index

Stedet hvor vi bor!

Vi flyttede 1. okt. 2011 ind på Grundtvigsvej 5 i Silkeborg, og vi nyder fantastisk meget det smukke hus, og de fine omgivelser i Balle, og vi har haft et par dejlige unge mennesker til at bo sammen med os indtil 1. okt 2012: Anna og Daniel Sejersbæk, der nu har fundet en lejlighed på Dalsvinget. 

Vi har også Anette Vestergaard Christensen boende som weekendbeboer.

Det nyder vi også meget.

Vi har fået indrettet et badeværelse i et tidligere gæstetoilet i stueetagen, og det har betydet, at vi har endevendt rummet fuldstændigt - flyttet en væg, fornyet vandledninger, etableret ny elinstallation, ny eludsugning, lys i loftet, varme i gulvet, afløb, nye fliser og klinker, håndklædevarmer og nye skabe.

Det er blevet rigtig godt

1. okt 2012 flyttede Simon og Tabitha Schrøder-Thomsen ind hos os, og i den forbindelse har vi forbedret køkkenfasciliteterne i vort bryggers i kælderen, og  har fået mere strøm indlagt, så der nu er komfur, emhætte, overskabe m.m.

1. august 2013 flyttede to nye ind: Mads Mandrup og Ulrik Knudsen.

1. august 2014 flyttede Majken Eltør ind

1. okt. 2014 flytter Joyce Sidibe ind

Juni 2017 flyttede Elli Kappelgaard ind, så vi nu har 4 boende i "kælderen"

Når jeg får tid skal jeg lægge nogle billeder af "slottet" ud på nettet.

I er velkomne til at kigge lidt i vores julebrev 2015, som fortæller lidt om årets gang i vores liv.

Klik HER

Jeg er meget glad for min ansættelse som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke.

Klik HER og følg lidt med i hvad der foregår i "min" kirke!

En god måde at starte dagen på

Grundtvigs morgenbøn og morgenritual 

Det helliges korses tegn

både for mit ansigt (...)

og for mit bryst (...)

draget i den hellige dåb

i Jesus Kristus Navnet

til fuld og klar skilsmisse

mellem mig og den onde

og til et evigt vidnesbyrd om,

at jeg hører dig til,

korsfæstede og genopstandne

Herre og frelser, Jesus Kristus,

vor guddommelige forløser

fra synd og død og Satans rige,

ikke med sølv eller guld,

men med dit eget dyrebare blod,

som du udgød for os i urtegården (Getsemane have)

og på korsets træ

til syndernes forladelse

og til genløsning af dit ejendomsfolk

dygtigt og flittigt til al god gerning. Amen

I perioden 10. okt. - 3. dec. 2011 var vi sammen med 4 andre (Annalise Højrup, Hanne Laursen, Inga Thorup og Villy Thorup) en tur i Israel - "udsendt" af Ordet og Israels arbejde, et arbejde, som kaldes Yad Va Lev (med hånd og hjerte) og hvad de seks har oplevet kan du læse om HER eller på min BLOG (Niels Peder Nielsens BLOG)

Læs anmeldelsen og et par afsnit af bogen Lazaruslivet HER

Lazarus' historie fortæller om et liv fyldt med håb og fortvivlelse, forventning og skuffelse, død og liv. Stephen W. Smith tager læseren med på en indsigtsfuld rejse gennem Lazarus' liv mod afklaring og åndelig forvandling, skriver udgiveren Prorex.

Læs min anmeldelse af Magnus Malms bog:

Bag billedet - nu med "prøvesmagning" .

Her kan du også læse lidt nyt fra Magnus Malms bog Kendetegn

Læs et nyt afsnit af Mike Breens bog:

Livsmønstre - Om Femkanten

Der er vist i nærheden af 100 forskellige med alle mulige emner og temaer.

HER er en side med links til forskellige organisationer, nyttige links til opbyggelige sider m.m. 

HER er en beskeden lederside med små relevante tips for ledere.

Her kan du bl. a. se Morten Munchs artikel om  Profeti i Ny Testamente og i dag

HER kan man læse en spændende beretning om det, der foregår i den muslimske verden

Niels Peder Nielsen.dk

Opdateret 16. aug 2017

Her er jeg af min kone Irene lynskudt i nærheden af Firenze på vores ferie 2007

Velkommen

til min beskedne hjemmeside.

Jeg gik på pension 1. februar 2008, og fraflyttede den skønne præstegård i Hjarup, og sammen med min kone Irene flyttede vi ind i mere ydmyge forhold på Janus la Coursgade 4, st. tv, 8000 Århus, men i sept 2010 solgte vi lejligheden og flyttede 1. dec. 2010 til Fredensgade 52,1,th også i Århus C. og nu er vi så flyttet for tredje og forhåbentlig sidste gang - til Grundtvigsvej 5, 8600 Silkeborg den 1. okt. 2011.

Vi kan træffes på flere telefonnumre:

NPN mobil: +45 21769397

Irene mobil: +45 26611069

(alle med svar)

Men jeg har samme e-mailadresse, så let og så enkelt som nielspedernielsen@mail.dk!

Jeg er pr. 1. marts 2009 blevet ansat som ulønnet hjælpepræst ved Silkeborg Oasekirke. (Det samme sted, hvor min søn Ruben er præst).

Se Silkeborg Oasekirkes hjemmeside HER

Nyhedsbrev

Jeg udgiver med jævne mellemrum et nyhedsbrev, hvor jeg fortæller om løst og fast i mit liv, og hvad der optager mig. Du er velkommen til at tilmelde dig den mailgruppe, der PT er på lidt over 40, der følger lidt med i vore liv, som det udfolder sig nu.

Mail til mig, hvis du ønsker at stå på listen.

BLOG

Jeg har også en lille beskeden BLOG:

Niels Peder Nielsens blog

Hvad er så det vil en eller anden sikkert spørge?

Det bedste svar er nok, at det er en "åben" hjemmeside, som man kan gå ind på, skrive noget til - oprette en kommentar til, der så kan ses af alle andre.

Her vil du jævnligt kunne finde emner, jeg skriver noget om, emner, som jeg synes kan, bør og skal kommenteres.

ReFokus

Jeg har oprettet en lille hjemmeside mere.

Den kan du se HER

Denne hjemmeside er oprettet for at give krop og skikkelse til den vision, som vi tror kan komme til at betyde noget for en hel generation.

ReFokus er stedet, hvor vi kan opmuntre hinanden, opflamme de nådegaver, Gud allerede har givet os, inspirere hinanden og i det hele taget have et dynamisk fællesskab, selv om man er kommet over de 50 år.

I tilknytning til den hjemmeside er der også en BLOG, som hedder den3alder 

Webalbum

Jeg har også mit eget webalbum Webbilleder! Et Picasawebalbum, som jeg "oploader" billeder på fra tid til anden.

Der er nogle albums, som ikke er offentligt tilgængelige, men jeg giver gerne en kode til den, der ønsker at se "det hele"!

Facebook

Jeg har også en profil på Facebook. Søg på Niels Peder Nielsen.

Skype.

Jeg er også på Skype og mit Skypenr. er niels.peder.nielsen

En lillebitte forfatter

Jeg har skrevet et bidrag til Hjarup kirkes historie med særlig henblik på den betydning det karismatiske fik for menigheden.

Det er 25 sider af en bog der hedder Karismatisk fornyelse i Danmark, og kan købes HER !

Men jeg har en lille "snydeudgave" som PDF og her kan man fra side 75 læse om betydningen af det karismatiske og betydningen af Dansk Oase i særdeleshed.

PDFudgaven kan du downloade HER !

Familieting

Når jeg får tid fortæller jeg lidt om vores efterhånden 19 mand store familie. (Billedet er fra min 60 års fødselsdag for over 9 år siden)

Ja, så er der et billede igen, 10 år senere. Jeg fejrede den 20. juni 2015 min 70 års fødselsdag og i den forbindelse gav børnene og børnebørnene mig et billede af hele familien

Familiens store sorg.

Læs også vores meget personlige beretning om Thomas Hermansens drukneulykke i august 2010, og om Casa Thomas projektet.

Lyt her til Elsebeth Hermansens fortælling om sorgen, der aldrig vil dø HER

Eller læs omtalen i Kristeligt Dagblad HER

Min Volvopassion.

Nogen vil vide, at jeg har en lille passion: Gamle Volvoer.

Dem har jeg haft nogen stykker af siden 1973, hvor jeg fik min første Volvo Amazon af min svigerfar. Det er så over årene blevet til forskellige modeller i 200 serien, og gennem de sidste 5 år er det blevet til lidt sjov med en Volvo fra 700 serien. Klik HER og du ser en 26 gammel Volvo 745 GLE, som jeg har fået en del tid til at gå med. (Billederne er ganske vist fra dagen efter erhvervelsen, mens jeg boede i Hjarup, og jeg købte  den med en "smadret" motor og andre "småfejl" - men det er jo det jeg kan li´og det jeg synes er sjovt.)

Jeg har skiftet en bulet bagklap ud med en frisk og nymalet bagklap.

Jeg har også sammen med Irene monteret en ny "himmel" i den, så nu er den egnt. ganske pæn indvendig og udvendig. Den går nu rigtig godt og er en god, pålidelig og trofast følgesvend, men de sidste par år har den haft den svaghed, at den ikke var god til at varme kabinen op, så nu er den sat til salg (og sikkert solgt) Interessen for den har været rigtig stor. Over 10 købere viste sig indenfor et par dage. Pris 8.000 kr.

Men nu har vi så anskaffet os, ved Jørgen Flansmoses mellemkomst, en Volvo V70 2002 model, som varmer fint :-)

Familiens Volvoer er nu:

Jeg ved ikke om jeg har en dårlig indflydelse på næste generation eller de også blot har øje for nogle gode egenskaber ved netop det bilmærke skal jeg ikke selv dømme om, men vi har i hvert fald PT i familien  

- en Volvo V70 fra 2001 (Ruben og Hanne)

- en Volvo C30 fra 2009 (Ruben og Hanne)

- en Volvo V70 fra 2002 (Irene og NP)

Powerpointserier

Tryk HER 

Refleksioner

Jeg vil gerne dele med dig nogle tanker om fællesskab, og som jeg har holdt som en prædiken i august 2017

 

 

Vi begynder i dag en ny prædikenserie om fællesskab i menigheden – og jeg har fået æren af at lægge ud med nogle refleksioner om ”Åndeligt Fællesskab” set fra min pind.

Jeg kan også afsløre, at Ruben har spurgt mig om jeg i sept vil sige noget om et ”profetisk fællesskab”, så I kan allerede nu forstå, at der vil komme forskellige vinkler på temaet fællesskab. Glæd jer. Det bliver så godt.

 

Jeg vil dog spørge dig om noget, som du kan drøfte med din nabo: Hvad forstår du ved Åndeligt fællesskab? I får max fire minutter, så gå bare i gang!

 

---------

 

Hvis man frekventerer Ordbog over det danske sprog, som er blevet til i perioden 1700 – 1950, så får man mange vinkler på åndelig, men fælles er det, at det åndelige er en verden, som står i modsætning til verdslig, jordisk, sanselig, kødelig, og ”som vedkommer det højere bevidsthedsliv” og som forklarer den virkelighed, der er ”paavirket ell. gennemtrængt af Guds Aand” og så henvises der til Rom. 8.9 (1907): ”I derimod ere ikke kiødelige, men aandelige” saafremt Guds Aand boer i Eder”

Og, forklares der, ”De aandelige Gaver (dvs.: den Helligaands gaver – (1Cor.12.1) er de Ting, som høre Guds Aand til!”

 

Se, se, det var den officielle, offentlige og af staten godkendte forklaring på ”åndelig” siden 1700, og det vil sikkert mange kulturradikale i dag benægte som det rene nonsens, og det fortæller måske en del om det åndelige forfald i vort land 😊

 

Når man så igen frekventerer den samme ordbog vedr fællesskab, så forklarer den, at det er: ”det forhold, at to ell. flere i forening ejer noget. Og det ”at en person deltager i en sammenslutning, for fælles interessers skyld, aandelig overensstemmelse ell. Samhørighed, og ”til trods for vor store Forskjellighed faae et Fælledsskab”

 

Er det ikke bare lige ramt på kornet?

 

Under forberedelsen mindede Gud mig om, at den just overståede SO egnt er et meget godt eksempel på det, der er ”paavirket ell. gennemtrængt af Guds Aand” og ”de Ting, som høre Guds Aand til!” og som vi ”i forening ejer” for ”fælles interessers skyld, aandelig overensstemmelse og samhørighed!

 

Det åndelige fællesskab, som vi der oplevede ugen igennem indeholdt mange store og små fællesskabersformer.

 

Lad os tage storteltmøderne, hvor de mange var til fest, undervisning, lovsang og forbøn, og som helt svarer til de 3 store valfartsfester (ud af i øvrigt alt 7 fester) i Israels historie (3. Mos 23) - påske, pinse og løvhyttefesten - og hvor hele Israel var på vandring for at fejre Guds store historiske gerninger og indgreb i Israels historie.

Der er også en pendant til feks Jesu store taler: Bjergprædikenen, Sletteprædikenen osv

 

Lad os tage seminarerne, som svarer til Israels sabbat, hvor der gennem oplæsning/undervisning m.m. blev givet indsigt i Guds ords anvisninger og vejledninger på mangt og meget relevant, en form for ”sabbatsundervisning” som Jesus også selv var en del af.

 

Lad os tage de lokale teltsamlinger, hvor mindre grupper kunne samles i menighedstelte og fortelte til samtale, bøn og tilbedelse og som leder tankerne hen på Jesu liv, fællesskab og undervisning af disciplene.

 

Lad os tage de enkelte telte og campingvogne/fortelte, hvor den helt lille enhed kunne samles og fordøje de mange indtryk og det leder tankerne hen på Jesu besøg hos Lazarus, Martha og Maria i deres ”fortelt”/hus.

 

Jeg vil holde på, at man bevidst skulle stritte imod for ikke på en eller anden måde at blive velsignet gennem de mange ”åndelige fællesskaber”, som SO var et udtryk for - fra spæde til helt gamle med rollatorer.

 

---------------------------

 

Vi rykker nu fra Horsens til vores kirke - Silkeborg Oasekirke, og jeg har lyst til at reflektere lidt over, om vi spænder vidt nok i vore ”lokale” fællesskaber.

 

Og ja - vi har vore gudstjenester, vort ”Storetelt” med fest, undervisning, lovsang og forbøn, og hvor vi søndag efter søndag fester igennem med en palette af skønne og lækre retter i løbet af et år, og hvor vi roligt kan invitere 150 ekstra til at være med, for gudstjenesterne kan noget særligt - om end ikke alt.

 

Og ja – vi har også vore ”seminarer”, hvor mange byder ind med forskellige paletter - LoveWorks, Bøn i bevægelse, Mandagsbøn, Bøn for Israel osv osv

 

Og ja – vi har vore ”telte og campingvogne/fortelte”, vore familier med al den autonomi, der kan og skal ligge her.

 

Jeg skifter lige gear og går i ”bjerggear” og erkender at nu er det vist lidt op ad bakke, men siger alligevel frimodigt, og måske lidt provokerende, at jeg tror vi til dels mangler ”lokale teltsamlinger”, hvor mindre grupper, fortrolige relationer, nære åndelige fællesskaber og venskaber kan slå deres folder.

Jeg tror vi har et indsatsområde her, at dem, der kommer til gudstjenestefejringen om søndagen også har et ”lokalt telt/fortelt – en campingvogn” at samles i på andre tidspunkter, for sikkert er det, at det er godt at have nogen man vandrer på troens vej med, på det nære intime plan, for en del undersøgelser fortæller, at ensomhed, også åndelig ensomhed, er menneskets måske værste fjende.

En undersøgelse bestilt af Mary Fonden i 2015 viser, at ca. en kvarts million danskere over 16 år føler sig ofte eller altid ensomme, og en del af dem er sikkert kristne og oplever sig ikke set, ja måske endda helt overset.

Det er ingen selvfølge, at troens liv fører med sig et sundt og godt fællesskab, hvor man vokser i tro, styrkes og opmuntres på rejsen som kristen, som kristne.

 

Men det er mit og dit ansvar, at turde være til stede i det, der rører sig i min brors og søsters liv, og at have lyttende ører og et varmt hjerte, så vi sammen kan søge Guds ansigt og dele liv med hinanden på så vigtige områder, som fællesskabet omkring tro, bøn, bibellæsning, vandring med Gud og hinanden, er et udtryk for.

Jeg har dog ikke opskriften på, hvem, der tager initiativet til disse ”forteltmøder”, hvem, der inviteres, hvem, der leder det gennem et forløb, men jeg tror, der her ligger et vigtigt indsatsområde, hvis vi skal undgå at nogen bevæger sig hen til kirkens bagdør og stille siver væk.

 

Jeg er selv i den forbindelse udfordret af den måde Jesus holder ”forteltmøde” med sine disciple, og læg mærke til det første møde mellem Jesus og hans disciple, som omtales i Bibelen, var hans indbydelse til dem om at slutte sig til ham på hans rejse.

Jesus (med)vandring, Jesu fællesskab og venskab med disciplene viste han på forskellige intense og også intime måder, og hvor Jesus brugte tid sammen med dem, spiste, drak, diskuterede ting med dem, som var vigtige for både ham og dem, og hvor han også delte sine smerteligste erfaringer med dem, delte en indsigt, der ikke blev afsløret for andre end dem.

Jesus stillede sig selv ydmygt til rådighed gennem kærlige og omsorgsfulde handlinger, og gav sine disciple både følelsesmæssig støtte og gentagne forsikringer om, at han ville være med dem, lytte til dem, og lærte dem at stille spørgsmål og sågar besvarede dem, alt sammen på en måde, så de byggedes op og blev udrustet til den utrolige rejse, som kaldet ind i Guds rige førte dem ud på.

Ja, Jesus investerede i sine disciple på en måde, så der næsten ikke var noget almenmenneskeligt og åndeligt, som ikke blev berørt (de spiste sammen, de bad sammen, de delte Guds ord, de delte let og svært, de drøftede livets og troens spørgsmål, og Jesus var i deres midte og gik foran)

 

Og fordi Helligånden er udgydt i vore hjerter er Jesu nærvær til stede også i dag, så vi stadig kan erfare hans nærvær i vore indbydes relationer og åndelige fællesskaber.

Som Kristi efterfølgere er vi kaldet til at tage del i hinandens liv på vidt forskellige og vigtige områder, vel vidende at Jesus følger med ind i vores fællesskab.

 

Hvem tager initiativet på dette vigtige område?

Der må ikke være nogen personer eller familier, som - hvis de ønsker det - ikke har nogle, som kommer til at udgøre deres åndelige netværk eller åndelige fællesskab både i vores søndagsmiljø, og i ugens løb har feks. en medvandrer eller er en del af en smågruppe i en eller anden form og størrelse.

 

Så skifter jeg gear for sidste gang, og sætter den i ”ørkengear”, for jeg/vi skal også køre ud til de, der befinder sig ”i denne verdens ørken”.

Og hvordan kan det se ud?

Ja, jeg tænker på det kald, som Merete Esmarch gav os for en tid siden ud fra lignelsen om det store festmåltid:

 

Luk 14:21 Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. v22 Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. v23 Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. v24 For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.«

 

Her er så mit store og udfordrende spørgsmål: Hvordan kan det så se ud? Og hvordan kan et sådant missionalt sind se ud, og som vi skal tilegne os og (ud)lære hinanden i.

 

Jeg har i den forbindelse - som nogle overordnede mål for den proces - klippet lidt fra ReFokus hjemmesiden, hvor vi har nogle anvisninger for ”vores missionale” tænkning, nogle retningslinier for, hvad den missionale tænkning og sammenhæng skal styre efter og være opmærksom på.

 

Det lyder sådan: Vi sætter pris på at være forskellige, ser indbyrdes brydninger som en fordel, undgår at presse hinanden til forandring, ærlig og redeligt inspirerer hinanden, giver og tager imod med åben hånd, beder om det vi har mest brug for, værdsætter det den anden har at give og giver stor opmærksomhed på, at kærligheden hverken er en plan eller en forpligtigelse, men alene en konsekvens af, hvem vi er over for hinanden.

 

De punkter jeg har omtalt og fokuseret på, er alt sammen noget, der kræver stor visdom, visdommen fra oven og som Jakob siger noget om i sit brev (Jak. 3:13-18): Hvem af jer er vís og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig.

 

Jeg kan sluttelig kun opfordre til at vi er vise, forstandige og opmærksomme i vores søgen efter at finde sammen i medvandrerfællesskaber, små og mellemstore fællesskaber, forskellige spisefællesskaber, familiefællesskaber, migrantfælleskaber og andre former for fællesskaber, som jeg tror Gud kalder os til at sætte fokus på og på den måde afprøve om de har en gang på jorden i vores menighed – Gud til ære og mennesker til gavn.

Amen

 

Læs andre refleksioner HER