artikel, hvor han påstod, at Gud allerede kender fremtiden, som derfor måtte være forudbestemt. Til dette gav Clifford Longley, skribent i The Times om religiøse emner, et korrekt svar: "Hvis Gud lever i den evige nutid, hører han alle bønner samtidig. Derfor kan han tilpasse en bøn fra næste uge til en begivenhed for en måned siden. Bønner, som bliver bedt efter en hændelse, kan blive hørt, før de er udtalt og kan tages med i beregning før hændelsen." Eller for at udtrykke det på en anden måde, Gud har al evighed til at besvare den lynsnare bøn, som bliver bedt af en bilist, der er lige ved at køre galt.
Talrige gange har Jesus opmuntret os til at bede. Han sagde:
"Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for" (Matt.
7,7-8).
|
Enhver kristen ved af erfaring, at Gud besvarer bønner. Det er ikke muligt at bevise kristendommen på basis af bønnesvar, fordi de altid kan bortforklares af kynikere som tilfældigheder. Men den stadige virkning af besvarede bønner styrker blot vor tro på Gud. Jeg fører en bønnedagbog, og det er fascinerende for mig at se, hvordan Gud, dag efter dag, uge efter uge, år efter år, har besvaret mine bønner.
Svarer Gud altid på bøn?
I det afsnit, jeg har citeret fra Mattæus 7,7-8 og i mange andre afsnit fra Det Nye Testamente, synes løfterne at være almengyldige. Men, når vi ser på hele Skriften ser vi, at der er gode grunde til, at vi måske ikke altid får det, vi beder om.
Ubekendt synd bygger en barriere mellem osog Gud:
"Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud" (Es. 59,1-2). Gud lover ikke at besvare bønner fra mennesker, som ikke lever i fællesskab med ham. Enkelte gange besvarer han måske af sin nåde en ikke-troendes bøn (som han gjorde i det eksempel, jeg kom med i begyndelsen af kapitlet), men vi har ingen ret til at forvente det. Når mennesker siger:
"Jeg føler ikke, at jeg kommer igennem til Gud. Jeg føler ikke, at der er nogen der," er det første spørgsmål, de skal stilles, om de nogensinde har modtaget Guds tilgivelse gennem Kristus på korset. Barrieren må fjernes, før vi kan forvente, at Gud hører og besvarer vore bønner.
Selv som kristne kan vort venskab med Gud blive skrammet af synd eller ulydighed. Johannes skriver: "Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham" (1. Joh. 3,21-22). Hvis vi er bevidste om nogen synd eller ulydighed over for Gud, har vi behov for at bekende den og vende os fra den, så vort venskab med Gud kan genopbygges, og vi igen trygt kan komme ind i hans nærhed.
Vore motiver kan også være en hindring for at få, hvad vi beder om. Ikke alle ønsker om en ny Porsche bliver besvaret! Jakob, Jesu broder, skriver:
fordi I ikke beder; eller I beder og får alligevel intet, fordi I
beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster" (Jak. 4,2-3).
Et berømt eksempel på en bøn, spækket med forkerte motiver, er John Ward af Hackneys bøn, som er skrevet i det attende århundrede:
"Åh, Herre, du ved, at jeg har mine ejendomme i London, og ligeså har jeg for nylig købt et gods i Essex amt; jeg bønfalder dig om at bevare de to amter Essex og Middlesex fra brand og jordskælv; og siden jeg har et pantebrev i Herfordshire, beder jeg dig ligeledes om at have barmhjertighed med dette amt; men med resten af amterne må du gøre, hvad du finder for godt.
Åh, Herre, gør banken i stand til at betale deres regninger, og gør alle mine debitorer til gode mennesker. Giv skibet "Ravfruen" en god og vellykket rejse, da jeg har forsikret det; og eftersom du har sagt, at de ondes dage er korte, stoler jeg på, at du ikke vil glemme dit løfte, da jeg har købt et gods, der vil blive mit ved den skamløse og ryggesløse unge mand, Sir J. L.s død.
Bevar mine venner fra fald, og bevar mig fra tyve og røvere, og gør alle mine tjenere så ærlige og trofaste, at de tjener mine interesser og aldrig snyder mig for min ejendom hverken nat eller dag."
Sommetider bliver bønner ikke besvaret, fordi det, vi beder om, ikke er godt for os. Gud lover kun at give os "gode gaver" (Matt. 7,11). Han elsker os og ved, hvad der er bedst for os. En god menneskefader giver ikke altid sine børn det, de beder om. Hvis en femårig ønsker at lege med en forskærerkniv, siger en god fader forhåbentlig "nej"! Gud vil også svare "nej", hvis de ting, vi beder om, er "hverken gode i sig selv, ikke gode for os eller for andre, direkte eller indirekte, nu eller senere", som John Stott har skrevet.
I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet,
Svaret på vore bønner vil enten være "ja" eller "nej" eller sommetider "vent", og det bør vi være meget taknemmelige over. Hvis vi fik alt, hvad vi bad om, ville vi aldrig turde bede igen.
Som præsten Martyn Lloyd-Jones udtrykker det: "Jeg takker Gud for at han ikke er parat til at gøre hvad som helst, jeg kan finde på at bede ham om, ... jeg er Gud specielt taknemmelig for at han ikke gav mig visse ting, jeg bad om, og at han lukkede visse døre i for næsen af mig."31 Enhver kristen, som har været kristen i nogen tid, vil værdsætte denne bemærkning. Ruth Graham (Billy Grahams kone) fortalte en forsamling i Minneapolis: "Gud har ikke altid besvaret mine bønner. Hvis han havde, ville jeg have giftet mig med den forkerte mand -adskillige gange. "Sommetider vil vi ikke i dette liv vide, hvorfor svaret var "nej".
Det er derfor løfterne i Bibelen om, at bønner vil blive besvaret, nogle gange har en betingelse hæftet på. For eksempel skriver Johannes: "Hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os" (1. Johs. 5,14, min kursiv>. Jo mere vi kommer til at kende Gud, jo bedre vil vi kende hans vilje, og jo mere vil vore bønner blive besvaret.
Hvordan skal vi bede?
Der er ingen bestemt måde, vi skal bede på. Bøn er en integreret del af vort fællesskab med Gud, og derfor er vi frie til at tale med ham, som vi har lyst til. Gud ønsker ikke, at vi gentager meningsløse ord; han ønsker at høre, hvad vi har på hjerte. Når det er sagt, skal det tilføjes, at mange mennesker finder det nyttigt at have en disposition at bede efter. Jeg brugte i nogle år det huske-tekniske mønster ACTS (oversat til TBTB).
T – tilbedelse - lovprisning af Gud for hvem han er, og hvad han har gjort.
B – bekendelse - bede om Guds tilgivelse for alt, vi har gjort galt.
T – taksigelse - for helbred, familie, venner, osv.
B – bønfaldelse - bøn for os selv, for vore venner og for andre.
For nylig har jeg fundet ud af, at jeg ofte følger mønsteret fra Fadervor (Matt. 6,9-13):
Vor Fader, du som er i himlene!" (v. 9)
Vi har allerede tidligere i kapitlet set på, hvad denne sætning betyder. Under denne overskrift bruger jeg tid på at takke Gud for, hvem han er og for mit fællesskab med ham og for de måder, han har besvaret mine bønner på.
"Helliget blive dit navn" (v. 9).
På hebræisk viste en persons navn hen på vedkommendes personlighed. At bede om, at Guds navn må blive helliget, er at bede om, at han vil blive æret. Så ofte ser vi os omkring i vort samfund og ser, at Guds navn bliver vanæret - mange mennesker viser ikke noget hensyn, hverken til ham eller til hans love. Vi begynder med at bede om, at Guds navn vil blive æret i vore egne liv, i vor kirke og i samfundet rundt omkring os.
"Komme dit rige" (v. 10)
Guds rige er hans herredømme og dér, hvor han regerer. Det vil blive helt, når Jesus kommer igen. Men hans rige brød ind i historien, da Jesus kom første gang. Jesus demonstrerede Guds riges tilstedeværelse i sin egen tjeneste. Når vi beder: "komme dit rige", beder vi for, at Guds herredømme skal komme både i fremtiden og i nutiden. Det omfatter også at bede for, at mennesker bliver omvendt, helbredt, sat fri fra det onde, fyldt med Helligånden og modtager Åndens gaver, for at vi sammen må tjene og adlyde Kongen.
Jeg har fået fortalt, at D. L. Moody skrev en liste over hundrede mennesker og bad om, at de skulle blive omvendt i hans levetid. Seksoghalvfems af dem var blevet omvendt, da han døde, og de resterende fire kom til tro ved hans begravelse.
En kristen moder havde problemer med sin teenagesøn. Han var doven, hidsig, en bedrager, en løgner og en tyv. Senere var hans liv domineret af verdslige ambitioner og pengebegær, skønt han udadtil var en velrespekteret sagfører. Han havde en dårlig moral. Han levede sammen med flere forskellige kvinder og havde en søn med én af dem. På et tidspunkt sluttede han sig til en mærkelig sekt og foretog alle mulige mærkelige handlinger. I hele denne periode bad hans moder fortsat for ham. En dag gav Herren hende et syn, og hun græd mens hun bad, fordi hun så Jesu Kristi lys i ham, og hans ansigt blev forvandlet.
Hun måtte vente endnu ni år, før hendes søn gav sit liv til Jesus Kristus som toogtrediveårig. Denne mands navn var Augustin. Han blev senere en af de største teologer i kirkens historie. Han sagde altid, at hans omvendelse skyldtes hans moders bønner.
"Ske din vilje, i himmelen som på jorden " (v. 10)
Dette er ikke resignation, det er at give slip på de byrder, som vi så ofte bærer rundt på. Mange mennesker bekymrer sig over de beslutninger, som de står overfor. Beslutningerne kan være om større eller mindre ting, men hvis vi ønsker at være sikre på, at vi ikke tager fejl, har vi behov for at bede: "Din vilje ske." Salmisten siger: "Overgiv din vej til Herren, stol på ham, så griber han ind" (51. 37,5). Hvis du for eksempel beder om, hvorvidt et forhold er rigtigt eller forkert, kunne du bede: "Hvis dette forhold er forkert, beder jeg om, at du vil stoppe det. Hvis det er rigtigt, beder jeg om, at ingenting må kunne ødelægge det." Så efter at du har overgivet det til Herren, kan du stole på ham og vente på, at han handler. (Vi vil se på dette emne i detaljer i næste kapitel - og principperne i det kapitel bør overvejes nøje).
"Giv os idag vort daglige brød" (v. 11)
Nogle har antydet, at Jesus mente nadverens brød eller Bibelen. Det er muligt, men jeg tror, at reformatorerne havde ret, når de sagde, at Jesus refererer til vore basale behov her. Luther sagde, at det indicerede "alt, hvad der er nødvendigt for opretholdelse af livet, som mad, et sundt legeme, godt vejr, hus, hjem, hustru, børn, god regering og fred".
Gud har omsorg for alt, hvad du og jeg bekymrer os for. Ligesom jeg ønsker, at mine børn kommer til mig og taler om alt det, der bekymrer dem, ligeså ønsker Gud at høre om de ting, der bekymrer os.
|
En af mine venner spurgte en ny kristen, hvordan hendes lille forretning gik. Hun svarede, at det ikke gik særlig godt. Så min ven tilbød at bede for den. Den nye kristne svarede: "Jeg vidste ikke, at det var tilladt." Min ven forklarede, at det var det. De bad, og den følgende uge forbedredes forretningen tydeligt. Fadervor (Herrens bøn) lærer os, at det ikke er forkert at bede om vore egne behov, forudsat at Guds navn, Guds rige og Guds vilje har vor første prioritet.
"Forlad os vor skvld, som også vi forlader vore skvldnere" (v.12)
Jesus lærte os at bede om, at Gud vil tilgive os vor skyld (dvs. de ting, vi har gjort forkert). Nogle siger: "Hvorfor behøver vi at bede om tilgivelse? Når vi kommer til korset, er vi allerede tilgivet for alt, fortid, nutid og fremtid, er vi ikke?" Det er sandt, som vi har set i kapitlet om, hvorfor Jesus døde, at vi er fuldstændigt tilgivet for alt, fortid, nutid og fremtid, fordi Jesus tog al vor synd på sig på korset. Alligevel siger Jesus, at vi skal bede: "Forlad os vor skyld." Jeg synes, at den bedste analogi er den, som Jesus giver os i Johannesevangeliet 13, hvor Jesus skal til at vaske Peters fødder. Peter sagde: "Nej, aldrig i evighed skal du vaske mine fødder!" Jesus svarede: "Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig." Peter svarede derfor: "Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet." Jesus sagde: "Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele." Dette er et billede på tilgivelse. Når vi kommer til korset, bliver vi gjort fuldstændig rene, og vi er tilgivet - alt bliver ordnet. Men når vi går gennem verden, gør vi ting, som skrammer vort fællesskab med Gud. Vort forhold er altid sikkert, men vort venskab er snavset til med det skidt, som sidder fast på vore fødder. Hver dag har vi behov for at bede: "Herre, tilgiv os, rens os fra
84 85
snavset. "Vi behøver ikke at gå i bad igen, Jesus har gjort det for os, men en vis renselse er måske nødvendig hver dag.
Jesus fortsætter med at sige: "For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser" (Matt. 6,14-15). Dette betyder ikke, at ved at tilgive mennesker kan vi fortjene tilgivelse. Vi kan aldrig fortjene tilgivelse. Jesus opnåede det for os på korset. Men tegnet på, at vi er tilgivet, er, at vi er villige til at tilgive andre mennesker. Hvis vi ikke er villige til at tilgive andre mennesker, er det et tegn på, at vi ikke selv kender til tilgivelse. Hvis vi virkelig kender Guds tilgivelse, kan vi ikke nægte andre tilgivelse.
"Led os ikke ind ifristelse, men fri osfra det onde" (v. 13)
Gud frister ikke (Jak. 1,13), men han kontrollerer, hvor meget
vi bliver udsat for af djævelen (for eksempel Job 1-2). Enhver kristen har et svagt område - det være sig frygt, selvisk ambition, grådighed, hovmod, begær, sladder, kynisme eller noget helt andet. Hvis vi kender vor svaghed, kan vi bede om beskyttelse mod den, såvel, selvfølgelig, som at tage forholdsregler, så vi undgår unødvendig fristelse. Vi vil overveje hele dette emne i kapitel 10.
Hvornår skal vi bede?
Det Nye Testamente formaner os til at bede "uden ophør"
(1 Tess. 5,17; Efes. 6,18). Vi behøver ikke at være i en bestemt bygning for at kunne bede. Vi kan bede i S-toget, i bussen, i bilen, på cyklen, nar vi gar på vejen, når vi ligger i sengen, midt på natten, ligegyldigt hvornår og hvor vi er. Som i et forhold, for eksempel et ægteskab, kan vi altid tale sammen. Ikke desto mindre er det en hjælp at have tid sammen, (også som i et ægteskab), hvor vi ved, at vi simpelthen mødes kun for at tale sammen. Jesus sagde: "Når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din Fader, som er i det skjulte" (Matt. 6,6). Han gik selv ud til et øde sted for at bede (Mark. 1,35). Jeg synes, det er en hjælp at kombinere bibellæsning og bøn ved
dagens begyndelse, når mit sind er mest aktivt. Det er godt at have et regelmæssigt mønster. Hvilken tid på dagen, vi vælger, vil afhænge af vore omstændigheder og vor egen måde at indrette os på.
Det er vigtigt at bede sammen med andre, såvel som at bede alene. Dette kunne for eksempel være i en lille gruppe på to eller tre. Jesus sagde: "Jeg siger jer også, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader" (Matt. 18,19). Det kan være meget svært at bede højt foran andre mennesker. Jeg kan huske den første gang, jeg gjorde det, omkring to måneder efter, at jeg var kommet til Kristus. Jeg var sammen med to af mine nærmeste venner, og vi besluttede, at vi ville bruge noget tid på at bede sammen. Vi havde kun bedt i ti minutter, men da jeg tog min skjorte af bagefter, var den gennemblødt af sved! Ikke desto mindre er det værd at holde fast ved, da der er stor kraft i at bede sammen (Ap.G. 12,5).
Bøn ligger tæt på kristendommens kerne, fordi der i kristendommens kerne er et fællesskab med Gud. Det er derfor, det er den vigtigste aktivitet i vort liv. Som en talemåde siger:
Satan ler af vore ord.
Håner vore anstrengelser.
Men skælver, når vi beder. |