Gumbel: Hvorfor og hvordan skal jeg læse Bibelen?
Det var Valentins nat 1974. Jeg havde været til en fest og sad på mit værelse på college, da min bedste ven kom tilbage med sin kæreste (nu hans hustru) og fortalte mig, at de var blevet kristne. Jeg blev øjeblikkelig bekymret for dem, fordi jeg troede, det var Moonies (tilhængere af Moon-sekten), der havde fået fat i dem, og at de behøvede min hjælp.
Jeg var til tider ateist - og til tider agnostiker - usikker på, hvad jeg troede på. Jeg var blevet døbt og konfirmeret, men det betød ikke så meget for mig. I skolen var jeg med til andagt jævnligt og havde studeret Bibelen i religionstimerne. Men jeg var endt med at fornægte det hele og argumenterede kraftigt (troede jeg) mod kristendommen.
Nu ønskede jeg at hjælpe mine venner, så jeg tænkte, at jeg ville gå i gang med en gennemgribende forskning i emnet. Jeg planlagde at læse Koranen, Karl Marx, Jean-Paul Sartre (den eksistentialistiske filosof) og Bibelen. Jeg havde faktisk et meget støvet eksemplar af Bibelen på min hylde, så den aften tog jeg den og begyndte at læse. Jeg læste hele vejen gennem Matthæus, Markus og Lukas og halvvejs gennem Johannesevangeliet. Så faldt jeg i søvn. Da jeg vågnede, læste jeg Johannesevangeliet færdigt og fortsatte gennem Apostlenes Gerninger, Romerne, og 1. og 2. Korinterbrev. Jeg var fuldstændigt grebet af det, jeg læste. Jeg havde læst det før, og det havde virkelig ikke sagt mig noget. Denne gang blev det levende for mig, og jeg kunne ikke lægge den fra mig. Den havde en ring af sandhed omkring sig. Jeg vidste, mens jeg læste, at jeg blev nødt til at reagere på det, fordi det talte så stærkt til mig. Meget kort tid derefter kom jeg til at tro på Jesus Kristus.
Siden da er Bibelen blevet en kilde til glæde for mig. Salmisten siger:
"Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat. Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid, og dets blade visner ikke. Alt, hvad han gør, lykkes for ham" (Sl. 1,1-3).
Jeg elsker den sætning: "har sin glæde ved Herrens lov." Alt hvad salmisten havde til inspiration, var de første fem bøger i Bibelen. De var hans glæde. I dette kapitel vil jeg se på, hvorfor og hvordan Bibelen kan blive en "glæde" for hver af os, når vi ser ganske kort, hvor enestående den er.
For det første er den en enestående populær. Det anslås, at der bliver solgt 44 millioner bibler om året, og at der er 6.8 bibler i en gennemsnitlig amerikansk husholdning. En artikel i The Times for nylig havde denne overskrift: "Glem de berømteste britiske romanforfattere og TV mega-hits: Bibelen er stadig den mest solgte bog på årets bestsellerliste". Artiklens forfatter bemærkede:
Som sædvanlig er den mest solgte bog, med kilometerlangt forspring i forhold til nærmeste konkurrent ... Bibelen. Hvis de samlede salgstal for Bibelen blev regnet med ind på bøgernes ugentlige top 10, ville det være en sjælden uge, hvor en anden kunne få lejlighed til at komme op i nærheden af førstepladsen. Det er vidunderligt, mærkeligt, eller ganske enkelt forbløffende i denne mere og mere gudløse tidsalder - når spektret af bøger, som er til at få fat i, vokser sig bredere år for år - at denne ene bog skulle blive ved at sælge støt og roligt, måned ind og måned ud ... Det er anslået, at der bliver solgt næsten 1.250.000 Bibler og Nye Testamenter i Storbritannien hvert år.
Artiklens forfatter slutter med at sige: "Alle oversættelser af Bibelen sælger godt hele tiden. Kan Bibelselskabet komme med en forklaring? "Ja," lyder det afvæbnende svar, "det er sådan en god bog.""
For det andet er den fyldt med en enestående kraft. I maj 1928 sagde statsminister Stanley Baldwin: "Bibelen er højeksplosiv. Men den virker på mystisk vis, og intet levende menneske kan forklare eller vide, hvordan den bog, på sin rejse gennem verden, har kaldt den enkelte sjæl på titusind forskellige steder ind i et nyt liv, en ny verden, en ny anskuelse, et nyt verdensbillede, en ny tro."
På det seneste har der været en voksende interesse for det okkulte. Mennesker eksperimenterer med "ånden i glasset", ser okkulte film, bliver spået og læser horoskoper. De ønsker at komme i kontakt med det overnaturlige. Det sørgelige er, at de søger at kommunikere med overnaturlige onde kræfter, selvom det, Gud tilbyder os i Bibelen, er en mulighed for at møde de overnaturlige gode kræfter. Et møde med den levende Gud er så meget mere spændende, tilfredsstillende og en hel del fornuftigere.
For det tredje er den enestående værdifuld. For omkring seksten år siden var jeg på ferie med min familie i det Centralasien, der dengang var en del af USSR. På det tidspunkt var bibler strengt ulovlige der, men jeg tog noget kristen litteratur med, inklusive nogle russiske bibler. Mens jeg var der, tog jeg rundt til forskellige kirker og kiggede efter mennesker, som så ud til at være ægte kristne. (På det tidspunkt var møderne som regel infiltreret af KGB). Ved en bestemt lejlighed fulgte jeg efter en mand på omkring de tres efter en gudstjeneste. Jeg gik hen til ham og prikkede ham på skulderen. Der var ingen i nærheden. Jeg tog en af mine bibler og gav ham den. Et øjeblik havde han et vantro blik. Så tog han et Nyt Testamente, som højst sandsynligt var over 100 år gammelt, op af lommen. Siderne var så tynde, at de næsten var gennemsigtige. Da han forstod, at han havde fået en hel bibel, blev han helt overstadig. Han talte ikke engelsk, og jeg talte ikke russisk. Vi omfavnede hinanden, og han løb ned ad gaden, mens han hoppede af glæde, fordi han vidste, at Bibelen var det mest værdifulde i verden.
Hvorfor er den så populær, så stærk og så værdifuld? Jesus sagde: "Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." (Matt. 4,4). Ordet "udgår" er i nutid og betyder: "kommer hele tiden ud af Guds mund"; det er som en strøm, der vælder frem, og ligesom en bjergbæks strøm står det aldrig stille. Gud ønsker fortsat at kommunikere med sit folk. Det gør han, primært, gennem Bibelen.
En vejledning for livet - Gud har talt
Gud har talt til os gennem sin søn, Jesus Kristus (Hebr. 1,2). Kristendom er en åbenbaringstro. Vi kan ikke finde ud af noget om Gud, med mindre Gud selv åbenbarer sig for os. Gud har åbenbaret sig selv i en person, Jesus Kristus. Han er Guds endelige åbenbaring.
Den vigtigste måde at lære Jesus at kende på, er gennem Guds åbenbaring, som den står i Bibelen. Bibelsk teologi er at studere Guds Åbenbaring i Bibelen. Gud har også åbenbaret sig selv gennem skabelsen (Rom. 1,19-20; 51. 19). Videnskaben er en udforskning af Guds åbenbaring i skabelsen. (Der burde ikke være nogen konflikt mellem videnskaben og den kristne tro; de burde snarere supplere hinanden). Gud taler også til mennesker direkte ved sin And: Gennem profetier, drømme, syner og gennem andre mennesker. Vi vil se mere detaljeret på alt dette senere - specielt i kapitlet om ledelse. I dette kapitel vil vi se på den måde, Gud taler gennem Bibelen på.
Paulus skrev om den inspiration, han fik fra de bibeldele, som var tilgængelige for ham: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning" (2.Tim. 3,16-17).
Ordet for "indblæst af Gud" er theopneustos. Det er ofte oversat som "inspireret af Gud"; men direkte oversat står der "indblæst af Gud". Forfatteren siger, at Skriften er Gud, der taler. Selv-følgelig bruger han menneskelige agenter. Det er 100% menneskers værker. Men det er også 100% inspireret af Gud (ligesom Jesus er fuldt ud menneskelig og fuldt ud Gud).
Dette er den måde, hvorpå Jesus selv behandlede Skrifterne i sin tid. For ham var dét, Skrifterne sagde, ensbetydende med dét, Gud sagde (Mark. 7,5-13). Hvis Jesus er vor Herre, burde vor holdning til Skrifterne være den samme som hans. "At tro på Kristus som Guds højeste åbenbaring fører til at tro på, at Skrifterne er inspireret - i Det Gamle Testamente på grund af Jesu direkte vidnesbyrd og i Det Nye Testamente på grund af virkningen af hans vidnesbyrd. "26
|
Kirken verden over har i tidernes løb altid haft denne høje vurdering af, at Bibelen er inspireret. Kirkens tidlige teologer havde dette syn. Irenæus (c.130-200 e.kr.) sagde: "Skrifterne er perfekte." Ligeså talte reformatorerne, for eksempel Martin Luther, om "Skrifter som aldrig fejler". I dag er det romersk-katolske officielle syn nedskrevet i Vatikan II. Skrifterne "skrevet under Helligåndens inspiration... har Gud som deres forfatter..." Derfor må de anerkendes som værende "uden fejl". Dette var altså, indtil sidste århundrede, alle protestantiske kirkers syn over hele verden, og selv om der i dag bliver sat spørgsmålstegn ved det, og det bliver hånet på skoleniveau, er det fortsat holdningen hos mange dygtige teologer.
Dette betyder ikke, at der ikke er nogle vanskeligheder i Bibelen. Selv Peter fandt nogle af Paulus' breve "svære at forstå"
(2. Peter 3,16). Der er moralske og historiske vanskeligheder samt nogle åbenlyse modsigelser. Nogle af vanskelighederne kan forklares ud fra de forskellige sammenhænge, forfatterne skrev dem i. Det er vigtigt at huske, at Bibelen er skrevet over en periode på 1.500 år og af mindst fyrre forfattere, bl.a. konger, skriftkloge, filosoffer, fiskere, digtere, statsmænd, historikere og læger. De skrev forskellige typer litteratur, som for eksempel historie, poesi, profeti, åbenbaringer og breve.
Selvom nogle af de tydelige modsigelser kan forklares ved forskellige sammenhænge, er andre sværere at udrede. Dette betyder dog ikke, at det er umuligt, og at vi burde forkaste vor tro på, at Skrifterne er inspirerede. Enhver vigtig kristen læresætning har sine vanskeligheder. For eksempel er det svært at forlige Guds kærlighed med lidelserne i verden. Alligevel tror enhver kristen på Guds kærlighed og søger en forståelse af lidelsens problem i den sammenhæng. På en lignende måde har vi brug for at holde fast ved troen på, at Bibelen er inspireret og forsøge at forstå de svære passager i den forbindelse. Det er vigtigt ikke at løbe fra vanskelighederne, men at søge, så langt vi kan, at løse dem til vor egen tilfredsstillelse.
Det er meget vigtigt at holde fast ved den kendsgerning, at hele Skriften er inspireret af Gud, også selv om vi ikke
umiddelbart kan løse alle vanskelighederne. Hvis vi gør dette, burde det forvandle den måde, vi lever vort liv på. Da Billy Graham var en ung mand, begyndte adskillige mennesker (blandt dem en mand ved navn Chuck) at sige til ham: "Man kan ikke tro på alt, hvad der står i Bibelen." Han begyndte at spekulere over det og blev meget forvirret. John Pollock skriver i sin biografi om evangelisten, hvad der egentlig skete:
Så jeg tog tilbage, fik fat på min Bibel og gik ud i måneskinnet. Jeg kom til en træstub og lagde min Bibel der. Så knælede jeg ned og sagde: "Åh, Gud; Jeg kan ikke bevise visse ting. Jeg kan ikke svare på nogle af de spørgsmål, Chuck og nogle af de andre stiller, men i tro accepterer jeg denne bog som Guds ord." Jeg blev ved træstubben, mens jeg bad uden ord, mine øjne løb i vand ... Jeg havde en vidunderlig fornemmelse af Guds nærvær. Jeg havde stor fred i, at den beslutning, jeg havde taget, var rigtig.27
Hvis vi accepterer, at Bibelen er inspireret af Gud, må den være vor øverste autoritet. Hvis det er Guds ord, må det være vor unikke rettesnor for, hvad vi tror på, og hvordan vi handler. For Jesus var det hans øverste myndighed - over det, som kirkelederne på hans tid sagde (f.eks. Mark. 7,1-20) og over andres meninger, hvor kloge de end var (f.eks. Mark. 12,18-27). Når det er sagt, må vi selvfølgelig lægge behørig vægt på, hvad kirkelederne og andre siger, såfremt det ikke kolliderer med Guds åbenbarede ord.
Bibelen burde være vor autoritet med hensyn til "tro og handling". Som vi har set: "Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed" (2. Tim. 3,16).
For det første er det vor rettesnor for, hvad vi tror på (vor trosbekendelse) - for "undervisning" og "bevis". Det er i Bibelen, vi finder, hvad Gud siger (og derfor hvad vi burde tro) om lidelse, om Jesus, om korset og så videre.
For det andet er det vor rettesnor for, hvordan vi handler (vor opførsel) - for "vejledning" og "opdragelse i retfærdighed".
Det er her, vi finder ud af, hvad der er forkert i Guds øjne, og hvordan vi kan leve et retfærdigt liv. For eksempel: "De ti Bud
er en brillant analyse for de minimumsbetingelser, som et samfund, et folk, en nation, kan leve et sobert, retfærdigt og civiliseret liv pa. 28
Der er nogle ting, som er meget klare i Bibelen. Den fortæller os, hvordan vi skal leve vort hverdagsliv, for eksempel når vi er på arbejde eller under pres. Vi ved fra Bibelen, at det at leve som ugift kan være et højt kald (1. Kor. 7,7), men det er oftere undtagelsen end reglen; ægteskab er normen (1. Mos. 2,24; 1. Kor. 7,2>. Vi ved, at sex udenfor ægteskab er forkert. Vi ved, at det er rigtigt at forsøge at få et job, hvis vi kan. Vi ved, det er rigtigt at give og at tilgive. Vi får også, blandt andre ting, retningslinier for, hvordan vi skal opdrage vore børn og sørge for de ældre i familien.
Nogle mennesker siger: "Jeg vil ikke have denne regelbog. Det er for restriktivt - alle disse regler og regulativer. Jeg ønsker at være fri. Hvis man lever efter Bibelen, er man ikke fri til at nyde livet." Men er det virkelig rigtigt? Tager Bibelen vores frihed? Eller giver den os faktisk frihed? Regler og regulativer kan faktisk skabe frihed og øge glæden.
For få år siden var der blevet arrangeret en fodboldkamp for toogtyve små drenge inklusive én af mine sønner, som var otte år på det tidspunkt. En af mine venner, som hedder Andy (som havde trænet drengene hele året), skulle være dommer. Uheldigvis var han ikke dukket op kl. 14.30. Drengene kunne ikke vente længere. Jeg blev presset til at være reservedommer. Det var der flere problemer ved: Jeg havde ingen fløjte; der var ingen markering af banen; jeg kendte ingen af de andre drenges navne; de havde ingen farver til at angive, hvilket hold de hørte til, og jeg kendte absolut ikke reglerne nær så godt som mange af drengene.
Spillet blev snart det rene kaos; nogen råbte, at bolden var inde. Andre sagde, at den var ude. Jeg var absolut ikke sikker, så jeg lod det bare køre. Så begyndte de ulovlige tacklinger. Nogle råbte: "Frispark!" andre sagde: "Der er ikke frispark!" Jeg vidste ikke, hvem der havde ret, så jeg lod dem spille videre.
Så begyndte folk at komme til skade. Da Andy kom, var der tre drenge, der lå på jorden og var skadede, og resten råbte - mest efter mig! Men i det øjeblik Andy kom, blæste han i fløjten, arrangerede holdene, fortalte dem, hvor grænselinierne var og havde dem fuldstændig under kontrol. Så fik drengene deres livs fodboldkamp.
Var drengene mere frie uden reglerne, eller var de faktisk mindre frie? Uden nogen effektiv ledelse var de frie til at gøre fuldstændig, som de selv ville. Resultatet var, at de blev forvirrede og kom til skade. De foretrak klart at vide, hvor grænselinierne var. Da var de frie til at nyde kampen inden for disse grænser.
På nogle måder er Bibelen lige sådan. Det er Guds regelbog. Han fortæller os, hvad der er "in", og hvad der er "out". Han fortæller os, hvad vi kan gøre, og hvad vi ikke må gøre. Hvis vi spiller inden for reglerne, er der frihed og glæde. Når vi bryder reglerne, kommer folk til skade. Gud sagde ikke: "Du må ikke slå ihjel," for at ødelægge vores livsglæde. Han sagde ikke: "Du ma ikke bedrive hor," fordi han er en lyseslukker, men fordi han ikke ønsker, at mennesker skal komme til skade. Når mennesker forlader deres hustruer eller mænd og børn for at bedrive hor, bliver deres liv til et roden.
Bibelen er Guds åbenbaring af hans vilje for sit folk. Jo mere vi lærer om hans vilje og at leve efter den, jo mere frie vil vi blive. Gud har talt. Vi har behov for at høre efter, hvad han har sagt.
Et kærlighedsbrev fra Gud Gud taler
For nogle mennesker er Bibelen ikke andet end en udmærket vejledning til livet. De tror, at Gud har talt, og de studerer måske Bibelen i timevis. De analyserer det, læser kommentarer til det (og der er ingenting forkert i det), men de indser åbenbart ikke, at ikke alene har Gud talt, men han taler stadig i dag, gennem det han siger i Bibelen. Guds ønske er, at vi vil leve i fællesskab med ham. Han ønsker at tale til os dagligt gennem sit ord. Så det er lige så meget et kærlighedsbrev som en livsvej ledning.
Hovedpointen i Bibelen er at vise os, hvordan vi kommer ind i fællesskab med Gud gennem Jesus Kristus. Jesus siger: "I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. Og dog vil I ikke komme til mig og få liv" (Joh. 5,30-40).
Dr. Christopher Chavasse, englænder og tidligere biskop i Rochester, siger:
Bibelen er et portræt af vor Herre Jesus Kristus. Evangelierne er selve figuren i billedet. Det Gamle Testamente er baggrunden, som viser hen til den guddommelige skikkelse, idet den peger hen på den og er absolut nødvendig for kompositionens helhed. Brevene tjener som figurens påklædning og udstyr, der forklarer og beskriver den. Så, mens vi læser Bibelen, studerer vi portrættet som en stor helhed, miraklet sker, og figuren bliver levende og træder ud af det skrevne ords lærred, den evige Kristus fra Emmaus' historie bliver selv vores bibellærer for at fortolke alle de ting i Skrifterne, som vedrører ham selv, for os.
|
Det er nyttesløst at studere Bibelen, hvis vi ikke kommer til Jesus Kristus, eller hvis vi aldrig møder ham, når vi læser den. Martin Luther siger: "Skriften er krybben eller "vuggen", hvori den lille spæde Jesus ligger. Lad os ikke være optaget af krybben og glemme at tilbede barnet."
Vort forhold til Gud er dobbeltrettet. Vi taler til ham i bøn, og han taler til os på mange måder, men specielt gennem Bibelen. Gud taler gennem det, han har talt. Forfatteren til Hebræerbrevet siger, når han citerer Det Gamle Testamente:
som Helligånden siger" (Hebr. 3,7>. Det er ikke bare sådan, at Helligånden talte i fortiden. Han taler igen i dag gennem det, han talte dengang. Det er det, som gør Bibelen så levende. Som Martin Luther igen udtrykker det: "Bibelen er levende, den taler til mig; den har fødder, den løber efter mig; den har hænder, den holder fast i mig.
Hvad sker der, når Gud taler? For det første hringer han tro til dem, som endnu ikke er kristne. Paulus siger: "Troen kommer altså
af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord" (Rom. 10,17). Det er ofte, mens folk læser Bibelen, at de kommer til tro på Jesus Kristus. Det er helt klart min egen erfaring.
David Suchet, en ledende Shakespeare~skuespiller og velkendt for sin hovedrolle som Hercule Poirot, fortæller, hvordan han for få år siden lå i sit badekar på et hotel i Amerika, da han fik en pludselig og impulsiv lyst til at læse Bibelen. Det lykkedes at få fat i en bibel, udlagt af Gideonitterne, og han begyndte at læse i Det Nye Testamente. Mens han læste, kom han til tro på Jesus Kristus. Han sagde:
Et eller andet sted fra fik jeg denne lyst til at læse Bibelen igen. Det er den vigtigste del af min omvendelse. Jeg begyndte med Apostlenes Gerninger og fortsatte med Paulus' breve - Romerbrevet og Korinterbrevene. Og det var først efter det, jeg kom til evangelierne. I Det Nye Testamente opdagede jeg pludselig den måde, livet burde leves på.29
For det andet taler han til kristne. Når vi læser Bibelen, opdager vi et forvandlende fællesskab med Gud gennem Jesus Kristus. Paulus siger: "Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er" (2. Kor. 3,18). Når vi studerer Bibelen, kommer vii kontakt med Jesus Kristus. Det har altid slået mig som en helt ekstraordinært vidunderlig kendsgerning, at vi kan tale til og høre fra den person, som vi læser om på Det Nye Testamentes sider - den selvsamme Jesus Kristus. Han vil tale til os (almindeligvis ikke hørligt, men i vore hjerter), når vi læser Bibelen. Vi vil høre hans budskab til os. Når vi bruger tid sammen med ham, vil vor karakter blive mere og mere som hans.
At bruge tid i hans nærhed og at lytte til hans stemme bringer mange velsignelser. Han bringer ofte glæde og fred selv midt i en krise i vort liv (Sl. 23,5). Når vi ikke er sikre på, i hvilken retning vi skal gå, leder Gud os ofte gennem sit ord (Sl. 119,105).
Ordsprogenes bog fortæller os endda, at Guds ord bringer helbredelse til vore legemer (Ordspr. 4,22>.
Bibelen er også et forsvar overfor åndelige angreb. Vi har kun ét detaljeret eksempel på, at Jesus bliver fristet. Jesus modstod et intenst angreb fra djævelen i begyndelsen af sin tjeneste (Matt. 4,1-11). Jesus mødte enhver fristelse med et vers fra Skriften. Jeg synes, det er fascinerende, at alle hans svar kom fra 5. Mosebog 6-8. Formentlig havde Jesus studeret denne del af Skrifterne og havde det i frisk erindring.
Guds ord har en stor kraft. Hebræerbrevets forfatter siger:
"Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger" (Hebr. 4,12). Det har kraft til at gennembore alle vore forsvar og kommer igennem til vore hjerter. Jeg kan huske, 4 jeg engang læste Filipperne 2,4: "Tænk ikke hver især på jeres I eget, men tænk alle også på de andres vel." Det var ligesom en pil, der gik lige ind, og jeg indså, hvor egoistisk jeg var. På denne og mange andre måder taler Guds ord til os.
Sommetider taler Gud til os på en meget direkte måde. Gud talte meget klart til mig om min far, efter at han døde den 21. januar 1981. Jeg var blevet kristen syv år før, og mine forældres umiddelbare reaktion var fuldstændig rædsel. Gradvist over en arrække så de en forandring hos mig, og min mor blev en ivrig i kristen, længe før hun døde. Min far var en mand af få ord. I begyndelsen var han meget usikker over mit engagement i den kristne tro. Lidt efter lidt tøede han op overfor det. Hans død kom meget pludseligt. Det, der var sværest for mig ved hans død, var det, at jeg ikke var sikker på, om han var kristen eller ikke.
Præcis ti dage efter hans død læste jeg i Bibelen. Jeg havde bedt Gud tale til mig om min far den dag, fordi jeg stadig var bekymret for ham. Tilfældigvis læste jeg i Romerbrevet, og jeg faldt over verset: "Enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses" (Rom.10,13>. Jeg følte i det øjeblik, at Gud sagde til mig, at dette vers var til min far, at han havde påkaldt Herrens navn og var blevet "frelst". Ca. fem minutter efter kom min
hustru Pippa ind og sagde: "Jeg har læst et vers i Apostlenes gerninger 2,21, og jeg tror, at det vers er til din far. Det siger:
"enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses."" Det var meget mærkeligt, eftersom det vers kun forekommer to gange i Det Nye Testamente, og Gud havde talt til os begge gennem det samme ord på det samme tidspunkt gennem forskellige steder i Bibelen.
Tre dage efter var vi til et bibelstudium i en vens hjem, og udgangspunktet for studiet var netop Romerne 10,13- det samme afsnit. Så tre gange på tre dage talte Gud til mig om min far gennem de samme ord. Ikke desto mindre tænkte jeg stadig på min far og var bekymret for ham, da jeg var på vej til arbejde. Da jeg kom ud fra undergrundsbanen, så jeg op, og der var en enorm plakat, hvor der stod: "Enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses". Jeg kan huske, at jeg~drøftede det med en ven og fortalte ham, hvad der var sket, og han sagde: "Tror du, at Herren måske prøver at tale til dig?!"
Når Gud taler til os, og vi lærer at høre hans stemme, vokser vort forhold til ham, og vor kærlighed til ham bliver dybere.
Hvordan hører vi Gud tale gennem Bibelen i praksis?
Tid er vor mest værdifulde ejendom. Tidspresset synes at øge, jo længere vort liv er, og vi får mere og mere travlt. Der er et ord, der siger: " Penge er magt - men tid er liv". Hvis vi vil sætte tid af til at læse Bibelen, må vi planlægge det i forvejen. Hvis vi ikke planlægger det, får vi aldrig gjort det. Bliv ikke deprimeret, hvis du kun når 80% af din plan. Sommetider sover vi over os!
Det er fornuftigt at begynde med et realistisk mål. Lad være med at være over-ambitiøs. Det er bedre at bruge nogle få minutter hver dag end at bruge halvanden time den første dag og så give op. Hvis du aldrig har studeret Bibelen før, var det måske godt at begynde med 7 minutter om dagen. Jeg er sikker på, at hvis du gør det jævnligt, vil du støt og roligt øge det. Jo mere du hører Guds ord, jo mere vil du ønske at høre det.
Markus fortæller os, at Jesus stod op tidligt og tog ud til et øde sted for at bede (Mark. 1,35). Det er vigtigt at prøve at finde et eller andet sted, hvor vi kan være os selv. Jeg elsker at gå udendørs, hvis jeg er på landet. I London er det sværere at finde "et øde sted". Jeg har et hjørne af et værelse, hvor jeg går ind for at læse Bibelen og bede. Jeg synes, at tidligt om morgenen er det bedste tidspunkt - før børnene vågner, og telefonen begynder at ringe. Jeg tager en kop varm kakao (for at vågne), Bibelen, min dagbog og en notesbog. Jeg bruger notesbogen til at skrive bønner i og også ting, som jeg tror, Gud siger til mig. Jeg bruger dagbogen som en hjælp til at bede specifikt for min dag og også til at skrive de ting ned, som jeg kommer i tanker om. Dette modvirker, at de flagrer rundt som distraherende tanker.
Begynd med at bede Gud tale til dig gennem det afsnit, som du læser. Læs derefter afsnittet. Hvis du er begynder, foreslår jeg, at du læser nogle få vers i et af evangelierne hver dag. Du synes måske, at det er en hjælp at bruge en bibellæseplan eller kommentar, som findes hos de fleste kristne boghandlere.
Stil dig selv følgende tre spørgsmål, mens du læser:
1. Hvad siger teksten? Læs den mindst én gang, og hvis det er nødvendigt, sammenlign med andre oversættelser.
2. Hvad betyder den? Hvad betød den for den person, som skrev den, og dem, som først læste den? (Det er her, kommentarer kan være en hjælp).
3. Hvad angår det mig, min familie, mit arbejde, mine naboer, samfundet omkring mig? (Dette er den vigtigste del af processen. Det er, når vi ser sammenhængen med vort eget liv, at bibellæsning bliver så spændende, og vi bliver bevidste om, at vi hører Guds stemme).
Endelig må vi praktisere det, som vi modtager fra Gud. Jesus sagde: "Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen" (Matt. 7,24).
Jeg vil gerne slutte med at se på Salme 1 igen, som vi indledte kapitlet med. Salmisten opmuntrer os til at "glædes" i Guds ord. Hvis vi gør det, siger han, er der visse ting, som vil ske i vort liv.
For det første skal vi hære frugt. Salmisten siger: "Han er som et træ, der er plantet ved bækken; det bærer frugt til rette tid" (v.3) Løftet er, at vore liv vil bære frugt, Åndens frugt (som vi har set i kapitel 4). Og det vil bære frugt på den måde, at andre menneskers liv vil blive forvandlet som resultat af det. Det er ikke kun til vor egen fordel, at vi læser i Bibelen, men for at vi kan være til velsignelse for andre mennesker - for vore venner, kolleger, naboer og det samfund, vi lever i. Dette er frugten, som vil holde til evig tid (Joh. 15,16).
For det andet skal vi have styrke til at holde ud i vor vandring med Herren. Løftet til den person, hvis glæde er i Herrens lov, er, at han vil være som et træ, hvis "blade ikke visner" (v. 3).
Hvis vi holder os tæt til Jesus Kristus gennem hans ord, vil vi ikke tørre ind eller miste vor åndelige vitalitet. Det er ikke nok at have store åndelige oplevelser, selvom de er meget vigtige og meget dejlige. Med mindre vi er dybt rodfæstede i Jesus Kristus, i hans Ord og i forholdet til ham, vil vi ikke være i stand til at modstå livets storme. Hvis vi er rodfæstet i dette forhold, hvis vi g/æder os over hans Ord, da skal vi stå faste, når stormene kommer.
For det tredje siger salmisten, at for den person, som glæder sig ved Guds ord, vil "alt, hvad han gør, lykkes for ham" (v. 3). Vore liv er måske ikke præget af materiel velfærd, men vi skal opleve, at ting, der virkelig har betydning i livet, vil lykkes for os
- vort forhold til Gud, vort forhold til andre mennesker og i forvandlingen af vor karakter, så den kommer til at ligne Jesus Kristus. Disse ting er meget mere værdifulde end materiel rigdom.
Jeg håber, at du sammen med salmisten og med millioner af andre kristne vil sætte dig for at gøre Bibelen til noget, du glædes ved. |